Sider

lørdag den 8. april 2017

Paper Towns // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Midt i ræset omkring Camp NaNoWriMo fik jeg så sandelig tid til at få læst en bog færdig, som jeg har haft med i min taske i 2 måneders tid. Så i dag få i simpelthen min anmeldelse af "Paper Towns" af John Green.

Titel: Paper Towns
Forfatter: John Green
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2014
Sideantal: 335

Quentin Jacobsen har lige siden barndommen elsket den gådefulde Margo Roth Spiegelman. Så da hun en nat åbner hans vindue og kravler ind i hans liv - med planer om en storslået hævnaktion -følger han med. Men da deres eskapadenat slutter, og en ny dag begynder, er Margo forsvundet. Q opdager dog hurtigt, at hun har efterladt sig spor. Til ham. Q og hans venner begiver sig ud for at finde Margo. Men jo tættere Q kommer på hende, jo mindre ser han den pige, han troede, han kendte.

John Green har for mig, formået at skrive en velskrevet bog med en god omgang research, i forhold til spøgelsesbyerne - eller 'papir byerne' som de bliver kaldt og alle de andre ting der bliver researchet i bogen.

Karaktererne er for mig velskrevet i og med at de alle er forskellige, og karakteriseret i den grad til hvordan High School unger bliver portrætteret i forskellige serie og bøger - med de forskellige hierarkier, med de populære og de knap så populære og alt derimellem.

Der er dog lige den ting med at Quenting for mig måske er lige lovlig for optaget af Margo, og nærmest i sin egen forestilling om hende, har sat hende op på en piedestal - og der for ham ikke rigtig er andre måder at se hende på, og det at han villigt går med hende ud på eventyr den nat før hun forsvinder.

Det er først da hun forsvinder efter den nat, og han sammen med sine venner gennemgår alle de spor hun har efterladt, ligesom alle de andre gange hun er stukket af hjemmefra, at Q undervejs ser at Margo ikke helt er som han først havde antaget. Gruppen af venner har alle hver deres syn på hende, så hvem kender hende egentlig?

Og behøvede forfatteren egentlig hele tiden og igen, at nævne hele navnet a la Margo Roth Spiegelman? Fair nok at Quentin i sig selv er forelsket i Margo, men for pokker - hele navnet behøver ikke at blive nævnt så meget. Det ville for mig have været fint kun at nævne fornavnet, når der kun var en Margo. Med mindre der i den pågældende sammenhæng også blev nævnt en anden Margo, med et andet efternavn. No hate, i'm just saying.

Undervejs i hans søgen efter at finde hende, den pige han elsker, opdager han nye sider af hende, som han ikke troede muligt og det at ingen af dem rigtigt kendte Margo. Hun har kun efterladt sig små, mystiske spor, som ikke helt giver mening, eller nærmere flyver i alle mulige forskellige retninger. Det gør det for mig ret spændende, samtidig med at han undervejs tror det værste. Man bliver hip på at læse videre for at se hvor alle sporene fører hen, og om gruppen overhovedet formår at finde hende.

Jeg kan alt i alt godt li' bogen som helhed, i og med at det har været dejligt afslappende at læse en god ungdomsbog, der i sig selv kan være spændende.

Det var egentlig det jeg havde for denne gang.
XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar