Titel: Dværgenes Krønike 1
Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 340
De tre dværge Hitch Skiffer, Willfang Koks og Flint Fedt ønsker sig brændende at blive optaget i Dværgeridderordenen. Da de endnu engang forbigås påtager de sig en farfuld mission for at finde den forsvundne opdagelsesrejsende Caspian Koks. De tre dværge må drage ud i Verdenen og møde både venner og fjender på deres vej. "Dværgenes Krønike 1" er tidligere udgivet i tre seperate bind, som 'Dværgene', 'Gudesletten' og 'Heksen fra Morg'.
For at være ærlig, så er det ikke første gang jeg læser den. Eller rettere, så er det ikke første gang jeg læser den første del 'Dværgene'. Jeg skulle i syvende klasse (sammen med resten af klassen) læsen 'Dværgene' i forbindelse med et Fantasy emne vi skulle igennem. Det er dog ca. 12 år siden, så da jeg læste den igen, kunne jeg ikke huske at have læst det før. Det eneste jeg egentlig kunne huske, før jeg begyndte, var at tre dværge skulle ud på eventyr. Den del havde jeg ret i.
Man følger de tre dværge, Hitch, Willfang og Flint der alle tre så brændende gerne vil være en del af Dværgeridderordenen og igen bliver forbigået. Istedet bliver de sendt på en mission om at finde Willfangs fætter, den opdagelsesrejsende Caspian Koks, der ikke er set længe. De tre venner drager afsted, men turen er ikke helt så let som man skulle tro. I den første del (Dværgene) drager de afsted for at finde Caspian Koks, hvor de kommer lidt rundt omkring.
De tre venner møder både røvere, bjergmænd og munke, samt bliver udsat for farer der ikke er lette for dem at hamle op med. Undervejs får de flere rejsefæller, bestående i munken Broder Titzel og røveren Tilde, der slog sig til dem, efter slaget tæt ved slotsruinen. Kirken bliver undersøgt, spøgelser viser sig. Gammel dværg magi bliver brudt og en skat bliver vundet - dog ikke på den måde som de havde forventet, samt de må finde ud af hvem der røver deres karavaner, møder varulve og Willfang der er ekstremt uheldig (og grisk efter skatte), og det at de må bekæmpe en dæmon, samt en heks der forvandler den altid så elskværdige Nilrem.til en krage, som de føler sig nødsaget til at redde.
Jeg har hele vejen igennem nydt at læse "Dværgenes Krønike 1" og glæder mig til at læse 2'eren. Elsker fortællerformen, sproget og ikke mindst alle karaktererne, der alle har hver deres velskrevne personligheder. Fra den griske og kamplystne Willfang, til den nervøse og bange Flint, der sørger for maden. Broder Titzel, der har en del viden, Tilde der finder en ny flok af venner og ikke mindst Hitch, der er lederen af gruppen, selvom han dog hoppede i med begge ben overfor Nilrem på et tidspunkt hvor han skulle have tænkt en vis situation lidt mere igennem - jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg tror på i ved det, når i læser det.
Ingen af dem får muligheden for at ligge på den lade side i ret lang tid ad gangen, da dværgene både har deres mission om at finde Caspian Koks og samtidig kommer på andre eventyrer undervejs, sammen med deres rejsefælder, der også får noget på opleveren. Hvad end der sker for dem, formår de at holde sammen. Hver eneste dag er for dem et nyt eventyr og ingen af dem ved hvad der kommer til at ske.
Jeg er en yderst fantasy elsker, så det her var helt klart en fornøjelse at give sig i kast med en fantasy bog spækket med fantasy væsner til det sidste, selvom det ikke helt er slut endnu. Godt nok har den ikke vækket alt i mig, men den formåede alligevel at vække både glæde og irritation- mest irritation over Nilrem, den altid tilstedeværende troldmand, man ikke helt ved hvor man har.
Den er helt klart et kig værd, hvor gammel eller ung man så end er, for hvis man er vild med fantasy og forskellige overnaturlige væsner, så er den her noget for dig.
XOXO - Rina <3
