'Selfies' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #7 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Selfies

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #7

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 2016

Antal sider: 505

De er unge, de er smukke, de går i modetøj, de bruger dagligt timer på at sætte hår, lægge makeup og ordne negle, de drømme om at blive stjerner i store realityshows – og så er de på kontanthjælp.

Kvinderne tænker kun på sig selv og lever i sus og dus, men det er et dødsensfarligt liv, for langsomt men sikkert er de blevet en torn i øjet op en totalt uligevægtig person, der har sat sig for at gøre op med snylterne en efter en. Da missionen føres ud i livet, går det op for politiet, at noget er rivende galt. I første omgang er det ikke en sag, der får vicekriminalkommissær Carl Mørcks opmærksomhed. Han har opdaget at han ufrivillig er blevet en brik i ledelsens interne magtkampe, og han må handle hurtigt for at sikre Afdeling Q’s overlevelse. Da han samtidigt får et tip om, at en dugfrisk sag på mange måder minder om et uopklaret mord tolv år tidligere, får han mere end nogensinde brug for sin kollega Roses knivskarpe overblik. Men Rose er sygemeldt, fordi de forfærdelige oplevelser fra hendes fortid spøger, og hun kæmper for at slippe fri af det mørke, der truer med at lukke sig omkring hende, og den hemmelighed, hun bærer på. Carl, Assad og Gordon arbejder i døgndrift for at løse det vidt forgrenede mysterium om de to mord, men mest energi lægger de i at hjælpe Rose. Efterhånden som de graver sig længere ned i hendes historie, forstår de, at en forbrydelse har fundet sted, og pludselig forsvinder hun fra jordens overflade …

Hvis jeg troede jeg kunne blive mere fanget af denne serie og tiden sammen med Carl Mørck, Assad og Rose, så tog jeg fejl. Endnu en gang bliver jeg i godt selskab med den skønne trio, såvel som et helt nyt medlem, kastet ind i en sag der virkelig trak tænder ud. En sag der for alvor kaster en ind i noget af en rutchebanetur.

Denne gang får vi et indblik i en flok af kvinder der befinder sig på bunden af samfundet - såvel som et indblik i hvad jeg tænker forhåbentlig kun er en brøkdel af hvordan forfatterens syn på dem der er på kontanthjælp. For vil nødig tro alle der er i den situation ønsker at agere på samme måde som lige netop disse kvinder som vi følger.

Det en sag jeg let blev revet med af, da vi følger en flok piger der vitterligt ikke sigter særlig højt ift. deres liv og lader sig forblive på kontanthjælp, alt imens vi får en fornemmelse af hvorfor de lever som de gør. Alt imens vi på den anden side følger en sagsbehandler der virkelig har en tørn i siden på de piger, da hun ønsker at få ryddet ud i 'personer som dem'. Ikke at jeg misbilligere hendes måde at gøre det på, men det gjorde det interessant at følge Carl Mørck og co. i at få opklaret sagen.

Jeg nød at blive revet med af at vi får sagen fra begge sider, idet vi virkelig kommer i dybden med selve sagens kompleksitet. Det at vi har Afdeling Q der gør alt de kan for at opklare sagen, alt imens vi kommer tæt på de unge kvinder der står på den anden side og forsøger at undgå den sagsbehandler der er ude efter dem - en sagsbehandler vi også får en fornemmelse af hvorfor hun gør som hun gør. En kvinde der har en forkludret tankegang og lidt af en amoralsk tilgang til at 'rydde' ud i gruppen af 'nassere'.

Noget andet er at jeg nød at vi denne gang også formår at komme tættere på Rose og hendes historie.

Forfatteren har i de tidligere bøger hintet til nogle ting omkring Rose, hendes fortælling og hvad der ligger til grundlag for hvad hun har oplevet i sit liv, såvel som hendes lidt særprægede måde at agere på i nogle af de tidligere bøger. Denne gang får vi dog afdækket så meget mere af hvad hun har gemt på, i og med vi for alvor dykker ned i hendes historie. Hvilket ikke var så nemt at være vidne til, og gjorde jeg virkelig følte for hende.

'Selfies' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Den grænseløse' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #6 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: De grænseløse

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #6

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 2014

Antal sider: 546

Midt i sin sædvanlige hårdt tilkæmpede morgenlur med benene på skrivebordet i kælderen på Politigården, får Carl Mørck, leder af Afdeling Q, en opringning fra en bornholmsk kollega.

”Ja, undskyld, jeg forstyrrer dig, men måske har du lidt tid til at høre på mig.” Men Carl er afvisende, da han bliver klar over, at han er ved at blive prakket en ny sag på, og så bliver røret i den anden ende lige så stille lagt på. Kun få timer efter er konsekvenserne fuldstændig uforudsigelige og Carls egenrådige assistent Rose mere rasende end normalt. Hårdt presset fører han Afdeling Q ind i en sytten år gammel og ekstremt tragisk sag om en ung, livsglad kvinde, der forsvandt fra sin højskole og blev fundet hængende dræbt i et træ. Den særdeles jordbundne Carl står nu foran en besværlig og mystisk efterforskning, alt imens en dygtig manipulator med jernvilje beskytter sig selv og sine med alle tilgængelige midler og ikke lader nogen eller noget komme i vejen. Undervejs og i kompromisløse, alternative miljøer bliver Rose, Assad, Carl og den nytilkomne Gordon udfordret på alle tænkelige måder, og gamle sager og hemmeligheder truer med at vælte firkløveret omkuld.

Så er vi tilbage i godt selskab med Carl Mørck, Assad og Rose. En trio jeg efterhånden holder ret meget af, da de uden tvivl er en trio der står mit hjerte nært efterhånden. Selvom denne sag bestemt formår at frembringe nogle følelser/tanker der får konsekvenser for flere af dem. For slet ikke at nævne vi får os en helt ny team medlem i den nytilkomne Gordon.

Den her sag er ret interessant.

En sag der river en med ind i en ret gammel sag en kollega havde gjort sit bedste for at løse 17 år forinden - uden held. En sag der omhandler opklaringen af en kvinde der forsvandt, men som blev fundet hængt. En sag jeg blev revet med ind i ift. hvor grænserne for alvor er udhviskede, når det kommer til den gruppe af menneskers foretagende. For en ting er hvad det en hvis herre, der er centrum for hele affæren, mens andre omkring ham er opslugte af hans mission.

Blot det at få et indblik i selve gruppens eksistens - både fra Afdeling Q's side i deres opklaring af sagen, såvel som 'gerningsmandens' side. Det at vi i løbet af sagens opklaring får et indblik i hvad gruppen der er under efterforskning står for, idet vi følger deres side, gør at man får en fornemmelse af hvad der kunne ligge til grundlag for visse karakterers handlinger.

Det var ret interessant den måde forfatteren formåede at inkludere forskellige religioner i fortællingen, som grundlag for lige netop den her gruppe som Afdelign Q efterforsker ift. sagen de blev pålagt.

Jeg nød at blive revet med ind i sagen, der formår at få den lille gruppe ud på noget af en opgave for at få sagen løst. Det var bestemt ikke nogen let sag, da ikke alle var ret samarbejdsvillige i at hjælpe med at få sagen løst, såvel som at finde ud af hvad der ledte til at kvinden blev fundet hængt i et træ.

Om end de formår at løse sagen i sidste ende, får sagen også nogle personlige konsekvenser for den lille gruppe.

Det ikke fordi jeg altid forstår de sager vi bliver præsenteret for, men jeg elsker forfatterens måde at fremføre dem på så jeg bliver ret hooked på at læse videre. Især når vi får det fortalt fra både Afdeling Q's side i selve opklaringen af sagen og fra modpartens side. Jeg elsker den måde hvorpå vi så ikke kan andet end blive revet med i hvordan det hele mon ender...

'Den grænseløse' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Dragerepublikken' af R. F. Kuang // Poppy War #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Dragerepublikken

Forfatter: R. F. Kuang
Serie: Poppy War #2

Forlag: Falco

Udgivet: 2022

Antal sider: 696

Opiumskrigen endte med Rins udslettelse af landet Mugen, og hun er nu på flugt fra føniksguden, sin opiumafhængighed og de grusomme konsekvenser og etiske dilemmaer, der er fulgt i kølvandet på hendes afslutning af krigen. Det eneste, der holder Rin i live, er hendes ønske om at hævne sig på den forræderiske kejserinde, der solgte hendes land til fjenderne, og hun allierer sig med den magtfulde Dragekrigsherre. De starter en ny krig, men Rin må erkende, at kejserindens magt er altoverskyggende, samtidig med at hendes medsammensvorne viser nye koldsindige sider af sig selv.

Militærfantasy med guder og monstre, der tager afsæt i kinesisk mytologi og Kinas brutale krigshistorie.

Wow! Bare wow!
Denne fortsættelse er mere end en eminent en af slagsen. En fortsættelse der formåede at overgå sin forgænger, i og med vi blev kastet ud i et større eventyr end tidligere. Også selvom jeg var ret nervøs for hvordan Rins eventyr ville fortsætte efter hændelserne i den forgangne bog.

For én ting er Rin og co. overlevede krigens rædsler, men er krigen overhovedet slut? Næppe, og da slet ikke for Rin, der kæmper med følgerne af krigens gang. Hun kæmper mod alverdens følelser der raserer i hende og mod sin afhængighed af opium - blot for at holde en hvis gud på afstand, hvilket ikke er nogen nem sag. Dog gav det mening at se hændelserne fra den forgangne bog og Rins afhængighed har konsekvenser.

Der er godt gang i handlingen en hel del af vejen, mens der også er plads til at få en bredere fornemmelse af den verden vi befinder os i. Jeg nød at blive revet med undervejs og være i godt selskab med Rin og co. Om end der er en god ramme af alvor ift. hvad der sker, formåede jeg ikke at kunne slippe den.

Der var god plads til at Rin får en velfortjent udvikling i sin personlighed, såvel som følgerne af den afhængighed og hvad der skal til for at komme af med den, i takt med vi bevæger os videre ind i endnu en krig.

I den forbindelse formår vi at møde nye karakterer og nye udfordringer, som jeg fandt ret interessant. Mest på den måde at vi formår at se nye sider af velkendte karakterer som jeg ikke havde regnet med. Så der var nogle overraskelser undervejs, som på en måde gav mening, men på en måde så jeg ikke kunne andet end læse videre og se hvor historien førte mig hen.

Forfatteren har et sprog der på både er fængslende og beskrivende.

Man får en fornemmelse af selve krigen, dens udfordringer og det at handlingen skrider let fremad, uden man 100 % ved hvor historien fører en henad, i takt med man ser konsekvenserne af ens valg. Karaktererne står klart frem for en, så man får en fornemmelse af hvem de er og man ikke er i tvivl om hvem der er hvem - også selvom visse karakterer viser sig at overraske undervejs.

'Dragerepublikken' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Marco effekten' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Marco effekten

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #5

Forlag: Politikens forlag

Udgivet: 2012

Antal sider: 506

15-årige Marko har gennem hele sin opvækst været underlagt sin farbror Zolas uindskrænkede magt i den klan, hvor han tvinges til et slaveagtigt og kriminelt liv. Da han opdager, at Zola vil udsætte ham for bestialsk lemlæstelse for at øge hans indtjeningsmuligheder og for bedre at kunne styre ham, præsterer Marco det nærmest umulige: at flygte fra klanens jerngreb. En kort tid ser tilværelsen ud til at lysne for Marco, som klarer sig ved hjælp af sit kvikke hoved, sine særlige evner og en stærk overlevelsesvilje. Men da han tilfældigt falder over en uhyggelig hemmelighed, som Zola og klanen med alle midler vil forhindre kommer frem, tvinges Marco ind i en desperat kamp for sit liv.

Skal Marco bruge sin viden til at få gjort op med Zola og resten af klanen, der inkluderer hans far? Skal han involvere politiet? Kan han bevise noget? Hvad Marco ikke ved er, at det ikke kun er familien, der ønsker ham slået ihjel. Det bliver imidlertid tydeligt for Carl, Assad og Rose, der langsomt hvirvles ind i sagen, som trækker dødsensfarlige tråde til korruption i bankverdenen, svindel på ministerielt plan - og langt ud i Afrikas jungle. Carl kan ikke glemme Marcos brændende blik, og han rystes af de uanede kræfter, der er i spil omkring denne unge dreng. Er opgaven denne gang større, end Afdeling Q kan kapere?

Hvad end der er med den her serie, bliver den blot bedre og bedre. Om end I godt ved krimi ikke er min spids kompetence, så formår Jussi Adler-Olsen at fange mig, så jeg alligevel vender tilbage og må have mere. Denne gang er ikke anderledes, og jeg nød at vende tilbage i godt selskab med Carl Mørck, Assad og Rose.

Denne sag var ikke lige hvad jeg havde regnet med, hvilket Carl Mørck og co. nok heller ikke havde. For hvor skulle man begynde og hvor skulle man slutte? Det var lidt af et virvar at redde trådene ud ift. sagens kompleksitet. De kom som altid lidt rundt omkring og jeg nød at blive taget med på eventyret.

Det der rev mig med var hvordan Carl Mørck og co. formåede at løse sagen. Gjorde hvad end de kunne for at redde trådene ud og finde hoved LG hale i de forskellige tråde. Især ift. det faktum at de støder på den person der starter sagen  nemlig Marko. At Marko ikke ligefrem tør give sig for meget til kende ift. frygten for sin farbror, gjorde det ikke nemmere for Carl Mørck og co.

Dog nød jeg at blive taget med ind i den verden som Marko er en del af. Tvunget af sin farbror, som ikke ligefrem er nogen behagelig type - bestemt ikke en jeg ville komme på tværs af. Hvilket kun gjorde mig nysgerrig på hvordan Marko ville formå at komme ud af det. Ikke nogen nem sag, men idet jeg lærte Marko at kende, heppede jeg på ham og på at Carl Mørck, Assad og Rose formåede at hjælpe ham.

Jussi Adler-Olsen har en ret god og fængslende måde at skrive på, så jeg ikke kan andet end ville læse videre. Om end jeg indimellem studser over visse vendinger eller karakterernes tankegang/talemåder, føles både karaktererne og handlingen levende. Jeg blev helt klart revet med fra start til slut. 

'Marco effekten' får alt i alt 3.5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.