Sider

søndag den 26. august 2018

Døden lyver aldrig - K. L. Berger // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg tilbage med en anmeldelse og denne gang har jeg en kick-ass bog med mig, af Katja Berger. Skal lige hurtigt sige at det er et anmelder eksemplar fra Katja Berger og forlaget Dreamlitt, men meningerne er mine egne.

'Døden lyver aldrig' er anden bog i serien 'Fortællinger fra døden', og udkommer d. 6. september 2018.

Titel: Døden lyver aldrig
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Fortællinger fra døden
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 370

En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke. På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen. Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu en gang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til. Døden lyver aldrig er andet bind i trilogien Fortællinger fra Døden.

Holy moly. Sikke en bog. Endnu en gang formår Raven at slå benene væk under mig - både med hendes personlighed, og hendes handlekraftige personlighed. Raven er stadig en karakter der ikke lader nogen stå i vejen for hendes mål om at standse dommedag. For hvem ville ikke standse dommedag? Raven er i den grad både stædig, modig og humoristisk hele vejen igennem, og i helt sin egen. Hun er en elskværdig karakter. En karakter der stadig har troen på menneskeheden, selvom menneskeheden for visse karakterer virker håbløse.

Jeg elsker alt omkring bogen. Vi møder de karakterer vi i forvejen kender og elsker fra den første bog, samtidig med at vi møder nogle nye. For slet ikke at snakke om Gud/Jahve, som jeg nok til tider havde lysten til at kaste ud af døren, for han var da godt nok lidt af en lyseslukker.

Vi bliver taget med ud på endnu et hæsblæsende eventyr, hvor vi dykker endnu længere ned i et rige, hvor Lucifer holder til og lærer hans rige at kende, via Zeph der er høster i helvede. Helvede er et rige der er stort nok til at indeholde et helt samfund for sig selv og hvor alt og alle har sin plads. Samtidig er vi en tur i himlen, hvor vi for første gang møder Dalia og følger hende på ligefod med Raven og Zeph.

Hvad end jeg elskede ved den første bog, elsker jeg endnu mere ved denne. Katja har endnu en gang formået at vække myter og historier fra forskellige religioner til live i sin helt egen verden og på sin helt egen måde, hvor alt har et formål. Historierne fra religionerne bliver ikke kastet rundt som var de ligegyldige, men der er en mening med dem, som har plads i det der foregår i selve fortællingen. Jeg elsker det. Hun formår at gøre dem levende, samtidig med at binde religionerne sammen. Det er tydeligt at hun har lavet sit research.

Alt omkring denne bog er mere handlekraftig, og det er tydeligt at mærke at Katja har udviklet sig i sin skrivning. Elsker hendes måde at skrive på, hendes måde at inddrage historiske fortællinger fra forskellige religioner, og ikke mindst sproget. For slet ikke at tale om de humoristiske indslag der kommer indimellem.

Sproget er dejligt letlæseligt, fortællingen er awesome og karaktererne er både elskværdige, badass og humoristiske. Hver en side er en pageturner, og vi kommer omkring forskellige scenarier, hvor kataktererne får lov at udfolde deres personligheder, samt det at der er plads til overraskelser undervejs.

Så Katja - Tusind tak, fordi jeg måtte læse med, og jeg glæder mig allerede til næste bog. For der er nogle spørgsmål jeg gerne vil have svar på, og specielt med den slutning. Hvordan filan kunne du finde på at slutte 'Døden lyver aldrig' på den måde? :)

XOXO - Rina <3

søndag den 12. august 2018

Er du okay, Fie? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Min stigme af danske forfattere fortsætter, med endnu en anmeldelse i serien 'Er du okay?' af Anika Eibe. Denne gang er det Fie vi tager fat i.

Titel: Er du okay, Fie?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 179

Jeg ved godt hvordan folk opfatter mig. Jeg ved godt de tror de ved alt om mig. Alene på grund af mit udseende. Men ved I hvad … det gør de ikke. Fie har det hele. Hun er smuk, dygtig i skolen, og drengene er vilde med hende. Udadtil er hendes liv fantastisk. Men ikke alt er så perfekt som det ser ud.

Fie er en ung pige, der går i samme klasse som Marie. Hun er en pige med et sæt forældre i den mere velhavende ende af skalaen. Et sæt forældre der sætter deres image i højt gear, samt har høje forventninger til deres datter. I hvert fald når det kommer til Fies mor, der presser på ift. Fies fremtid. Forventninger som Fie ikke er sikker på hun har lyst eller kan indfrie på hendes mors vegne.

Hun har det hele - udseendet, hjernen og drengene er vilde med hende. Men bag facaden kæmper Fie med sig selv, og er selvskader. Bedre kendt som 'cutter'. Den eneste måde som for hende kan give afløb for den indre smerte og de påtrængende tanker som hun kæmper med hver dag. Specielt overfor hendes forældre, der ikke helt kan komme i øjenhøjde med Fie, der med glæde kunne bruge en at snakke med. Det viser et godt billede af et sæt forældre der rakker ned på deres egen datter.

Samtidig er hun en hestepige, der elsker at bruge tid sammen med hesten. Endnu et fristed hvor hun for alvor kan være sig selv.

Da jeg første gang møder Fie i 'Er du okay, Marie?' virker hun til at være lidt af en møgtøs, med lidt af en attitude. En pige der har alt, og kan få alt hvad hun end ville begære. Men i denne bog kommer man for alvor ind bag hendes facade der omslutter noget af et virvar af følelser. Følelser som jeg med lethed kan nikke genkendende til. Følelsen af ikke at være god nok, ikke at kunne leve op til forventningerne og ikke mindst det at konstant banke sig selv i hovedet over ting man ikke burde kæmpe med alene.

Det skærer helt ind i hjertet over det at Fie hver eneste dag skulle skjule sine ar, der for mig er et råb om hjælp. Et råb om at hun på ingen måde har det godt, men hun sætter en facade op overfor omverdenen. Det burde ikke være nødvendigt at skulle sætte en facade op overfor andre omkring en, så de ikke ser hvordan man virkelig har det.

Endnu en gang formår Anika Eibe at skrive en gribende fortælling om et emne der virkelig er relevant, og som flere burde have kendskab til. Hun skriver det i et sprog der er let forståeligt og lige til at gå til, samtidig med at bogen ikke er så vildt tyk. Dette er en bog der giver anledning til snak om det at have det svært, selvskade og kan eventuelt bruges til at lukke op for svære emner.

XOXO - Rina <3 

søndag den 5. august 2018

Er du okay, Marie? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg er for tiden på lidt af en køre med danske forfattere, hvilket er rigtig skønt. Specielt når vi har skønne forfattere her i landet. Denne gang er det skønne Anika Eibe der står for skud, med den første bog i hendes realistiske serie om svære emner - nemlig 'Er du okay?' serien.

Titel: Er du okay, Marie?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 181

Jeg ville ønske at jeg var død. Virkelig død. Forsvundet. Væk fra jordens overflade. Død og begravet så de eneste jeg behøvede at se i øjnene var ormene. Fuck! Fuck! FUCK!
Marie er blevet mobbet i årevis, men da hun starter i 9. klasse efter sommerferien er det som om noget er forandret. Drengene begynder at lægge mærke til hende, og hun går fra at være et mobbeoffer til at være én drengene gerne vil være sammen med...
Men hvad hvis hun siger nej? Bliver alt så som før?

'Er du okay, Marie?' er en bog der skildrer mobning på en let og forståelig måde. Den var let at læse, og jeg kunne undervejs genkende nogle af følelserne som Marie gennemgik, da mobning er noget jeg selv har haft inde på livet og noget der har sat et præg på mig. 

Jeg kunne på flere måder identificere mig selv med Marie mens jeg læste bogen. Forfatteren formår at skildre en virkelighedstro fortælling om en ung pige der i årevis har lidt under mobningen fra hendes klassekammerater. Mobningen der på alle måder har sat mærker på hendes sjæl, da hun får mavepine bare ved tanken om at hun skal tilbage til selv samme klasse som har mobbet hende. Men en hvis kropsdel har forandret sig over sommeren, hvilket gør at nogle af drengene lægger mærke til Marie på en anden måde end før. En måde som hun ikke kan sige nej til. Hun bliver for en stund en del af den populære gruppe, gør nogle ting som hun ikke helt tænker godt nok over og ender til sidst med at gøre hendes situation endnu værre.

Dette er en rigtig god fortælling om en ung pige der bliver mobbet, og som på ingen måde er okay i den situation hun befinder sig i. En fortælling der er vigtig for unge at læse, da den skildre de ting en ung pige går igennem når man bliver udsat for noget der på ingen måde er hendes skyld. Samtidig bliver man inviteret ind i de tanker hun gennemgår ift. de ting hun bliver udsat for og de ting hun gennemgår undervejs. Følelserne er beskrevet på en ægte og ærlig måde.

Sproget er let og lige til, hvilket jeg elsker. Man skal ikke pløje sig igennem en tyk roman for at forstå hvordan livet som mobbeoffer er, hvilket kun er et plus. Anika Eibe har et skønt sprog i bogen, meget ærligt og kan nogle gange måske virke lidt voldsom af en ungdomsbog at være. Men det er alligevel rart at hun ikke pakker det ind i sukkersødt silkepapir. Det er henvendt til de unge, nemt at gå til og jeg ville ønske det var en bog jeg havde muligheden for at læse, da jeg selv gik i skole. Mest af alt fordi jeg selv har været offer for den del, så det ville have været rart at have en fortælling, der gav mig en følelse af at jeg ikke var alene.

Fik undervejs også en klump i halsen, og ville ønske at jeg kunne kramme Marie. Lige så vel lade hende vide at hun ikke var alene. Samtidig ved jeg også at dem der mobber selv har nogle ting at kæmpe med, der gør at de nogle gange ikke helt ved hvilken effekt deres handlinger har på andre. Det gør det selvfølgelig ikke okay det de gør. Det er på ingen måde okay at mobbe andre. Hverken når man er barn eller når man er voksen.

Så hvis du/I derude har brug for en fortælling der sætter fokus på et svært emne, så tag fat i denne bog. Lad den endelig være et springbræt til at få åbnet op for de svære ting, så de eventuelt kan blive løst eller blive bedre. Peace out.

XOXO - Rina <3