'Flaskepost fra P' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Flaskepost fra P

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #3

Forlag: Politikens forlag

Udgivet: 2009

Antal sider: 494

I Skotlands yderste ende, helt oppe på politistationen i Wick, havde en grøn, ridset flaske stået i en vindueskarm i ganske, ganske lang tid. Den var lille. Ingen tog notits af den, og ingen bemærkede brevet indeni.

Derfor undrede ingen sig over, hvad de halvt udviskede bogstaver HJÆLP mon kunne betyde. Da politikommissær Carl Mørck ad omveje får overdraget den gamle flaskepost, tror han i første omgang, at det næsten udviskede nødskrig er resultatet af grove drengestreger. Men efterhånden som han og hans assistent Assad får afkodet mere og mere af brevet, går det op for dem, at to store drenge blev bortført engang i halvfemserne, og siden er flaskeposten det eneste livstegn, man har fået fra dem. Men hvem er drengene? Hvorfor har deres forældre aldrig meldt dem savnet? Og hvad er der sket med dem? Carl og Assad trækkes længere og længere ind i en beregnende og følelseskold kidnappers net, og pludselig går det op for dem at tiden er ved at løbe fra dem.

Selvom der er gået mange år, så er kidnapperen stadig aktiv. Mareridtet er uden ende.

Carl Mørck, Assad og den skønne Rose er tilbage - og jeg nød at vende tilbage til den lille trio fra Afdeling Q. Også selvom krimier nok aldrig bliver min stærke side, men lige netop disse tre karakterer gør at jeg har lysten til at læse videre i Afdeling Q-serien.

Denne sag var jeg mere investeret i end forrige bog. En sag der dykker ned i en kidnapning af unge drenge, som går flere år tilbage - selvom handlingen til dels minder om første bog ift. kidnapningen. Men ikke desto mindre var jeg ret fanget af at finde ud af hvordan trioen løste denne sag.

Men til trods for vi i første bog fulgte personen der blev kidnappet i de dele hvor vi følger den modsatte side end trioen i Afdeling Q, fulgte vi denne gang gerningsmanden. Hvem end han så er - hvilket gjorde det ret interessant.

Jeg nød at følge begge sider af sagen, der begge giver et indblik i sagens kompleksitet.

På den ene side afkoder et brev for netop at finde frem til afsenderen - såvel som hiver fat i de relevante kontakter indenfor politiets grænser. 

På den anden side har vi gerningsmanden, som vi undervejs finder ud af har en del bagage ift. hans barndom, hvilket gjorde jeg var lidt mere investeret i netop at ville forstå ham som person. Ikke at jeg forstår hvorfor han gør som han gør, men det at forfatteren formår at inkludere hans baggrund ift. hans tankegang, væremåde og netop at kidnappe drenge fra forskellige religions baggrunde - såvel som måden han gør det på.

Dog er det ikke Rose der hjælper de to herrer, men hendes søster Yrsa - en skøn kvinde der dog har lidt en anden personlighed og tilgang til tingene end Rose. Om end jeg stadig nød at være i hendes selskab. Jeg nød humoren, deres relationer til hinanden og at følge med i sagen fra start til slut.

Jussi Adler-Olsen formår at skrive på en måde så jeg var draget af både handlingen, såvel som karaktererne. Det at han holder fast i kun at give en den nødvendige information når der er brug for det, uden at give alt for meget på en gang - hvilket holdt mig fanget, så jeg var nødsaget til at læse videre, for at finde ud af mere. For damn, hvor holdt denne bog mig fanget.

Specielt ift. gerningsmanden, aspektet med de forskellige religioner forfatteren har inddraget og gav mig et smil på læben, idet vi kommer til en fin konklusion i sidste ende.

'Flaskepost fra P' får i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Fasandræberne' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Fasandræberne

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #2

Forlag: Politikens forlag

Udgivet: 2008

Antal sider: 384

I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus i Rørvig. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af de mest velhavende familier i Danmark. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte melder sig og tilstår at stå bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.

Men, men, men: Adskillige år senere lander mappen med sagens akter imidlertid på skrivebordet hos vicekriminalkommissær Carl Mørck, der er leder af Afdeling Q, politiets afdeling for sager under særlig bevågenhed. Carl Mørck er i første omgang overbevist om, at det må være en fejl, at sagen er havnet hos ham, men snart opdager han, at noget er rivende galt.

Sammen med sin assistent Assad begynder han at efterforske en sag, der trækker spor fra den usleste posedame på hovedbanegården til de mest magtfulde mænd i landets øverste sociale lag. Klapjagten er begyndt.

Så er Carl Mørck og Assad på den igen - og selvom krimigenren ikke er min stærke side, var det en fornøjelse at være i selskab med de to herrer. For kan ikke andet end holde af dem, deres forskellighed og deres måde at kommunikere på.

Endnu en gang formår vi at blive hevet med ind i et mysterie, fortalt fra 2 vinkler.

På den ene side har vi Carl Mørck og Assad der skal have opklaret sagen vedr. det myrdede søskendepar - til trods for der egentlig er faldet dom i sagen, men som alligevel pirrer til nysgerrigheden.

På den anden side følger vi en ukendt kvinde, som agerer lavt i samfundet, idet vi ser verden gennem hendes øjne og behandlingen af hende - samt kommer indenfor hos nogle ret højtrangerede typer, der behandler hende som skrald.

Jeg kan godt mærke jeg ikke var lige så hooked på denne bog, som jeg var med første bog. Det var som om jeg ikke rigtig kunne komme helt ind i handlingen, til trods for jeg nød at følge begge sider af efterforskningen på skift ift. Carl Mørck og Assad vs. posedamen og det at man ikke helt 100 % kan finde ud af hvem det er der har begået mordene.

En lille del af det er nok grusomheden ift. hvordan visse karakterers behandling af Kimmie, den grove tone og det at jeg ikke helt kunne investere mig i den livsstil/tankegang de magtfulde personer, når vi ikke var hos Carl Mørck og Assad men i stedet fokuserede på Kimmi.

Men nøj, hvor elskede jeg at Jussi Adler-Olsen tilføjede en ny person til afdeling Q i form af Rose - en herlig karakter, der kan give dem et nyt syn på tingene. Elskede den måde hun river lidt op i både Carl Mørck og Assad. Specielt Carl Mørck får sin sag for med hende, når han blot gerne vil gøre tingene på sin måde.

Selvom jeg ikke helt var 100 % med på alle dele af bogen, nød jeg alligevel at følge det lille team i at få opklaret sagen. Jeg elskede deres dynamik, deres tilgang til tingene - for slet ikke at snakke om jeg elsker humoren. Specielt når det kommer til Assad - hele hans væremåde, Carl Mørcks reaktion på tingene han siger, måden han siger tingene på og Roses effekt på Assad. LOVE IT!

Også den måde Jussi Adler-Olsen kun giver den mest nødvendige information når det har relevans for sagen - uden at man som læser får alt på én gang. På den måde kan blot læse videre og i spænding finde ud af hvem det er der har gjort det.

'Fasandræberne' får i alt 3 ud af 4 stjerner.

XOXO - Rina.

'Afsløringen' af Pernille Neergård // Verdensherrene #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Afsløringen

Forfatter: Pernille Neergård

Serie: Verdensherrene #2

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2020

Antal sider: 525

Hele Elamanta ved nu, at Anna er Derek De Valentins datter. Flere af adelshusene ser hende som en trussel mod deres ve og vel, fordi hendes Evner vokser sig stærkere. Samtidig indblandes Vilat og Anna i efterforskningen af en gammel, blodig religion, som er vendt tilbage til De Fem Riger, synkront med at angrebene fra Skyggeriget bliver hyppigere.

Alt tyder på, at noget grufuldt vil ramme Elamenta, og da den mystiske Dodekatheon også rører på sig, begynder et mønster at tage form. Et mønster med Anna i begivenhedernes centrum.

Oh boy, hvor var det rart at være tilbage i Elementa.
Jeg nød gensynet med Anna og co. da jeg elsker deres venskab, deres interne relationer og humoren visse karakterer besidder. Dog bliver vi kastet direkte videre fra første bog og der er en hel del ekstra at skulle forholde sig til - ikke mindst for Anna, der får sin verden vendt på hovedet en gang til.

Vi kommer længere ind under huden på Anna, hendes baggrund og familie.
En familie der rummer så meget mere end alt det hun havde troet, hvilket jeg nød at følge. Specielt ift. hendes minder, der vender tilbage - minder som vender alting på hovedet for hende, da intet er som hun troede.

Alt imens jeg også nød at være sammen med Alex, da han på sin måde giver et andet perspektiv på tingene og den verden han er så vant til at være en del af.

Der er en del flere ting på spil denne gang, idet angrebene i Elementa bliver hyppigere og Anna står i skudlinjen ift. hendes fars ry - et ry der giver hende rollen som fjende i en hel del øjne, da en del frygter hun kunne gå i sin fars fodspor.

Men Anna trodser deres fordomme og redde dagen op til flere gange undervejs, ved hjælp af hendes voksende evner. Evner hun stadig er ved at lærer at styre ved hjælp af Vilat.

Jeg nød at blive revet med fra start til slut og endnu en gang følge Anna, hendes venner og deres skolegang på Underskolen. Hverdagen kører videre, til trods for der egentlig er rigeligt andre ting at forholde sig til - både for lærere og elever. 

Jeg nød de hyggelige stunder vi får med karaktererne, alt imens der var blevet skruet dét mere op for spændingen, kampscenerne og scenarier med dét mere på spil for de enkelte karakterer.

Pernille Neergård formåede at brede universet mere ud, plottet fik mere plads at udfolde sig på, og jeg fik en dybere forståelse for Elementa, universets opbygning og jeg elskede stadig inddragelsen af den Nordiske Mytologi, de historiske personer og det at hun gør det til sit eget - såvel som giver karaktererne dét mere at kæmpe for og jeg nød at se dem alle stå sammen når det virkelig gjaldt.

For slet ikke at nævne den afsløring jeg spændt havde ventet på ville komme. 

Én ting var at Anna havde svært ved at vælge mellem prinsen og hans fætter, hvilket er ret normalt ift. teenagekærlighed - noget andet var at vi som læsere kendte til en hvis detalje vedr, prinsen og fætteren. Jeg havde lyst til at kramme Anna, ift. hendes reaktion på lige netop den afsløring.

Dog blomstrede kærligheden også for Anna ift. en anden fyr, der formår at vise andre sider af sig selv end i første bog - hvilket fik mig til at heppe på ham, idet jeg nød at se at der var mere under den hårde/trælse overflade vi fik præsenteret i første omgang.

Slutningen derimod? Oh boy!

Endnu en gang har Pernille Neergård formået at kreere en slutning, hvor jeg blev ret så overrasket. Visse karakterer viser sig fra en side jeg ikke havde ventet, valg måtte træffes og det gav mere end blot anledning til lige at trække vejret en ekstra gang. Inkl. en tåre eller to.

'Afsløringen' får i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Lyset vi mistede' af Jill Santopolo // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Lyset vi mistede

Forfatter: Jill Santopolo

Serie: - 

Forlag: Lindhardt & Ringhoff

Udgivet: 2017

Antal sider: 352

LYSET VI MISTEDE er en følelsesmæssig pageturner til dig, der elskede Jojo Moyes MIG FØR DIG og David Nicholls SAMME DAG, NÆSTE ÅR. En roman om drømme, skæbne, jalousi, tilgivelse - og kærlighed. Om parforhold på godt og ondt. Om at turde tage en chance og satse alt.

Lucy og Gabe er begge studerende i New York, da de mødes første gang d. 11. september 2001. Mens byen er i undtagelsestilstand, finder de trøst i hinanden på en dag, der forandrer deres liv - og verden - for altid. Fordi deres første møde fandt sted under så usædvanlige og dramatiske omstændigheder, er der fra start et særligt bånd mellem Lucy og Gabe. Men da Gabe forfølger en drøm om at blive krigsfotograf og rejser til Mellemøsten, og Lucy ønsker at blive i New York og arbejde med tv, må deres veje skilles. Over de følgende tretten år er de sammen og fra hinanden af flere omgange. Størstedelen af tiden er der kontinenter imellem dem, men det særlige bånd forbliver intakt. Til sidst bliver Lucy stillet overfor et svært valg. Var det skæbnen, at de i første omgang blev ført sammen? Er det det rette valg ikke at give kærligheden en chance til?

OMG, for noget af en fortælling.

'Lyset vi mistede' er en bog jeg ikke er sikker på jeg havde valgt, hvis det ikke var fordi jeg fik den anbefalet af Rebecca på instagram. Men det er bestemt en bog jeg faldt for med det samme og en bog der bestemt har sat sig hos mig, selv efter den var slut.

Jeg nød at blive taget med på en turbulent, men elskværdig kærlighedshistorie. En historie hvor vi følger Lucy og Gabe fra den dag de mødes første gang og gennem 13 år vikler sig ind og ud af hinandens liv i varierende grad.

At se deres liv udfolde sig, følge Lucy og hendes tanker omkring sit liv, drømme og håb for fremtiden. Sammenligningen mellem den kærlighed hun føler for Gabe ift. de forhold hun har efter ham, om det ville have været det samme hvis de havde kreeret et liv sammen.

Lucy og Gabes kærlighed til hinanden er ret intens, hvilket lidt får dem til at glemme alt omkring dem når blot de har hinanden - hvilket desværre også resulterer i at Lucy lidt overser visse ting omkring Gabe, som hun i mine øjne burde have tænkt nærmere over. Men jeg nød alligevel at blive revet med af deres kærlighed.

Dog en kærlighed der ikke nødvendigvis kan holde dem sammen, da Gabe ikke for selv syv vilde heste vil lade sig slå til tåls med kompromiser ift. hans drømme.

Imens må Lucy blive tilbage og lade livet gå videre uden Gabe. At se Lucy kaste sig over en ny, men anderledes form for kærlighed, se hende skabe et mere stabilt liv med en fyr der ikke helt formår at se Lucy på samme måde som Gabe. En fyr der blot små irriterede mig undervejs ift. hans personlighed og væremåde.

Jeg nød at se dem begge udvikle sig og vokse som personer undervejs, se dem både sammen og hver for sig. Jeg elskede den måde omgivelserne nærmest knitrede hver gang de mødtes og at deres kærlighed til hinanden aldrig rigtig falmede, til trods for deres håb og drømme for fremtiden ikke kunne forenes - men blot var et 'hvad nu hvis'.

Det en historie fuldt med intense følelser fra den første store kærlighed, jalousi, svære valg og sorg. Det en kærlighed der både er fyldt med håb, men også realistisk. 

Jeg elsker den måde hvorpå forfatteren bevidst vælger at skrive ud fra Lucys synsvinkel, som om hun taler direkte til Gabe, gør at det føles mere personligt, mere intimt end hvad jeg før har læst. For mig føltes det som om hun talte direkte ud til mig som læser, hvilket kun gjorde jeg blev revet med på en måde, så jeg ikke kunne andet end holde af Lucy som person.

Jeg blev frustreret sammen med hende, følte hvad hun følte og damn, hvor kunne jeg med lethed have tudet over slutningen, hvis det ikke var fordi jeg var ude blandt andre, da Lucy måtte træffe en sindssygt svær beslutning. Det rev hjertet ud på mig!

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Opvågningen' af Pernille Neergård // Verdensherrene #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Opvågningen

Forfatter: Pernille Neergård

Serie: Verdensherrene #1

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2018

Antal sider: 364

Annas Evne vågner efter et opgør mod hendes forfølgere. For at lære at kontrollere sine kræfter bliver hun sendt til Jordens parallelverden, Elamenta. Anna befinder sig nu i en racekrig mellem Elamenta og Skyggeriget, og da hendes Evne udviser særlige egenskaber, bliver hun undervist af selveste Seeren. Men hvorfor underviser Seeren hende i emner, som er forbudt for andre elever på Underskolen? Hvorfor hvisker folk bag hendes ryg? Og hvad er i virkeligheden sandheden om hendes forældre?

'Opvågningen' er en bog jeg blev ret vild med allerede fra første side.

Forfatteren formår at hive en ind med det samme, så jeg var nødsaget til at læse videre for at finde ud af hvad der ville ske. Specielt med den altopslugende start, hvor vi bliver kastet ind i et scenarie der får konsekvenser for den senere handling - og det er inden vi overhovedet ankommer til bogens nutid hvor vi møder hovedpersonen Anna, der er en skøn, ung pige der får sin verden vendt på hovedet ift. hendes evners ankomst og det at hun sendes til Elementa for at lære at styre dem.

Anna et let at holde af, og fangede mig med det samme med hendes fængslende personlighed.

Om end hun indimellem formår at tage nogle små dumme beslutninger og ikke tager sig helt af hvad alle mener om hende, er der dog enkelte personer i Elementa der formår at komme ind under huden på hende - specielt én flot fyr, der dog ikke helt er så begejstret for hende med det samme. Jeg elskede at hun virkede menneskelig, og kunne begå fejl.

Alex er en person vi også kommer ind i hovedet på, men som spiller et dobbeltspil ift. ikke alle ved hele sandheden om ham. Men det var ret fedt at forfatteren formåede at veksle mellem disse to karakterer, da vi på den måde lærer universet mere at kende via ham og den 'verden' han er en del af, end hvis vi kun fulgte Anna.

Jeg nød at følge dem begge og lære Elementa at kende gennem dem på hver deres måde, da de hver især ser Elementa forskelligt.

Jeg nød at lære karaktererne og deres forskellige evner at kende, såvel som venskaberne mellem dem. Selvom ikke alle er vilde med Annas tilstedeværelse, formår hun alligevel at skabe venskaber der tager hende til sig og det at hun får en hverdag på skolen. 

Handlingen er en god blanding mellem rolige stunder hvor der er tid til at dykke ned i universet, lære karaktererne at kende og lige så stille finde ud af hvad det er for en konflikt der rører sig i Elementa og racerne imellem, såvel som hæsblæsende øjeblikke, hvor der er fart over feltet og der noget på spil for karaktererne - samt den måde hvorpå forfatteren veksler mellem dem, så vi ikke altid ved hvornår det næste rammer.
For jo længere ind i historien man kommer, jo mere får man at vide. Jeg nød at vi ikke får alt at vide på én gang, men får tingene at vide efterhånden som det kommer.

Det hele er beskrevet så dejligt levende, idet skrivestilen fanger en på en måde så jeg formåede at se det hele for mig, føle hvad end Anna følte og kom ind under huden på hende. Man fornemmer den konflikt der raser i hende, såvel som verdenen omkring hende i vekslingen mellem hende og Alex - for slet ikke at nævne jeg nød den spirende romance imellem. Love it!

Jeg er ret vild med at forfatteren inddrager nordisk mytologi og flere historiske figurer ift. en flok af de karakterer vi møder. Pernille Neergård formår at give sit eget take på dem, mytologien bliver udforsket på en ny måde og jeg elsker at de unges bandeord inkluderer 'Odins røv'. 

Dog kunne jeg godt have brugt der var tid til at dykke lidt længere ned i forbindelsen mellem Elementa og de Nordiske guder, såvel som hvordan man kommer frem og tilbage mellem vores verden og Elementa. Det er ikke helt udtrykkeligt, men 

Slutningen derimod? Lidt af en overraskelse.

Ikke fordi der sker vildt meget ift. selve handlingen, men det en slutning der bød på noget af en overraskelse, idet vi undervejs får indblik i Annas og hendes familie idet den ikke er helt som andres, men samtidig får en fornemmelse af der ligger mere under overfladen ift. hendes evner, hendes fortid og det at hendes familienavn er lidt af en skændsel i Elementa.

'Opvågningen' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

Februar Wrap Up // 2022 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Februar er endnu en måned i rækken, der er gået hurtigt og blot fløjet forbi i en rasende fart. Men kan heller ikke helt finde ud af om det er godt eller skidt at månederne flyver afsted.
Februar har budt på fødselsdag, hygge med familien og en god portion læsning.

----------------------------------

Februars læsning bød på i alt 11 bøger - 2 fysiske bøger & 9 lydbøger.

• Ildens arving (Throne of Glass #3) af Sarah J. Mass
  
• Skyggernes dronning (Throne of Glass #4) af Sarah J. Mass
• Lysets dronning (Throne of Glass #5) af Sarah J. Mass
• Det ulmende oprør af Sabaa Tahir
• Opvågningen (Verdensherrene #1) af Pernille Neergård
• Rødt hjerte, blåt blod af Casey McQuiston
• Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere af Fredrik Backman
• Camp, kys og kaos (Det fede liv #1) af Saynab Farah Tahir
• Et manipuleret liv af Pernille L. Stenby
• En vej ud af mørket (Heartland #7) af Lauren Brooke
• Stærke bånd (Heartland #8) af Lauren Brooke

-------------------------------

#Etdøgnmedbøger - lørdag d. 19. februar til søndag d. 20. februar

Februar bød også på et 24 timers readathon, som var så fint arrangeret af 2 x Amanda, a la Amanda fra Bogdoktor og Amanda fra Words.and.music - nemlig #Etdøgnmedbøger.
- Det var et readathon jeg ikke kunne dy mig for at deltage i, selvom jeg ikke holdt alle 24 timer. Men jeg nød blot at være med og fik læst nogle gode bøger.

Readathonet var godt planlagt med templates man kunne opdatere undervejs, en bingoplade, en fælleschat hvor vi alle kunne snakke sammen undervejs og livestreams på instagram, samt læsesprints på YouTube.

Det var et skønt døgn, hvor jeg nød fællesskabet, læsningen og det at give mig hen til læsningen, på en anden måde end i hverdagen.

- Jeg formåede at få færdiglæst 1 fysisk bog jeg allerede var i gang med, lytte til 3 lydbøger & påbegynde en ny bog, inden jeg overgav mig til søvnen.

-------------------------------

I marts måned satser jeg på at få:

• Færdiglæst 'Den som hvisker' af C. A. Wolters
• Færdiggøre 'Throne of Glass'-serien af Sarah J. Mass
• Få gang i 'Afsløringen' af Pernille Neergård

------------------------------

XOXO - Rina.