Årets bedste bøger // 2019 // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

2019 har været et godt år, med et til flere gode oplevelser, og som jeg vil kigge tilbage på med et smil.

Samtidig har året også været fyldt med en god del bøger, hvoraf jeg formåede at overraske mig selv med at få læst hele 44 bøger - inkl. lydbøger.

I den anledning vil jeg her giver jer mine bedste læseoplevelser for 2019. Også selvom der har været flere gode læseoplevelser, så har disse bøger formået at få en plads i mit hjerte

1. 'Grænsen til Trafallas, del 3 - Den sidste alliance' af Julie M. Day

Dette er helt klart en bog jeg siden jeg læst bog nr. 2, havde ventet på i ren og skær spænding, og som på ingen måde skuffede mig. Julie M. Day formåede at give ALL. THE. FEELS. med en skøn, genial og perfekt afslutning på en serie, jeg har elsket fra start til slut.

Det er sjældent jeg decideret fælder tårer til bøger, men det skete absolut til denne bog. Næsten hele vejen igennem havde jeg diverse tanker og følelser omkring Grace og hendes kampgejst, men én bestemt scene hen mod slutningen fik tårerne til at flyde over - elsker når en forfatter kan få følelserne frem i en.

Julie har virkelig formået at vinde mit læserhjerte, og glæder mig til at se hvad hun ellers har at byde på.

2 'Dødens engel' af K. L. Berger. (Fortællinger fra døden #3)

Well, sjældent har jeg oplevet en bog der greb min hånd og nægtede at slippe, før jeg havde vendt den sidste side. 'Fortællinger fra døden' serien holdt jeg af fra start, med Raven der er lutter badass og har et hjerte der kæmpe for de svage. Ikke mindst fik jeg en bog i 'Dødens engel, som jeg læste på under en uge, hvilket jeg elsker når det sker.

Skrivestilen er skøn, karaktererne træder klart igennem og alt omkring universet er lige som det skal være. Katja Berger formår virkelig at tage en med på et eventyr uden lige - ikke mindst en afslutning der var lige som den skulle være.

'Dødens engel' er helt klart en afslutning på en serie, som jeg ikke kunne andet end holde af. Jeg fik set karaktererne udvikle sig, kæmpe og ikke mindst finde hoved og hale i diverse myter.

3. 'Spektrum'-serien af Nanna Foss

Før 2019 havde jeg kun hørt godt om denne serie, men endnu ikke kastet mig over den. Men oh boy, hvor hev den mig med fra første færd og jeg elskede hvert sekund af de nu fire bøger der er i serien - ud af de planlagte 9.
Hver en bog følger en ny hovedperson, hvori jeg er imponeret over at Nanna Foss formår at kunne beskrive hver karakters personlighed, tanker og handlinger - samt holde styr på både plot, relationer og diverse mysterier der sker undervejs. Det er helt klart en af de serier jeg ikke kan andet end have beundring overfor, og hvor jeg spændt vender hver en side.
Dette er en af de serier der har fået en plads i mit hjerte.

4. 'Hvor jeg hører til' af K. L. Berger (Onshore #1)

'Hvor jeg hører til' er en virkelig stærk bog inden for sin genre - nemlig YA/Young Adult. Det er en af de genrer jeg gerne vil læse flere bøger fra, hvoraf denne bog helt klart er en af de gode. Katja formåede virkelig at få italesat det at gå rundt med selvmordstanker og depression på fineste vis, hvori jeg på en måde kunne spejle mig i hovedpersonen. Ikke at jeg har oplevet det hun har, men nogle af tankerne.
Det er helt klart en bog der satte tanker i gang, fik følelserne i spil og kan åbne op omkring nogle ting, som ellers er ret så svære at tale om.

5. 'Til døden os skiller' af Kit A. Rasmussen

Dette var en bog af en forfatter jeg først har stiftet bekendtskab med i år, men ikke desto mindre en forfatter jeg med glæde vil læse mere af.

'Til døden os skiller' var både en bog der skildrede en vigtigt emne som vold i forhold, i et levende sprog der var lige til at gå til og karakterer der er dejligt levende. Den overraskede mig på så mange måder, med hensyn til hvem der egentlig var den 'skyldige' og slutningen overraskede mig. Samtidig fik den mig til at tænke, hvorefter jeg stod tilbage med en læseoplevelse af at mine fordomme blev vendt på hovedet.

Kit A. Rasmussen fortjener at blive anerkendt med denne bog.

6. 'Arvingen' og 'Kronen' af Kiera Cass (The Selection)

Året startede ret godt ud med at jeg fik afsluttet 'The Selection'-serien af Kiera Cass. Serien var for mig rigtig spændende, indlevelsesrig og jeg blev mindet om hvorfor det er jeg elsker at læse. Karaktererne er levende, skrivestilen er skøn og hele universet er lige som det skal være.

Mest af alt rev bøgerne mig med fra start til slut, hev mine følelser med i spil - hvilket er en af de ting jeg elsker ved bøger, og en af de ting der gør at de får en speciel plads i mit hjerte.

Også selvom hovedpersonen ikke er den samme som den var i de første 3 bøger i serien, så kunne jeg ikke andet end holde af karakteren - selvom personen var liiiidt af en røvhat, men hun formåede at udvikle sig undervejs. På den gode måde.
Disse bøger er en del af en serie, jeg vil elske at genlæse.

Det var så alt hvad jeg havde for i år. Jeg håber I nød at følge med her på bloggen og at vi ses igen i 2020.

XOXO - Rina <3

'Midnat' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #7 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Midnat

Forfatter: L. J. Smith

Serie: The Vampire Diaries #7

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2011

Antal sider: 486

Elena Gilbert vender tilbage, og hendes vampyrkæreste Stefan Salvatore er fri fra sit fængsel. Men redningen af Stefan har en utilsigtet konsekvens: Hans vampyrbror Damon Salvatore er nu blevet almindlig dødelig.
I Midnat møder Elena, Stefan og Damon de mørkeste øjeblikke, de hidtil har oplevet. Der er fare, romantik og overnaturlige kræfter på spil.

Ved ikke helt hvor jeg skal starte med den her bog. Retningen i den her serie kører ud i et spor, jeg ikke ved hvor ender.
For slet ikke at snakke om de hemmeligheder der kommer frem i lyset. Meredit får for en gang skyld noget mere baggrund, end hvad jeg tidligere har læst i de forgangne bøger, samt hendes bedstefars baggrund for hvorfor hans ageren i en tidligere bog var lidt mystisk - det giver mere mening nu, end tidligere.

Alt omkring det der sker i Fell's Church og i Mørkets Dimension hænger godt sammen, selvom de forskellige synspunkter i bogen forvirrede mig dog en smule, når de skiftede rundt inde i kapitlerne - i stedet for ved hvert kapitelskift. Nogle gange skiftede det lidt 2 gange, men ikke at det var det helt store. Specielt når forfatteren skiftede synsvinkel fra værende i Fell's Church til Mørkets Dimension og tilbage igen.

En ting er at Damon endte som menneske igen, hvilket han forståeligt nok ikke er glad for. Men det at han i løbet af kort tid ender med at blive vampyr igen, og får sin tidligere 'kræfter' tilbage, sker i min optik en tand for hurtigt. Ikke at jeg ikke kan se han godt kan få sine kræfter tilbage og blive vampyr igen, men en lille smule mere modstand ville have gjort ham godt - til trods for at han vinder mit hjerte en smule mere, for hver bog der går. Der er en tand 'menneskelighed/kærlighed' i ham, hvis man ser en smule under overfladen.

Noget andet er at flokken der bliver tilbage i Fell's Church, mens resten begiver sig ind i Mørkets Dimension, lidt virker som værende en tam flok. Ja, de klarer det rigtig godt, men selve handlingen der foregår i den lille by virker en smule tamt. Visse ting bliver der fint lagt låg på og rundet en sløjfe, men en smule langtrukkent. Det bedste var dog Mrs. Flowers, der træder mere i karakter ift. hendes evner, hvilket jeg rigtig godt kunne li' - mest af alt ift. hvordan hun har ageret i de forgangne bøger.
Det der sker inde i Mørkets Dimension er på sin vis lidt mere spændende, selvom visse ting er lidt for meget i min optik - men giver dog alligevel en god mening, ift. bogens titel.

Afslutningen af bogen - well, den ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige til. At alt hvad der er sket i de forgangne bøger op til og med denne bog, bliver på en måde ligegyldig ift. at visse ting bliver ugjort. Hvad skulle det til for? Selvfølgelig er der en pris for det, men helt ærligt? De er gået igennem så meget, for at alting hallvejs bliver slettet - bortset fra deres minder. I hvert fald den lille gruppe der er involveret i at få det hele til at ende ved det gamle.

Forskellige ting bliver afrundet, bundet sløjfe på og spørgsmål bliver besvaret. Der kommer lidt mere kød på visse ting, mens visse personer og karakteristika bliver sat i baggrunden.

Alt i alt giver jeg bogen en 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Kvadrantiderne' af Nanna // Spektrum #4 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så kom vi til fjerde bog i 'Spektrum'-serien af Nanna Foss, og sikke en bog.

Titel: Kvadrantiderne 

Forfatter: Nanna Foss 

Serie: Spektrum #4

Forlag: Tellerup 

Udgivet: 2019

Antal sider: 699

Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste? At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden. Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke. Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser. Både for ham selv og for andre. Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen. Over monstrene, over løgnene – og over sig selv. Noah indser snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid …
KVADRANTIDERNE er fjerde bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Noah, Noah, Noah. Hvor skal jeg dog starte med dig? Du er mere end den hårde facade du sætter op, men samtidig en røvbanan uden lige. Du gemmer på mere end hvad du vil stå ved. Og for pokker, hvor kan du være noget af et grødhoved. Men samtidig en jeg har gevaldigt lyst til at give et ordentlig kram - for det fortjener du, lige så vel som du fortjener en lammer.

Jeg ønskede ikke andet end at ville læse 'Kvadrantiderne' efter den afslutning der var i 'Ursiderne'. Selvom jeg først har taget fat i 'Spektrum' serien her i år, så er jeg intet mindre end fanget af karaktererne, handlingen og alt hvad tidsrejserne har at byde på. Ikke mindst når det er Noah vi kommer ind bag og en karakter jeg fra starten gerne ville vide mere om - se hvad der gemte sig bag facaden. Og det må jeg indrømme at jeg gjorde i stor stil.

Noah's fortælling er en venden op og ned på alting, uden helt altid at vide hvad der er drøm eller virkelighed - for med Noah er der de brutale drømme der truer med at slå ham ihjel gang på gang. Specielt når han nægter at sove, da det er der monstrene kommer. Han gør alt hvad han kan for at undgå at sove - spiller computerspil, drikker energi drik, hører højt musik. Men søvnen sniger sig alligevel ind på ham og monstrene lige så.

Noahs minder giver et rigtig godt indblik i hvem Noah var, før vi møder ham i 'Leonderne' og giver en mulighed for at se hvordan han er gået fra A til B.
I de forgangne bøger fik man en fornemmelse af ham som person, med en facade der gemte sig noget bag. Man fik fornemmelsen af at der lå mere bag hans sorte ydre og humoristiske kommentarer. Men her får man Noah uden filter. Jeg fik en fornemmelse af hvem han er, hvorfor han har reageret som han har gjort på visse tidspunkter i de forgangne bøger og fået et indblik i hans tanker.

På samme tid fik jeg et par gode grin, da gruppen holder nytårs fest og Noah træder ud af sine vante klæder og giver et nyt look en chance. Såvel som man får en fornemmelse af Noahs frygt, hans følelser og afmagt ift. at han gerne vil kunne passe på dem han holder af.
Elsker den måde Nanna Foss formår at beskrive Noah, så jeg som læser for alvor kommer ind i hovedet på ham og hvad der sker inde bag facaden. Man både føler med ham, forstår ham og har lysten til at give ham en kram - såvel som stadig vil give ham en mindre lussing. Eller en 'rusketur' -alt efter hvordan man forstår den del (hvorend man kommer fra i landet).

'Kvadrantiderne' er intet mindre end en skøn pageturner, fyldt med spænding, grin og tidsrejserne bliver mere farefulde end tidligere. Jeg nød at se gruppen have det sjovt sammen til deres nytårsfest, slå sig løs, uheldige situationer der fører flere uheldige situationer med sig og mest af alt samarbejde om tidsrejserne og mysterierne der hober sig op - endda med en tilføjelse af stress, hverdagens normalitet og de hverdags problemer de hver især går og kæmper med.

Hen mod slutningen sad jeg med hjertet oppe i halsen, og visse kapitler gav mig en rynke mellem brynene og forvirrende tanker, jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af. For hvad var pludselig virkelig og hvad var en del af Noahs drømme? Og var der noget jeg var gået glip af?
Well played, Nanna. Well played.

Nanna Foss formår virkelig at skabe en YA/Sci-Fi fortælling, der har så meget mere på hjerte end blot en gruppe unge der formår at kunne rejse i tiden og forsøger at løse et mysterie der bliver kastet i skødet på dem, uden de ved hvorfor. Nogle tråde bliver samlet op og bundet knude på, lige så vel som der bliver kastet flere ud og jeg står igen tilbage med ubesvarede spørgsmål. Hvordan pokker gør du det, Nanna?

Alt i alt giver jeg 'Kvadrantiderne' 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Dødens engel - K. L. Berger // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Dødens engel

Forfatter: K. L. Berger

Serie: Fortællinger fra døden

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2019

Antal sider: 372

Søg Jahve, og han vil give jer det svar, I længes efter. Søg sandheden, og I vil finde forståelsen. Søg løgnen, og I vil finde modet.

Det er århundreder siden, at Døden snød Himlen og Helvede for deres retsmæssige sjæle – men da sandheden om bedraget kommer for dagen, får det vidtrækkende konsekvenser for alle. Inklusive menneskene. Dommedag er få uger væk, og med Helvedesriddernes genopstandelse slutter Raven, Zeph og Dalia sig til krigerne. Vil Jahve endelig give dem de svar, de behøver? Vil sandheden bringe lys over Dommedag? Og hvad er det for en løgn, som ifølge Døden indeholder modet selv? De tre halvbørn står over for deres hidtil hårdeste prøve, når alt kulminerer, og menneskehedens eksistens står på spil. Dødens engel er tredje og sidste bind i Fortællinger fra Døden.

Well, Katja har gjort det igen.

Hun har endnu en gang formået at slå benene væk under mig, med en bog jeg ikke kunne slippe. For en gangs skyld greb jeg en bog, jeg læste færdig på under en uge - hvilket ikke sker så tit for mig. To uger kan måske gøre det, men 'Dødens engel' er var en bog der trak i mig og tog mig med på noget af en afslutning.

For det første er Raven lige så badass, handlekraftig, viljestærk og har en uendelig tro på menneskeheden, selvom andre har opgivet dem. Hun vil for altid have en speciel plads i mit hjerte og ville ønske jeg havde halvdelen af hendes mod. Zeph og Dalia er med på at stoppe dommedag, på godt og ondt, hvori de finder deres styrker og svagheder. Hvad end det er i feltet eller bagtroppen, der holder dem i front kørende.

Katjas formåen i at samle alle tråde er skønt, måden hun skriver på og taklingen af at holde styr på hele tre hovedpersoner i hver deres kapitler, samt det at de hver især skinner igennem på hver deres måde. Ikke en eneste af dem føltes flade, såvel som de andre karakterer man møder undervejs. Man ved hvem der er hvem og de har alle fået en stemme. Så fedt!

Myter, religioner og trosretninger spiller ind på så god en måde, at jeg ikke kan andet end holde af fortællingen. Hver og en får de en stemme, en repræsentation og gøres levende på hver deres måde. De tydeliggøres og forklares uden at man føler at de dumpes ned over en som en lang smøre, men mere som små bider der bliver forklaret, når det har relevans for selve handlingen. Jeg elsker det! Mest af alt den måde Katja formår at fortolke det og anvende det på bedste vis.

Specielt Leviathan, som vi for alvor møder ansigt til ansigt i den her bog. En karakter, en myte og intet mindre end genial udspillet. 

Og Lilith? Noahs første kone? Genialt koblet på dommedag, hendes forbindelse til Livet og alt hvad der hørte til omkring hende. Well played, Katja, well played.

Og Ash? Du sødeste, lille dødling. Hvor hæslig du end må se ud og hvad du end er for en skabning, så kan jeg ikke andet end se det sødeste og mest nuttede lille væsen. Bare det at du nævnes, giver mig et smil på læben. Tak, Katja, for at kreere Ash - har mest af alt lyst til at kramme ham og have ham som kæledyr.

Og kan vi lige tale om afslutningen? Den er helt klar som den skal være. Selvom der ærgerligt nok er dødsfald, så kan man ikke undgå at gå i krig uden der er nogen der mister livet. Det var både spændende, nervepirrende og dramatisk på bedste vis. Fra da dommedag endelig begynder, til det hele er slut og der på fineste vis bliver rundet af. Raven og co. får den afslutning de fortjener.

Katja har alt i alt kreeret en fantastisk fortælling, et eventyr uden lige og karakterer der alle har deres styrker og svagheder. Beskrivelserne undervejs gør at man selv føler man er der, set gennem karakterernes øjne. Specielt Himlen og Evighed, og de steder man bliver ført hen, er andet end hvad jeg havde forestillet mig - og alligevel som det skulle være. Passede perfekt til historien.

Alt i alt giver jeg 'Dødens engel' 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Ursiderne' af Nanna Foss // Spektrum #3 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Ny uge er lig med en ny anmeldelse.

Denne gang er det tredje bog i Spektrum-serien af Nanna Foss. 

Titel: Ursiderne 

Forfatter: Nanna Foss 

Serie: Spektrum #3 

Forlag: Tellerup 

Udgivet: 2017

Antal sider: 547

Jeg døde da jeg var ti år. Var det ikke for drengen med de grå øjne, havde det været min eneste død. Men jeg fik en ny chance dengang. En chance jeg ikke har tænkt mig at spilde. 

16-årige Nasrin møder den dreng som reddede hendes liv da hun var lille. Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de år der er gået. Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker: Det er den samme person.

Drengens venner er mistroisk overfor Nasrin. De snakker om uhyggelige skygge lysner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting. Og måske kan det rent faktisk lykkedes. Hvis hun tænker sig om. Hvis hun tager de retter beslutninger. Spørgsmålet er om man kan ændre noget, som allerede er sket. Det vil hun snart finde ud af. Det er kun et spørgsmål om tid... 

URSIDERNE er tredje bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Nanna, for pokker. Først og fremmest vil jeg gerne lige vide, hvordan pokker du kunne afslutte bogen på den måde? Det er fandme ikke fair.

Endnu en gang blev jeg taget med storm. Nanna formår virkelig at holde fast i en, med spænding, indlevelsesrige situationer og karakterer jeg både kunne grine og græde med.

Ikke mindst Nasrin, der er den nye pige i gruppen. Hun er både stærk, sårbar og helt sin egen. Til trods for at hun knap nok lader folk komme tæt nok ind på livet af hende, er der så meget kaos indvendig at jeg personligt har lyst til at kramme hende. Det var en fornøjelse at lære hende at kende og glæder mig til at følge med i hvordan hendes evner udvikler sig. 

Lige så vel som at se Nasrin udvikle en relation til Adriana og lære hende lidt mere at kende. Jeg kan ikke andet end smile af deres lille 'venskab' der udvikler sig, til trods for at den måde de finder sammen på.

Jeg er vild med at se gruppen udvikle sig, hvordan de i fællesskab forsøger at takle deres evner på hver deres måde, så vel som dagligdagen. Mest af alt at lære Nasrin at kende, hvordan hun er som person og ikke mindst den forbindelse der bliver bundet mellem hende og 2 af dem fra den tidsrejse gruppe vi møder i 'Geminiderne'. Ikke mindst humoren mellem Noah og Pi, med deres små ordspil og at se Linus i et nyt lys, ift. taklingen af Albans evner.

Der er stadig rigeligt med spænding, mysterier der skal opklares og en hel del spørgsmål, der hober sig op. Elsker at det bliver mere indviklet vedr. en person fra Nasrins fars arbejde, som agerer ifm. en skandale i forskellige årtier. Samtidig med at vi støder på flere tidsrejsende, der ikke ligefrem gør mysteriet lettere at finde ud af.
Formåede endda at knibe et par tårer hen mod slutningen, og jeg nød at læse Nasrin tanker og følelser igennem de anderledes sider, der var undervejs.

Er stadig imponeret over hvordan Nanna formår at holde styr på alle de tråde hun får kastet ud, den måde hun skriver på, der gør at jeg ikke kan andet end at læse den ene side efter den anden, og er spændt på hvordan Nanna formår at svare på de utallige spørgsmål i de kommende bøger. 

Slutningen er noget af en Cliff-hanger, som for mig er ret ond. Nu kan jeg da ikke andet end at vente på at få fat i 'Kvadrantiderne'.

XOXO - Rina <3

'Geminiderne' af Nanna Foss // Spektrum #2 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Geminiderne

Forfatter: Nanna Foss

Serie: Spektrum #2

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2018

Antal sider: 656

Jeg vil ikke tænke på ham. Jeg VIL ikke!

Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes?

Ham og mig. Det går bare ikke.

Punkt 1: Jeg er livsfarlig.

Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt.

Punkt 3: Fik ejg nævnt at jeg er livsfarlig?

Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem … og hvorfor. Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse. Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden. Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i rød hættetrøje. Snart opdager de at der er andre ligesom dem. Men hvem kan de stole på? Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt. Det er kun et spørgsmål om tid …

GEMINIDERNE er andet bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Nanna Foss har gjort det igen.

Endnu en gang er jeg ladt tilbage med en følelse af uendeligt mange spørgsmål, som står ubesvarede hen. Spørgsmål, som jeg håber på at finde ud af, jo længere man kommer ind i serien.

'Geminiderne' er fortalt af Pi, som jeg i forvejen syntes om fra 'Leoniderne', og man kom i den grad ind på livet af hende - hendes tanker, handlinger og hvad der gemmer sig bare de spraglede farver hun går rundt i. Elsker Pi, der er fuld af overraskelser, grin og for at have en skøn personlighed.

Ikke mindst er jeg vild med søskende forholdet mellem hende og Noah, som Nanna Foss formår at vise på så skøn en måde, at man ikke kan andet end at elske dem. Deres humor imellem er fantastisk. Plat, men lige til den rigtige side.

Lige så vel som forholdet mellem Noah og Alban, der for mig er lidt af en speciel sammensætning. Elsker det.

Bogen var virkelig ikke til at slippe, idet Nanna endnu en gang formår at tage en med på et spændende eventyr igennem tidsrejser, mystiske hændelser og dobbeltgængere fra flere forskellige tider - det er lige til at blive rundtosset af. Plottet er gennemført, skrivestilen er dejlig let, og udviklingen af historien er lige som den skal være.

Undervejs var der plot twist efter plot twist, som gjorde fortællingen endnu mere spændende. Lige som man tror man ved hvad der kommer til at ske, bliver man guidet en anden vej. Nanna overraskede mig flere gange, på den gode måde.

Nye karaktere, evner og informationer bliver introduceret, små tråde/spørgsmål bliver besvaret, så vel som nye bliver kastet ind i ringen og gør en mere forvirret - og slutningen leder virkelig op til at der skal ske noget, uden at der bliver givet for mange informationer på en gang. Nanna formår at give informationerne på de rigtige steder og de rigtige tidspunkter.

Hvordan Nanna formår at holde styr på det hele, er lidt af en gåde. Jeg følte mig revet med fra start til slut, forvirret på den gode måde, følelserne kommer i spil og alt er gennemført.

Alt i alt giver jeg 'Geminiderne' 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Skyggesjæle' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #6 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Skyggesjæle

Forfatter: L. J. Smith

Serie: The Vampire Diaries #6

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2010

Antal sider: 477

Elena Gilberts store kærlighed vampyren Stefan Salvatore er blevet fanget af dæmoniske kræfter, og Elena drager ud for at lede efter ham sammen med Damon - Stefans bror, der også gerne vil have hende, og barndomsvennen Matt. Men Elena føler sig tiltrukket af Damon, mens de forsøger at finde Stefan, og kommer i tvivl om, hvilken bror, hun egentlig er forelsket i.

Skyggesjæle er helt klar en mindre forbedring ift. sin forgænger. Mest af alt omkring det at Elena føler sig mere tilpas i sin nye menneskekrop, kombineret med at hun nu føler sig mere tiltrukket af Damon - i deres jagt mod at redde Stefan. Det giver et par mindre problematikker undervejs. Ikke mindst er Damon påvirket af sine handlinger fra slutningen af 'Mørkets frembrud', der undervejs dukker op igennem 'Skyggesjæle'.

Det er fedt at man følger Elena og Damon, i deres færd for at nå til mørkets dimension, ligeså vel at man også får øjeblikke fra Fell's Church via Matt og Mrs. Flowers. Forfatteren opretholder trofast tonen med at man følger handlingen via forskellige synspunkter. Der er stadig rigeligt med gang i den, Elenas retfærdighedssans kommer i spil, hvilket giver en del ballade og ikke alt ender med at følge planen - og de må finde andre veje til at komme hen til målet.

Fell's Church er et stort rod, efter kitzunierne har været i gang, og som stadig er i gang med at splitte byen ad. Det er skønt at vide at forfatteren stadig forholder sig til det hun satte i gang i forrige bog, og se hvordan det påvirker byen og hvordan det hele udvikler sig.

Ikke mindst bliver man introduceret til nye personer undervejs, og det at Elena, Damon og co. giver den gas i mørkets dimension, for netop at finde frem til nogle nøgler, der skal hjælpe dem med at redde Stefan - hvilket ikke er helt så nemt som man kunne håbe. Samtidig kommer man mere ind bag Damon, og hvad han eventuelt går og gemmer på, bag hans hårde og umiddelbare facade. Den del var det jeg holdt mest af - for mig gav det Damon et plus point og minder en om, at han ikke er helt så slem som han ellers gerne vil have en til at tro.

Der er gang i den i en god del af bogen, men indimellem føltes visse dele en smule langtrukkent og unødvendigt - selvom jeg på visse punkter godt kan følge at det skal have plads. Men det virkede en smule for meget for mig.

Alt i alt giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Hvordan far blev skaldet' af Thomas Arnt // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Skal først og fremmest pointere at bogen er et anmelder eksemplar fra forfatteren. Tusind tak til Thomas Arnt for bogen.

Titel: Hvordan far blev skaldet 

Forfatter: Thomas Arnt

Illustrator: Lykke Bianca

Forlag: Calibat

Antal sider: 32

Udgivet: 2019 

Hvad har en ged, en ørn, et kæmpespejlæg og et rockband at gøre med hvordan far blev skaldet?

Emma får den videste historie, men er det mon sandt, hvad far fortæller?

Må helt klart sige at bogen er både velfortalt og perfekt illustreret, med en masse humor og ikke mindst en bog, der henvender sig perfekt til børn.

Sproget er både letlæseligt, lige til at gå til, fyldt med humor, og det at Thomas Arnt formår at fortælle på en så humoristisk måde, gør at selv jeg som voksen kan få et smil på læben. Illustrationerne, der er så flot kreeret af Lykke Bianca, giver samtidig noget for barnet at kigge med på. De fortæller historien så fint i sig selv, så barnet formår at opleve historien lige så meget via illustrationerne, så vel som via ordene der bliver fortalt højt. De kan lige så vel give en samtale mellem voksen og barn, idet man kan snakke om hvad der sker ift. illustrationerne.

Bogen kan til enhver tid bruges til højtlæsning - hvad end det er ved sengetid, middagslur eller hvornår man end læser højt for enten sit eget eller et andet barn. Hvad enten det er derhjemme eller i børnehaven/vuggestuen.

Jeg syns det er en bog der klart kan anbefales til ethvert barn, eller voksen der eventuelt kunne bruge en god oplæsnings bog til deres barn.

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Grænsen til Trafallas, del 3 - Den sidste alliance' af Julie M. Day // Anmeldelse

Hey, kære læser <3

Først og fremmest er bogen en gave fra forfatteren, som jeg er mere end taknemmelig for at modtage. Tusind tak til Julie M. Day for bogen.
Advarsel - Der kan forekomme spoilers undervejs.

Titel: Den sidste alliance 

Forfatter: Julie M. Day 

Serie: Grænsen til Trafallas #3

Forlag: Leatherbound 

Antal sider: 565

Udgivet: 2019

Han sukkede dybt. Dybere, end jeg havde ønsket. Notget ved hans suk lød, som om dette var håbløst. 

“Vi vil kæmpe,” sagde han med en skuldertrækning.

“Og hvem vil vinde?”

Han så på mig, som havde jeg stillet det værst tænkelige spørgsmål. “Det må tiden vise.”

I håbet om at få Zachos tilbage er Grace fast besluttet på at tage på en skæbnesvanger rejse til Nord. Men hendes prøvelser er kun lige begyndt. Krigen sniger sig nærmere, alliancer må indgås, fjenden bliver stærkere, og hemmeligheder afsløres med sønderrivende konsekvenser. Intet er, som det umiddelbart ser ud, og en lykkelig slutning syntes meget langt borte.

Vil Grace nå til Nord, inden krigen for alvor bryder løs? Og kan hun redde både menneskeheden, elverne i Trafallas og Zachos?

Julie M. Day har endnu en gang formået at tage mig med på et hæsblæsende eventyr, og kommet med en afslutning der for alt i verden både er endegyldig for læseren og karaktererne og en følelsesmæssig rutchetur. Udviklingen fra første bog er tydelig, idet karaktererne og Trafallas er mere tydelig i sit udtryk - der er ingen tvivl om at Julie er en eminent forfatter, der har udviklet sig fra første færd.
Samtidig fik jeg svar på alle de spørgsmål jeg håbede på, inden jeg gik i gang med bogen.

I 'Skyggen fra Nord', er der ingen tvivl om at Julie knuste mit hjerte, idet hun tog livet af Zachos. Jeg havde for alt i verden lyst til at kaste bogen ud af vinduet, og håbede på at han ville komme tilbage til livet i 'Den sidste alliance'. Men det at Grace vælger at lade ham forblive død, idet han alligevel ikke ville være den samme som før, giver i sig selv rigtig god mening.

'Den sidste alliance' overraskede mig mere end én gang undervejs.
Først og fremmest ift. Graces valg vedrørende Zachos, omend det er en af de svære valg hun må tage. Der måtte jeg sluge et par kameler, selvom det i sig selv giver god mening.
Morfildor a la 'Skyggen fra Nord'. Lidt af en mystisk fyr, som ikke rigtig giver mening, da man ikke ved hvor man har ham - specielt ikke hvilke tanker/planer han går og gemmer på.
Og kan vi lige snakke om den overraskelse der har gemt sig i Nord? Genialt. Intet mindre end genialt. Alle detaljerne, informationer og retninger jeg ikke havde set komme undervejs, alliancer der bliver indgået - og en afslutning der er intet mindre end lige som den skal være.

Grace er i den grad blevet mere en kriger, og er helt klart vokset som person. Hun er kickass, sårbar og tager mere ansvar end hun hidtil har gjort - fantastisk. Til trods for hjælp fra uventet kant, for at nå frem til sit mål. Omend hun tager et valg der overrasker alle, ift. Oprørsgruppen og hendes deltagelse i krigen mellem de to sider.
For slet ikke at snakke om Ethellion, der overraskede mig positivt, selvom han stadig var okay irriterende undervejs. Men hans motiver for at hjælpe Grace, giver alligevel ret god mening og jeg havde godt set det komme en lille smule - men ikke på den måde som det gjorde. Ikke desto mindre giver forbindelsen imellem dem en grobund for mere, og er alligevel til en stor hjælp for Grace. Ethellion giver for mig mere mening end før, og ingen tvivl omend han gav anledning til et par tårer.

Oteras og hele hendes del ift. Oprørsgruppen, og det at hun har en forbindelse til Grace, er intet mindre end blevet afdækket på fineste vis. Detaljer jeg ikke havde set komme, blev afsløret og Graces reaktion er prisværdig. Intet mindre end en forventelig reaktion, fra en der har mistet så meget som hun har.

Graces beslutning i sidste ende? Well, den var ikke helt nem for hende, men ikke mindre end nødvendig for hende. Så meget stod på spil, for hende og for verden omkring hende, hvilket gjorde det nervepirrende - på den gode måde.
For slet ikke at tale om at jeg ikke kunne undgå at mit hjerte sank helt ned i maven undervejs, og tårerne springer let ud af mig, da Grace, Kanthos og Fëra krammer, da krigen for alvor er slut. Og jeg græder forholdsvis sjældent til bøger, så det siger en del af Julie formår at ramme ens følelses register på den måde.

Jeg elsker Julies skrivestil der er levende, veludført og ikke til at slippe. Beskrivelserne gør at man forestiller sig være en del af universet, og værende en del af fortællingen - ikke kun en læser. Hvordan hun formår at holde styr på alle karaktererne og et univers der er så veludført som den er, er mig en gåde, men ikke desto mindre er hun i mine øjne en eminent forfatter.
Julie formår at dække og beskrive sorg, hævn og tilgivelse på en måde, så indlevelsen i Graces beslutninger bliver en tand bedre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg i forvejen var nervøs for at gå i gang med bogen, i og med at det var den store afslutning på en serie jeg har holdt så meget af at læse. Grunden var at jeg på én og samme tid havde lysten til at læse bogen, for at få afslutningen, men havde på samme tid ikke lyst til at det skulle slutte endnu - mest af alt fordi jeg holdt så meget af Trafallas, Grace og co.

Hvis du/I ikke allerede har læst serien, så kan den varmt anbefales.
Alt i alt giver jeg 'Den sidste alliance' 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Mørkets frembrud' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #5 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Mørkets frembrud

Forfatter: L. J. Smith

Serie: The Vampire Diaries

Forlag: Tellerup

Antal sider: 506

Udgivet: 2010

Elena - vender tilbage til livet– men er nu mere end blot et menneske, og de overmenneskelige evner gør hendes blod mere eftertragtet end nogen sinde.

Stefan - bliver lokket væk fra Fell's Church med løftet om at blive befriet for vampyrens forbandelse.

Damon - den evige jæger – griber chancen til at forsøge at overbevise Elena om, at han er den som hun hører sammen med. Men jægeren bliver selv bytte– en ondsindet skabning dominerer hans vilje efter forgodtbefindende ...

Jeg ved ikke 100 % hvordan jeg skal beskrive oplevelsen af den her bog. Starten var for mig en lidt surrealistisk oplevelse, hvori man starter der hvor 'Genforening' sluttede og Elena er vendt tilbage til livet. Men de ting som Elena gennemgår er for mig en smule for meget af det gode. Et er at hun lidt er som et lille barn, der skal lære alting fra start - både gå, spise og tale. Samtidig indfinder der sig åndelige kræfter, der gør at hun kan svæve i luften, har englevinger der beskytter hende når hun har brug for det og kan kommunikere med andre via tankerne - og hvad pokker sker der for kysseriet, der giver Elena mulighed for at kommunikere? Lige en tand for meget for mig.

Det at Stefan bliver lokket væk, mens Damon holder øje med Elena og Fell's Church er interessant. Mest af alt fordi det skete på en underlig måde. Men at Damon til gengæld inddrages som en slags dukke ift. nogle nye væsner vi bliver introduceret til.

De nye skabninger vi møder giver nyt liv til universet - i form af kitsunier (overnaturlige væsner), der kan styre tanker og handlinger hos andre, og medbringer malakher - et slags insekt, kitsunierne har med sig, der inficerer mennesker, og spreder sig igennem byen. Det ender ret meget med at overtage historien, selvom jeg godt kunne have brugt lidt mere introduktion til de nye skabninger der introduceres så brat som de gør.

Ikke mindst ift. måden de overtager andre menneskers tanker og handlinger, idet vi undervejs i bogen formår at følge udviklingen. Mest af alt ift. de unge mennesker der får overtaget deres kroppe af malakherne, og agerer anderledes end hvad de plejer. Jeg mangler svar på hvordan og hvorledes det sker.

Man får stadig fortællingen fra flere sider, idet de forskellige karakterer fortæller fra hver deres synsvinkel. Det er okay, at forfatteren gør det, men nogle gange bliver det en smule for meget. Det kan godt nogle gange virke som om det bruges til at trække fortællingen ud - men for nu giver det en okay oplevelse af handlingens forløb.

Man får en hel del nye informationer, omkring universet - mest af alt Elena der har gennemgået så meget som hun har, nye skabninger og mystiske ting der foregår, og som Elena og hendes venner prøver at finde ud af hvad er.

Til trods for en god omgang forvirring og undren (mest af alt i starten og ift. Elenas comeback), så var der stadig gang i den og jeg blev undervejs fanget af at finde ud af hvad der foregik.

Alt i alt giver jeg bogen 3.5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Stalker' af Michella Rasmussen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en anmeldelse er på banen, som denne gang er en bog jeg læste på kort tid - nemlig 'Stalker'.

Titel: Stalker

Forfatter: Michella Rasmussen

Serie: -

Forlag: Tellerup

Udgivet: 213

Antal sider: 2016

Gymnasieeleven Julie får kærlighedsbreve fra en hemmelig beundrer, og pigerne i klassen bliver ellevilde. Men da brevene tager en uhyggelig drejning, går det op for Julie at beundreren ikke bare er betaget. Han er besat.

Oh damn, sikke en bog. Jeg læste den hurtigere end jeg havde forventet, hvilket kun er en god ting. Også selvom selve historien i sig selv er tankevækkende og skræmmende - ikke mindst titlen i sig selv.

Inden jeg begyndte, havde jeg ikke de store forventninger. Ikke andet end en let bog, der kunne give et afbræk mellem to større bøger - hvilket den leverede med topkarakter. Sproget var letlæselig, lige til at gå til og jeg blev hurtigt fanget i fortællingens gang. Ikke mindst fordi fortællingen skrider okay hurtigt frem, idet bogen ikke er så lang.

Historien bliver fortalt fra både Julies side, idet man ser handlingsforløbet fra hendes side. Hendes tanker, følelser og forholdet til dem omkring hende, samt hvordan både hun og dem omkring hende bliver påvirket af hændelserne. Samtidig ser man det fra stalkerens side. Hans situation på hjemmefronten, hans tanker ift. hvorfor han gør som han gør, hans overbevisning bag handlingerne - hvilket jeg syns er ret fedt, da man netop får en fornemmelse af hans side af fortællingen.

Noget andet er at jeg på flere punkter troede at jeg havde en fornemmelse for hvem der var stalkeren, selvom man ikke decideret fik et navn. Alt man fik var stalkerens tanker, følelser og motiver i hans andel af kapitler. Men i sidste ende overraskede det mig, hvem det var der var stalkeren - på den gode måde. Det jeg netop godt kan li' ved den del, er netop at selve stalkeren ikke nævnes ved navn og man netop ikke får andet end hans tanker og følelser, giver et suspense ift. at læse videre.
Det overraskede mig virkelig, da stalkerens identitet blev afsløret. Godt gået.

Det der dog ærgrer mig ved historien, er at den ikke er længere end hvad den er. Jeg kunne godt have brugt at tempoet blev skruet en lille smule mere ned, så jeg fik en lidt dybere følelse af hvad der foregik i hovedet på både Julie, hendes familie og stalkeren. Ikke mindst da hans identitet blev afsløret, for netop at finde ud af hvad hans tanker og følelser var omkring det efterfølgende forløb - specielt ift. hvad der nu skulle blive af ham.

Alt i alt giver jeg 'Stalker' 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

The end of year book tag // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

Der er 3 måneder tilbage af 2019, og så det her tag hos en anden bogblogger, jeg på givne tidspunkt ikke kan huske hvem var - og tænkte det var en god måde at fundere over de sidste måneders læsning for i år. So here we go...

1) Are there any books you started this year that you need to finish?

På givne tidspunkt har jeg kun én bog igang, som hedder 'Stalker' - en kort bog, som jeg tænker jeg sagtens kan nå at få læst færdigt. Men derudover har jeg været god til at få afsluttet de bøger jeg gik i gang med.

2) Do you have an wintery book to transition into the end of the year?

Hmm, jeg har en enkelt bog, der hedder 'En ganske særlig jul'. En bog der er en del af 'Heartland'-serien. Men jeg ved endnu ikke jeg genlæser den. Udover det vil jeg ikke sige jeg ligefrem har nogen vinter bog, der kan gøre overgangen ind i de sidste måneder - andet end de bøger jeg gerne vil læse inden året siger 2020.

3) Is there a new release you’re still waiting for?

Oh yes, der er en enkelt bog jeg stadig venter på - efter jeg fandt ud af den udkom i år.

Hvilket er 'Spektrum - Kvadrantiderne' af Nanna Foss. Jeg læste bog nr. 1 (Leoniderne) tilbage i august måned, og forelskede mig i serien allerede et par kapitler inde. De næste to bøger er endnu ikke blevet læst, men læses skal de. Men udover det er der vist ikke flere bøger jeg venter på i år.

4) What are three books you want to read before the end of the year?

- Der er et par stykker der skal læses, men i forbindelse med at jeg har et par serier, jeg håber at færdiggøre i år, er der 3 jeg gerne vil have læst - 3 serier jeg stadig mangler at færdiggøre.

1. 'Grænsen til Trafallas, del 3 - Den sidste alliance' af Julie M. Day

2. 'Djævlepassagen, del 2 - Devotstjernens hånd' af Karen Inge Nielsen

3. 'Dødens engel' (Fortællinger fra døden #3) af Katja L. Berger

5) Is there a book you think could still shock you and become your favourite book of the year?

- Uha, den er svær. Specielt når jeg ikke ved hvad de sidste 3 måneder har at byde på ift. læsninge, udover de bøger der er nævnt ved spørgsmålet ovenfor. Men de bøger har potentialet for at blive en af årets yndlingsbøger. Jeg har ret svært ved kun at vælge én, når jeg har et par stykker der kan flyve ind under den kategori - alle på hver deres måde.

6) Have you already started making reading plans for 2020?

Det er ret svært for mig at lave planer når det kommer til læsning. Specielt når jeg ikke ved hvordan 2020 har at byde på, og hvordan det hele kommer til at påvirke mit læsehumør. Og det at jeg ikke altid er ret god til at holde mig til planer, hvis der er bøger jeg hellere vil læse, ift. det jeg har planlagt. Men har et par overordnede ideer, om hvad jeg gerne vil nå at læse i 2020:

- Få færdiglæst flere af de serier jeg har i gang.

- Få læst flere bøger, der ikke er en del af en serie

- Læse mere YA

- & læse mere af bestemte forfattere - hvilke forfattere, må I holde øje med på bloggen.

Det var alt for denne gang, og for dette tag.

Hvis du/I selv har lyst til at besvare tagget, så giv jer endelig i kast med det.

XOXO - Rina <3

Lunar Krøniken #4 - Winter // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så fik jeg afslutningen på en serie, jeg ikke har andet end ros til overs for.

Titel: Winter

Forfatter: Marissa Meyer

Serie: Lunar Krøniken

Forlag: Thorndike Press

Sprog: Engelsk

Udgivet: 2016

Antal sider: 827

Princess Winter is admired by the Lunar people for her grace and kindness, and despite the scars that mar her face, her beauty is said to be even more breathtaking than that of her stepmother, Queen Levana. Winter despises her stepmother, and knows Levana won't approve of her feelings for her childhood friend--the handsome palace guard, Jacin. But Winter isn't as weak as Levana believes her to be and she's been undermining her stepmother's wishes for years. Together with the cyborg mechanic, Cinder, and her allies, Winter might even have the power to launch a revolution and win a war that's been raging for far too long. Can Cinder, Scarlet, Cress, and Winter defeat Levana and find their happily ever afters?

Wow, sikke en afslutning på en skøn serie. Jeg nød at læse de første tre bøger i serien, og havde glædet mig til at få afslutningen på en serie, som hver især rummer en genfortælling af fire klassiske eventyr - og jeg blev ikke skuffet over 'Winter'. Til trods for at det var lidt en kamp for mig at komme igennem en bog på 827 sider. Men hey, der var en del handlings tråde der skulle samles op på, lige så vel som en revolution der skulle afgøre en krig der havde varet alt for længe.

Marissa Meyer har formået både at komme med en genfortælling af eventyret om Snehvide, med de træk vi kender fra eventyret, og leveret dem i hendes exceptionelle sci-fi univers - for samtidig at komme med den afslutning enhver læser af serien har ventet på.

Jeg kunne rigtig godt li' at forfatteren formåede at give de forskellige karakterer en stemme, hvori vi følger dem alle i hver deres kapitler - selvom Cinder godt kunne have fået lidt mere plads, ift. udfoldelsen af det faktum at hun er den fortabte prinsesse Selene, der vender tilbage for at vinde sin retmæssige plads tilbage. Men udover det gav det god mening for mig at der var plads til at se revolutionens udvikling via flere synsvinkler - selvom der til tider virkede ret langsommeligt.

Winter som hovedperson, var for mig en interessant karakter at komme ind under huden på. Ikke mindst ift. hendes psykiske tilstand, idet hun nægtede at gøre brug af sine Lunarske kræfter - lidt skør i bolden, men alligevel giver hendes motiver mening, lige så snart man lærer hende at kende. Ikke mindst elsker jeg samspillet mellem hende og Jacin.

Jeg elskede samspillet mellem de forskellige karakterer, se deres udvikling og hvordan de hver især fandt deres 'Happy ever after'. Specielt forholdet mellem Cress og Thorne var min favorit, da hverken den ene eller den anden kunne finde ud af at fortælle den anden at de elskede hinanden - før hen mod slutningen. De var min OTP (=One True Pairing).
Elskede også venskabet mellem Scarlet og Winter, idet der var et eller andet specielt over de to. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad der gør dem specielle for mig, men de er skønne sammen som venner. Den handlekraftige Scarlet og den 'skøre' Winter.
Ikke mindst elsker jeg Iko, som er Cinders android veninde. Elsker hendes personlighed, hendes modige valg, og alt omkring Iko. Hun har bestemt været min yndlings fra start. Ikke mindst hendes kække bemærkninger.

Afslutningen er i sig selv den slutning jeg havde håbet på - mest ift. den pest, der har været en af de gennemgående temaer i serien, Levanas 'skønhed' blev afsløret og hele hendes nutcase af en personlighed udfoldede sig endnu mere. Ikke mindst hele revolutionen der udfoldede sig efterhånden som Cinder og co. får samlet befolkningen på Luna mod Levana.
Ikke mindst det at Kai viser sit mod overfor Levana, hans modstand imod hende, ligeså vel det at han har sit lands ve og vel for øje hele vejen igennem. Han gør hvad han må gøre, for at sikre sig at han får det han er kommet efter - sikre freden mellem Jorden og Luna.

Alt i alt giver jeg 'Winter' 4.5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Esbjerg Fantasyfestival 2019 // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

Endnu en weekend i september er kommet og gået, samt endnu en fantastisk Fantasyfestival i Esbjerg er veloverstået.

Først og fremmest skal jeg nævne at jeg fik sponsoreret aktivitetsarmbåndet af Fantasyfestivalen, men oplevelsen af festivalen, billederne derfra og meninger om festivalen er helt og aldeles mine egne.

For at starte et sted, så har det været en helt igennem skøn weekend i fantasy og magiens tegn. Jeg ankom til festivalen lørdag formiddag - ca. 40 minutter før det officielt åbnede, fik fat i mit armbånd, og jeg var klar til en weekend i godt selskab.

Alt omkring festivalen var gennemført og gennemtænkt. Jeg kunne mærke stemningen allerede da jeg ankom til Esbjerg bibliotek - boderne udenfor gav et skønt indtryk af, at her skulle der foregå noget magisk. 

Indenfor var der pyntet op alle steder, stemningen var sat og folk var klædt ud - hvilket jeg elskede. Det var så skønt at se folk være klædt ud, ligeså vel som det at man kunne komme som man var.

Velkomsttale af formanden, Peter V. Brett & Julie Kagawa

Om lørdagen blev festivalen sparket godt i gang med en velkomst tale, der blev introduceret af formanden (mener jeg det var), der gav en skøn lille intro. Hun blev godt efterfulgt at de to udenlandske foredragsholdere, Peter V. Brett, der gav en kort tale omkring hans skrivning, og Julie Kagawa, der på skøn vis officielt bød festivalen åben.

Malene Sølvsten

I løbet af weekenden var jeg til flere foredrag, der alle var spændende og ikke mindst, inspirerende. Den første jeg var til, var Malene Sølvsten i snak med Eva Munk fra bloggen 'Eva Lucia Litterature'. Yderst spændende dialog omkring Malene Sølvstens forfatterskab, hvor hun startede og hele vejen omkring Ravnenes Hvisken, karakterer og det at skrive uden nogen egentlig vidste at hun gjorde det - indtil hun var færdig med bog nr. 1.

Panel Debat m. Sidsel Sander Mittet, Katja Berger,
Lene Dybdahl & Malene Sølvsten

Dernæst var jeg til en paneldebat med fire skønne forfattere, omkring det at researche, selvom man skriver Fantasy

med titlen: 'Det er sikker bare lige googlet...'. De fire forfattere var Malene Sølvsten, Lene Dybdahl, Katja Berger og Sidsel Sander Mittet. Det var en spændende og fascinerende debat omkring deres erfaringer mht. det at researche store og små ting ift. deres egne bøger. Ikke mindst hvordan de forholdt sig til at bruge både google, bøger og deres nære omgivelser og omgangskreds til at finde frem til den søgte information.

Lene Dybdahl - Foredrag

Lene Dybdahl - Bogrelease

I løbet af eftermiddagen afholdt Lene Dybdahl Bogrelease ift. hendes nyeste udgivelse Ildstorm (Ovanieprofetierne #3), der udkom netop den dag. Der var en del fremmødte til at fejre udgivelsen, hvilket kun gjorde det mere hyggeligt - selvom jeg har det lidt mærkeligt ift. den mængde af mennesker på én gang på for lidt plads. Men hyggeligt var det.

Lørdagens bød også på et foredrag med Lene Dybdahl, der fortalte om hvordan man kan skrive fantasy - inkl. at skrive en serie. Ikke mindst hvordan man holder styr på en tidslinje der kører over flere bøger. Lene er i mine øjne rigtig god til at fortælle, holde foredrag og inddrage sine egne erfaringer. 

Sidsel Sander Mittet

Sidsel Sander Mittet var jeg simpelthen nødt til at høre, da jeg var nysgerrig på hende og hendes forfatterskab - andet end hvad jeg havde set på de sociale medier. Sidsel var rigtig god til at fortælle om hende selv, hendes forfatterskab og hvad hun selv søgte og manglede i moderne litteratur. Elskede den måde hun fortalte på, hvilket for mig var levende, engageret og hun er god til at fange en.

Blogger arrangement m. Julie M. Day & Mikkel Wendelbo

Søndag starter også ret godt ud, med at jeg er med til et rigtig hyggeligt blogger arrangement, arrangeret af festivalen. I år er det ingen mindre en sødeste Julie M. Day og Mikkel Wendelbo, aka. Skrivekarl, der er i fokus. De kommer ind på hhv. det at være forfatter, ensomheden bag det og jagten på forlag. Det var intet mindre end et hyggeligt arrangement, hvor vi kom helt tæt på de to skønne forfattere. Der var samtidig dækket op med frugt, kage og noget at drikke til - mums. Ligeledes blev det hele afsluttet med en Kahoot-quiz i ren fantasy stil, med en stak bogpræmier. Jeg var dog ikke en af de heldige vindere, men det var en rigtig god og sjov afslutning på en hyggelig morgen/formiddag.

Mette Finderup

Mette Finderups foredrag 'Om at skrive' var et af de foredrag jeg havde set frem til, selvom jeg endnu ikke rigtig har stiftet bekendtskab med Mette Finderups forfatterskab. Men Mette var spændende at lytte til, lod os fra publikum komme med input til hvad hun skulle komme ind på ift. det at skrive. Jeg kunne sagtens se mig selv i dele af det hun fortalte om ift. hendes egen proces med at skrive. Så det var rigtig fedt. Hun var god til netop at give ud af egne erfaringer med at skrive og skulle give slip på perfektionismen ift. skriveprocessen.

Thomas Arnt interviewer Katja Berger

Katja Berger var en jeg også havde glædet mig til at høre. Ikke mindst fordi jeg har fulgt hende i de sidste to år, fra jeg første gang stiftede bekendtskab med hende i 2017. Så det var uundgåeligt at jeg ville høre hende, i samtale med hendes forfatter kollega/kæreste Thomas Arnt. Yderst hyggeligt foredrag, med inddragelse 5 hurtige spørgsmål, Katjas forfatterskab og afslutningen på en serie, som hun har arbejdet på så længe - samt de myter og figurer fra religioner hun omgiver sig med.

Sissel Moody & Eva Munk

Sissel Moody var mindst lige så hyggelig at være til foredrag hos, idet hun i dialog med Eva Munk, fortalte om tilblivelsen af hendes to bøger 'Den magiske sten' og 'Undergrundens mysterier' - som er de to første bøger i serien 'Forbandelsen over Laitana'. Det var for mig spændende at høre om hendes skriveproces ift. hendes bøger, udgivelses processen og om hende selv - ikke mindst hvorfor det var hun kastede sig over netop at skrive 'Forbandelsen over Laitana'.

Sidsel Sander Mittet
'Folkeviser - den første fantasy?'

Det sidste foredrag jeg var til, havde jeg ikke ligefrem planlagt, men jeg kunne ikke dy mig, for lige at lytte til Sidsel Sander Mittet en sidste gang - denne gang omkring 'Folkeviser - den første fantasy?'. Ved ikke hvad der er med Sidsel, men kunne ikke andet end holde af den måde hun fortalte på. Levende, engageret i emnet og hendes viden omkring folkeviser var ret fascinerende. Selvom jeg nok aldrig selv formår at komme ind omkring folkeviser. 

Indimellem alle foredragene, og aktiviteter i det hele taget, havde jeg rigeligt med tid til at vandre rundt og nyde stemningen. Ikke mindst at kunne lade mig friste af alle de skønne bøger der var i stakkevis. Hvis jeg havde råd og plads herhjemme, havde jeg købt næsten det hele - men det er ren ønsketænkning. Jeg fik dog ikke taget nogen billeder af markedet udenfor, idet jeg for det meste rendte rundt indenfor og til foredrag i 'Den dansende dværg'. Men fedt var det, med masser af god stemning.

Stemningsbilleder fra Esbjerg Fantasyfestival 2019

Samtidig fik jeg snakket med en masse skønne mennesker - både forfattere, bog glade mennesker, forlagsfolk, og andre bogbloggere og booktubere. Både dem jeg har stødt på før i andre anledninger, har fulgt på de sociale medier og bogbloggere, jeg først stiftede bekendtskab med på festivalen. Ikke mindst at få sat ansigt på folk, jeg endnu ikke havde mødt i virkeligheden og kunne sige hej.

Det har bestemt været en fornøjelse at være med til en festival, der har gjort så meget ud af planlægningen, udsmykningen og hele udførelsen af både foredrag, aktiviteter og alt omkring festivalen. Jeg ser allerede frem til næste år!

XOXO - Rina <3

Soulfinders Crystal - Benedicts #3 af Joss Stirling // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Soulfinders Crystal

Forfatter: Joss Stirling

Org. titel: Seeking Crystal

Serie: Soulfinders

Forlag: Høst & Søn

Udgivet: 2013

Antal sider: 271

Crystal er 7. barn i en savantfamilie, hvilket burde betyde, at hun har ekstra stærke paranormale evner, men det har hun bare ikke. Hun har altid stået i skyggen af sin succesfulde storesøster Diamond, der møder og forlover sig med sin soulfinder, Trace Benedict. Crystal er modsat sin søster ikke synderligt imponeret af de charmerende Benedict-brødre, og da hun møder Xav, er det had ved første blik! Xav går Crystal på nerverne, som ingen nogensinde har gjort det før, men måske det netop er hendes irriterende plageånd, der kan hjælpe Crystal med at finde sig selv og sine virkelige evner? Én ting er sikkert; det umage par må stå sammen i kampen mod en stærk fjende, der truer med at fjerne det ellers ubrydelige link mellem alle soulfinders og efterlade Benedictfamilien på afgrundens rand.

Det var ingen sag at komme i gang med at finde ud af hvem Crystal var for en, og jeg glædede mig til at lære hende at kende. Kunne ikke andet end holde af bogen, der viste sig som en page turner. Elskede hver en side, personerne og handlingen i sig selv - for slet ikke at snakke om hovedpersonen, Crystal.

Crystal er i sig selv anderledes ift. sine forgængere. Det 7. barn i rækken, uden synlige tegn på nogen som helst evner - til trods for at det syvende barn burde have lidt ekstra ift. savant evner. Hun har hverken nogen speciel savant evne, egentlig ikke god til noget i det hele taget, og mere eller mindre normal. Samtidig står hun i skyggen af sin søster, Diamond, der er en af stjernerne indenfor savant-verdenen. Så hun går ret meget under radaren, hvilket jeg lidt kan relatere til - ift. troen på om der overhovedet er noget man er god til.

Kunne ikke andet end holde af forholdet mellem Crystal og Xav, der ender i 'had ved første blik'. Hun bider slet ikke på hans skønne charme, blandet med humor. Havde seriøst lyst til at kramme Xav, der med glæde måtte blive min soulfinder - for hallo, hvem ville ikke have en der var høj, stærk og havde en god humor? Men ikke mindre ift. hvordan deres interaktion forvandler sig undervejs, og kunne godt li' hvordan de senere hen agerede overfor hinanden. 

Til trods for det, ville jeg dog ønske at der havde været plads til lidt mere romantik imellem Crystal og Xav, lidt mere tid til at de kunne date og lære hinanden lidt mere at kende - kun dem to. Og det at deres små kurer på tråden blev løst en smule for hurtigt til tider. 

Elskede hele plottet, mysteriet og den action der finder sted - og det at vi får mulighed for at se hele familien Benedict agere i samlet flok. Elsker deres sammenhold, glæden de har overfor hinanden, deres soulfinders og hvordan de står sammen når alt ser mørkest ud.

Alle personerne er velbeskrevede, så man ikke er i tvivl om hvem der på hvilken side og hvem der er endt midt i hele misereren. Settingen er mindst lige så skøn, og velbeskrevet som karaktererne. Elskede at det foregik i Venedig, hvor jeg ville ønske jeg selv var - sammen med Crystal, hendes søster og oplevede den smukke by på bedste vis. Ville sikkert elske at have Crystal og Diamond som tur guides.

Undervejs kunne jeg ikke lade være med at smile af små benævnelser af fx Chippendales og en Harry Potter-reference - ELSKEDE DET!

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3