I dag tager jeg jer med ind bag en bog, der omhandler en 1.000 år gammel kvinde, der steg fuldvoksen op fra en sø - en kvinde der er en umættelig, nordisk kannibal.
Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 339
Hun er tusind år gammel. Hun er nordisk kannibal. Hun er umættelig. Lucie kan ikke dø. Om sig selv ved hun kun, at hun for tusind år siden steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, at der i hendes årer flyder vand i stedet for blod, og at hun med jævne mellemrum overmandes af en hunger efter levende menneskekød. Under en heavy metal-festival i København møder hun den tidligere børsmægler Casper og tager ham med til en københavnsk opiumshule. Her får hun i en fælles rus endelig adgang til en flig af sin egen fortid og mærker de åndelignende væsner, der vil forhindre hende i at lære sin egen historie at kende. Især da Casper og hans nærmeste ven, religionshistorikeren Martin, inviterer hende på pilgrimsvandring til Trondhjem, bliver ånderne urolige. Under vandringen op gennem Norge begynder eventyrlige ting at ske. Nordiske guder dukker op, talende fugle advarer om ragnarok, og de mystiske ånder afslører deres sande natur. Samtidig kan Lucie ikke modstå sin sult efter menneskekød og efterlader sig et spor af dødsfald i de smukke norske landskaber. Da de endelig ankommer til Trondhjem, er det med politiet i hælene. Lucie er en spændingsfyldt roman om nordiske myter og kristendom, om identitet, tro og rationalitet.
Må ærligt indrømme at jeg havde lidt for store forventninger til denne bog, ift. hvad den leverede. Selve bagside teksten virker for mig til at bogen kunne være rigtig spændende. En 1.000 år gammel kvinde, der steg fuldvokse op af en fjord, vand i sine årer og hungre efter menneskekød. Nordisk mytologi, kristendom og det at finde frem til ens identitet. Det virkede for mig som en spændende fortælling.
Men bogen levede ikke op til de forventninger jeg havde. Der var forskellige ting som jeg godt kunne lide undervejs, men langt fra alting. Forfatteren har generelt et godt sprog der kører igennem hele bogen, selvom nogle sætninger dog for mig virker alt for lange. Det er mest det at nogle sætninger virker lidt kringlede ift. at komme frem til budskabet og nogle steder lidt for mange ting i én enkelt sætning. Nogle steder kunne sætningerne have godt af at blive delt i to, uden at budskabet ville gå tabt.
Fortællingen er god i sig selv ift. at Lucie er kannibal og undervejs begår nogle drab på uskyldige karakterer, for at tilfredsstille sin hunger, samtidig med at man følger Casper og Martin undervejs. Man følger deres personlige udvikling og relationen imellem ift. de ting der sker. Syner, svampetrip der giver anledning til at se ting der ikke er der. Men det virkede alligevel en smule urealistisk. Jeg kunne nogle steder ikke helt 100 % finde ud af om Casper havde et syn eller hvad det var der foregik. Og det at Martin kunne tale med fugle, virkede for mig lidt malplaceret, som smidt ind over en personlighed der i forvejen er af den kiksede type - og samtidig er asocial.
Casper var for mig en karakter der lidt for hurtigt blev fascineret af Lucie og hendes væsen, efter kun en enkelt nat i hendes selskab, samtidig med at han alt for hurtigt accepterer de ting han bliver sat overfor. Syner, væsner der ikke er der, Lucie der trækker dem begge med på lidt af et eventyr og det at han gerne vil redde en kvinde i nød. En kvinde der på alle måder sagtens kan klare sig selv. Martin var den karakter jeg bedst kunne lide, til trods for hans lidt asociale type, da han var mere realistisk ift. den verden de bliver introduceret for. Mest af alt for hans interesse overfor historie, religion, og finde frem til hvordan Lucie evt. kunne hænge sammen med en vis begivenhed i Norges fortid for 1.000 år siden.
Det jeg godt kunne lide ved bogen, var aspekterne med Nordisk mytologi, kristendommens indtog i Norge og de historiske fortællinger undervejs, ift. at karakteren Martin er religionshistoriker. Noget jeg indimellem elsker er at dykke ned i historien, som får liv i en roman på en helt anden måde. Måske bliver nogle ting drejet en lille smule til fordel for fortællingens skyld, men kan godt lide den måde forfatteren her får fanget min interesse for den Nordiske mytologi. Mest af alt fordi den Nordisk mytologi har rod i vores skandinaviske historie, med de nordiske guder.
Dette var en bog der ikke helt faldt i min smag, da de ting Lucie, Martin og Casper oplever undervejs er lidt i overkanten af hvad jeg havde tænkt ift. en spændings roman. Jeg elsker normalt bøger med fantasy/eventyrlige elementer, men her virkede det lidt i overkanten for mig - selvom jeg nød hvordan de nordiske fortællinger blev inddraget på sin egen måde.
XOXO - Rina <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar