'Skyggekartellet' af Andreas Boeskov // Skyggedetektiverne, sag 2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, tilsendt af forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne,

Titel: Skyggekartellet

Forfatter: Andreas Boeskov

Serie: Skyggedetektiverne #2

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 2025

Antal sider: 176

Skal man lade fortiden ligge, hvis sandheden om den kan ødelægge hele din familie? Ja, det skal man nok. Men det kommer ikke til at ske - gør det vel?

Skyggedetektiverne er klar til at løse store forbrydelser, men må erkende, at hverdagen som detektiv ikke altid er lige så spændende, som den var under deres første sag. Og der er jo også helt almindelige skoleproblemer, som kan gøre det svært at gå på mellemtrinnet – uanset hvor meget man er detektiv, når klokken ringer ud. Da Skyggedetektivernes anden store sag dukker op, er det en sag, som hverken Conrad, Sofia eller Asmus har lyst til at grave i. Men Billie storkeder sig og synes, det lyder fantastisk. De tre søskende og deres far har ellers knoklet hårdt for at lægge fortiden bag sig, men nu ryger de lige tilbage til den hændelse, som fik deres far fyret fra Politiet og som kastede deres familie ud i kaos. En sag, der viser sig at række langt ind i skyggerne i både Politiets og magtens rækker. Skal man lade fortiden ligge eller grave det hele frem – og hvor mange skal nå at dø, før Skyggedetektiverne har opklaret, hvem der egentlig trækker i trådene?

Hvor skal jeg dog starte med den her skønhed af en bog?

En bog der uden tvivl har givet læseren en velfortjent fortsættelse til dens forgænger, hvor vi endnu en gang er i selskab med Skyggedetektiverne, a la de tre søskende Conrad, Sofia og Asmus - og den evigt festlige Billie. 

Jeg nød bestemt den første bog i serien, mens jeg mindst lige så meget nød at læse den her skønne fortsættelse. Der er en let fortsættelse fra den forgangne bog, hvor forfatteren formår at give små lette hentydninger dertil, men på bedste vis har fokus på handlingen heri.

Det var let at blive revet med af handlingen, der går over stok og sten ift. de fire Skyggedetektiver kaster sig over endnu en sag. En sag der har dybe rødder til fortiden for de tre søskendes far. 

Selvom bogen ikke er vildt lang, er der god plads til både de alvorlige detektiv øjeblikke, hvor den lille gruppe kaster sig over alskens spor for at løse sagen og hjælpe Far, såvel som de sjove øjeblikke.
Især Billie har en streak med at sige lige det der falder hende ind og komme med de sjoveste bemærkninger, der virkelige kunne få mig til at grine undervejs. Alt imens de tre søskende enten prøver at holde hende i en snor, eller forsøger at passe på hende, ift. de konsekvenser deres sidste store sag havde for hendes far. 

Men hey? Der holdt på ingen måde Billie tilbage ift. at være sig selv og drive dem videre i den her sag. Den lille gruppe formår virkelig at kaste sig ud i at løse sagen, selvom de ender i nogle situationer der nok ikke er helt så hensigtsmæssige. Jeg elsker deres gruppedynamik, den måde de supplerer og komplimenterer hinanden - selvom en hvis karakter gerne liiiidt går sine egne veje, for at skubbe visse ting lidt i gear.

Men jeg elsker uden tvivl deres gejst, deres velvillighed for at hjælpe Far med at komme den her sag til bunds og for at holde hovedet højt - især til sidst, hvor det nemt kunne være gået galt, men som på en måde flasker sig til deres fordel. 

Forfatterens skrivestil rammer perfekt til målgruppen, med det lettilgængelige sprog, handlingen der skrider let fremad og karakterer der taler til børn/unge i den alder bogen er henvendt til. Fortællingen er spækket med rivende handling, den skønneste humor og de herligste karakterer.

'Skyggekartellet' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Powerless' af Lauren Roberts // Powerless #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Powerless

Forfatter: Lauren Roberts

Serie: Powerless #1

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 2024

Antal sider: 616

I årtier har Eliten besiddet særlige kræfter, som Pesten har skænket dem, mens De almindelige er forvist fra kongeriget og udstødt af samfundet. Det kender Paedyn Gray alt til. Hun er Almindelig, men giver sig ud for at være Elite, da hun ved et uheld redder Kai Azer. Han viser sig at være en af Ilyas prinser, og hun bliver kastet ud i Udrensningen, en brutal konkurrence, hvor hun skal vise sine ”Elite”-kræfter. Hvis hun ikke bliver slået ihjel i prøverne eller af sine modstandere, vil prinsen, som hun ikke kan holde op med at tænke på, med garanti gøre det, når han finder ud af, at hun blot er fuldkommen Almindelig.

Holy moly, for noget af en fortælling.

Én ting var at jeg i forvejen havde set bogen, såvel som resten af serien, blive rost til skyerne på de sociale medier, men noget andet var at kaste sig over den. Ikke mindst for at se om bogens hype kunne leve op til ens egne forventninger. Ville jeg blive skuffet eller formåede jeg at kunne se hypen omkring bogen? Og svaret er jeg endte med det sidste.

Jeg kan uden tvivl se hvorfor bogen bliver rost og hvorfor folk er så vilde med den - for jeg var ærlig talt revet med fra start til slut. 

Ikke mindst af Paedyn, der i sin færd får reddet en prins og derved bliver kastet ind i Udrensningen. En konkurrence, hvor hun virkelig får sat sig selv på noget af en prøve. Jeg var ærlig talt nervøs på hendes vegne, for hvordan filan ville hun formår at narre, ikke bare en prins, men en hel del andre om at hun har nogle kræfter? Kræfter, der i hendes tilfælde ikke eksisterer.

Det der gjorde jeg blev revet med er, at handlingen skrider let fremad i et tempo, der giver en god blanding af tempo, spænding og de eftertænksomme øjeblikke. Øjeblikke med tid til at mærke karaktererne Paedyn og Kai, i hver deres kapitler. At følge deres tanker, handlinger og følelser ift. konkurrencen - både hver for sig og i deres interaktioner med hinanden.

Jeg nød især at blive revet med af Paedyns eventyr fra hendes liv i gaderne, se hvor hun var fra og videre ind i selve konkurrencen. At følge hendes tanker undervejs ift. hvordan hun end skulle klare udfordringerne, såvel som hendes relation til Kai, der udvikler sig undervejs.

Hvis man dog ser bort fra Paedyn lidt for let glemmer sin veninde, man får en fornemmelse af er en vigtig del af hendes liv, men som så slet ikke bliver nævnt da hun ankommer til slottet. Først da hun tilfældigvis skal bruge veninden til noget, er hun relevant igen - for så at blive "glemt" igen bagefter. Hvilket er ret så ærgerligt.

Paedyn er en karakter jeg nød at lære at kende undervejs.

Hun er viljestærk, helt sin egen, elskværdig, trods sit hårde ydre og virkelig snarrådig ift. at navigere i det spil hun er blevet kastet ind i. Selvom hun ingen reelle kræfter har som resten af eliten der kæmper i konkurrencen, lod jeg mig rive med af hendes evne til at finde sin vej gennem svære situationer.

Dog kunne jeg godt have brugt man fik mere at vide omkring universet vi befinder os i. Der er klart bliver lagt op til en del omkring universet jo længere ind i historien man kommer, men forfatteren formår ikke helt at komme i dybden med den, så jeg savnede lidt af få mere at vide om hvad det er for en verden vi befinder os i.

Foruden det er blev jeg revet med af både karaktererne vi møder undervejs, selve konkurrencen og spændingen der er omkring udfordringerne de skal igennem. Især det ikke at vide hvor længe Paedyn kan holde facaden ift. hun "bare" er en almindelig borger, uden nogen form for evner og "faker" sin vej igennem det hele.

Jeg lod mig især rive med af Paedyn og Kais spirende romance, der har sine op- og nedture, mens man får små skønne interaktioner mellem dem undervejs og jeg nød at blive revet med af deres relation.

Foruden et vist trekants drama mellem Paedyn, Kai og kronprinsen ikke helt lykkedes som håbet, selvom forfatteren ønsker det.

Jo, jeg nød da bestemt interaktionerne mellem Paedyn og Kai, der virkelig bygges op til noget jeg var revet med af hele vejen igennem - men Kronprinsen? Nej, lige netop den del virkede forceret eller rettere overfladisk, som om forfatteren ønskede der skulle være en form for kærligheds drama, uden reelt set at bygge op til noget mellem Paedyn og Kronprinsen. Udover små interaktioner hist og her.

Men udover de manglende ting, så nød jeg bestemt at læse bogen og blive revet med af handlingen, karaktererne og forfatterens skrivestil, der lader en blive revet med hele vejen igennem.

'Powerless' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.