Hey kære læsere <3
Håber I alle er kommet godt over Valentines day. Tiden flyver & endnu en anmeldelse er hermed på banen.
Titel: Heksekunst
Serie: Blodets Bånd
Forfatter: Pernille Eybye
Forlag: Tellerup
Antal sider: 392
Udgivelsesår: 2013
Kassie og Liliana fisker stadig efter minder om Kassies tidligere liv, og Kassie kommer nærmere forklaringen på hvorfor Leos øjne virker så bekendte. I mellemtiden når Leos træning nye højder, og han frygter at han er ved at miste kontrollen over følgesvenden. I kamparenaen forsøger Viking stadig at holde sig i live, mens Archer fortsat bekender sine synder, og Junior indsætter en ny spiller i sit egen private leg. Zan fortsætter sine skumle planer samtidig med athan forsøger at genfinde sin elskede Helena. Heksekunst er femte bind i serien Blodets Bånd– en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.
Endnu en gang er det lykkedes for Pernille Eybye at overraske mig med denne serie. Heksekunst er fyldt med mysterier, clues der skal trevles op og jeg elsker stadig fortæller måden der bliver brugt. En serie der klart kan anbefales, selvom det lige nu godt kan føles lidt langt at der stadig er 4 bøger tilbage. Alligevel kan jeg godt se at der er rigeligt med overraskelser der stadig kan nå at ske, lige så vel som det at denne bog har overrasket mig på flere punkter, hvor jeg på ingen måde havde set visse ting komme. Tanker opstår ift. de forskellige karakterer, hvorvidt om nogle af dem nu er dem de udgiver sig for at være.
Jeg elsker nogle af karaktererne for deres handlekraftige måder at ville mysteriet til livs, samt det at fx Leo SÅ gerne vil redde Kassie fra Zans magt - uden helt at have hans Følgesvend under kontrol endnu. En kontrol jeg på givende tidspunkt ikke helt er sikker på at han får, før Følgesvenden får kontrol over ham. Men det må tiden vise, når jeg får læst videre i serien. Hvilken side af ham mon vinder?
En anden ting jeg elsker ved bogen, lige så vel som ved de forrige, er at der indimellem bliver skiftet synsvinkel, så det ikke kun er Kassies version man får. Man får også historien fra andres vinkel, idet at alle gerne vil det samme som Kassie. Nemlig at komme Zan til livs. Samtidig kommer man om bag om Archer er og ikke mindst sønnen, der spiller efter sine egne regler.
Jeg er seriøst ikke fan af Zan. For mig er han lidt af en creepy creepster, man ikke ved hvor man har. Ikke nok med at han har kontrollen over Kassie og hvem ellers han har vendt om til vampyrer, så træder han groft sagt ind over grænser, hvor han ikke hører hjemme. Alligevel formåede han dog at overraske mig på en god måde i slutningen, selvom det var for en kort stund.
Sidst, men ikke mindst, blev jeg overrasket over slutningen. En slutning jeg ikke havde set komme. De sidste par kapitler giver en drejning fra en karakter jeg ellers troede jeg vidste hvor man havde. Vil ikke sige hvem det er, men jeg troede ærlig talt at karakteren var på de godes side. Og så kommer personen med en overraskende afsløring, som ellers ville have givet serien en anden drejning fra karakterens side ift. hvilken rolle karakteren har haft igennem det hele.
Det var alt for denne gang. Håber vi ses næste gang.
XOXO - Rina <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar