'Dicte var her' af Eva Munk // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Dicte var her

Forfatter: Eva Munk

Serie: -

Forlag: Byens Forlag

Udgivet: 2021

Antal sider: 268

"Jeg vågner med et chok af en høj lyd, der skærer igennem musikkens toner. Ser mig omkring. Værelset er bælgravende mørkt. Min nakke er øm efter at have lænet sig op ad vindueskarmen. Jeg får hurtigt tændt lommelygte-funktionen på min telefon. Rødvinsglasset ligger på gulvet. Splintret i tusind stykker. Ligesom illusionen af gymnasietiden, der langsomt brister.”

Dicte og Line har været bedste veninder i ti år, og de kender hinanden bedre end nogen andre. De starter begge på gymnasiet, og fra den ene dag til den anden ændrer alt sig. Line opfører sig anderledes end hun plejer. Dicte føler sig svigtet, samtidig med at hun føler sig afskåret fra det sociale i klassen. Ved et tilfælde finder Dicte frem til Crash, hvor en helt ny verden åbner sig for hende. For på Crash er alle ligesom hende. Anderledes. Stedløse. Outsiders. Dicte indser, at det måske er muligt at starte forfra. Omskrive sin egen historie. Sørge for, at hun efterlader sit spor i verden …

'Dicte var her' var en rigtig pageturner. En bog, hvor jeg ikke kunne andet end lade mig rive med og det var ret svært at lægge bogen fra sig, da jeg mest af alt gerne ville vide hvad der skete mellem Dicte og Line.

Se hvordan deres venskab udviklede sig. Mens det hurtigt viser sig, hvad der virker som fra den ene dag til den anden, glider de fra hinanden - uden nogen af dem helt 100 % kan sætte ord på hvad det er der gør det.

Det var svært for mig ikke at føle med Dicte, da jeg let kan relatere til hende ift. at være den stille, indelukkede og indadvendte person. Ser mig selv i Dicte, der let glider i baggrunden, og ikke rigtig bliver en del af fællesskabet, som Line formår at gøre.

Dicte forbliver den samme, som hun altid har været, mens Line vender 180 grader og med ét er en anden og skal finde sig selv - uden Dicte, som ikke helt kan kende sin veninde, mens deres venskab og minder, glider ud i sandet. 

Jeg kunne let relatere til den 'sorg' Dicte gennemgår ift. det at se et langt og godt venskab glide ud i sandet, selvom det kan ske selv de bedste veninder kan glide fra hinanden.

Dog var det alligevel rart at se Dicte finde sit helt eget sted at være ift. Crash - hvor hun endelig kunne være sig selv, uden nogen stillede for mange spørgsmål. Hvor hun kunne ånde lettet op og blot... være.

Se hende finde sit helt eget personlige åndehul, hvor hun kunne puste ud, finde de nødvendige kræfter ift. gymnasiet. Se hende finde nogle skønne venner, der lader Dicte være sig selv.

Handlingen skrider dejlig let fremad, idet sproget både er levende, beskrivende og Eva formår at lade alle sanser fylde, mens jeg let kunne se de forskellige steder for mig. Det var let at mærke de følelser Dicte går igennem undervejs, tankerne der opsluger hende og forventningerne fra hende selv og forældrene, der æder hende op indefra.

Undervejs møder vi forskellige karakterer, som Dicte agerer med, og som hver især står klart frem for en - karakterer der 

Samtidig nød jeg digtene Dicte kreerede undervejs, se hende få hold på tankerne og få dem ud af systemet. Se Dicte være kreativ med ord, mens det har en central rolle i hendes liv, hvor hun for alvor kan være sig selv.

Dog var jeg nødt til lige at lave en google search på Lana Del Rey, for at høre til en eller flere af de referencer, som der hentydes til undervejs i fortællingen, da jeg endnu ikke havde stiftet bekendtskab med sangerinden - mest for at forstå Dicte en smule bedre.

'Dicte var her' er en relevant fortælling. En af den slags fortællinger, hvor man som læser kan identificere sig med hovedpersonen på en eller flere punkter. 

En fortælling der indeholder venskab, identitet og det at finde sin plads i en verden med forandringer og forventninger til sig selv og fra omgivelserne, og det med ikke helt føle man passer ind nogen steder. Såvel som dilemmaet i hvor hårdt det kan være at glide fra en tæt veninde og hvor hurtigt man ændrer sig i andres øjne. Samtidig med hvordan man takler forandringer på forskellige måder.

Alt i alt får bogen 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Midnatssol' af Stephenie Meyer // Twilight #5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Midnatssol

Forfatter: Stephenie Meyer

Serie: The Twilight Saga #5

Forlag: Carlsen Puls

Udgivet: 2020

Antal sider: 825

Da Edward Cullen og Bella Swan mødte hinanden i Twilight – Daggry blev en udødelig kærlighedshistorie født. Men indtil nu har læserne kun hørt Bellas side af historien. Nu kan de endelig høre Edwards version i “companion”-bogen Midnatssol. Den populære historie tager en ny og absolut mørkere drejning, når den bliver fortalt gennem Edwards øjne. Mødet med Bella er både det mest skræmmende og det mest fascinerede, han har oplevet i sine år som vampyr, og efterhånden som vi får flere fængslende detaljer om Edwards fortid og om hans allerinderste tanker, forstår vi endnu bedre, hvorfor dette er hans livs største kamp. Hvordan kan han retfærdiggøre at følge sit hjerte, når det betyder, at han udsætter Bella for fare? I Midnatssol tager Stephenie Meyer os tilbage til den verden, der har betaget millioner af læsere verden over og giver os en episk roman om den store nydelse og de altødelæggende konsekvenser ved udødelig kærlighed. 

'Midnatssol' er en bog jeg har været rigtig spændt på at kaste mig over, men samtidig også ret nervøs. For hvad ville jeg tænke om at genopleve Twilight fra Edwards synspunkt? Se hans tanker og hans reaktion på mødet med Bella? 

En del af mig nød at læse bogen, nød mødet med Edward og hans evindelige tankestrøm - for damn, han har en hel del tanker. Måske for mange indimellem? Han bruger en hel del tid på at overtænke de samme ting, de samme situationer og det kunne jeg sagtens have ønsket var skåret lidt ned på.
Såvel som få et anderledes indblik i hans familie, deres relationer og deres måde at leve på. Jeg nød at få hans del af historien, opleve hans fascination af Bella. 

Jeg kunne dog godt mærke jeg ikke var helt så opslugt af historien som håbet. Mest af alt fordi størstedelen af fortællingen er en genfortælling af Twilight, blot med det twist at vi nu oplever det fra Edwards synspunkt. Oplever hans tanker ifm. handlingen og Bellas reaktion på ham.
Grunden kan dog bunde i at jeg kender handlingen lidt for godt, ift. jeg har læst Twilight flere gange og genset filmene. Så der var ikke mange overraskelser eller nye ting at opleve her.

Dog vil jeg sige jeg at jeg nød at lære Cullen familien bedre at kende. Nød at komme tættere ind på livet af de enkelte medlemmer af familien, deres relation til hinanden og opleve dem som en familie, i de øjeblikke hvor Edward ikke er sammen med Bella. 
Jeg nød at opleve deres insider jokes, deres dagligdag på deres betingelser og se hvordan de fungerede som en helhed.

Noget andet er at jeg blev ret overrasket over hvor hurtigt Alice blev hooked på at blive venner med Bella, hendes kærlighed til Bella uden de officielt at have mødt hinanden og hendes tætte relation til Edward. Måske en tand for meget?
For slet ikke at snakke om Rosalie og hendes ret så diva agtige reaktion på Bella, Edwards fascination af hende og hele hendes attitude virkede en tand for meget. Ja, hun har sine problemer med at være en vampyr, men jeg følte ikke der var grundlag for at være så voldsom i hendes reaktion ift. Edward og Bellas forhold.

Samtidig kunne jeg ikke lade være med at smågrine undervejs ift. Edwards tanker omkring Bellas.
Ja, Bella reagerer ikke som enhver anden normal person ville gøre overfor mødet med en vampyr. Hun styrter nærmest i favnen på ham. Men Bellas reaktion på Edward ikke kan læse hendes tanker? Holy moly. Det sætter da virkelig Edwards tankestrøm ud på et sidespor.

En god del af mig tænker at jeg mest af alt nød bogen, fordi det bunder i nostalgiske følelser omkring universet - hvilket der ikke er noget galt i. Stephenie Meyer formår at give bogen den velkendte fornemmelse af at være tilbage i mine Twilight-dage. Forks er som jeg husker det, historien lige som den skal være og det at få det hele fra Edwards synspunkt gav historien noget nyt.

'Midnatssol' får 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Hvor ingen ser det' af K. L. Berger // Onshore #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Hvor ingen ser det

Forfatter: K. L. Berger

Serie: Onshore #2

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2021

Antal sider: 382

Jeg er god til fem ting: Surfing. Videospil. Biler. Musik. Og hemmeligheder. Ved nærmere eftertanke, stryg det.Jeg er god til fire ting. Hemmeligheder? Hemmeligheder er jeg fucking fantastisk til. Taylor Dean har alle dage været en legende. Som arving til lokalsamfundets helt store helt, Reed Dean, lå det i kortene at der ventede Taylor en lys fremtid. Lige indtil dagen. En fatal uagtsomhed vælter Dean-familiens perfekte korthus, for Taylor er ikke hvad folk tror. Taylor er anderledes. Forkert. Lige indtil Chuck. Da Taylors hemmelighed afsløres for lokalsamfundet, drager han på en roadtrip der bringer ham til New Smyrna Beach. Stranden hvor hemmeligheder kan begraves i sandet, og hvor alle kan starte på en frisk. Men Taylor må sande at man ikke altid kan løbe fra sin fortid. Men måske – kun måske – kan man lære at leve med den.

HVOR INGEN SER DET er andet bind i ONSHORE-serien, hvor fire unge bryder med tabuer og sætter alt på spil i kampen mod deres indre dæmoner og desperate søgen efter at høre til.

OMG! Hvor jeg dog havde glædet mig til at læse denne bog. Lære Taylor at kende og se hvad han har med sig i bagagen - og jeg blev på ingen måde skuffet. Om end en smule overrasket over hvad han gemte på, men på den gode måde. Specielt ift. de hemmeligheder han gemmer på, som jeg ikke lige havde forventet var netop det. Men Taylors fortælling her i 'Hvor ingen ser det', gjorde kun at jeg holder endnu mere af Taylor end jeg allerede gjorde efter første bog, 'Hvor jeg hører til'.

Vi formår at blive kastet direkte ind i Taylors historie, hvor vi får et indblik i hvad det er han har i bagagen. Hvad det er han går og kæmper med. En familie der ikke ser ham for hvem han er, men ser ham for den de ønskede han var. 

Det var svært ikke at føle med ham, mens jeg samtidig heppede på ham. På den anden side havde jeg også lyst til at kramme ham ekstra meget og blot være hans ven - på samme måde som han er en ven overfor Hannah. Taylor fortjener et kram.

Taylors historie var en fornøjelse at kaste sig over. Vi komme ind under huden på ham, lære ham at kende. Se hvad han kæmper med og hvordan han er nået frem til der hvor vi møder ham i fortællingens 'nutid'. Finde ud af hvad og hvordan hans fortælling førte ham til New Smyrna Beach - videre til Chuck og hans café. 

Se ham interagere med Hannah, Will og Emily, såvel som med nye karakterer, som Taylor hænger ud med når han ikke er på 'Den sære Flamingo' - eller hænger ud med The Flamingos.

Enkelte episoder undervejs, gjorde mig ret mundlam ift. visse personer, der på ydersiden virker okay, ender med at tage nogle hårde valg. Beslutninger der får Taylor (og mig som læser) til at genoverveje mit syn på hvad der mon gemmer sig under overfladen hos andre. For hvad kan de ikke gå og kæmpe med, uden man egentlig ser det?

Det der nok tog hårdest på mig i denne bog, selvom jeg vidste det ville ske ift. første bog, var reaktionen på selve hændelsen - hvilket var mindst lige så hårdt at læse. Den måde både Taylor, Chuck og resten af slænget reagerer på hændelsen, gav en klump i halsen og tårer i øjnene. Det at de ikke kunne gøre noget, selvom personen virkede til at have det okay i øjeblikket. Lige her, var det Taylors reaktion der gjorde ondt. 

Det at forfatteren formår at skildre efterdønningerne af Hannahs beslutning, gjorde at det gik direkte ind i hjertet hos mig og at det ikke blot blev skubbet til side, mens de forsøgte at finde hoved og hale i hvordan de skulle forholde sig til det.

Forfatteren formår at tage hul på et emne, ift. LGBTQ+ miljøet, med en karakter der gennemgår en forandring, for at kunne være tro mod sig selv - indefra og ud. En karakter der til trods for sit ophav, kravene fra familien og andres forventninger, blot forsøger at vise verden hvem han er. Dog mest af alt for sig selv.
Men samtidig har en eller flere andre karakterer, med en fod indenfor netop LGBTQ+ spektret, hvilket i min verden, blev vist på en rigtig fin måde.

Jeg kan ikke andet end anbefale bogen. Anbefale Taylors historie, såvel som Hannahs. Vigtige fortællinger, rettet direkte til de unge - med en skøn forfatter, der formår at lade sproget være henvendt til de unge. Lade de tunge emner få en stemme, så unge (såvel som ældre) kan blive hørt.

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Mid-year freak out book tag // 2021 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

I dag er det tid til at få besvaret Mid-year freak out book tag, for 2021. Et tag jeg elsker at vende tilbage til hvert år, og som giver mulighed for at reflektere over læsningen for det første halve år. Samtidig er det ret utroligt vi er nået lidt over halvvejs gennem året, og der stadig er mange bøger jeg gerne vil nå at læse.
Har indtil videre læst 60 bøger, så der er en god stak bøger, der kan gå ind under de forskellige spørgsmål.

1) Hvad er den bedste bog du har læst indtil videre?

Uhh, for pokker. Der er op til flere bøger, som kan gå ind under netop denne kategori.
Men der er:

- 'Sort måne #1 - Blodarv' af H. W. Klaris
- 'Låsen og Vogteren' af Louise Haiberg.

2) Den bedste efterfølger du har læst i 2021

'Den hvide enkes død' af Nicole Boyle Rødtnes, der er 2. bog i serien 'Rød og Blå'.
Spændingen stiger i byen Viduana og visse ting bliver vendt på hovedet. Nicole formår virkelig at give en fortsættelse, der ikke lader sig mærke af at være 'den svære 2'er'.

3) En ny udgivelse fra i år, som du ikke har læst endnu, men gerne vil læse?

'Dicte var her' af Eva Munk.
Jeg kan ikke andet end glæde mig til at læse den, eftersom jeg har nydt at læse Evas 3 forgangne bøger. 

4) En efterårsudgivelse du ser frem til at læse?

Her må jeg desværre melde pas.
Jeg er personlig ikke typen der holder trit med kommende udgivelser. Selvom jeg måske ser kommende udgivelser via sociale medier, kan jeg for gud ved hvor hårdt jeg end prøver, ikke få mig selv til at huske hvornår hvilke bøger udkommer. 

5) Største overraskelse?

'Beautiful Creatures #1 - Stormvind' af Kami Garcia & Margareth Stohl.
Selvom jeg kendte handlingen fra filmen, overraskede den mig med det mere dybde og detaljer, der er i bogen og fornemmelsen af stemningen, byen og alt omkring universet.

'Hvor ingen ser det' af K. L. Berger.
Hovedpersonens hemmelighed overraskede mig, på den gode måde og gav et indblik i karakterens verden, som vi ikke ser på overfladen i seriens første bog, 'Hvor jeg hører til'.

6) Største skuffelse?

Jeg har været heldig med årets bøger, da jeg ikke decideret kan pinpointe konkrete skuffelser.
Men særligt én bog, måtte jeg desværre lægge fra mig, uden at færdiggøre den, da fortællingen desværre ikke fangede mig helt som forventet - hvilket var:

- 'Verdens vinter' af Ken Follet. 2. bog i Century-trilogien.

7) Ny yndlingsforfatter? (Debut eller ny for dig)

Helt klart Gry Kappel Jensen, med hendes debut serie - Rosenholm-Trilogien

8) Nyeste fiktive crush?

Må indrømme at jeg på givende tidspunkt nok er ved at vokse fra det at have et fiktivt crush. Selvom der er adskillige karakterer, jeg sagtens kunne falde for.
Men hvis jeg skulle vælge én, må det være Benjamin fra 'Lugnasad' af K- L Berger.

9) Nyeste yndlings karakter?

Det må helt klart være Arthur og Olivia fra 'Den usnlige krig' af Boris Hansen. Olivia minder en hel del om mig selv, med hendes personlighed og kærlighed til bøger. Mens Arthur er en ret så interessant karakter, med flere lag - en karakter jeg blev lettere fascineret af.

10) En bog der fik dig til at græde?

Her vil jeg helt klart nævne 'Hvor jeg hører til' og 'Hvor ingen ser det' af K. L. Berger, der er de første 2 bøger i Onshore-serien. 

12) Yndlings bog filmatisering du har set i år?

The Twilight Saga - de eneste filmatiseringer af bøger jeg kan huske at have set i år. Nok mest af alt ifm. Twilight-readalong.

13) Yndlings indlæg du har lavet i år?

Må indrømme, jeg ikke ligefrem har nogle indlæg der popper ud fra mængden ift. at være en af mine yndlings. Men jeg nyder blot at lave anmeldelser af de bøger jeg læser & vise glæden til de bøger jeg får læst.

14) Flotteste bog du har købt i år?

'Den usnlige krig' af Boris Hansen
'Den hvide enkes død' af Nicole Boyle Rødtnes
'Arven fra fortiden' af Nathali og Bettina Liane
'Natskygge' af Gry Kappel Jensen

15) Hvilke bøger skal du have læst ved årets udgang?

Oh, damn! Der er så mange bøger jeg gerne vil nå at læse, inden året slutter. Helst gerne alle bøgerne på min bogreol, hvilket jeg godt ved er ret urealistisk - men jeg kan vel drømme?
Men min tanke er jeg gerne vil formå at komme videre med 'Beautiful Creatures'-serien af Kami Garcia og Margareth Stohl og få læst 'En fortælling om sangfulge og slanger' af Suzanne Collins.

-------------------

Det var så alt for denne gang. Håber vi ses snart igen.
XOXO - Rina.

'Den usynlige krig' af Boris Hansen // Tavse verdener #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den usynlige krig

Forfatter: Boris Hansen

Serie: Tavse verdener #1

Forlag: CarlsenPuls

Udgivet: 2021

Antal sider: 608

"VI KAN REJSE IND I BØGER NU.

ÆNDRE DEM INDEFRA. ET ELLER ANDET FJOLS OPFANDT TEKNOLOGIEN TIL DET. OG NU PRØVER NOGEN AT MISBRUGE DEN."

Olivia Alby anser ikke ligefrem 'fiktionsagent' for at være et drømmejob. Missionerne tager ofte en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter, og derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der virker fuldstændig ude af stand til at arbejde sammen. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid. Men da en mission går galt, hvirvles Olivia og hendes holdkammerater ind i en global konspiration iværksat af usynlige fjender. Nogen har store planer for fiktionsteknologiens muligheder, og for at finde sandheden må Olivia følge deres blodige spor på tværs af både bøgernes fiktive verdener og hendes egen ...

Holy moly, for en helt igennem fantastisk bog.

En bog med et koncept jeg i mit liv ikke kan mindes nogensinde at have læst før. En bog der tog mig med på noget af en rejse, og gav mig et eventyr uden lige. En mulighed for at rejse ind i bøger, med en flok vidt forskellige og skønne karakterer - bøger som de skal redde fra folk med farlige hensigter.

Allerede fra starten af var jeg hooked på handlingen, da vi i selskab med Olivia og hendes team, bliver kastet ind i den første bog. Herfra går det kun én vej og det er fremad. Der er spænding fra start til slut - i en bog på størrelse med en mursten. Dog elsker jeg at bogen har netop denne størrelse den har, da der var plads til både spænding, worldbuilding og det at handlingen kan udfolde sig, uden det bliver forhastet.

For slet ikke at nævne de skift der kommer, sprogmæssigt og visuelt, når vi træder ind i en fiktion er så veludført at det næsten ikke er til at komme sig over. Boris Hansen formår at betræde flere genrer på én gang undervejs, og skiftene mellem selve fortællingen og fiktionerne i bogen, er formidabelt.

Der sker en del fra starten og der er en del tråde at holde styr på undervejs ift. plottet, karakterernes sideplots og deres indbyrdes relationer, men Boris formår at gøre det på en måde, så jeg som læser ikke blev tabt på gulvet undervejs - samtidig med at der var op til flere overraskelser undervejs, der kun gav mig lyst til at læse videre.

Lige så snart jeg troede jeg havde regnet en ting ud, blev jeg overrasket af et twist. Intet er som man tror det er, mens karaktererne selv forsøger at finde hoved og hale i hvad der foregår - hvilket kun gjorde oplevelsen det bedre.

Vi bliver hurtigt introduceret til de forskellige karakterer vi følger gennem bogen. Karakterer der ved første øjekast virker en kende stereotype og så alligevel ikke. Det var fedt at lære dem at kende undervejs i bogen, idet vi kommer ind under huden på dem og ser der er mere til den enkelte, end hvad man lige tror.

 

Jeg nød at følge dynamikken mellem dem, se dem arbejde sammen til trods for de små sammenstød og uenigheder der opstod undervejs. Hver især tilføjer de noget til holdet, ift. personlighed, baggrund, evner/skills og deres måde at håndtere de ret så pressede situationer de bliver kastet ud i.

Til trods for forskellighederne, danner de en skøn, lille flok - en flok der har brug for hinanden, idet de på en måde danner en 'familie'. Set på den måde at de finder et tilhørsforhold i hinanden, som de ikke helt har andre steder.

Specielt Arthur fangede min opmærksomhed, da alt omkring ham virker som et mysterie. Både set med de andre karakterers øjne ift. hans handlinger, opførsel og hans forvirrende personlighed, såvel som set fra hans egen synsvinkel. Der er helt klart mere til ham end vi får lov at dykke ned i her i første bog, men han er bestemt en karakter jeg glæder mig til at lære mere om i det videre forløb.

I samme åndedrag kunne jeg sagtens rable om den kære Olivia, som jeg kan genkende mig selv i - personlighedsmæssigt i hvert fald. Men på samme tid, er der et eller andet ved hende som jeg ikke kan gennemskue. Ting vi kun får små hints om, som gør mig nysgerrig på om jeg overhovedet ved hvem hun er? Eller om der gemmer sig noget under overfladen, som jeg ikke kan placere på nuværende tidspunkt.

'Den usynlige krig' er en rigtig pageturner. Jeg blev revet med fra start til slut, mens handlingen og dens mange facetter ikke var til at slutte. Layoutet i og omkring bogen er veludført. Jeg nød skiftene mellem genrene, fiktionen og plottet.

Hvis du endnu ikke har kastet dig over 'Den usynlige krig', kan jeg kun anbefale dig at gøre det.

Alt i alt får bogen 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.