Så er jeg tilbage med en anmeldelse og denne gang har jeg en kick-ass bog med mig, af Katja Berger. Skal lige hurtigt sige at det er et anmelder eksemplar fra Katja Berger og forlaget Dreamlitt, men meningerne er mine egne.
'Døden lyver aldrig' er anden bog i serien 'Fortællinger fra døden', og udkommer d. 6. september 2018.
Titel: Døden lyver aldrig
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Fortællinger fra døden
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 370
En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke. På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen. Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu en gang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til. Døden lyver aldrig er andet bind i trilogien Fortællinger fra Døden.
Holy moly. Sikke en bog. Endnu en gang formår Raven at slå benene væk under mig - både med hendes personlighed, og hendes handlekraftige personlighed. Raven er stadig en karakter der ikke lader nogen stå i vejen for hendes mål om at standse dommedag. For hvem ville ikke standse dommedag? Raven er i den grad både stædig, modig og humoristisk hele vejen igennem, og i helt sin egen. Hun er en elskværdig karakter. En karakter der stadig har troen på menneskeheden, selvom menneskeheden for visse karakterer virker håbløse.
Jeg elsker alt omkring bogen. Vi møder de karakterer vi i forvejen kender og elsker fra den første bog, samtidig med at vi møder nogle nye. For slet ikke at snakke om Gud/Jahve, som jeg nok til tider havde lysten til at kaste ud af døren, for han var da godt nok lidt af en lyseslukker.
Vi bliver taget med ud på endnu et hæsblæsende eventyr, hvor vi dykker endnu længere ned i et rige, hvor Lucifer holder til og lærer hans rige at kende, via Zeph der er høster i helvede. Helvede er et rige der er stort nok til at indeholde et helt samfund for sig selv og hvor alt og alle har sin plads. Samtidig er vi en tur i himlen, hvor vi for første gang møder Dalia og følger hende på ligefod med Raven og Zeph.
Hvad end jeg elskede ved den første bog, elsker jeg endnu mere ved denne. Katja har endnu en gang formået at vække myter og historier fra forskellige religioner til live i sin helt egen verden og på sin helt egen måde, hvor alt har et formål. Historierne fra religionerne bliver ikke kastet rundt som var de ligegyldige, men der er en mening med dem, som har plads i det der foregår i selve fortællingen. Jeg elsker det. Hun formår at gøre dem levende, samtidig med at binde religionerne sammen. Det er tydeligt at hun har lavet sit research.
Alt omkring denne bog er mere handlekraftig, og det er tydeligt at mærke at Katja har udviklet sig i sin skrivning. Elsker hendes måde at skrive på, hendes måde at inddrage historiske fortællinger fra forskellige religioner, og ikke mindst sproget. For slet ikke at tale om de humoristiske indslag der kommer indimellem.
Sproget er dejligt letlæseligt, fortællingen er awesome og karaktererne er både elskværdige, badass og humoristiske. Hver en side er en pageturner, og vi kommer omkring forskellige scenarier, hvor kataktererne får lov at udfolde deres personligheder, samt det at der er plads til overraskelser undervejs.
Så Katja - Tusind tak, fordi jeg måtte læse med, og jeg glæder mig allerede til næste bog. For der er nogle spørgsmål jeg gerne vil have svar på, og specielt med den slutning. Hvordan filan kunne du finde på at slutte 'Døden lyver aldrig' på den måde? :)
XOXO - Rina <3
Jeg elsker alt omkring bogen. Vi møder de karakterer vi i forvejen kender og elsker fra den første bog, samtidig med at vi møder nogle nye. For slet ikke at snakke om Gud/Jahve, som jeg nok til tider havde lysten til at kaste ud af døren, for han var da godt nok lidt af en lyseslukker.
Vi bliver taget med ud på endnu et hæsblæsende eventyr, hvor vi dykker endnu længere ned i et rige, hvor Lucifer holder til og lærer hans rige at kende, via Zeph der er høster i helvede. Helvede er et rige der er stort nok til at indeholde et helt samfund for sig selv og hvor alt og alle har sin plads. Samtidig er vi en tur i himlen, hvor vi for første gang møder Dalia og følger hende på ligefod med Raven og Zeph.
Hvad end jeg elskede ved den første bog, elsker jeg endnu mere ved denne. Katja har endnu en gang formået at vække myter og historier fra forskellige religioner til live i sin helt egen verden og på sin helt egen måde, hvor alt har et formål. Historierne fra religionerne bliver ikke kastet rundt som var de ligegyldige, men der er en mening med dem, som har plads i det der foregår i selve fortællingen. Jeg elsker det. Hun formår at gøre dem levende, samtidig med at binde religionerne sammen. Det er tydeligt at hun har lavet sit research.
Alt omkring denne bog er mere handlekraftig, og det er tydeligt at mærke at Katja har udviklet sig i sin skrivning. Elsker hendes måde at skrive på, hendes måde at inddrage historiske fortællinger fra forskellige religioner, og ikke mindst sproget. For slet ikke at tale om de humoristiske indslag der kommer indimellem.
Sproget er dejligt letlæseligt, fortællingen er awesome og karaktererne er både elskværdige, badass og humoristiske. Hver en side er en pageturner, og vi kommer omkring forskellige scenarier, hvor kataktererne får lov at udfolde deres personligheder, samt det at der er plads til overraskelser undervejs.
Så Katja - Tusind tak, fordi jeg måtte læse med, og jeg glæder mig allerede til næste bog. For der er nogle spørgsmål jeg gerne vil have svar på, og specielt med den slutning. Hvordan filan kunne du finde på at slutte 'Døden lyver aldrig' på den måde? :)
XOXO - Rina <3
