'Ved dig' af Kis Baadsgaard // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, tilsendt fra forfatteren.

Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Ved dig

Forfatter: Kis Baadsgaard

Serie: Contemporary #4

Forlag: Baadsgaard Books

Udgivet: 2020

Antal sider: 92

Vi forlod Josefine og Rasmus i et afgørende øjeblik.

Hele Josefines verden smuldrer og Rasmus er nødsaget til at være endnu stærkere for dem begge. Han ved, han må presse hende hårdere end nogensinde, ellers vil Josefine gøre det, hun altid gør, nemlig at flygte. Men er han for barsk i sit forsøg på at få sandheden frem? Kan Josefine virkelig åbne sig helt og give sig hundred procent til Rasmus og hans verden?

Denne novelle er den sidste i Josefine og Rasmus’ fortælling.

I denne fjerde & sidste novelle skifter vi vinkel og får Rasmus' synsvinkel på hvad der sker, efter den cliffhanger vi blev efterladt med i 'Med dig'.

Og for lige at starte et sted, må nok sige at jeg i de forgangne noveller, havde lidt af et problem med Rasmus. For mig virkede han som lidt af en røvhat uden lige, men jeg kan til gengæld mærke den forandring han gennemgår undervejs og man finder ud af hvad der ligger under den ellers så hårde facade. Det var skønt at han også her formåede at åbne mere op for hvad der gemmer sig i fortiden, hvad det er han laver og hans liv generelt.

Samtidig kom vi også tættere på hvad det var Josefine gik og gemte på, ift. den hemmelighed hun hentydede til i 'Med dig'. Det var for mig dejligt at få en fornemmelse for hvorfor hun i nogle situationer reagerer og agerer som hun gør, såvel som kom lidt mere ind under huden på hende. 

Det var for mig rart at se Rasmus gøre hvad han kunne for at hjælpe Josefine, mens hun ligeså stille tør åbne sig op for sine venner - men samtidig med en forståelse for hvad der ligger bag. 

Sproget er mindst ligeså beskrivende som det plejer, og det er på intet tidspunkt svært at se handlingen for sig - selv ikke de lidt mere intime scener. Også selvom jeg ikke er den største fan af den livsstil eller den måde Rasmus agerer dominant overfor Josefine nogle steder.

For mig underminerer han til en hvis grænse hendes selvstændighed, mens hun blot lader ham gøre det i hendes behov for at der var en der dominerede hende. Jeg ville dog gerne have set hende agere mere sin egen, mere selvstændigt og på egen hånd ift. hendes fortid. Også selvom hun havde små 'trodsige' øjeblikke overfor Rasmus i deres 'leg'.

Ellers så nød jeg bestemt at følge med i den sidste og afsluttende novelle om Josefine og Rasmus, og håber alt det bedste for dem. Det var specielt rart at se hvor meget Rasmus er villig til at sætte i spil for at være sammen med Josefine. 

Alt i alt får 'Ved dig' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina. 

'Med dig' af Kis Baadsgaard // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Med dig

Forfatter: Kis Baadsgaard

Serier: #3

Forlag: Baadsgaard Books

Udgivet: 2020

Antal sider: 77

Josefine og Rasmus har haft et stormfuldt bekendtskab. Selvom hun nok ikke burde gøre det, beslutter Josefine at give Rasmus en chance til.

Men hvad med hemmeligheden Josefine gemmer på? Hvis hun beslutter sig for at fortælle den, hvad vil der så ske, med deres forhold?

Rasmus har også en fortid, og den skal helst forblive sådan. Hvorfor bringe dunkle minder op, når nu fremtiden ser så lys ud?

Kan Josefine tilgive Rasmus? Kan de stole på hinanden? Og er de begge indstillet på at kæmpe for forholdet?

Her kommer vi endnu en gang tilbage til Josefine og Rasmus lige hvor forrige historie sluttede.

Samtidig var det rart endelig at få et indblik i hvad der gemmer sig bag Rasmus' hårde facade, såvel som hvad der ligger til grund for nogle af de ting han gør og siger. Det var rart at han endelig formåede at åbne lidt op, selvom der er stadig er nogle spørgsmål som jeg mangler at få svar på.

Alligevel ender jeg med stadig at blive en smule paf over nogle af de ting han siger i visse scener og studsede lidt over nogle af hans formuleringer. 

Josefine, Josefine, Josefine - dig havde jeg et mindre problem med i den her fortælling.

I 'Over dig' virkede hun mere selvsikker og mere som sin egen person, samt næppe lod sig rive for meget med af de følelser hun har for Rasmus - lod det gå langsomt og sikkert fremad. Men her i 'Med dig' faldt det lidt til jorden igen, ift. hendes ret så specielle forhold til Rasmus. Der skulle på ingen måde noget til, før hun gav Rasmus lov til hvad som helst.

Samtidig følte jeg lidt at Josefine slog en hvis hjernehalvdel fra mens hun var sammen med Rasmus og fornuften får ikke rigtig plads til at få noget at sige. Hun formåede at irritere mig noget gevaldigt, idet hendes selvstændighed blev sat ud af spil - hvilket jeg syns er ret ærgerligt.

Sproget er der til gengæld ikke en finger at sætte på, og beskrivelserne står levende frem for sig - jeg kan bestemt se alle scener for mig. Der kom bestemt et par afsløringer på bordet, som var blevet hintet til undervejs. Endda nogle der overraskede på den gode måde, og som jeg ikke havde set komme. Specielt kommer der visse ting frem på bordet ift. Josefine og hendes fortid, som jeg bestemt ikke havde regnet med. Det var rart lidt at få et indblik i visse hemmeligheder som hun gemt på - noget som man undervejs var blevet hintet til, uden at man fik nogen hints til hvad det kunne være.

Ud over det elsker jeg at se Josefine gå juleamok i sin lejlighed og få pyntet op. Det gav mig et smil på læben.

Afslutningen var bestemt en cliffhangers, der gav mig kuldegysninger ned af ryggen. Vi fik også en god bid af hvad det er Josefine går og gemmer på og hvilke hemmeligheder der blev hentydet til undervejs. Så fedt, og specielt den måde det blev gjort på - lige så vel som Josefines reaktion. Det gjorde mig mere nysgerrig på hvad det er hendes fortid gemmer på. 

Alt i alt giver jeg 'Med dig' 3 ud af 5 stjerner.

'Utopia' af Louise Haiberg // Død Verden #2 // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger og holdninger er mine egne. 

Titel: Utopia 

Forfatter: Louise Haiberg 

Serie: Død verden #2

Forlag: Tellerup 

Udgivet: 2018

Antal sider: 256

Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minde og beskrivelser. Jeg skriver den til fremtidige generationer.

Nera og hendes gruppe når den sikre zone, en bid af den gamle verden: Utopia. Hun forsøger at passe ind i en verden hun ikke længere føler hun tilhører, men fortidens spøgelser plager hende, og Utopia har skyggesider. Nera har kun fred i sindet når hun er sammen med Bane. Er de virkelig i sikkerhed eller er den sikre zone blot en illusion? Og kan man elske en vampyrelver?

Louise Haiberg, du har gjort det igen. For filan, hvor jeg dog elsker dit sprog og din måde at beskrive de nye omgivelser på. Specielt gennem Nera, der ikke helt formår at falde 100 % for det nye sted, selvom det i bund og grund var alt det hun søgte efter - toiletpapir, rindende vand, elektricitet, trykke rammer. En form for normalitet der alligevel ikke helt fungerer for hende på den måde hun havde håbet. 

Alligevel er det fedt at følge Nera og hendes skeptiske tanker overfor alt omkring Vita (Utopia) og alt omkring den sikre zone. Alle smiler konstant, alt virker en smule for perfekt og ingen giver for alvor en døjt for ondskabens der lurer udenfor Vita. Det er fedt at Nera stiller spørgsmål til hele affæren omkring Vita og hvad den sikre zone står for, selvom ingen rigtig vil svare. 

En anden ting er også lejlighedskomplekset, som for mig er en god modsætning til resten af Vita. Jeg nød at følge med i hvor den del af befolkningen blev af, hvis de ikke helt kunne formå at passe ind hos resten af Vitas befolkning. 

Jeg elsker seriøst dagbog siderne, hvor vi i den grad får et indblik i Neras tanker - for slet ikke at nævne tegningerne? I love it! For mig giver de en ekstra touch til fortællingen. Specielt Neras observationer undervejs og hendes tanker omkring stedet, samt hendes rastløshed. 

For slet ikke at nævne de sider som Aiden får skrevet? Det gav mig et lille smil på læben, i og med at Nera ikke havde forventet at han ville gøre det. 

Manglede dog lidt at høre mere til Aiden og resten af gruppen, end det vi får undervejs. Vi hører mest til Nera og hendes kamp med at falde til, mens resten af gruppen er lidt spredt - uden man helt ser dem så meget efter at de er blevet fordelt.

En ting jeg dog lidt manglede ift. fortsættelsen fra første bog, er romancen mellem Nera og Bane. Ja, den er der og kører videre - men det er som om at den lidt kører for meget på at de blot hænger ud i kort tid (mest hjemme ved hende) og Nera finder den fornødne ro hun mangler når han ikke er der. Jeg mangler dog en smule mere dybde, ift. udviklingen af forholdet imellem dem. Jeg manglede lidt mere forholds relaterede scener, der kunne understøtte deres romance/forhold lidt mere. Det virker lidt på mig som om at Bane gerne vil hende, men lader hende mest i stikken efter de endelig nåede den sikre zone og Nera blot er til hans rådighed når han er der.

'Utopia' er bestemt en bog jeg nød at læse og nærmest fløj igennem fra ende til anden. Den kan varmt anbefales til jeres derude. Den er let at læse, sproget er ungdomligt og Louise Haiberg formår at indgyde hendes verden med skønne beskrivelser og tilføjelse af humor undervejs. Der var enkelte øjeblikke hvor jeg ikke kunne andet end smågrine over Nera og hendes tankegang.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

Tusind tak til Louise Haiberg og Tellerup for anmeldereksemplaret.

XOXO - Rina. 

'Rosens akkorder' af Marie Alexander White // Luscinias lyrik #1 // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Meningerne er mine egne.

Titel: Rosens akkorder 

Forfatter: Marie Alexander White 

Serie: Luscinias lyrik #1

Forlag: Forlaget Petunia

Udgivet: 2019

Antal sider: 278

Agathe får endelig samlet mod til at vise klassekammeraten Cecilie, hvad hun i virkeligheden føler. Cecilies reaktion sender Agathe ud af kurs. Den nye verden, der åbner sig for hende, er ikke ubehagelig, men der skal mod til for at gribe mulighederne. Rosens Akkorder er en young adult roman om at finde den rene tone i en verden, der kan spille falsk. Lusinias Lyrik er LesFic om mobning, kærlighed, familie, nye og gamle venskaber omsluttet af musikkens hypnotiske taktslag.

'Rosens akkorder' var for mig en skøn bog, med masser af følelser og en god del kampe for hovedpersonen Agathe. Jeg havde allerede inden jeg gik i gang med bogen, hørt en del gode bedømmelser af den - dog uden at spoile mig selv omkring bogen. Det blev heldigvis en god oplevelse, da jeg for alvor kommer i gang med bogen. Ikke desto mindre da vi møder Agathe, der kaster sig ud i at agere sårbar overfor en anden person, som så giver hende helvede til gengæld.

Dog virkede starten lidt forvirrende, i og med man lige skulle fornemme hvad der foregik, hvem var hvem og hvordan det forholdt sig med Agathe og co. - mens det på den anden side gav en god fornemmelse af Agathe og hendes omgivelser.

Jeg nød bestemt at følge Agathe, der på en god måde formår at finde en indre ro i sin egen seksualitet undervejs, i og med at den pige/pige romance der er føltes naturligt - og det at hun for alvor står op for sig selv, ift. at det er noget hun hverken kan eller vil lave om på - selvom hendes far ikke er helt med på den, og gerne så at hun var 'normal'. Selvom normalen er et vidt begreb, alt efter hvem man spørg.

Agathe udsættes undervejs for mobning, hvori man mærker hvordan det tærer på hende, mens det er fedt at følge hende finde en form for holdepunkt via musikken og en flok nye venner, der giver hende bedre plads til at være sig selv.

Dwt var også fedt at følge udviklingen af nye og gamle venskaber, som på en eller anden måde gav Agathe modet på at færdiggøre skolen og engagerer sig i musikken og personer, der vil hende det bedste. 

Sproget undervejs er let, lige til at gå til og forfatterens små udtryk undervejs fik mig til at smågrine - og visse udtryk fik mig til at stoppe op et øjeblik, da der var nogle jeg ikke havde hørt før. Men heldigvis på den gode måde. 

Karaktererne er velskrevede, alsidige og fulde af humor - de giver hver især hinanden en form for glæde, udfordringer og komplimenterer hinanden.

Forfatteren formår at sætte fokus på emner som mobning, seksualitet, venskaber og forelskelse på fineste vis.

Ikke mindst de dilemmaer som Agathe kommer ud for, og skal tage stilling til. Det var skønt at følge hendes udvikling, at se hun fandt hendes indre ro og indre kriger - selv overfor dem der gerne ville hjælpe/beskytte hende. At hun fandt sit eget fodfæste i en verden der ikke altid er til at finde hoved eller hale i - og for den sags skyld finde den rene tone, i en verden der kan spille falsk. 

Alt i alt får 'Rosens akkorder' 3,5 ud af 5 stjerner.

Tusind tak til Marie Alexander White for anmeldereksemplaret. 

XOXO - Rina.

'Over dig' af Kis Baadsgaard // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Meningerne er mine egne.

Titel: Over dig dig

Forfatter: Kis Baadsgaard

Serie: #2

Forlag: Baadsgaard Books

Udgivet: 2020

Antal sider: 80

Efter at have fået hjertet knust, prøver Josefine at finde sig selv. Hvor skal hun vende sig hen? Hvem kan hjælpe hende videre?

Svaret kommer fra en uventet side, men vil det hjælpe på den brudte tillid og det ødelagte hjerte?

'Over dig' starter lige så fint, der hvor 'Under dig' sluttede, hvilket jeg syns var rigtig dejligt. På den måde gav det en fornemmelsen af ikke helt at glemme forgængeren, men blot lade sig samle op hvor man slap. Josefine gør bestemt hvad hun kan for at samle sig selv op igen, uden at lade sin veninde Em vide hvad der foregår - men istedet gemmer sig bag studiet, arbejde og lektier. På den måde formår hun ikke at lade sig selv synke ned i et hul som hun plejede at gøre, men i stedet lader sig beskæftige for ikke at lade tankerne sluge hende. Hun er bestemt vokset som karakter, selvom hun træffer

Rasmus giver mig stadig myrekryb, såvel som en kløende følelse af at flå hovedet af ham. For syns virkelig han er noget af et røvhul, der på den ene side vil Josefine, såvel som giver hende en masse kvaler. Han er en svær type at aflæse, i og med alle andre ved en del om ham uden egentlig at ville fortælle det, mens han knap nok fortæller noget selv.

Men på en eller anden måde giver han et lille håb, i og med at han lader en del af hans facade sænke sig overfor Josefine - i og med at han endelig giver en del af sig selv, uden helt at udfritte alt hvad han gemmer på. Det irriterede mig dog lidt at han stadig virkede kryptisk, men mit lille romantiske hjerte håber på at han for alvor sænker paraden og giver sig selv og Josefine en ordentlig chance - uden at agere et komplet røvhul endnu en gang.

Kis Baadsgaard formår igen at give fortællingen levende beskrivelser, med et flow der giver historien en konstant fremgang - selvom det stadig går ret hurtigt indimellem, som en novelle nu skal være ift. dens længde. Der er ikke nogen tidspunkter der føles kedelige eller unødvendige - men giver et indblik i Josefines 'kamp' for ikke at overlade sig selv til sine sorger, såvel som hendes forbehold mod at give Rasmus endnu en chance. I hvert fald ikke overgiver sig hurtigere end hvad hendes fornuft lader hende. Det var skønt at se at hun agerede forsigtigt, ift. at Rasmus ønskede forholdet til hende. 

Samtidig var det rart at se at Rasmus accepterede hendes forbehold og lod det hele agere på hendes præmisser, uden at stille spørgsmål.

Den eneste lille ting jeg havde til forsvar, var Josefines agering/overgivelse til sine lyster overfor Rasmus i slutningen. Måske en tand for hurtigt?

Men det gav alligevel en lille form for spænding, i og med Josefine selv formår at stille spørgsmål ved sine egne handlinger og om hun nu gjorde det rigtige. Lige så vel som den slutning vi får her, er lige så meget med til endnu en gang at give mig en masse spørgsmål og det at den er ret så åben.

Ikke desto mindre leder de op til at der er mere, end hvad 'Over dig' formår at give her. Jeg er bestemt op til at læse videre herfra.

Alt i alt får 'Over dig' 4 ud af 5 stjerner.

Tusind tak til forfatteren Kis Baadsgaard for anmeldereksemplaret.

XOXO - Rina.

'Monstre' af Louise Haiberg // Død Verden #1 // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup.

Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Monstre

Forfatter: Louise Haiberg 

Serie: Død verden #1 

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2017

Antal sider: 255

Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden.Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister.Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem.Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser.Jeg skriver den til fremtidige generationer ...

Nera lever og overlever i en verden hvor døden venter om hvert hjørne. Zombier lagde den gamle verden i graven, og livet handler nu om ren overlevelse.Intet sted er trygt, og alt virker tabt da menneskehedens redning dukker op fra en uventet side.Men alt har en pris, og er det virkelig det værd?Hvor langt vil man gå for at holde sig i live?

Louise, Louise, Louise - du kan vitterligt noget med sproget og du har virkelig en sans for at fortælle en historie, som jeg på ingen måde kunne slippe.

Selvom jeg ikke er typen der normalt læser zombie-bøger, så måtte jeg give det en chance og jeg blev bestemt ikke skuffet af den første bog i 'Død verden'-serien. Har tidligere kun læst første bog af 'Dæmon dræberen' af Louise Haiberg, men elskede den bog og hendes portrættering af den hovedpersonen der. Det samme gælder her, da jeg elskede at lære Nera at kende, idet hun er en badass karakter - der både gør hvad hun kan for at holde sin gruppe i live og samtidig har sine sårbare sider.

Samtidig så nød jeg også samspillet mellem Nera og resten af karaktererne. Louise formår virkelig at give liv til alle karaktererne, så de hver især har deres egne stemmer og deres egne personligheder.

Jeg elskede bogens format ift. de dagbogs sider der er med i bogen. Man får et dybere indblik i Neras tanker, hendes følelser og alt hvad hun gennemgår, såvel som hendes fortid og de ønsker hun har for fremtiden - udover den basale overlevelse. Det at hun holder fast i sin sårbarhed er en ting jeg nød at følge med i, da det er en hård verden hun lever i. Ikke mindst det at hun nægter at glemme alle dem de har mistet undervejs. 

Det at Louise Haiberg formår at lege med formatet på sin egen måde med de håndskrevne dagbogs sider, er for mig kun et stort plus. Det giver bestemt bogen det ekstra touch, af at forfatteren formår at lege med det og ikke blot lader dagbogs siderne være en del af det andet, men at det står ud blandt resten af fortællingen - på sin egen måde. Både ift. de udstregninger Nera laver, kruseduller og alle de gange hun bliver afbrudt midt i det hele eller de er nødt til at bryde op og komme videre, for ikke at ende som zombie føde.

Hele bogen igennem er der både tempo, spænding og den verden, som Louise Haiberg har kreeret, står lyslevende for mig. Beskrivelserne undervejs gjorde at jeg bestemt kunne leve mig ind i det der foregik og det var let at mærke at hun havde gjort sit forarbejde ift. verdens opbygning, karakterer og fortællingen i sig selv. Det var fedt at følge med i den nye verden, hvor alt var en god blanding af kaos, venskaber og ukendt territorie, såvel som zombierne - selvom det kom til et punkt, hvor vi bliver introduceret til et helt nyt væsen, som jeg ikke mindes at have stødt på før. I hvert fald ikke i den her kombination, af to væsner i en.

Der var der lidt en blanding af fascination, overraskelser og ageren i hvem disse nye væsner var - og selve beskrivelserne af den tiltrækning de har på mennesker. Lige så meget som den måde 

Men jeg elskede bestemt at følge med i det eventyr som forfatteren formåede at tage mig med på. Historien er lige som den skulle være, karaktererne stod levende frem og afslutningen? Den gav mig bestemt mod på at læse videre i serien.

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Papirbryllup' af Laura Ringo // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Titel: Papirbryllup

Forfatter: Laura Ringo

Serie: -

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2019

Antal sider: 179

Mennesker har brug for mennesker, var der engang en skolelæge, der sagde i en ungdomsserie, som Pil og jeg så sammen. Jeg har ikke brug for mennesker, jeg har kun brug for Pil.

Pil og Mia er studerende og bor sammen i Pils lejlighed. De sover i samme seng uden at gå i seng med hinanden og har udviklet en kollektiv spiseforstyrrelse.

Da de har boet sammen i et år beslutter de sig for at holde fest og fejre papirbryllup. Men som aftenen skrider frem, viser det sig, at der måske alligevel ikke er så meget at fejre. En humoristisk og alvorlig bog om venskaber.

Da jeg startede på den her bog, vidste jeg ikke på forhånd hvad jeg gik ind til. Ikke andet end hvad jeg havde læst mig til på bagsiden.

Men da jeg får læst mig igennem bogen, bliver jeg mødt af et venskab der er præget af en spiseforstyrrelse ingen af dem vil rigtig vedkende sig. Såvel som et venskab på godt og ondt, minder om hvordan de mødtes blandes indimellem handlingens nutid der forløber sig over en enkelt aften/nat.

Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal tænke om det, for bogen byder virkelig på nogle vigtige emner - identitetskrise, uvirkelige krops idealer og spørgsmål om hvem man er som ung. Såvel som det at deres venskab virket ret atypisk og ret så destruktivt, idet de fastholder hinanden i et uhensigtsmæssigt mønster af vaner mht. mad og det at de underkender en underliggende spiseforstyrrelse. 

Jeg blev ret så irriteret på Mia undervejs, da hun for mig virkede en smule for omklamrende og kontrollerende, i og med at hun knap nok kunne se ud over venskabet med Pil - såvel som agerede manipulerende i visse situationer fra de minder vi som læser får indblik i undervejs. 

Pil derimod sevar bestemt en jeg holdt af og heppede på. Jeg ønskede bestemt mere for hende, end den måde Mia formåede at takle deres venskab. Selvom Pil i sig selv virker en smule naiv i sin ageren overfor Mia.

Det var for mig lidt en blandet fornøjelse at læse bogen, i og med at handlingen er en blanding af historiens nutid og minder, hvor man som som læser skal holde tungen lige i munden for at følge med.

Men ikke desto mindre sætter den fingeren på relevante emner for nutidens unge. 

Til trods for det, får bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

'Hvisken ved månelys' af C. C. Hunter // Shadow Falls #4 // Anmeldelse

Hey kære læsere

Titel: Hvisken ved månelys

Forfatter: C. C. Hunter

Serier: Shadow Falls #4

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2013

Antal sider: 428   

Der dukker stadig flere spørgsmål end svar op i Kylies liv.

Hun er nu sammen med Lucas, men noget truer med at skille dem ad - og Derek har stadig følelser for hende. Og ikke nok med det, men skoven begynder at kalde på hende. Men hvem kalder? Og da hun opsøges af genfærdet af en hun kender, bliver alting værre. Især da det går op for hende at vedkommende ikke er død.

Hvor skønt det endelig er for Kylie at finde ud af hvad hun er, var det mindst lige så forbandet forvirrende. For hvad betød det egentlig at være en Kamæleon i den overnaturlige verden? Og hvad ville det sige at være en kamæleon? Så mange spørgsmål, den del endte med at føre med sig. Men kunne ikke lade være med at følge med Kylie i jagten for at finde netop de svar. 

For slet ikke at snakke om det genfærd der dukker op, som formentlig ikke er død endnu - og som til forveksling ligner en hun kender? Jeg oplevede både at være skræmte over hvad det mon betød, såvel som spændt på hvor det førte os hen. For det holdt mig virkelig hen i spænding. Jeg elskede mystikken ved netop også at finde hoved og hale i den del. 

Jeg nød virkelig at læse den her bog, og være sammen med Kylie og co. Også selvom hun er sammen med Lucas nu. Åh, Lucas, dig ville jeg seriøst elske at få en lille snak med. Han drev mig en smule til vanvid med hans beskyttertrang overfor Kylie, hans jaloux attitude og hans små hemmeligheder? Han formåede at overraske mig - og gav mig lyst til at rive halsen over på ham.

Personligt foretrækker jeg Derek. Han virker mere empatisk, og er villig til at lytte til Kylie, selvom han dog overrasker hende med lidt af en bombe med at han elsker hende.

Jeg elsker seriøst Kylie venskab med Della og Miranda. Della er mindst ligeså stædig og nævenyttig som hun plejer, og lægger ikke fingrende imellem det hun tænker og mener. Miranda derimod er lidt ovre i den anden boldgade. Sød, sjov og en veninde lige efter min smag. Jeg nød bestemt at følge Kylies venskaber i denne bog, selvom Kylie i sig selv er ret så egenhændigt ift. at forsøge at finde hoved og hale i sine egne problemer, inden hun snakker med Holiday om det.

Holiday og Burnett derimod? De kan knap nok finde ud af at opføre sig som rigtige voksne, i og med de ikke rigtig kan være ærlige om hvad de føler for hinanden. Ærlig talt? Så find dog ud af det.

Kort fortalt, så nød jeg at læse bogen. Mysterierne, hemmelighederne, og overraskelserne undervejs. Det fungerer så dejligt i samspil med hverdags livet i Shadow Falls, hvor jeg ret nemt kunne følge med i de tanker og følelser som Kylie gik og tumlede med. For slet ikke at nævne den hårde, men velbegrundede beslutning, som Kylie ender med at måtte tage i slutningen af bogen. Der blev bygget op til den undervejs, men alligevel en smule hjerteskærende. 

Jeg glæder mig bestemt til at læse 5. og sidste bog i serien. 

Alt i alt så får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.