Hey kære læsere <3
Damn. Shit. Fuck.
Det er satme ikke nemt at være introvert, mig & samme tid skulle komme ud over sig selv når man på en måde har en usynlig væg, der spærrer for det hele. Den ene del af mig har lyst til at kæmpe, men ikke ved hvordan & den anden del har lyst til at græde, skrige & bryde sammen, samtidig med at give fuldstændig op.
Allerede nu viser bekymringerne sig om det er for stor en mundfuld for mig. Måske er det? Men hvad pokker. Mennesker er en stor mundfuld at skulle have med at gøre. Specielt når man som person ikke har verdens stærkeste træk i at f.eks. danne relationer til andre & frygter hvad de mon tænker om en. Også selvom de i realiteten ikke har gjort en noget. Det hele sker inde i mit hoved & jeg har alle tankerne & refleksionerne, men det er fandme på tide at jeg kommer ud af mig selv & viser dem hvad jeg kan. Ligeså vel som at få en masse succes oplevelser, så jeg kan få en masse erfaringer indenfor det her område. Jeg vil sQ så gerne vise at det er det her jeg vil & vise at jeg kan, samtidig med at jeg er mig selv.
Når jeg er i praktik er jeg mere sårbar end normalt, modsat når jeg ikke er i praktik. Føler konstant at jeg ikke er god nok, & spørger mig selv om jeg nu også kan klare det her. Er det virkelig en for stor mundfuld & burde jeg give op & finde en anden uddannelse, der ikke har så meget med mennesker at gøre? Men hvad vil det så gøre mig til? En der giver op? Nej tak.
Jeg har villet det her så længe & har ikke kendt til andre drømme om andre uddannelser. Så den er ret svær. Hvis jeg giver op nu, er jeg bange for at jeg ender på kontanthjælp & ikke kommer videre. Det kommer nok ikke til at ske, men tanken er alligevel skræmmende.
Jeg har nogle søde & venlige kollegaer & børnene er skønne & fulde af energi. Alt i alt skal jeg stole mere på mig selv i at jeg ER god nok som jeg er. Jeg skal finde tryghed i de ting jeg elsker & tage dem med mig i det jeg gør, hvilket vil sige den kreative del. Der blive endda skrevet til min vejleder på skolen, som forhåbentlig kan give nogle tips til hvordan jeg kan hjælpes bedst muligt. Selvom det sættet gang i nogle tanker.
Det var mest af alt ift. fortiden i & med at der var nogle fagfolk der mente at jeg skulle have flere former for støtte & hjælp, da jeg var udsat for mobning i folkeskolen & ikke var vildt socialt anlagt. Der var mange ting indover, som gjorde at jeg ikke rigtig fungerede i skolen. Det er nogle af de ting der hæmmer mig nu & er en stor del af min bagage, selvom jeg ikke er vild med at indrømme det & helst ville være det foruden. Alt jeg så var ting der blev hevet ned over mit hoved, uden at jeg havde ret meget at skulle have sagt, så jeg fik følelsen af at jeg ligeså godt kunne give op, siden jeg følte mig som en statist i mit eget liv.
Men nu er det for længst på tide at jeg er hovedpersonen i det liv jeg gerne vil have & kunne skabe de ting jeg ønsker, selvom der stadig er ting jeg ikke selv er herrer over & ting jeg SKAL gøre. Jeg har alt for længe levet i en bobbel for at beskytte mig selv mod en omverden af mennesker der gjorde grin med mig, til en verden hvor der ikke er nogen der vil mig noget ondt. Men det er svært at komme af med. Selv efter så mange års kamp.
Den eneste der rakker ned på mig, er mig selv. Jeg er blevet min egen værste fjende, der stadig kæmper med dårligt selvværd. Det er på visse punkter blevet bedre, men der er dælme stadig lang vej at gå. Processen er & bliver en proces, der aldrig ender.
XOXO - Rina
Sider
▼
søndag den 26. juni 2016
lørdag den 18. juni 2016
2. praktik #3 - SHIT!!!
Hey kære læsere <3
Så blev det tid til det ugentlige indlæg & jeg tænker for meget over tingene. Men det er der satme ikke noget nyt i. & alligevel er der. For mange ting kan ændre sig & noget har ændret sig siden den 1. praktik tilbage i efteråret. Jeg har fået mere ro på & en lille smule mere selvtillid, selvom der stadig er en lang vej at gå, før den del er helt på plads.
Alligevel er jeg virkelig begyndt at tage alt teorien til mig, uden at jeg konstant går i stå & prøver mere selv at finde teorier & metoder til alt det jeg gerne vil i løbet af praktikken. Om det så er aktiviteter eller kommunikation eller at skulle stå foran en klasse & få dem til at være stille. Der er så mange tanke indvendig at det nogle gange ikke er til at holde styr på.
En anden ting er at jeg stadig skal tænke mere positivt & undgå at konstant tænke "shit" & prøve at komme ud over mine egne grænser. Få det hele til at være mere naturligt & mindre skræmmende. Jeg er trods alt voksen & en del af personalegruppen i det her halve år jeg er der. Jeg er ikke kun en studerende, men jeg er også ansat. Ikke være skræmt af at lade de andre lære mig at kende & omvendt.
Alle de her ting gør at jeg konstant skal forholde mig til nye ting, ift. til at både være en del af stedets personale & hverdag, ligeså vel som at opnå mine mål.
Det sætter så mange dårlige tanker igang hos mig, som egentlig ikke er sande:
Så blev det tid til det ugentlige indlæg & jeg tænker for meget over tingene. Men det er der satme ikke noget nyt i. & alligevel er der. For mange ting kan ændre sig & noget har ændret sig siden den 1. praktik tilbage i efteråret. Jeg har fået mere ro på & en lille smule mere selvtillid, selvom der stadig er en lang vej at gå, før den del er helt på plads.
Alligevel er jeg virkelig begyndt at tage alt teorien til mig, uden at jeg konstant går i stå & prøver mere selv at finde teorier & metoder til alt det jeg gerne vil i løbet af praktikken. Om det så er aktiviteter eller kommunikation eller at skulle stå foran en klasse & få dem til at være stille. Der er så mange tanke indvendig at det nogle gange ikke er til at holde styr på.
En anden ting er at jeg stadig skal tænke mere positivt & undgå at konstant tænke "shit" & prøve at komme ud over mine egne grænser. Få det hele til at være mere naturligt & mindre skræmmende. Jeg er trods alt voksen & en del af personalegruppen i det her halve år jeg er der. Jeg er ikke kun en studerende, men jeg er også ansat. Ikke være skræmt af at lade de andre lære mig at kende & omvendt.
Alle de her ting gør at jeg konstant skal forholde mig til nye ting, ift. til at både være en del af stedets personale & hverdag, ligeså vel som at opnå mine mål.
Det sætter så mange dårlige tanker igang hos mig, som egentlig ikke er sande:
- Er jeg nu god nok?
- Gør jeg det nu godt nok?
- Kan de andre lide mig eller dømmer de mig?
- Kan jeg nu klare det eller bryder jeg mon sammen?
Det er alle relevante tanker, men de holder mig alligevel tilbage fra at give alt hvad jeg har & i det hele taget tanken om jeg nu gør det godt nok. Vil jeg nogensinde kunne gøre det godt nok? Det er trods alt mennesker jeg har med at gøre.
Det bedste af det hele er at jeg er knap så ængstelig overfor at skulle afsted om morgenen & samtidig ikke tænke praktikken som noget jeg "bare" skal have overstået. Det er trods alt en proces at skulle omdanne al teorien til praksis & finde ud af hvordan jeg kan gøre tingene selv i praksis + reflektere over min egen praksis. Vil dog indrømme at jeg har fundet ud af at finde de relevante ting jeg skal bruge (metoder & didaktiske overvejelser).
Sidst, men ikke mindst, har jeg indset at jeg ikke er alene om det her. At jeg ikke skal gå med alle mine tanke selv & at det er bedre at række ud efter hjælp, når der er noget jeg ikke kan finde ud af. Det er ikke en kamp der skal kæmpes, men en proces, hvor jeg har muligheden for at blive bedre.
XOXO - Rina
søndag den 12. juni 2016
2. praktik #2
Hej kære læsere <3
Sikke en uge, med mentale udfordringer. Ugen i sig selv har været ganske god, MEN allerede i tirsdags, nåede jeg alligevel at stresse mig selv mentalt. Sad og læste op på de ting vi skal fokusere på i den her praktik, hvorefter jeg pinte mig selv med at "det kan jeg ikke" og "jeg klarer det aldrig". Men de efterfølgende dage fik jeg dog alligevel modet tilbage. Jeg klarede tankerne med at jeg trods alt kun havde været der i en uges tid, og at jeg stadig har nogle måneder til at blive bedre i.Det der nok er den bedste er at jeg husker mig selv på at hvis jeg undre mig over noget eller vil spørge om noget, skal jeg bare åbne mundet og sige det. En dag ad gangen og husk på at jeg er der for at lære.
Torsdag startede med at jeg kom på arbejde og fik en mindre panik tanke. Grundet var at der var en der var syg og jeg skulle være vikar for den 2. klasse jeg er med inde i. Men jeg prøvede at klare mine tanker ved at forberede mig mentalt på hvordan jeg ville gøre det og huske mig selv på at jeg godt kan det her. Alligevel endte jeg istedet nede ved 1. klasserne i den fjerde time, hvor de var ude at lege + jeg skulle være der mens de spiste deres madpakker. Det gode var AT JEG KLAREDE DET! Succes oplevelse.
Samtidig prøver jeg at få læst nogle ting i både mine noter og i bøgerne, som jeg kan koble på de ting jeg skal lave i den her praktik, så der er teorietiske begreber og andet, der understøtter de ting jeg gør.
XOXO - Rina
søndag den 5. juni 2016
2. praktik #1
Hej kære læsere <3
Så startede min praktik endelig & indtil videre er det gået godt. Jeg startede d. 1. juni & de første 3 dage gik hurtigere end jeg i første omgang havde forventet. Det er kun en god ting. Jeg blev taget godt imod af både kollegaer & af børnene, som forresten virker søde. Jeg er inde i en 2. klasse i skoletiden og deltager mest af alt i 1-2 timer før frokost & 1 time efter frokost inden de har fri. Derefter er jeg i SFO'en.
Det er dog alligevel noget af en omgang, idet at jeg ikke bare skal være der, men også skal kunne danne relationer til børnene, så de viser tillid til mig & turde gå hen til mig, uden at jeg bare er en eller anden voksen der bare render lidt rundt på må & få.
Samtidig har jeg gang i at få mine videns- & færdighedsmål mere målrettede & hvordan jeg vil arbejde med de forskellige områder. Min vejleder udtrykte endda at det trods alt er min praktik & jeg gerne skulle få noget ud af de næste 6 måneder. Det er rart at jeg føler at jeg kan få mere ud af den her praktik, end ved den første. Bare det at kunne sætte sig ned & få konkretiseret nogle mål, så jeg bevidst kan fokusere på det i løbet af praktikken & at de ikke bare er et eller andet, jeg ikke ved hvordan jeg forholder mig til den del, ligeså vel som at jeg ikke er i skolen & SFO'en bare for at være der. Jeg er en del af normeringen, & en del af personalegruppen, hvilket giver mig mere en form for ansvar på selve stedet.
Jeg har endda fundet mig et projekt jeg gerne vil lave med børnene, i den kreative del. Det bedste er, at der er mulighed for at være kreativ, samtidig med forskellige ude arealer, så der er også muligheden for at være udenfor hvis det skulle være & vejret er til det.
XOXO - Rina <3
Det er dog alligevel noget af en omgang, idet at jeg ikke bare skal være der, men også skal kunne danne relationer til børnene, så de viser tillid til mig & turde gå hen til mig, uden at jeg bare er en eller anden voksen der bare render lidt rundt på må & få.
Samtidig har jeg gang i at få mine videns- & færdighedsmål mere målrettede & hvordan jeg vil arbejde med de forskellige områder. Min vejleder udtrykte endda at det trods alt er min praktik & jeg gerne skulle få noget ud af de næste 6 måneder. Det er rart at jeg føler at jeg kan få mere ud af den her praktik, end ved den første. Bare det at kunne sætte sig ned & få konkretiseret nogle mål, så jeg bevidst kan fokusere på det i løbet af praktikken & at de ikke bare er et eller andet, jeg ikke ved hvordan jeg forholder mig til den del, ligeså vel som at jeg ikke er i skolen & SFO'en bare for at være der. Jeg er en del af normeringen, & en del af personalegruppen, hvilket giver mig mere en form for ansvar på selve stedet.
Jeg har endda fundet mig et projekt jeg gerne vil lave med børnene, i den kreative del. Det bedste er, at der er mulighed for at være kreativ, samtidig med forskellige ude arealer, så der er også muligheden for at være udenfor hvis det skulle være & vejret er til det.
XOXO - Rina <3