'Hul i hovedet' af Nicole Boyle Rødtnes

Hey skønne læsere.

Titel: Hul i hovedet

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes

Serie: -

Forlag: Alvilda

Udgivet: 2014

Antal sider: 212

"Du skulle have set Susan!" Ida himler med øjnene. "Festens tema var gangsters og ludere, men alligevel …!" "Hvor kort var hendes kjole?" spørger jeg. Eller det troede jeg. Men en rynke i Idas pande fortæller mig, at det ikke var det, der kom ud. "Hvad kost var festen?" gentager jeg, og nu kan jeg godt høre, at noget er galt. "Nå, hvad det kostede at komme ind?" spørger Ida. "40 kroner – det var ingenting." Jeg ryster på hovedet. Ida tænker igen. "Hvor mange, der kom? "Jeg ryster på hovedet igen. "Lige meget," siger jeg så. Jeg kan se på hende, at det slår hende lidt ud, at jeg klokker i det. Det må også være nederen at være den, der altid skal lege gæt og grimasser med spasseren.

Til en fest slår Vega hovedet og får en hjerneblødning. Da hun vågner på hospitalet, har hun mistet sit sprog, og det føles, som hele hendes liv er forsvundet sammen med ordene. Men en dag møder hun Theo, der ligesom hende har svært ved at tale. Men kan man elske uden ord? Og hvad skete der egentlig den aften, hvor Vega kom til skade?

Ej, men hvor skal jeg dog starte med den her skønhed af en bog?

En skønhed jeg ikke kunne andet end holde af og let lod mig rive med af Vega og hendes historie.

Allerede fra starten af blev jeg fanget af fortællingen - og Vega som person!

En skøn, medrivende og fængslende fortælling, der sætter fokus på afasi og hvad det gør ved en, når man bliver ramt af afasi og dermed mister evnen til at tale og finde ordene, man godt kender - men som forsvinder i mængden. Som at miste en del af sin måde at udtrykke sig på.

Hele vejen igennem formår man at føle med Vega, hendes kamp for at finde fodfæste i sin situation og efter bedste evne at finde ud af hvem der gjorde hun faldt den skæbnesvangre aften til festen. Jeg blev revet med ind i Vegas verden, hendes hverdag og de følelser der følger med hendes tilstand.

Samtidig med et forsøg på at finde fodfæste, at få det bedre og finde kærligheden, trods kommunikationen svigter.

Jeg nød at lære Vega at kende og følge hendes kamp for at få det bedre.

Især mødet med Theo, der giver hende en masse positive indtryk. For trods det at han selv er ramt af afasi, formår han at hjælpe hende, og give hende et venskab/forhold hun har brug for og smilet tilbage.

Såvel som at møde andre i samme situation som hende selv, trods hver af de andre i støtte gruppen endte med afasi på en anden måde end Vega - så det at hun føler sig mindre alene, kan gøre alverdens for en situation der ikke er let at forholde sig til.

Selvom man ikke er i tvivl om hvor slemt Vega har det slemt og det er hende det er sket for, mærker man let hvordan det tærer på familien. Trods det at både mor, far og søster gør hvad end de kan for at støtte Vega i hendes situation, er det ikke altid let for hverken forældre eller søster.

Jeg blev revet med af både handlingen, karaktererne og det at vi får små flashbacks hist og her fra den skæbnesvangre aften, gør at vi får en fornemmelse af hvad der reelt skete. Jeg nød at følge Vegas op- og nedture undervejs, hendes frustrationer og hendes vej til at finde vejen fremad, fremfor at holde fast i fortiden.

Forfatterens måde at skrive på, den lette tilgang til fortællingen, sygdommen og sproget, gjorde at det blev let forståeligt at forholde sig til et emne, der i forvejen kan være svært at forstå. Hvis jeg ikke i forvejen elskede Nicole Boyle Rødtnes, hendes forfatterskab og hendes måde at drage mig ind i fortællingen, gør jeg har lyst til at læse mere.

'Hul i hovedet' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Crossed' af Emily McIntire // Never After #5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Crossed

Forfatter: Emily McIntire

Serie: Never After #5

Forlag: Bloom Books

Udgivet: 2023

Antal sider: 438

He is righteousness. She is sin.

Father Cade Frédéric is a holy man. Brought up in the streets of Paris, he has dedicated his life to the church. But there’s a monster that lingers just beneath the surface. A sickness. One that bleeds darkness and feeds on the damned. When he’s tasked to become the priest in Festivalé, Vermont, a town both beautiful in architecture and riddled with despair, his sickness sings, demanding he rid the place of evil. Amaya Paquette is Festivalé’s beautiful mystery. She spends her days caring for her younger brother and her nights transforming into Esmeralda, dancing for greedy eyes and shameless lips. Although she longs for love, she shies away from companionship, afraid of being abandoned again. When Father Cade lays eyes on Amaya, he finds himself ensnared, convinced she’s using witchcraft to lure him to her. He can’t eat. Can’t breathe. Can’t think unless it’s of her. And temptation is a devastating mistress. She’s his weakness, so he decides he’ll be her demise…even if it means killing the only woman he might ever love.

Oh boy, oh boy, oh boy!

Hvis jeg ikke allerede i forvejen elsker enhver form for genfortællinger i alle afskygninger - trods det at de her bøger ikke 100 % er en genfortælling, men så alligevel er en lille bitte smule? Så nød jeg uden tvivl den her, som underliggende er en dark romance genfortælling af 'Klokkeren fra Notre Dame'. For holy moly, hvor jeg nød at lade mig rive med af den her romance.

Dette er uden tvivl min favorit i Never After serien!

Allerede inden jeg gik i gang med bogen, var jeg spændt på at læse med, da jeg godt kunne regne ud hvilken klassiker den var baseret på og jeg har en svaghed for lige netop det eventyr. Og helt ærligt? Så blev jeg på ingen måde skuffet, for trods de mere underliggende toner af lyst til det mere spicy dele, så blev jeg revet med af den spirrende romance mellem Fader Cade og Amaya.

Det var svært ikke at lade sig rive med af historien. Lade mig rive med af både karaktererne, handlingen og den romance der lige så stille kom. Trods de mere spicy scener var lidt mere i baggrunden ift. de andre i serien, var jeg alligevel fanget og nød den underliggende tone af der var kemi - i hvert fald fra den ene side.

Jeg nød især at følge Amaya, der gør hvad end hun kan for at hjælpe sin bror, der er lidt mere speciel og Amaya, der gør hvad end han kan for at beskytte ham. Alt imens hun om aftenen transformeres til Esmaralda, der er eksotisk danser - for at sige det mildt. Det at man her får en lille bid af hvad hun er villig til at gøre for sin lillebror. Såvel som den relation hun tvinges ind i ift. et giftemål, pga. en beskyldning for noget ingen ved om overhovedet er noget hun har gjort.

Jeg kunne ikke andet end holde af Amaya, hendes lillebror og alt hvad de havde været ude for i deres liv. Blot det at følge hendes tanker, følelser og grundlag for de ting hun gør undervejs - mest for hendes bror og for at beskytte netop ham.

For slet ikke at nævne de små overraskelser der var undervejs og de mere chokerende øjeblikke.

Jeg nød på sin vis også at følge Cade, der er en mere hellig mand, trods hans lyster skinner igennem, uden han kan agere på dem på samme måde som Amaya. Men han var ret så interessant at lære at kende ift. hans liv som præst. Såvel som hvordan han havde i netop det erhverv.

Ja, han har uden tvivl sine mørke sider og agerer ud fra det, trods det at han skal forestille at være en "hellig" mand. Men nøj, hvor kunne jeg ikke andet end ville vide mere om ham og hvad han var for en.

Samtidig nød jeg at følge dem hver for sig ift. deres tanker, følelser og hvad de hver især kommer igennem undervejs, såvel som de små interaktioner de har. Især den relation de får opbygget, uden helt at vide hvor den vil fører hen - mens jeg nød at se hvor skøn en afslutning historien reelt endte med at have.

Forfatteren har en skøn, medrivende og indlevende skrivestil, der virkelig sætter den mørke del under en skæppe ift. det er en dark romance. De mørke dele får lov at komme frem i lyset ift. karaktererne, deres handlinger og de underliggende toner af at der er noget på spil. 
For slet ikke at nævne hvordan forfatteren formår at inkorporere både kirken, dens helligheder og mest af alt - DET FRANSKE SPROG! Jeg kunne ikke andet end elske den franske undertone gennem hele historien!

'Crossed' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.  

'En ulv blandt døde' af Jens Asbjørn Bøgen // Khodoki #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. 

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: En ulv blandt døde 

Forfatter: Jens Asbjørn Bøgen 

Serie: Khodoki #1

Forlag: Superlux

Udgivet: 2024

Antal sider: 368

Minearbejderen OMMAG-2372 vil bare passe sine opgaver, få tiden til at gå og overholde samfundets regler. Men da han en dag kommer for sent til sin vagt, tvinges han til at flygte ud af byen, hvor han bortføres af oprørsgruppen Nov Den. Kvinden Mat tager minearbejderen til sig, og med tiden forsvinder hans trang til at vende tilbage til det eneste, han tror, han kender. For er samfundet under de glorværdige Magthavere, som det burde være?

Hvorfor er de mystiske khodokivæsner i kredsløb om planeten? Og hvad foregår der inde i de vinduesløse bygninger? "Ulv blandt døde" er første bind i Khodoki-serien.

Holy moly! Hvordan skal jeg dog starte med den her?
'En ulv blandt døde' gav uden tvivl noget af en læseoplevelse på en måde jeg ikke havde regnet med - på den gode måde, da jeg blev revet med hele vejen igennem og konstant blev nysgerrig på at vide mere. Såvel som at finde ud af hvad der var op og ned ift. OMMAG-2372's indtræden i Nov Den og gruppens befolkning som helhed.

Hvis man ser bort fra at jeg i starten af bogen lige skulle finde mig til rette med forfatterens måde at skrive på ift. man følger OMMAG-2372 og hans måde at anskue verden på, så blev jeg alligevel ret så nysgerrig på at ville vide mere. Om end selv hans navn er lidt af en mundfuld.

Jeg blev i hvert fald revet med af at følge hovedpersonen og hans færd.

Det at han bliver revet væk fra alt han kender og med til jorden, hvor han bliver indkorporeret i Nov Den gruppen og deres kamp mod Khodokierne - hvad end de er ude på. Såvel som hans tanker, følelser og syn på de nye ting han oplever, der er så langt fra hvad han hidtil har kendt. Hele hans måde at forme tanker og formulere sig på virker så primitivt ift. hvordan resten af gruppen taler.

Det var svært ikke at blive revet med af at finde ud af hvem dem fra Nov Den var, hvad deres mission er og lige så stille at lære de forskellige andre karakterer at kende. Og hey? Jeg elsker at flere af karaktererne har navne efter de Nordiske Guder.

Selvom jeg godt kunne have brugt at komme lidt mere ind under huden på enkelte af dem vi har en del med at gøre.

Især en hvis Mat og Boreas - deres relation og hvad end der er mellem de to.

Specielt når der under en mission sker noget, der sætter alt på spidsen for OMMAG-2372 og hans relation til Mat pga. hvad der skete med Boreas. 

For slet ikke at nævne at visse andre karakterer ikke helt formår at give nogen form for information eller være villige til at lytte til andre i gruppen - trods det at de uden tvivl gør hvad de mener er bedst for Nov Den som helhed.

Forfatteren formår undervejs at holde læseren hen med kun at give læseren en smule information ad gangen, samtidig med at OMMAG-2372 får det at vide - eftersom han ikke helt kan kapere for meget information på én gang.

Hen mod slutningen nød jeg at der skete mere og OMMAG-2372 virkelig træder i karakter og formår at sætte gang i tingene, trods det at det på INGEN måde går som planlagt. Jeg nød at blive overrasket og revet med af alle de nye ting vi finder ud af undervejs, såvel som der er konsekvenser for deres handlinger. Især ift. lederne af Nov Den virkelig sætter foden ned og giver dem en grund til hvorfor de har sat de regler de har i gruppen - netop for at beskytte gruppen som helhed.

For slet ikke at nævne hvordan det hele endte. Sikke en slutning. Sikke et kaos og wow! Jeg er helt igennem nysgerrig på at ville vide mere. Så jeg er spændt på at læse videre, når næste bog i serien kommer.

'En ulv blandt døde' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Twisted' af Emily McIntire // Never After #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Twisted

Forfatter: Emily McIntire

Serie: Never After #4

Forlag: Bloom Books

Udgivet: 2023

Antal sider: 366

She's his diamond in the rough. He's her worst nightmare.

Yasmin Karam, daughter to one of the richest men in the world, has never known strife. So, when her beloved father falls ill, she's determined to make his final days his happiest. His last wish? To see her married to a man of his choosing. Except Yasmin's heart already belongs to someone else. A servant. A street rat. A man her father would never consider worthy. Stuck between a rock and a hard place, Yasmin strikes a desperate deal with her father's right-hand man, Julian, not realizing he has his own twisted agenda. Julian Faraci has one goal: become the most powerful man in the world. He's built a future from broken bones and faded bruises, never caring who he hurt along the way. But when his mentor falls ill, he finds himself on the verge of losing everything, and he'll stop at nothing to inherit what is rightfully his. Even if it means forcing a woman he can't stand into marriage.

Yasmin is a brat who speaks out of turn, and he's the villain of her story. But he decides she'll be his—no matter what it takes to convince her.

Oh boy, for en (gen)fortælling af et klassisk eventyr - men uden fantasy delene og spicet op med romance.

En fortælling der denne gang kaster sig over Alladin. Et eventyr de fleste kender, men denne gang? Der er det til gengæld i en mere mørk og romantisk udgave - a la Dark Romance.

For at være helt ærlig, kunne jeg ikke andet end lade mig rive med hele vejen igennem.

At lære Yasmin og hendes liv at kende, samt hendes kærlighed i en hvis person, trods hans det at der ikke er mange omkring hende der ved at de har dette forhold - alt imens hun har levet det rene luksus liv. Et liv der med ét er en ting hun må forholde sig til på ny, da hendes far bliver syg og en hvis Julian ingen midler skyr for at få hvad han vil have. Om det så indebærer at gifte sig med Yasmin, trods ingen af dem er vilde med den idé.

Dette må jeg nok indrømme er en romance med noget af en twisted agenda, i form af Julian. En mand der undervejs ikke ligefrem virker som nogen rar type og gør hvad end han kan for at få hvad han vil have - uanset omkostningerne. Hvilket gav et fedt perspektiv ift. hans handlinger undervejs og de motiver han har, for netop at få fat i Yasmin.

Trods det at Yasmin og Julian udvikler en relation undervejs, med en underforstået forståelse for hinandens ønsker og motiver.

Jeg nød bestemt at følge dem begge undervejs i hver deres kapitler.

At følge hver deres tanker, følelser og de modstridende handlinger, der på den ene side ikke kan forenes fordi de på ingen måde vil det samme - alt imens Yasmin gør hvad end hun må gøre, for at fuldføre sin fars sidste ønsker. Trods det at hendes hjerte er et helt andet sted. At følge de små øjeblikke, de svære øjeblikke og smerten det forårsager og hvilke valg Yasmin må tage undervejs.

Det er uden tvivl en dark romance, med fokus på de mere mørke dele i fortællingen.

Mørke dele ift. Yasmin og hendes far, såvel som Julian og hvad han er villig til at gøre, for at få hvad han vil have. Jeg nød at lade mig rive med af både fortællingen og romancen - for den er i sandhed 'Twisted'.

'Twisted' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Når vinden hvisker mit navn' af Simon Zander // Azrone #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Når vinden hvisker mit navn

Forfatter: Simon Zander

Serie: Azrone #2

Forlag: Hi Reader

Udgivet: 2024

Antal sider: 464

Med blåkraften følger overmenneskelige evner, pligten til at forsvare den sidste by i verden og et liv i luksus. Men det er også en dødsdom. Fra du får den, er der præcis ét år til, at du skal dø.

Men nu er truslen mod Azrone elimineret. Der er ikke længere brug for blåkræfterne, og beskytteren London forventer, at byen bliver helt anderledes. Lige indtil han får en uventet invitation til Blå Zone, der fører et stort ansvar med sig.

Den 14-årige gadepige, Ames, er ekspert i at overleve, men da hun får blåkraften og den tilhørende dødsdom, synes det pludselig umuligt. Imens en ny trussel hænger over Azrone, går Ames fra kun at skulle beskytte sig selv og sin lillebror til at være en af byens helte; en opgave, hun aldrig har ønsket sig.

Holy moly, for noget af en fortsættelse og helt ærligt Hr. Zander?

Hvis jeg ikke allerede elskede at være i Azrone i din debutroman 'Inden det blå lys falmer', så elskede jeg det endnu mere, ved at vende tilbage i denne skønne og velskrevne fortsættelse - en fortsættelse jeg ikke vidste at jeg behøvede, men som formåede at give mig all the goddamn feels!

Jeg nød at blive revet med tilbage ind i Azrone og se efter effekterne af slutningen, samt afsløringerne fra den forgangne bog. Se hvordan både London og resten af folket håndterer det hele. Jeg lod mig rive med af handlingen der tog mig fint i hånden og rev mig med hele vejen igennem fra start til slut.

Dog var det uden skønne Nöel, der helt klart var en savnet karakter, trods det at han levede videre gennem minderne og savnet fra London. En af de to karakterer vi denne gang får chancen for at følge gennem det år bogens handling foregår i.

Det at vi så til gengæld får et indblik i hans liv og arbejde gav en dybere mening til London som person, var en lidt anden tilværelse end forventet ift. hans mor, der på enhver måde satte ham i en ret så træls situation. 

Vi får via London og hans synsvinkel et indblik i de konsekvenser det har haft at dem med blåkraften ikke længere har den samme effekt som før, mens ledelsen kæmper en brag kamp for at opretholde en hvis facade - en facade London bliver inddraget i, en kende modvilligt, ved at indsætte ham på en post, der dog godt kan virke en kende overfladisk i deres måde at inddrage ham på. I den effekt at han er fra grå zone og det lidt virker som om de øverste blot ønsker en nikkedukke.

Samtidig med at der gemmer sig nye overraskelser under overfladen, som han efter bedste evne forsøger at håndtere - uden held!

Samtidig får vi muligheden for at møde en ny, ung karakter, der får blåkraften efter Nöels bortgang - nemlig Ames! En skøn, viljestærk ung pige/kvinde, der har intet at vinde, men alt at tabe ved at have fået blåkraften. En kraft der langt fra er en gave, men som hun for alt i verden gerne vil af med igen. Alt imens vi får en fornemmelse af hvad der står på spil for hende.

Jeg elsker hendes kampgejst, hendes empati og vilje til at ville finde ud af mere end bare at lade skæbnen få sin vilje i form af blåkraften. At ikke ville lade det få hende ned med nakken, idet hun har sin bror at kæmpe for og ikke vil forlade ham.

Jeg nød at vi via Ames får et nyt syn på de ting vi efterhånden har fået at vide. Overraskelser omkring Azrone som en helhed, hemmeligheder der kommer frem i lyset og kommer ud i de små kroge af byen. At ikke alt er som de har fået fortalt, mens vi også får en smag på hvad der også ligger udenfor Azrone.

Simon Zander formår endnu en gang at give læseren en på opleveren i form af hans skrivestil, hans måde at bygge videre på den verden han kreerede i første bog og at han har en sans for at kreere en fortælling, der hiver en ind og nægter at slippe.

'Når vinden hvisker mit navn' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.