Dødskuren - Maze Runner #3 // Boganmeldelse

Hey kære læse <3

Titel: Dødskuren
Serie: Maze Runner
Forfatter: James Dashner
Forlag: Høst og Søn
Udgivelsesår: 2015
Sideantal: 328

Thomas og hans venner er endelig færdig med alle prøvelserne, men til hvad nytte? De er tilbageholdt af WICKED, som er parat til at give lysboerne minderne tilbage, i forbindelse med jagten på kuren mod udbruddet. Men Thomas ved allerede at WICKED er fulde af løgn. Sandheden kan dog på den anden side også være værre end man lige skulle tro.

James Dashner har endnu en gang formået at overraske mig med et spændings fyldt roman, med troværdige karakterer, venskab og ikke mindst kampen mellem de gode og de onde, køtere og frelste (immune). Wicked der udover alle grænser vil finde kuren mod udbruddet og for mig giver det kuldegysninger at vide at mennesker kan være så hensynsløse ift. at finde en kur mod en sygdom der fortærer hjernen.

Jeg elsker den måde at James Dahsner veksler mellem jævn fortælling og spændende actionfyldte scener, samt den måde han formår at inddrage læseren i karakterernes verden. Jeg endte virkelig med at holde af dem som personer, og kunne samtidig blive irriteret på dem. Specielt Minho undervejs, i hans små udbrud, hvor Thomas blev nødt til at være lederen, så Minho ikke ødelagde planerne, når de var på fremmed grund.

Teresa var dog den jeg var mest irriteret på. Grunden til at jeg var irriteret på hende, er fordi man ikke helt ved hvor man har hende henne. Det hører tilbage til hendes sætning "WICKED er gode" og man efterfølgende finder ud af at WICKED ikke har alt på det rene med hensyn til håndteringen af udbruddet og deres "testpersoner". Hele vejen igennem virker det mere eller mindre til at Teresa er på WICKED's side - men for lige at give jer en lille spoiler, så overrasker hun alligevel til sidst, selvom det ikke helt gør op for alle de gange hun modbeviser den del.

Samtidig elsker jeg det visuelle ved bogens forside, som på en eller anden måde har relation til en scene i bogen, og samtidig har så simpelt et cover, samt bogen er ret behagelig at se på.

Det var egentlig alt for denne gang, & så håber jeg vis ses næste gang.

XOXO - Rina <3

For evigt - De udødelige #6 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Sidste bog i serien "De udødelige". Som overskriften indikerer, så er det nemlig "For evigt". Inden jeg afslører min fornemmelse af bogen, så lad os få gang i anmeldelsen. Og hvis i endnu ikke har læst de andre bøger, så vil jeg råde dig til liiige at læse dem før, for der kan ske spoilers. Så for din egen skyld - gør det :)

Titel: For evigt
Serie: De udødelige
Forfatter: Alyson Noël
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2011
Antal sider: 357

Ever og Damen har endelig chancen for at finde sammen. Finde en løsning på deres stadig eksisterende problem, som Roman skabte. Damen ville gerne have chancen for at tage Ever med på ferie, men Ever derimod har en anden ide efter at have mødt endnu en udødelig i den knap så muntre del af Sommerland, hvor det hele er trist og hvor Havens sidste rejse endte. Det er på tide at Ever og Damen finder ud af at om de virkelig er soulmates, eller om det virkelig ikke er dem for evigt.

Ever får sig overtalt af den ældre kvinde fra den dystre ende af Sommerland, til at forfølge sin skæbne og finde frem til hvad det er der skal til for at hende og Damen kan være sammen. Ever ender ud i på en lang færd, selvom Damen i sidste ende nægter at tage med på den sidste del af rejsen. Alt Damen vil, er at finde ingredienserne og lave kuren. Ever ender med at tage ud på rejsen selv, finder det træ som egentlig blev kaldt en myte.

En masse hemmeligheder bliver afsløret, som hverken Ever, Damen eller Jude kendte til. Endnu et liv, hvor det hele startede og som ingen af dem havde regnet med var der. Der hvor Ever finder frem til et liv, Damen slet ikke havde vist hende. Jeg elsker den spænding.

Samtidig med at bogen er sidste bog i serien, skal der selvfølgelig rundes en del af, og det gælder naturligvis Ever og Damens forhold. Bliver de sammen eller ej? Eller er deres forhold noget helt andet end man lige skulle tro. Oveni det skal alt andet også afrundes, hvilket gælder de andre udødelige. En af de ting jeg elsker er at lige som man tror at Ever og Damen skal til at finde den sidste sløjfe omkring deres forhold, kommer der endnu en ting, der skal afsløres. Endnu en ting, som Ever skal finde ud af omkring hendes skæbne.

Jeg elsker den måde at Ever tager sine egne beslutninger, uden hele tiden at Damen skal være den der kommandere om hvad hun skal og ikke skal. Ja, de diskuterer og prøver at få den anden til at se det fra deres side, men det er sejt at Ever selv vælger at tage ud på den sidste og lange rejse. Selv uden Damen. Kæmper sine egne kampe, for at modbevise ham og for at se om det såkaldte myte er sand eller ej.

Det bedste af det hele er i virkeligheden at det hele heldigvis ender godt til sidst. Hvordan den helt præcist ender, er op til jer at finde ud af. Men glæd jer til at læse den. Den er helt klart det værd at vente på. Man kan virkelig ikke slippe den, når man først rigtig kommer igang og man virkelig bare venter på at se hvad der kommer til at ske. Ender den som man håber på eller ender den på en helt anden måde end man lige forventer.

Elsker den måde Alyson Noël formår at få mine tanker igang omkring reinkarnation, udødelighed og det om man har levet et eller flere tidligere liv. I det hele taget gennem hele serien. Det er for mig spændende at de karakterer/personer man møder igennem hele serien, egentlig har været en fast gruppe igennem alle de liv som Ever og Damen har gennemlevet. Endda helt fra begyndelsen, helt tilbage til det aller første liv, hvor Ever og Damens sjæle mødte hinanden første gang. Elsker at der er så meget dybde i hele serien, andet end kun en evig kærligheds historie mellem de to elskende.

At alle de andre også har levet flere liv. At de alle har mødt hinanden gennem adskillige liv. At jeg med glæde kunne genkende visse af karaktererne i andre skikkelser, uden at de havde deres nutidige navne, da de gennemlevede det aller første liv.

Da jeg læste det, endte jeg med at tænke: "Det skulle ikke undre mig at den person i virkeligheden er den person, og den anden person er den person..." og så videre, samtidig med at blive bekræftet i det. Det sker nogle gange for mig at når jeg enten ser eller læser noget omkring en historie, at jeg får det anker at "det skulle ikke undre mig, at..." og om det så enten sker eller ej, det er for mig sjovt at finde ud af. Enten at blive bekræftet i det man tænker eller blive overrasket. Det er noget af det jeg elsker ved bøger, som jeg ikke har set på enten film eller i TV serier på forhånd.

Jeg kunne blive ved med at snakke om det, men så ville indlægget blive alt for lang og i ville hoppe fra for længst. Men jeg håber da at du/i har valgt at læse med til enden og det siger jeg tak for, selvom indlægger er langt nok i forvejen. Men jeg havde så meget jeg gerne ville sige og havde på hjertet.

Vi ses i næste indlæg.
XOXO - Rina <3

"Sort ild" og "Natstjerne" - De udødelige #4+5 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Hvem er frisk på endnu et spændende indlæg, med 2 gode bøger i sigte. For det er jeg. Jeg håber i hvert fald i er friske :) Hvis du endnu ikke har læst de andre bøger, eller de forrige indlæg, vil dette indlæg eventuelt spoile lidt, da det er 2 bøger i en. Så er du advaret.

Først tager vi bog #4 <3

Titel: Sort ild
Serie: De udødelige
Forfatter: Alyson Noël
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2011
Antal sider: 352

Lige som man tror at de ikke er flere udødelige at tage sig af, så blev Ever nødt til at gøre hendes veninde Haven udødelig, for at redde hende i forrige bog. Ever ville gøre alt for at give hendes veninde en glidende overgang til det nye liv, men Haven er ikke helt så nem, som man skulle tro. Haven forbliver magtsyg, og elsker sin nye tilværelse. Ever frygter dog at det vil ende katastrofalt, og at Haven vil afsløre alt overfor alt og alle. Samtidig hænger Haven ud med Roman, Damens gamle kammerat, der har et horn siddende i siden på både Ever og Damen.

Samtidig kæmper Ever stadig med magien, som ikke kun er den lyse magi, men til gengæld den mørke magi. Kæmper for at finde kuren til Damen, kuren til at deres berøring ikke ender i en katastrofe. Evers tur ind i den mørke magi, drager hende dog umiddelbart mod Roman, hvor hun gang på gang (til både Damen og Havens irritation) ender i hans arme, ud fra den sorte magis påvirkning.

Jeg elskede at læse bogen. Spændingen var der hele vejen igennem og det at Ever gang på gang ender i armene på Roman, gjorde mig virkelig irriteret. Samtidig med at hun ikke helt selv kunne styre det, men alligevel ikke ville modtage hjælp fra nogen. Specielt når hun ryger i totterne på Roman.

Indimellem kunne jeg virkelig ikke lade vær med at tænke: "Ever for pokker, hvad er det lige du roder dig selv ud i?", samtidig med at jeg stadig ikke kunne lide Roman, for hans arrogance og det at han virkelig går i skindet på Ever, og at Haven kan rage ham en papand. Bruger Haven som en lille nikkedukke, som der forguder ham. Driller Ever, når han UDEMÆRKET godt ved at hun har brug for den kur, til at helbrede Damen.

Videre til bog #5 <3

Titel: Natstjerne
Serie: De udødelige
Forfatter: Alyson Noël
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2011

Haven vil have hævn. Noget så grusomt. Mest af alt over Ever, der er skyld i hendes ulykkelighed, men samtidig også over Damen og Jude. Haven leder efter det helt rigtige våben. I forsøget finder hun noget omkring Damens fortid - en hemmelighed, der kan flå Ever og Damen fra hinanden for altid.

Ever bliver virkelig nødt til at se sandheden om Damen i øjnene, samtidig med at hun bliver nødt til at tage opgøret med Haven, der virkelig ikke har noget godt tilbage overfor Ever og Damen. Kan Ever kaste Haven ned i Skyggelands glemsel eller bakker hun ud, når det virkelig gælder?

Jeg elsker den måde Ever er blevet mere moden og mere stærk i det. og samtidig skulle stå overfor en af sine bedste venner, der er hævngærrig som bare pokker, over det der skete med Roman. Elsker hvordan Ever virkelig prøver at takle Haven. Ever er blevet mere sikker på sig selv, hvilket virkelig er tiltrængt, eftersom hun virkelig har rodet sig ud i mange ting igennem serien.

Haven derimod, den hævngerrige veninde, der på alle måder hellere troede på Roman, end på de 2 personer, der for alt i verden prøver på at hjælpe hende. Haven vil på ingen måder modtage hjælp, da hun har mistet tilliden til hendes gamle venner. Venner der VIRKELIG prøver på at hjælpe. Det irriterer mig virkelig, at Haven ikke kan se det, men jeg føler alligevel med Ever, der virkelig gerne vil hendes veninde det bedste. Det gør bare hendes valg i sidste ende endnu mere svært. Man bliver helt klart ramt af en masse følelser undervejs.

XOXO - Rina <3

"Blå måne" og "skyggeland" - De udødelige #2+3 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

I dette indlæg får i hele 2 bøger i et indlæg. Nemlig nr. 2 og 3 i serien "De udødelige". Dog tager jeg en bog af gangen, med kort resume af handlingen og afslutter til sidst med indtrykket af bøgerne.

Titel: Blå måne
Serie: De udødelige
Forfatter: Alyson Noël
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2010
Antal sider: 352

Endnu en gang møder vi Ever, Damen og deres venner, Haven, Miles og high school dronningerne Stacy & Honor. Men lige som Ever og Damen tror at det hele er fryd og gammen, og at Ever nu skal til at vænne sig til sin nye tilværelse som udødelig sammen med Damen, kommer Roman - en af Damens gamle venner - og ødelægger det hele, samt udelukker Ever fra fællesskabet. Damen bliver frygtelig syg, hvorefter det er op til Ever at finde en løsning på hvordan hun får vendt situationen.

Undervejs i bogen opdager Ever nogle helt andre sider af Damen, mens hun befinder sig i Sommerland, som man i første omgang ikke lige skulle tro om ham. Tiden er dog alligevel knap, da Ever virkelig er tidspresset i forhold til at skulle redde Damen fra det Roman har udsat ham for.
Der er i den grad gang i den, og jeg sad virkelig og kunne ikke slippe bogen, da jeg mest af alt ville finde ud af hvad der skete hele vejen igennem. Hvem var Roman? Hvad ville Ever gøre? Fik hun reddet situationen?

Jeg elsker i den grad hvordan det hele ikke er så sukkersødt gennem hele bogen, men at der til gengæld kommer en helt ny personlighed. Ja, Roman er ikke ligefrem en svigermors drøm. Selvom han egentlig i sig selv virker dragende og charmerende. Det der ligesom for mig gør bogen her spændende, er at Roman formår at lave rav i den. I hvert fald formår at få vendt op og ned på alting. Specielt i forhold til Ever og Damen.

Endnu bedre er den måde Ever virkelig prøver at takle hele situationen, selvom hun i sig selv står mutters alene, mens alle er imod hende. Det jeg var mest spændt på, var hvordan det hele endte. Det må jeg sige overraskede mig. Mest af alt hvordan alle faresignalerne var der, mod at hun på ingen måde skulle tage imod hjælp fra Roman, og alligevel gør hun den ENE ting hun ikke skulle have gjort. Det gør mig lidt skør i hovedet, hvordan Ever får sig selv ud i disse situationer, fordi hun slet ikke tænker klart. Specielt ikke når det kommer til Damen. Som man siger, så gør kærlighed virkelig blind.

Her kører jeg så videre til "Skyggeland", som er tredje bog i serien "De udødelige".

Titel: Skyggeland
Serie: De udødelige
Forfatter: Alyson Noël
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2010
Antal sider: 384

Evers valg fra forrige bog får selvfølgelig konsekvenser. Det kan ses idet at der er faldet en forbandelse over Damen, der gør at de ikke fuldstændig kan være sammen. Roman hænger stadig omkring, griner af Ever og Damen. Ever har igennem alle liv troet at Damen og hende var de evige soulmates, men hun bliver i tvivl, da hun møde Jude. En person hun i dette liv aldrig har mødt, men alligevel virker han bekendt, som om de har mødt hinanden i et tidligere liv. Har de mon det?

Drama. Tvivl. Kærlighed, til 2 fyre. En arrogant fyr der på alle måder får lavet rav i det hele, på grund af noget helt andet. Damen der vælger at trække sig, for at lade Ever selv finde vejen tilbage til ham - mødet med magi, der på ALLE måder får Ever afsporet i den grad, at hun behøver hjælp. Det er ret morsomt, men alligevel tragisk at hun ikke selv kan se hvor hun bevæger sig hen. Ever har i den grad de bedste intentioner, hjertet på det rette sted, selvom hun bliver forvirret og ikke altid ved hvad hun har med at gøre. Specielt når det gælder magi, som på så mange måder skal håndteres rigtigt.

Jeg elsker sproget, karaktererne og den nye indblik i den paranormale verden, som Alyson Noël skriver i. Det at hun berører inkarnation, det at Ever og Damen finder hinanden igen og igen, og det at der samtidig kommer magi indover. Ever der lærer magien fra Jude, på det helt basale niveau fra starten, også selvom hun roder sig ud hvor hun ikke kan bunde.

Der er for mig godt gang i bøgerne, hvor forfatteren får hevet mig med på det at karaktererne ikke er ensformig, men derimod gennemgår nogle ting. Ting, der får mig til at undre mig og læse videre, for at finde ud af om Ever enten vælger den ene eller den anden. Eller om den nye, slemme fyr får ram på dem begge. Eller om Ever vælger en den nye, charmerende fyr, som hun ikke helt kender, men alligevel kan genkende, uden at vide hvorfor.

Ja, det blev vist et lidt længere indlæg, men jeg håber ikke at det gør noget. Næste gang kommer anmeldelsen af de næste 2 bøger: "Sort ild" og "Natstjerne".

XOXO - Rina <3

Evermore - De udødelige #1 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

De næste par indlæg, de næste par bog anmeldelser, kommer i takt med den lille youtube serie jeg har kørende på min kanal - en der startede idag, omkring serien "De udødelige". Den første bog har jeg lige anmeldt idag & i herinde fortjener også at få den her. Så hermed kommer anmeldelsen af den første bog i serien "De udødelige", nemlig "Evermore". Let's start the party!

Titel: Evermore
Serie: De udødelige
Forfatter: Alyson Noël
Forlag: Alvilda
Udgivelses år: 2010
Antal sider: 357

En ungdoms bog fyldt med spænding, drama og ikke mindst diverse teenager problemer, samt en alt overskyggende kærlighed, der kommer en til redning, når man har aller mest brug for det.. Vi møder Ever Bloom, som er skolens outsider, efter at have mistet sin familie i en bilulykke, hvor hun var den eneste overlevende. Ny skole, nye venner, nye omgivelser. Man skulle tro det ville være nemt at finde sig bare nogenlunde til rette et nyt sted, og forhåbentlig finde sig nogen at hænge ud med. Ever har heldigvis fået sig et par enkelte venner, men hun er nu ikke længere en helt almindelig teenager. Efter bil ulykken har Ever fået overnaturlige evner, der indbefatter at kunne se andres auraer, læse tanker og sidst, men ikke mindst, se andres livs historie ved blot en enkel berøring. Damen - ung, flot og yderst charmerende - men er han nu så ung, som man i første omgang skulle tro? Og er Ever hans eneste kærlighed?

Bogen er yderst spændende, og jeg nød at læse den, i det at jeg elsker ungdoms bøger. Elsker hvordan Alyson Noël formår at indføre filosofiske og spirituelle aspekter, såsom det at Ever kan se andres aura (et farverigt energi felt der omringer os, og fx fortæller om ens humør), og det at Damen viser sig at være udødelig. Det spirituelle i at Ever gennem hele bogen stadig får besøg af sin elskede lillesøster, Riley, som ikke er gået over broen til det hinsides, sammen med forældrene og deres hund. Samtidig med det at der bliver sat fokus på udødelighed, som med Damen og hans veninde/ex-kæreste Drina, der på alle måder virkelig får sat skovlen under alles følelse, bekymringer og sat splid imellem Ever og hendes venner.

Elsker sproget, der er let forståeligt og passer i den grad til unge, drenge som piger (mest piger), der er vilde med ungdoms bøger fyldt med drama, venskab og kærlighed, i genren af det paranormal romance og ikke mindst spænding. Hvis man er vild med den slags, så er den her bog noget for dig.

XOXO - Rina <3