Sider

torsdag den 27. januar 2022

'Jeg er Saga' af Silja Okking // Anmeldelse

Hey skønne læsere

Titel: Jeg er Saga
Forfatter: Silja Okking
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 2021
Antal sider: 208

Det ene øjeblik spiller Saga rollespil i skoven med sine venner – det næste står hun ansigt til ansigt med en ægte ork. Og dens våben er ikke lavet af gummi!
Jeg er Saga er historien om usikre, generte Saga, som er bedstevenner med Magnus, der – ligesom hende – elsker fantasy og rollespil. Sammen kan vennerne forsvinde ind i en verden fuld af elvere og dværge og glemme alt om skilsmisse-forældre og drillende klassekammerater. Men under et slag i efterårsferiens store rollespilsstævne ude ved bautastenene bliver Saga slået omkuld og vågner ganske vist op ved bautastenene igen … men som virkelig elver. Og med en kæmpe ork løbende direkte imod sig! Saga vikles nu ind i et sandt drama, for under hendes rejse i landet Assuldúr møder hun både venner og fjender. Saga må se i øjnene, at hun spiller en større rolle i et reelt magtspil på liv og død. Og før hun kan finde hjem, må hun hjælpe sin nye ven, Manto, og samtidig selv turde at bede om hjælp for at finde ud af, hvem hun selv er og står for. Jeg er Saga er fuld af spænding, monstre og uhyrer, som fantasyfans vil kunne genkende fra diverse spil og fortællinger, men bogen er også historien om Sagas indre rejse mod at finde sit eget ståsted i en verden, der hele tiden forandrer sig omkring hende. 

'Jeg er Saga' er en bog jeg var ret spændt på at kaste mig over, idet jeg elskede præmissen for selve historien. Og damn, hvor blev jeg revet med på noget af et eventyr og jeg elskede at være i selskab med Saga, som er en skøn, ung pige der er den generte, usikre pige der elsker rollespil. Hun kunne ligeså godt have været mig.

Jeg nød at blive revet med at historien fra start til slut, idet jeg nød at tage med Saga ind i Assuldúr, se verdenen gennem hendes øjne - både ift. de personer hun møder, Assuldúrs baggrundshistorie og alt omkring stedet. Specielt den måde hvorpå Saga, i form af en ægte elver, formår at ramle ind i en konflikt der sætter hende i en svær position som værende elver.

Det er ret svært ikke at holde af Saga, hendes personlighed og det at følge hendes tankegang idet hun lander på usikker grund. Jeg nød at følge hendes usikkerhed, hendes indre kamp for at finde hoved og hale i hvad der foregår. Elsker hendes personlighed, hendes handlekraft og hendes tro på andre.

Forfatteren skriver i et let, fast-pace sprog, hvor der konstant sker noget, og man keder sig på ingen måde. Der sker konstant noget, hjertet sidder oppe i halsen og jeg var spændt på hvad der ville ske med Saga. Kom hun hjem igen eller ej? Jeg nød bestemt forfatterens måde at skrive på, hvori man let var underholdt fra start til slut.
Dog kunne jeg godt have brugt en anelse flere beskrivelser af selve verdenen, da det for mig ville give et mere nuanceret billede af den verden jeg befandt mig i. Dog elskede jeg at være der, og se den måde forfatteren havde opbygget verdenen, karaktererne og spændingen der skrider let og hurtigt fremad.

Elskede endda det faktum at vi ikke decideret får nogen konkret alder på Saga, mens man blot følger hendes personlighed, hendes interesser og hendes måde at agere i forskellige situationer. På den måde får man en chance for selv at bedømme hende, uden at skulle overveje om hendes måde at agere på nu også passede til den alder hun var blevet påduttet - og det at man ligeså godt selv kunne være Saga.

'Jeg er Saga' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 12. januar 2022

'Mørke' af Kami Garcia & Margaret Stohl // Beautiful Creatures #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere

Titel: Mørke
Forfattere: Kami Garcia & Margaret Stohl
Serie: Beautiful Creatures #2
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2010
Antal sider: 429

Ethan Wate plejede at hade sit liv i Gatlin, den begivenhedsløse lille by, som han er vokset op i. Det var før, han mødte Lena Duchannes, der flyttede til byen og afslørede en hemmelig verden lige under byens pæne facade. Gatlin er nemlig også stedet, hvor en forbandelse har plaget Lenas særprægede familie i mange generationer. Stedet, hvor der sker ufattelige magiske og livsændrende begivenheder. Sammen kan Lena og Ethan overvinde alt - troede de, men efter et tragisk dødsfald trækker Lena sig væk fra Ethan og begynder at have hemmeligheder, som belaster deres forhold. Hun er splittet mellem godt og ondt, og ingen ved, om hun bliver lys eller mørk, men hun er begyndt at hænge ud med sin mørke kusine, Ridley, og en mystisk fyr, som har en underlig magt over hende. Ethan vil kæmpe for Lena og deres kærlighed, men er samtidig hjemsøgt af besynderlige syner. Nu, hvor han for alvor har fået øjnene op for Gatlins mørke sider, er der ingen vej tilbage. Han bliver trukket dybere og dybere ind i byens sydstatsfortid og et netværk af underjordiske gange, der strækker sig milevidt – hvor intet er, hvad man tror. Undervejs indser Ethan, at hans egen baggrund også rummer hemmeligheder. Faktisk er han selv en afgørende brik i det store spil.

Ethan, min kære ven. 
Hvor har det været skønt at være tilbage i dit skønne, simple hoved i den stille, men alligevel så begivenhedsrige by, Gatlin. Jeg kan ikke andet end elske Ethan, hans personlighed og viljestyrke, samt kærlighed til Lena. Han gør alt han kan for at hjælpe hende efter hvad der skete med hendes onkel - hvilket hun ikke ligefrem gør let for ham, da hun blot vil beskytte ham mod sig selv og trækker sig væk.

Men damn, hvor nød jeg blot at være tilbage i dette univers, der udvider sig mere end jeg lige havde regnet med. Jeg nød at lade mig rive med af handlingen, karaktererne og konflikten omkring Lena. Følge det mysterie der ligger under overfladen i Gatlin, venskaberne og forholdene mellem de forskellige karakterer og alt omkring de nye karakterer vi bliver introduceret for undervejs.
For slet ikke at nævne de tilbagevendende drømme Ethan får, som kun han kan se - drømme der giver udtryk for at hans liv ikke er så kedeligt/almindeligt som forventet. Samtidig finder han ud af ikke alle er dem han troede de var, mens han skal finde hoved og hale i hvem han egentlig kan stole på.

Specielt ift. den nye pige Olivia der er en skøn, speciel og behjælpelig person - selvom det ikke gør det nemt for Ethan at få Lena tilbage, da Olivias tilstedeværelse blot forvirrer Lena.
Men Lenas nyeste bekendtskab gør det heller ikke ligefrem nemmere, da det får Ethan til at tvivle på om han nogensinde får hende tilbage - mens jeg elskede hans vedholdenhed, hans kærlighed til hende og følge ham forsøge at finde ud haf hvad han skulle gøre. Både alene og ved hjælp af dem omkring ham.

Forfatterne formåede at udvide universet endnu mere, bygge mere historie på og fantasien får frit spil - hvilket jeg elskede. Selvom man godt kan mærke de har skruet en del op for selve historie delen, hvilket fyldte mere end selve plottet. Jeg nød at lade mig rive med at handlingen, spændingen og den indbyggede humor der blander sig med det mørke tema de holder kørende her i anden bog.
Dog er det nok mest Link der er den humoristiske, men elsker Ethans venskab med ham.

Slutningen er nok den del der tog mig mest med storm. Forfatterene havde formået at bygge en hel del spænding op omkring Lena, hendes skyld over hvad der skete med hendes onkel og hele scenariet omkring hendes skæbne - såvel som Ethans del med drømmene, og hans forbindelse til Lena.
Så det at slutningen bød på noget helt aldeles uventet, efter alt hvad Ethan havde gjort for at redde hende fra hende selv - gjorde kun selve overraskelsen det mere tilfredsstilende.
Dog skulle jeg lige forstå betydningen af hvad der skete, mens det gjorde mig nysgerrig på hvad det vil betyde for både Ethan og Lena i de to efterfølgende bøger.

Alt i alt får den 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 8. januar 2022

Læsemål for 2022 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Endnu et år er over os. Endnu et år hvor der er ren tavle og alt kan lade sig gøre - så det er vist på sin plads at give sig i kast med at sætte sig nogle mål, som jeg håber på at indfrie det næste års tid. 
Men vigtigst af alt? Så længe jeg har det sjovt, kan alt lade sig gøre og så kan alt andet være lige meget. Dog er det rart at have noget at gå efter.
Om jeg når alt det jeg vil, er ikke til at vide, men det må vi se efterhånden som året går - so let's go!

Mål nr. 1 - Goodreads Reading Challenge

Goodreads Reading Challenge er ret simpel og ligetil. Det er blot et mål for hvor mange bøger en person sætter sig for at læse i løbet af det kommende år, og i år har jeg intet mindre end tænkt mig at:

  • Læse 45 bøger
I 2021 formåede jeg at læse 127 bøger, hvilket er ret vildt ift. jeg aldrig i mit liv havde troet jeg ville få læst hverken 100 bøger eller noget som helst over de 100 på ét enkelt år. Dog er det aldrig til at vide hvordan hverken livet eller mit læsehumør bliver i det kommende år - så vil hellere sætte det lavt og lade mig overraske.

Mål nr. 2 - Færdiggøre mindst 3 serier

Som altid har jeg gang i et hav af serie, og elsker at begynde nye serier generelt. Hvad end det er serier jeg læser for første gang eller serier jeg ynder at genlæse.
Men at få afsluttet serier? Det er ikke altid en prioritet. Ja, jeg er begyndt at holde fokus på at huske at få afsluttet de serier jeg begynder på, men vil stadig gerne opretholde det fokus, så jeg ikke ender med at have alt for mange serier i gang på samme tid. 
At få læst 3 serier færdig er ret overskueligt, mens det kun vil være positivt at få afsluttet flere end det.

Mål nr. 3 - Læse flere engelske bøger

Dette er et mål jeg begyndte på sidste år, da jeg lidt er faldet for også at læse på engelsk - selvom jeg stadig foretrækker at læse på dansk. Dog fik jeg ikke læst så meget på engelsk som håbet i 2021, så jeg håber på det lykkes i 2022 - og har da bestemt også et par titler i tankerne, som jeg gerne vil få læst i det kommende år.

Mål nr. 4 - Deltage i flere Readathons

I løbet af de seneste par år er jeg blevet ret stor fan af readathons. Om det er så 24-timers readathons eller et måned langt readathon, er jeg blevet ret glad for udfordringen og vil gerne formå at deltage i flere i løbet af det næste års tid.
De readathons jeg har deltaget i, i 2021, har været præget af et skønt fællesskab, hvilket er det jeg elsker mest ved det - hvori jeg gerne vil forblive i det fællesskab og udfordre mig selv på en anden måde end hvad jeg kan når jeg blot læser alene.

Mål nr. 5 - Få mindsket min fysiske TBR

Det skal ikke være nogen hemmelighed jeg har en svaghed for at købe bøger, ønske mig bøger og anskaffe mig bøger generelt - uanset måden. Men det er ikke altid jeg får læst alle de bøger jeg får anskaffet mig, indenfor en rimelig periode. Så vil gerne formå at bruge 2022 på at få mindsket så meget af min fysiske TBR som overhovedet muligt. Både ift. bøger anskaffet indenfor det seneste års tid, men også bøger der måske/måske ikke har stået på reolerne i x antal måneder eller år.
På nuværende tidspunkt har jeg 83 ulæste bøger på reolerne, så der er rigeligt at tage fat på. Ikke fordi det er det helt vilde, men vil alligevel gerne komme det til livs.

Mål nr. 6 - Inkluder mere LGBTQIA+ litteratur

Dette er et mål der ikke har nogen specifik krav for hvor mange bøger jeg skal have læst, men mere et mål der skal tænkes over ift. hvad jeg læser. Personligt har jeg ikke altid været super god til at inkludere bøger med LGTBQIA+ elementer i, men det er til gengæld noget jeg vil gøre mere af. Ikke at det skal overskygge de bøger jeg vildt gerne vil læse, men vil blot fokusere på at bøger med disse elementer får en plads i min læsning - både i 2022, såvel som fremadrettet. 
Men 2022 er et godt sted at starte og lad min læsning være mere inkluderende.

-------------------

Det er de mål jeg har mig for 2022. Ret simple, men overskuelige mål at gå efter i løbet af det næste års tid. Hvordan det kommer til at gå, må tiden vise - men det er ret rart at have noget at gå efter og fokusere på.

XOXO - Rina

søndag den 2. januar 2022

December wrap up // 2021 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

December måned er slut, det samme gælder 2021 og læseåret sluttede stille og roligt af med knap så mange læseoplevelser som andre måneder - mens jeg blot tog det lidt mere roligt, og lod december være en måned hvor jeg fik sluttet roligt af.

Jeg kunne dog godt mærke december måned bød på lav læselyst, da året lakkede mod enden og jeg mest af alt gerne ville formå at få afsluttet alle bøger jeg gik i gang med - samtidig med en stigende lyst til blot at se TV-serie eller film, mens jeg blot får skrevet i stedet.

----------------------------

I december måned fik jeg læst hele 6 bøger, hvoraf 1 er fysisk, mens de resterende 5 er lydbøger.
I december fik jeg læst:

  • 'Jeg er saga' af Silja Okking
  • 'Fasandræberen' (Afdeling Q #2) af Jussi Adler-Olsen
  • 'Mig før dig' af Jojo Moyes
  • 'Kuppelbyens hemmelighed' (Urværkerne #1) af Stine Barth
  • 'Ildenglen' (Ønskekræmmerens datter #1) af Laini Taylor
  • 'Inden det blå lys falmer' af Simon Zander
---------------------------

Jeg håber I alle havde en skøn nytårsaften - om I enten har været alene hjemme eller sammen med personer I holder af. Personligt havde jeg blot en rolig en af slagsen, med god mad og afslapning, inden det var tid til at komme ud og se fyrværkeri skyde det nye år ind.
Hvad det næste år har at byde på, ift. læseoplevelser eller livet generelt? Det må tiden vise. Alt jeg kan håbe på er at det byder på skønne bøger, gode oplevelser og blot se hvad der sker.

XOXO - Rina.