Hey kære læsere <3
Endnu en boganmeldelse indenfor få dage, men håber i et ligeså spændte som jeg er. Denne gang er det endnu en bog fra forlaget Dreamlitt, og en bog jeg havde lånt på biblioteket.
Titel: De 7 synder
Forfatter: K. L. Berger
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 312
Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden.
Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni.
Før DE 7 SYNDER var der intet mørke. Så kom DE. Og ændrede alt.
Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv?
'De 7 synder' er en fantasyroman om kampen mellem det gode og det onde, om at finde sig selv og leve med sine valg. Selv dem der er svære. En velskrevet debutroman af Katja Berger, som jeg var så heldig at mød til det bogblogger arrangement jeg var med til d. 2. september i anledning af udgivelsen af 'Sjælehenteren'. Men det er ikke det vi skal snakke om nu. Kane kommer fra en verden, hvor han er en helt almindelig fyr i gymnasiet til en verden, hvor han forventes at være en helt der skal redde dem alle.
De 7 synder omhandler det at de 7 dødssynder er blevet sluppet fri i Den Nye Verden, og det er op til hovedpersonen Kane at hjælpe med at finde og indfange de 7 synder, for til sidst at kunne besejre den onde hersker, Siron. I starten er det lidt svært for ham at vænne sig til, men efterhånden lærer han at blive mere selvsikker - i selskab med den ellers så badass Aisha, der fik ham dertil.
Jeg elsker beskrivelserne af omgivelserne og alle historierne omkring Den Nye Verden, idet der hænger en historie bag det hele, og ikke mindst karaktererne. Alle er hver sin egen og har sin egen fortælling. Det er ikke 'bare' nogen der er der for at være der, men de er en del af noget større. Selv guderne, der skabte det hele og det at de er hver deres modsætning til dødssynderne. Det gode mod det onde. Dværge, elvere og andre fantasy skabninger - jeg elsker det. Fortællinger om Den Nye Verden i alt sin elskværdighed. Det kribler i hele kroppen, bare jeg tænker på de punkter i bogen hvor der bliver fortalt om de to verdeners historie.
Sproget er dejligt nutidigt og nemt at relatere til, samtidig med at sproget i Den Nye Verden er lidt mere gammeldags - hvilket jeg godt kan li' og man derfor kan se forskellen mellem Kanes verden og Den Nye Verden. Det er specielt sjovt når personerne i Den Nye Verden syns hans måde at snakke på et lidt sjov.
De 7 synder (Hovmod, begær, vrede, misundelse, dovenskab & frådseri) beskrives hver især på den helt nøjagtige måde så man straks ved hvilken synd der er hvilken og hver gang Kane møder en af dem, ved man hvilken en det er - Katja har virkelig formået at skildre synderne som de er. I en ægte menneskelig krop, som var det en person der agerede ud fra netop den synd de var.
Man bliver i hvert fald underholdt fra start til slut. Det eneste jeg mest af alt syns er lidt ærgerlig er hen mod slutningen, hvor Kane møder synderne for anden gang, efter krigen er slut - der virker det hele en smule forhastet og man bliver hurtigt guided igennem det, hvilket jeg tænker godt kunne have haft lidt mere tid ved de enkelte. Nogle af synderne virker lidt for hurtigt sprunget igennem, men det er egentlig det eneste der er, som jeg kan sætter fingeren på.
Overordnet set er jeg vild med fortællingen som helhed og elsker at det er en fortælling der griber fat på de 7 dødssynder. Godt gået, Katja. Godt arbejde, og velfortjent debutroman.
XOXO - Rina <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar