'Legendary' af Stephanie Garber // Caraval #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Legendary

Forfatter: Stephanie Garber

Serie: Caraval #2

Forlag: Flatiron Books

Udgivet: 2018

Antal sider: 451

A heart to protect. A debt to repay. A game to win.

After being swept up in the magical world of Caraval, Donatella Dragna has finally escaped her father and saved her sister, Scarlett, from a disastrous arranged marriage. The girls should be celebrating, but Tella isn’t yet free. She made a desperate bargain with a mysterious criminal, and what Tella owes him no one has ever been able to deliver: Caraval Master Legend’s true name.

The only chance of uncovering Legend’s identity is to win Caraval, so Tella throws herself into the legendary competition once more—and into the path of the murderous heir to the throne, a doomed love story, and a web of secrets…including her sister's. Caraval has always demanded bravery, cunning, and sacrifice, but now the game is asking for more. If Tella can’t fulfill her bargain and deliver Legend’s name, she’ll lose everything she cares about—maybe even her life. But if she wins, Legend and Caraval will be destroyed forever...

Welcome, welcome to Caraval . . . the games have only just begun.

Oh boy!

Dette var en bog jeg var okay spændt på at kaste mig over. Især efter jeg knuselskede den første bog, hvor vi bliver introduceret til Caraval, dets univers og spillet som en helhed. Mens vi i første bog fulgte Scarlett, følger vi denne gang søsteren Donatella idet hun er den der deltager i spillet.

Men for at være helt ærlig?

Så var jeg ikke helt lige så hooked denne gang som i den første, da det lidt virker som om forfatteren forsøgte at gentage successen fra første bog - blot med søsteren i fokus. Spillet virkede som en gentagelse, mysterierne undervejs var ikke helt så fængslende som jeg havde håbet og det virkede en anelse forudsigeligt.

Alligevel var der dog enkelte dele der overraskede mig. Øjeblikke og beslutninger jeg ikke havde set komme, og især prisen for at vinde denne omgang af Caraval var det der holdt mig oppe - for hvem er den famøse Legend egentlig? Men ingen havde forberedt mig på hvem ansigtet bag den legendariske person bag spillet. Det var ikke ligefrem den person jeg havde forventet - på den gode måde.

En person jeg undervejs havde lært at holde af og som selv i den forgangne bog havde spillet en rolle ift. de to søstre. Så der var jeg positivt overrasket.

Jeg kan dog ikke sætte en fingeren på hvad, men Donatella irriterede mig en smule. Som om hun var en anelse naiv og stolede lidt for meget på andre, fremfor at stå op for sig selv og tage egne beslutninger. Det gav en ektra kant at hun lod sig rive med af en løgn, som fik nogle ret store følger for hendes ageren i selve spillet - en ting der fik hende med i spillet, men som så formåede at koste hende mere end hvad hun lige havde regnet med undervejs.

Men frygt ej, jeg nød da at følge Donatella og hendes syn på spillet. At se hende give sig i kast med at finde hoved og hale i hvad der er virkelighed og hvad der blot er en del af spillet. Hvilket ikke er let, når man står midt i det. Jeg lod mig alligevel rive lidt med, trods forudsigeligheden og Donatellas lidt flade personlighed.

Selve spillet Caraval er velbeskrevet, samt det at universet og folkene bag spillet lige fængslende. Trods man kender det fra forrige bog, formåede forfatteren at kaste nogle nye ting ind som jeg fandt ret interessant. Donatella fik sin sine egne mysterier at forholde sig til, sine egne kampe og mystiske fyre der ikke var til at gennemskue ift. spillets gang.

'Legendary' får 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Udfriet' af Margaret Stohl & Kami Garcia // Beautiful Creatures #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Udfriet

Forfatter: Margaret Stohl og Kami Garcia

Serie: Beautiful Creatures #4

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2012

Antal sider: 416

Ethan Wate har brugt det meste af sit liv på at længes væk fra den stillestående sydstatsflække Gatlin. Men han havde aldrig forestillet sig, at han ville blive tvunget til at forlade byen og venner og familie uden at sige farvel. Da han kommer til bevidsthed efter springet fra vandtårnet, befinder han sig i en åndelig parallelverden til Gatlin, hvor han møder sin afdøde mor. Han er glad for at kunne være sammen med hende, men ulykkelig over at være adskilt fra Lena. Han har derfor kun ét mål: at finde en vej tilbage til Lena og den dødelige verden. For at kunne det må han have adgang til Casterkrøniken hos Det Fjerne Førerskab og destruere den side, hvorpå hans skæbne allerede står nedskrevet. Det medfører en lang farefuld rejse, der bringer ham tæt på ondskabens væsen.

Hjemme i Gatlin venter Lena på en slags tegn fra Ethan, så hun ved, at han ikke er borte for altid, og hun er klar til at gøre, hvad der end kræves for at få ham tilbage - også at sætte venner og families liv på spil. Da hun finder ud af, at Ethan har brug for Månebogen, som Abraham Ravenwood er i besiddelse af, går hun i forhandling med Abraham, vel vidende at prisen er høj. Nu hvor Lena og Ethan befinder sig i hver deres verden, må de have blind tillid til hinanden og samarbejde imod alle odds for at ændre på skæbnen. Men intet er uden omkostninger i mødet mellem Gatlins og casternes verden.

'Udfriet' - det fjerde, sidste og afsluttende bind i en skøn serie om Ethan Wade og Lena Ducannes.

Efter hvad den forgangne bog sluttede med, var jeg ret spændt på hvad der ville ske denne gang. Især for Ethan der ikke engang er i vores verden længere - men en parallel verden.

For mig var det ret interessant at følge Ethan i det parallelle univers han befinder sig i. Et sted han egentlig ikke burde være, mens vi følger hans færd mod at vende tilbage tilbage til Gatlin. Samtidig lærer vi et nyt, spændende og ret interessant parallel univers at kende. Et sted der fungerer som et limbo, hvor man ikke rigtig er død men heller ikke levende, da man har nogle uafsluttede sager.

Jeg nød at følge hans færd med at finde ud af hvordan han kommer hjem.
Om end jeg endnu en gang oplever en kende langsommelighed i handlingen, var jeg revet med. Det var på ingen måde let for Ethan at finde sin vej tilbage eller finde det der skal til for at komme tilbage.

I den ombæring var det fedt at opleve velkendte ansigter - uanset hvilken side de var på. Gode og onde. At se Ethan komme ansigt til ansigt med diverse udfordringer gjorde mig investeret i at se hvad der skulle til for at komme hjem igen.

Denne gang får vi dog også Lenas perspektiv.

Jeg lægger ikke skjul på jeg holder af Lena, hendes personlighed og er draget mod hende og hendes kræfter, idet både hun og hendes familie er castere. Det gav et nyt perspektiv på fortællingen, ift. problematikken med at få Ethan tilbage. At se hende gøre hvad hun kunne får at hjælpe Ethan i hans færd for at komme hjem.

Men jeg kunne dog ikke helt forlige mig med hendes konsekvente moody humor - hvilket har været et gennemgående tema for hende siden anden bog. Jeg ville gerne have set hun fik bearbejdet tingene, fremfor konstant at klynke.

Og kan vi lige snakke om slutningen?
Hvad end forfatterne tænkte ift. hvad der skulle til for at få Ethan tilbage, er jeg ikke okay med. Jo, det var da fedt det lykkedes dem at få ham tilbage til Gatlin, tilbage til Lena og co. MEN! Jeg er ikke okay med en hvis karakter skulle lade livet for det. Argh, altså!
Om end jeg er glad for at se Ethan og Lena sammen igen, er måden det blev gjort på hjerteskærende. Det en karakter jeg holdt rigtig meget af.

'Udfriet' får 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Kaos' af Margaret Stohl & Kami Garcia // Beautiful Creatures #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Kaos

Forfatter: Margaret Stohl & Kami Garcia

Serie: Beautiful Creatures #3

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2011

Antal sider: 524

Der er undergangsstemning i ellers så idylliske Gatlin. Magtbalancen mellem mørke og lys blev ødelagt, efter at Lena nægtede at vælge side, og nu begynder konsekvenserne: Sindssyge hedebølger, ødelæggende storme og græshoppesværme hærger byen, og folk fabler om jordens undergang. Selv de stærkeste castere i Lenas familie oplever, at deres evner bliver påvirket, og det går op for Ethan og Lena, at deres kærlighed har sat gang i et kaos, der er hævet over liv og død. Som tiden går træder ét spørgsmål tydeligere og tydeligere frem: Hvad - eller hvem - må ofres for at redde Gatlin? Samtidig sker der mærkelige ting med Ethan. Pludselig skriver han med venstre hånd og afskyr mad, han ellers elskede. Endnu værre er, at han begynder at glemme ting - navne, telefonnumre og endda begivenheder i fortiden. Det er, som om hans sind er ved at forandre sig. Han ved ikke hvorfor og er også virkelig bange for at finde ud af det. Han hører hele tiden en indre stemme blive ved med at sige: "Jeg venter." Hvem er det, der venter på Ethan, og hvorfor? Nogle gange er der ikke kun ét svar og ét valg. Og nogle gange - denne gang - er der ikke nogen lykkelig slutning.

Jeg var ret spændt på at læse videre i historien om Ethan og Lena - især efter hændelserne i den forgangne bog, der var lige ved at skille dem ad. Men hey? Hvem kan skille de to skønne lovebirds ad?

Handlingen tager et skridt opad, ift. hændelserne i Gatlin - den knap så idyllisk by som udefrakommende måske skulle tro, formår at opleve noget af et kaos. Selvom starten var en anelse langsommelig ift. vi ikke rigtig får så sindssygt meget handling. Det er lidt som om forfatterne forsøgte at trække handlingen længere ud end nødvendigt eller også få det til at gå mere langsomt.

Men trods de langsommelige øjeblikke, nød jeg at blive revet med af de mere hektiske øjeblikke, hvor kaosset formår at indfinde sig. Mystiske ting sker, konsekvenserne af handlinger fra de forgangne bøger indfinder sig og jeg nød at se hvordan Ethan, Lena og Link håndtere det. Selvom Lena er en anelse for medlidende ift. hendes tilstand af at have valgt to sider, kan jeg ikke andet end holde af hende og forholdet til hendes onkel Macon.

Jeg nød de overnaturlige elementer, som forfatterne formår at inkorporere. De underliggende toner af det kaos der vil ske i Gatlin. At Lena og Ethans handlinger fra tidligere får konsekvenser, om end jeg elsker dem sammen, gør det hele mere spændende. Ethan oplever nogle forandringer, som får ham til at tænke mere over tingene, vi oplever mere dybde ift. hans følelser og valg undervejs. Jeg elsker hans udvikling, hans valg og det at man får en bedre fornemmelse af ham som person.

Link bliver denne gang en mere fremtrædende karakter end tidligere. Han går fra at være blot Ethans bedste ven, til det mere overnaturlige - hvilket jeg syns var ret fedt, ift. han ikke længere blot er den sjove sidekick til Ethan og Lena.

Samtidig nød jeg at se en gammel kending vende tilbage til Gatlin, om end hendes tilstand ikke er som ønsket. For slet ikke at man let mærker frustrationerne over det, mens hende og Links relation fik mig til at smile.

Slutningen formåede at overraske mig. Ethans valg gjorde jeg sad tilbage med en følelse af respekt for ham. Især ift. det han gik igennem undervejs, hans valg og det at han vil gøre alt for Lena.

'Kaos' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

'Sekratura Harmada' af Sissel Moody // Forbandelsen over Laitana #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Sekratura Harmada

Forfatter: Sissel Moody

Serie: Forbandelsen over Laitana #3

Forlag: Forlaget Klippe

Udgivet: 2022

Antal sider: 520

Tror du på, at drømme kan gå i opfyldelse? Jeg, Linea, har lært at tro på det. Derhjemme kan jeg ikke snakke om magi. Min mor mener, det kun er noget, der findes i bøgerne. Men jeg har altid troet på det. Og i Laitana er det så naturligt som at tage en dyb indånding.

Exma har fået et nyt våben i sin kamp for at beholde tronen. Hendes kræfter stiger, og hun kan ikke længere kontrollere uvejret, som hærger store dele af Laitana. Frelseren kæmper sine egne kampe mod sorgen, både over at miste og frygten for at møde ensomheden igen. Rollen er tung at bære. Men med en ny magisk sten har oprørsgruppen endeligen chance for at bryde forbandelsen over Laitana. Der er bare én ting, der står i vejen for det endelige opgør ...

Sekratura Harmada er sidste bind i trilogien om Forbandelsen over Laitana.

Så for den da. Afslutningen på en skøn og medrivende serie.

Afslutningen på Lineas rejse ind i Laitana, der bogstavelig talt tager dig med på noget af et eventyr. Det klart en afslutning som jeg var spændt på at læse, for at se hvordan det hele ender, og jeg blev ikke skuffet.

Jeg nød uden tvivl at være tilbage i godt selskab med Linea, der trods hun indimellem kan virke en anelse mere voksen end hun reelt set er. Til trods for det så er der en hel del ting at forholde sig til for hende, da hun for tager opgaven som Laitanas Frelser alvorligt - især efter hændelserne i den forgangne bog. Samtidig med man mærker hvordan ansvaret tynger Linea, i form at vi får lov at se hende udfolde sine følelser og tanker undervejs.

Handlingen formår at tage en med på noget af en følelsesmæssig rutchebanetur.

Forfatteren formår at give en et bedre indblik i Laitana, dens verden og hvad der er sket ift. den forbandelse der ligger over landet, såvel som Exma og hendes historie. Især ift. hendes fortid, hendes trang til magten og hendes evner, der sætter sit præg på landet.

Jeg nød at vi undervejs får en blanding af hæsblæsende øjeblikke, hvor hjertet sidder helt oppe i halsen i spænding over at se hvad der skete og de mere rolige øjeblikke, hvor man i selskab med Linea kan fordøje hændelserne. Samtidig er der små og store overraskelser, jeg ikke havde set komme, alt imens jeg indimellem forsøgte at greje hvor dælen vi var på vej hen.

Der er op og nedture for både Linea og hendes venner. Karakterer som man troede var på den forkerte side, er på den gode side - mens visse karakterer er sværere at lure end andre. Karakterer man virkelig skal holde øje med, alt imens man får revet hjertet ud undervejs, ift. karakterer jeg har lært at holde af. Jeg nød at forfatteren formåede at lade karaktererne udvikle sig undervejs, lade dem finde ud af hvad der er rigtigt og forkert.

Og kan vi lige tale om den uundgåelige afslutning?
Selvom jeg vidste at der ikke kunne være en form for krig uden nogen form for tab, som forfatteren formåede at vise på en realistisk måde undervejs i bogen, formåede selve afslutningen alligevel at overraske mig.

Jeg elskede at forfatteren formåede at kreere en afslutning der rev mit hjerte ud, overraskede mig og viste hvordan Lineas rejse ikke nødvendigvis ville ende som enhver anden version af de gode vinder over de onde - alt imens der sagtens kan være nogle former for konsekvenser, uanset hvilken side der end vinder.

Jeg elsker at forfatteren igennem hele serien sætter fokus på ensomhed, mobning, at finde et sted at høre til og lære at elske sig selv, uanset udseende og størrelse. For slet ikke at nævne venskaber og kærlighed - til hinanden og sig selv. At selv karakterer som Linea, der aldrig har haft følelsen af at høre til, finder sit ståsted, finder dem der elsker hende uanset hvad og man igennem hende kan genkende sig selv.

Hvis du ikke allerede har læst serien, kan jeg klart anbefale dig at læse med.

'Sekratura Harmada' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.