'Undergrundens mysterier' af Sissel Moody // Forbandelsen over Laitana #2 // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatter Sissel Moody og Forlaget Klippe.
Alle meninger er dog mine egne.

Titel: Undergrundens mysterier

Forfatter: Sissel Moody

Serie: Forbandelsen over Laitana #2

Forlag: Forlaget Klippe

Udgivet: 2019

Antal sider: 559

Tror du på Magi? Tror du på sammenhold?

Tror du på, at vi sammen kan vinde over den mørke magi?

Jeg, Linea, er frelseren, og jeg tror på det.

Laitana er mørkere end nogensinde før. Et uvejr ødelægger og bringer dødelige konsekvenser med sig. Exma holder sig skjult. Soldater spreder frygt i Søbyen. Flere indbyggere er stadig forsvundet. Der er noget på vej. Vi kan alle mærke det. En ny magisk sten fra Undergrunden er vores eneste chance for at bryde forbandelsen. Men ingen ved, hvor Undergrundens indgang er placeret, og det eneste kort dertil er forsvundet. Vi må stå sammen og kæmpe. Frelseren alene er ikke længere nok.

Inden jeg gik i gang med bogen havde jeg en mindre forventning om at, når Linea kom tilbage til Laitana, ville størstedelen af tiden blive brugt nede i Udergrunden og afsøgningen af dens mysterier - i hvert fald ud fra titlen. Men den forventing/antagelse blev gjort til skamme, da jeg endelig kommer langt nok ind i bogen - heldigvis på den gode måde. For der sker så mange forskellige ting, som alligevel formår at give et perfekt billede af de mysterier der evt. kunne gemme sig i Undergrunden.
Jeg følte det var

Linea er helt klart vokset som karakter. Specielt ift. hendes selvværd, der bestemt er en afgørende faktor, i og med at hun på flere punkter agere mere selvsikkert, tror på sig selv og sine egne evner, samt at hun kan mere end hidtil troet. Specielt ift. det store ansvar hun konstant skal bære rundt på i det at være frelseren - hun tager det en god del mere alvorligt, og tager det for alvor rigtig på sig.
Der var dog tidspunkter hvor hun stadig virker en smule naiv ift. troen og tilliden på nogle personer undervejs - selvom hendes instinkt og hendes tætteste venner fortæller hende at visse personer ikke er til at stole på, så stoler hun alligevel blindt på det visse utilregnelige personer fortæller hende.
For slet ikke at snakke om hendes svingende tiltro/manglende tiltro til Naja/Navia - der gang på gang har givet hende et rap over fingrende.

Det var bestemt også fedt at se at en bestemt karakter, som Linea møder for første gang, skubber en lille smule til hende, for at få hende til at overveje sig selv og sine tanker, handlinger og meninger en smule mere selvstændigt - idet de giver hende muligheden for virkelig at træde ud af skyggen af andre, og for alvor være sin egen. For hvem er man egentlig, hvis man ikke lægger sig op ad andre?
Jeg elskede fornemmelsen af at være på eventyr med Linea og co. undervejs. Der er en god blanding af handling med masser af fart på og de rolige tidspunkter, hvor karaktererne har mere ro på.

Det var helt klart en fornøjelse at være tilbage i Laitana, hvor mørket er værre end nogensinde før. Stemningen kan klart mærkes undervejs, i og med vi får muligheden for at rejse nye steder hen. Ikke mindst at Sissel formår at give et nyt syn på visse karakterer, som jeg havde fået et bestemt syn på i første bog, men som i denne bog blev en smule udfordret - på den gode måde.
Ligeså vel som jeg godt kunne mærke den klaustrofobiske fornemmelse vi får af at være nede i de labyrintiske gange - mørket der sniger sig ind på en, uhyggen ved ikke at vide hvad der evt. lurer rundt om det næste hjørne, og mørket der snor sig om en på en krybende og klam måde.

Undergrunden har bestemt en stor betydning igennem hele bogen, og jeg elsker den fokus der er på Jaynova - mest af alt ift. ham som person og de kræfter han bærer på. Den fede detajle var at Undergrunden lå et helt andet sted end jeg umiddelbart havde troet at den ville være, hvilket jeg syns var ret så fedt.
Jaynova virkede for mig som værende lidt af en lusket type, der gav indtrykket af at være en man ikke helt ved hvor man har - fordi han netop er herre i eget hus, idet han er en selvstændig instans

Jeg kan rigtig godt li' den måde hvorpå man kan mærke at Sissel Moody er vokset med opgaven, vokset med fortællingen og givere mere af 'Show, don't tell' - så skønt.
Også selvom jeg undervejs kunne gætte mig til visse sammenhænge, omkring visse personers relation til hinanden og lidt fik sat en forbindelse mellem visse hændelser, uden at det blev nævnt direkte - andet end ved at det gav sig selv, når det blev sat sammen via handlingen og det for alvor gik op for Linea at visse ting hang sammen.

Alt i alt giver jeg 'Undergrundens mysterier' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Hun bad selv om det' af Louise O'Neil // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Titel: Hun bad selv om det

Forfatter: Louise O'Neil

Serie: -

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2017

Antal sider: 392

Emma O’Donovan bor i en lille by, hun er 18 år gammel, smuk, populær og selvsikker. Men en aften tager hun til en fest, som ændrer alt.Dagen efter vågner hun foran sin hoveddør. Hun kan ikke huske, hvad der er sket. Hun ved ikke, hvordan hun er endt der. Hun ved ikke, hvorfor hun har ondt. Men det gør alle andre.Der er taget billeder af, hvad der skete til festen – af hvad de gjorde ved Emmas krop. Alle har set dem, og de siger, at det er hendes egens skyld.Citat fra bogen:Det er en Facebook-side, jeg aldrig har set før, men den har et billede af mig som profilbillede. Siden har hundredvis af likes og navnet „Nemme-Emma.“ Jeg er tagget på alle billederne.

Wow. Ærlig talt, så ved jeg ikke hvordan pokker jeg skal formulere mig omkring den her bog.

'Hun bad selv om det' er en bog med et utroligt stærkt budskab. Et budskab vedr. voldtægt, hvad det gør ved en person at blive udsat for det og hvordan personen og samfundet omkring hende, formår at takle det der er sket.

Det jeg godt kunne li' ved bogen, er at vi følger processen i hvordan hovedpersonen går fra at være selvsikker, noget af en kælling og er den populære pige og videre til at være en skal af den hun plejede at være - blot efter en enkelt aften/nat hun ikke selv kan huske. Men som alle andre husker noget så tydeligt.

Det at man ser hende agerer i tankerne omkring det hele, smerten omkring hændelsen og hvordan samfundet viser sig fra sin usleste side. Hvordan pokker kan man få sig selv til at rakke ned på en person på den måde? Ja, Emma var ikke ligefrem en helgen og var ikke så lidt en kælling, med lidt for høje tanker omkring sig selv - men ingen fortjener på nogen måde at blive udsat for det hun endte med at gå igennem.

Alligevel følte jeg lidt at vi blev introduceret til et utal af karakterer undervejs, i en pærevælling af forskellige scenarier. For mig kunne budskabet vel at mærke sagtens være kommet lige så godt igennem, med enten 2/3-dele af karaktererne - eller blot halvdelen indimellem. Der blev for mig lidt for mange karakterer at skulle holde styr på og blot det at skulle finde hoved og hale i hvem der nu lige var hvem - det føltes indimellem ret overfladisk, når man samtidig også gerne ville holde styr på relationerne imellem.

Jeg kunne dog på give tidspunkt ikke andet end at vende hver en side, lod mig rive med af fortællingen og det budskabet har - ikke mindst føler jeg med Emma, selvom jeg heldigvis aldrig har oplevet det hun har. Man føler hendes smerte, hendes tankegang og følelsen af at alt nærmest kan være lige meget.
Måden forfatteren formår at beskrive det hele på, er så gribende godt. Som læser blev jeg på en eller anden måde frustreret over den behandling samfundet giver hende - måden det hele blæser op på, i og med hun går fra at være en person der er på toppen, til nærmest kun at være en 'ting'.

Om man ender med at hade eller elske bogen, er en ting - men den sætter fokus på et emne, der virkelig burde blive talt om og blive diskuteret. For hvornår er okay at gøre det og hvornår er det at gå for langt? Hvor går grænsen egentlig?
For det der skete med Emma, er på ingen måde okay.

Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Smuk, smukkere, smukkest' af Sofie Riis Endahl // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Titel: Smuk, smukkere, smukkest

Forfatter: Sofie Riis Endahl

Serie: -

Forlag: Byens forlag

Udgivet: 2019

Antal sider: 164

Én aften. Én fest. Tre veninder.

Claire er kæreste med Asbjørn, men føler sig hverken smuk nok til ham eller Instagram. Lærke er elitesvømmer, drikker ikke alkohol og gider egentlig ikke med til festen. Men Jonathan med det blå hår kommer. Rosemarie er alle drengene vilde med. Dog ikke altid dem, hun selv er vild med. Og er ligegyldige kys på dansegulvet virkelig mere værd end kærligheden?

Smuk, smukkere, smukkest er en ungdomsroman om venskab og idealer, man ikke selv har valgt. Om ikke bare at skulle være smuk, men smukkest …

Det her er første gang jeg stifter bekendtskab med Sofies bøger og skrivestil, selvom jeg har fulgt lidt med på sidelinjen i hendes forfatterskab - i hvert fald i baggrunden. Men til trods for at dette er den første bog jeg læser af Sofie, så fangede bogen mig i sit realistiske miljø, skønne karakterer og en skrivestil, der er let og beskrivende - såvel som sanserne der kom ret godt i brug undervejs.

Det var dejligt nemt at lære karaktererne at kende, såvel som de tanker og følelser de hver især kæmpede med i løbet af den ene aften vi følger dem til en gymnasiefest. De tre piger krøb hurtigt ind under huden på mig, med deres væremåde, tankegang og den måde de agerede over for hinanden og andre undervejs.
Indimellem kunne jeg endda genkende mig selv i en af pigerne, i det med at føle sig udenfor og ikke rigtig føle sig tilpas i at skulle feste, men alligevel gerne ville hænge ud med veninderne og have det sjovt.

De tre veninder har det godt sammen, hygger sig med at gøre sig klar og alligevel er de så forskellige på flere punkter - hvilket man i den grad får at mærke som aftenen skrider frem.
Hver især takler de usikkerheder - omkring sig selv, sin plads i hierakiet, om de er smukke/gode nok og presset fra omverdenen. Specielt ift. de sociale medier, deres klassekammerater, hinanden.
Er det jeg gør godt nok? Ser jeg smuk nok ud? Skal jeg være mig selv eller agere som andre forventer jeg er? Tør jeg stå ved mig selv eller skal jeg blot følge med flokken? Ting vi alle på visse punkter kan nikke genkendende til.
Vigtige emner, som bliver italesat på en rigtig god måde via de tre veninder.

Den minder også en lille smule om 'Hjem-ude-hjem'-princippet, ift. at de tre veninder starter hjemme ved en af dem og gør sig klar til festen, tager afsted og har hver deres oplevelse af festen, samt får hver især en form for selvindsigt, for at ende sammen igen hos en af dem. 

Alt i alt giver jeg bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Er du okay, Helene?' af Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Titel: Er du okay, Helene?

Forfatter: Anika Eibe

Serie: Er du okay?

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2019

Antal sider: 174

Voldtægt.

Jeg havde nægtet mig selv at sætte navn på det hele weekenden. Men nu eksploderede ordet og satte verden i stå. Dræbte tiden og standsede mit åndedræt. Så kraftfuldt var det. Men det var sandt. Det var rigtigt. Han havde voldtaget mig. Jeg tørrede næsen, og snottet trak glinsende spor over gåsehuden på min hånd. For fanden, hvor var jeg dog åndssvag! Jeg havde vel ikke været i tvivl om hvad han ville? Hvad alle ville når man kyssede til en fest, og så trak sig væk fra de andre.

Det var for fanden ikke raketvidenskab. Men hvorfor havde jeg ikke vidst ...

Hvorfor havde jeg ikke forudset ...? For helvede, hvor var jeg dum!

DUM! DUM! FUCKING DUM!

'Er du okay, Helene?' er en bog jeg havde ventet på i spænding, efter at have læst de forgangne fire bøger der er i den her serie. Jeg har knus-elsket at læse dem og denne bog er ingen undtagelse. Da jeg endelig fik muligheden for at komme igang, kriblede det decideret i mine fingre af ren spænding, for at finde ud af hvad Helene havde at gemme på - og wow, det er ikke for sarte sjæle.

Som de forgangne bøger, springer vi direkte ind i Helenes verden, og for Helene, er det direkte ind i en decideret voldtægt - well, Anika, du dækker det ikke ind. Læseren får rig mulighed for at opleve seancen sammen med Helene, hendes reaktion på hvad der sker, såvel som de følelser og tanker der går igennem hende i den følgende uge.

De ting hun går igennem virker på en og samme tid både troværdige og hjerteskærende - blot ved den reaktion hendes klassekammerater giver hende. Skubber hende ude i kulden og udstiller hende på groveste vis. Samt det at hendes mor med det samme tror på hende - selvom moren på flere punkter har ageret omsorgssvigt overfor Helene. Helene har måttet klare en hel del selv.

Jeg nød bestemt Helenes personlighed, idet hun godt ved hun er en af de mere bitchy typer i klassen, hendes viljestyrke og fandenivoldske personlighed - a la 'mig skal du ikke f*cke med'. Det var bestemt en fornøjelse at se den måde hun formår at reflektere over sig selv undervejs, i og med hun selv ender med at blive mobbet ift. da hun selv var mobberen.

Dog virkede slutningen en smule forceret ift. Helene, og den måde hun konfronterer sine "veninder". Som om det var en smule urealistisk, såvel som hele affæren omkring voldtægten virkede en smule undermineret ift. hvordan det formentlig burde blive håndteret - ift. fx beviserne og det at Helene på intet tidspunkt bliver tilbudt hjælp fra en psykolog. Ikke andet end hendes lærere, der tilbyder at de er der hvis hun har brug for at snakke.

Ville ønske der havde været en form for hjælp til Helene, idet hun højst sandsynligt godt kunne have brugt det. Også selvom hun er lidt en tough cookie, selvstændig ung pige og en der bestemt er vant til at klare sig selv

Men derudover, så nød jeg bestemt at læse bogen. Temaet er bestemt et vigtigt emne at sætte fokus på, og Anika har helt klart gjort det på fineste vis og i et sprog, der rammer ud til de unge - let, lige til og går lige til sagen, uden at ligge fingre imellem - ikke flere end at budskabet står klart igennem.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Under dig' af Kis Baadsgaard // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er en bog jeg har læst som e-bog via eReolen.

Titel: Under dig

Forfatter: Kis Baadsgaard

Serie: #1

Forlag: Baadsgaard Books

Udgivet: 2019

Antal sider: 65

Josefine har fået nok af mænd og tager sit liv op til revision. Hun har brug for en ny start. Derfor siger hun sit job op og begynder på en videregående uddannelse.

Asger og Emma, Josefines bedste venner, holder fest, hvor hun møder den karismatiske Rasmus, som hun er tiltrukket af, men frygten for at blive såret igen, får hende til at trække følehornene til sig.

Skæbnen vil dog noget andet. De mødes igen og på trods af at hun har paraderne oppe, er det umuligt at modstå ham. Men er begæret overhovedet gengældt?

Under dig - er den første af fire erotiske noveller om Josefine og Rasmus.

Dette er første gang jeg læser noget af Kis Baadsgaard, og må sige at historien fangede mig en god del. Mest af alt fordi fortællingen går okay hurtigt fremad, og det at det er en kort bog - hvilket var lige hvad jeg havde brug for da jeg læste den. Lige så vel som det er en genre jeg ikke plejer at læse, og er uden for min 'comfort zone' ift. hvad jeg ellers læser.

Samtidig fanger man hurtigt hovedpersonen Josefines tankegang og kommer ind under huden på hende. 

Starten af historien går lige på og hårdt ift. Josefine der lige er blevet droppet af endnu en fyr og vælger helt at droppe mænd. Indtil Rasmus dukker op i hendes liv, via en fest hos hendes venner Emma og Asger. Derfra bliver vi som læse suget ind i den rutschebane tur der er imellem de to.

Ikke desto mindre er sproget ret så levende. Billedsproget omkring visse scener giver et ret godt indblik i kemien mellem Rasmus og Josefine, og man er ikke i tvivl om hvad det er der sker og handlingen generelt.

Selvom Rasmus dog både irriterer mig ret så groft og giver mig myrekryb - for hvad er han for en og hvad gemmer han bag facaden? Hvad er det Emma ikke ville fortælle, som hun ved om Rasmus? Men det er forhåbentlig hvad forfatteren gerne vil have læseren spørger om, så man får lysten til at læse videre. Well done.

Alligevel følte jeg nogle gange det gik en smule for hurtigt, selvom jeg ved det er en novelle og handlingen nok er i et lidt højere tempo end hvis det havde været en roman.

Samtidig følte jeg lidt at Josefine var en smule hurtigt ude ift. Rasmus og var lidt for skiftende i sin mening om ham. Ja, han er hot, mystisk og en der sagtens kunne være mere end hans udseende. Mens hun det ene øjeblik vil ham, men så alligevel ikke - såvel som bliver tændt ret så hurtigt.

Såvel som et par ting som Rasmus får sagt under en ret hed scene, gjorde at jeg rynkede brynene og tænkte "Sagde han virkelig lige det?". A la, siger man virkelig sådan noget på sådan et tidspunkt? Eller er det bare mig?

Men ellers nød jeg på sin hvis at følge Josefine, hendes tanker og dagligdag - selvom der manglede lidt mere dagligdag og der var en god del fokus på hende og Rasmus.

Slutningen af historien var lige som den skulle være, og leder bestemt op til mere og det at der kommer efterfølgende. Jeg har bestemt lysten til at læse videre, for at se hvad Kis Baadsgaard ellers har at byde på med den her fortælling.

Specielt når den slutter med en ret så klar udmelding fra Rasmus og en 'Fortsættelse følger'.

Alt i alt får 'Under dig' 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Fanget ved tusmørke' af C. C. Hunter // Shadow Falls #3 // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Titel: Fanget ved tusmørke

Forfatter: C. C. Hunter

Serie: Shadow Falls #3

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2012

Antal sider: 443

“Kylies største ønske er at finde frem til sandheden – sandheden om hvem hendes rigtige familie er, sandheden om hvem af de to hun er forelsket i, er den bedste for hende, og sandheden om hvilken overnaturlig skabning hun i virkeligheden er. 

Men Kylie støder hele tiden på hemmeligheder som kan ændre hendes liv for altid .. og ikke nødvendigvis til det bedre.”

Skøn bog, der formåede at rive mig med fra starten af. Specielt når den starter lige der hvor 2'eren sluttede.

Mystikken omkring hvad Kylie er fortsætter, såvel som de forskellige tegn på hvad hun kunne være er lidt udover det hele. Små overraskelser sker undervejs, såvel som nogle personlige ting omkring hvor hendes overnaturlige oprindelse stammer fra - på en lidt forunderlig måde.
For slet ikke at snakke om at vi ENDELIG finder ud af hvad hun er - var næsten bange for at vi næsten skulle vente til slutningen af serien, for at komme til den del.

Elsker at der er små twists og overraskelser undervejs, der holder handlingen kørende. Både ift. lejrens gang, karaktererne imellem og triste ting der bliver hintet til undervejs - mest af alt ift. at det holder ens nysgerrighed kørende.

En ting der dog er lidt ved at køre en tand for langt, er dog trekants dramaet mellem Kylie, Lucas og Derek. Hvornår pokker kan du finde ud af hvem der for alvor er din? I siger alle tre en ting, men agerer noget andet. Find gerne lige ud af det, Kylie Galen - for min skyld i det mindste. Men det er alligevel lidt spændende at følge hendes forvirring over at have følelser for de to drenge

Jeg elsker at følge forholdet mellem karaktererne. Specielt Kylie og hendes roomies. Også selvom venskabet mellem Kylie og Holiday er en tand for meget af det gode til at det virker professionelt. Holiday er trods alt lejrelederen, men agerer mere veninde/storesøster overfor Kylie.

Men ikke desto mindre var det en ren fornøjelse at læse bogen, og jeg har på alle måder lyst til at kaste mig over den næste bog - mest af alt for at se hvad visse ting har betydning for Kylie og Co.

'Fanget ved tusmørke' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina. 

'Vågen ved daggry' af C. C. Hunter // Shadow Falls #2 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Vågen ved daggry

Forfatter: C. C. Hunter

Serie: Shadow Falls #2

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2012

Antal sider: 434

Kylie vil finde ud af, hvilke overnaturllige kræfter hun helt præcist har, men får snart vigtigere ting, at tage sig af. Et spøgelse fortæller hende nemlig, at en hun elsker snart vil dø. Som om det ikke var nok, er der også en vampyr på fri fod, og Derek trækker sig væk fra hende. Da varulven Lucas fra Kylies fortid vender tilbage, har hun nok at se til og snart må hun også kæmpe for at forblive i live.

For det første vil jeg indrømme at det er tre år siden jeg fik læst første bog, og syns det er lidt pinligt jeg først nu er kommet videre med bog nr. 2. Men af en eller anden grund formåede jeg at udskyde denne serie, uden egentlig at vide hvorfor.

Men for at være ærlig, havde jeg det okay godt med den her bog. Jeg nød bestemt at lytte til den, mens jeg gik og arbejdede. Livet forsætter stille og roligt i Shadow Falls lejren, hvor Kylie hænger ud med sine venner, laver forskellige aktiviteter og forsøger fortsat at finde hoved og hale i hvem og hvad hun er. 

Jeg nød bestemt det venskabelige bånd mellem Kylie, Miranda og Della, der alle er forskellige men samtidig er der for hinanden, når det virkelig gælder. Såvel som det søsterlige bånd Kylie har med Holiday. Der er et godt samspil mellem karaktererne, myterne omkring lejrens eksistens og det at deltagerne på lejren har en form for hverdag kørende.

Men hele situationen omkring Kylie, med hensyn til at finde ud af hvad hun er, virkede for mig en smule irriterende i længden. Ja, jeg ville da gerne finde ud af det sammen med hende, men det var som om forfatteren trak det lidt i langdrag. Der blev spillet lidt for meget ping pong mellem de mulige arter som Kylie viste tegn på at kunne være - mens lige som man håbede på det kunne være det ene, så smuttede de lidt videre til det andet og det tredje. For så at gå lidt frem og tilbage mellem dem, inden man egentlig kommer til noget der falder på plads.

En af de ting jeg virkelig nød at følge med i, var det spøgelse der gang, på gang, på gang vendte tilbage til Kylie for at fortælle hende noget vigtigt - uden egentlig at give ordentlig hints til HVAD der var spøgelset ville have Kylie til. Bare at hun skulle hjælpe en hun holdt af. Det irriterede en lille smule, men det var stadig veludført.

Såvel som om der var en fornemmelse af at en lurede på hende, uden at man fik en fornemmelse af hvad det gik ud på og sære ting skete i lejren, uden nogen kunne finde ud af hvad det var.

Men til trods for teenage dramaet, og forvirringen mht. hvad og hvem hun er, elskede jeg at man kom ind bag facaden af de unge mennesker. Specielt Kylie, ift. hvad hun tænker og gør i de forskellige situationer hun havner i. Specielt med Derek, hvor jeg fik fornemmelsen af hvad hun tænkte og følte omkring ham.

Der bliver belyst hverdagsting, som enhver kan relatere til på en eller anden måde, i et letlæseligt sprog og i et fængende univers. For udover problemstillingen med Kylie og hendes eksistens, er der flere ting hun på en og samme tid skal finde ud af og finde en løsning på. 

Det hele føltes levende, spændende og lige til at gå til, på et niveau hvor alle kan være med.

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Isfuglen' af Lene Kaaberbøl // Katriona #3 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Isfuglen

Forfatter: Lene Kaaberbøl

Serie: Katriona #3

Forlag: De sorte drager

Udgivet: 2004

Antal sider: 336

Arni Vagtmester smækkede døren til cellen i.

"Den nøgle kan jeg godt hænge ind bagest i skabet," sagde han skadefro. "Det kommer til at vare meget længe, før jeg får brug for den igen!"

Så gik han og efterlod Kat alene i mørket, bortset fra de mus, der puslede i halmen på gulvet. Eller var det rotter?

Det begyndte med et brev, Kat ikke skulle have læst. Eller måske var det, da hun mødte gøglerdrengen Daniel? Eller da hun blev uvenner med Lu og nær havde brækket næsen på hende? Kat kan komme i tanke om tusind ting, hun nok ikke skulle have gjort. Nu er hun havnet i Borgens fangehul – og hvis hun ikke slipper ud snart, kommer én, hun holder meget af, til at dø.

På en eller anden måde ender den her bog med at være min yndlings i serien, selvom jeg også elsker de to første bøger. Men på en og samme tid, formår Lene Kaaberbøl at give en afslutning på en serie der er så velskrevet og forunderlig på skønneste vis. Well, også det at denne bog er afslutningen på serien og derved fletter ting sammen fra de forgangne bøger, såvel som præsenterer nye problemer for Kat.

Tingene går på ingen måde som Kat forventer og bliver endnu en gang kastet midt ind i nogle ting som hun ikke burde kende til - såvel som hun er tæt ved endnu en gang at ryge ud af akademiet og hendes ven Simon, der erklæres landsforræder, mens Kat vil gøre alt for at hjælpe ham.

En for en kommer problemerne, som på en og samme tid ryster Kat, mens der er mere ild i hende end tidligere. På den måde kan man godt mærke hun er blevet lidt ældre siden bog 2, men samtidig er den person jeg kender og holder af.

Lene Kaaberbøl formår at skabe spænding fra start til slut - med små fine pauser indimellem, uden det på noget tidspunkt bliver for kedeligt. Der er flere ting på spil for Kat end der var i de forgangne to bøger. Ikke desto mindre da hun hovedkulds forelsker sig i gøglerdrengen Daniel, fra en familie der laver noget der er lidt specielt i Sommerstaden.

Det er skønt sådan som forfatteren formå at belyse de problemer der er i Breda, og landet omkring byen Breda, såvel som der er små hints til de pågældende problemstillinger fra de forgangne bøger, bluser mere op her - idet der er kontrasten mellem livet i byen Breda vs grænselandende hvor fx Kat og Simon er fra.
Jeg elsker den måde forfatteren formår at belyse de problemer der er, utilfredsheden fra grænseegnene, magtspillet fra de 7 familier i Breda og den måde forfatteren formår at give det hele en form for fuldendt afslutning.

Selvom jeg dog gerne ville have haft muligheden for at grave længere ned i forskellene mellem Breda by og grænseegnene, da jeg føler der er mange ting vi ikke har haft muligheden for at komme i dybden med. Såvel som udførelsen af de planer Simon har for landet efterfølgende, og hvordan Kat klarer resten af sin tid som Lærling,
Samtidig er der Stedsånden og alt vedrørende den 'religion/trosretning' (hvad end man vil kalde det), som jeg ville ønske man fik meget mere at vide om. Hvordan opstod det? Hvad vil det sige i praksis? Ja, jeg ved godt bøgerne henvender sig til et yngre publikum end mig, men det ville have givet en ekstra dybde.
Såvel som den vinkel med at det kun er kvinderne der kan eje jorden, mens manden ikke kan. Det er for mig en interessant vinkel, idet mændende tidligere havde gjort jorden uret - såvel som det er en ting der også sagtens kunne være blevet uddybet.

Men ikke desto mindre er det en skøn og spændende afslutning på serien, som jeg bestemt har nydt at læse. Både som yngre og nu igen som voksen.

Alt i alt giver jeg bogen 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3