fredag den 24. marts 2017

Marts udfordring: Dialog // Skrivning #2

Hey kære læsere <3

Det er et godt stykke tid siden jeg har lavet sådan et indlæg, så det er da vist på tide at jeg kommer tilbage i kampen og får skrevet noget til jer omkring mit skriveri.

I onsdags startede en skrive workshop a la Marts udfordring, som forfatteren Lene Dybdahl har arrangeret inde i Facebook gruppen ForfatterForum, hvor hun giver 5 trin fra ide til bog. Der kunne jeg selvfølgelig ikke dy mig for at deltage, da jeg som forfatterspire med glæde vil deltage for at blive en bedre skribent.

Den første udfordring fra den første video, hun sendte ud i onsdags, kom hun med den udfordring at vi skulle lave en dialog, hvor vi skulle vise en form for magtforhold. Til trods for at jeg ikke har fået feedback fra Lene Dybdahl om jeg har klaret opgave (endnu), kan jeg ikke lade være med at have lysten til at dele teksten med jer.

Baggrunden for denne dialog, er 2 veninder der hænger ud, men den ene veninde er ret distraheret af sin mobil til at registrere sin veninde, som prøver at fortælle hende noget meget vigtigt og ret så stort. Et emne der i dag er ret så svært at snakke om og et eller andet sted, lidt for tabu belagt. Specielt når der gælder psykiske ting, som for nogle personer er svære at åbne op om.

Så, uden tøven, og hvis i har lysten til at læse min tekst (og med glæde komme med feedback/synspunkter) kommer min dialog :) Jeg vil dog først lige sige, at dialog ikke ligefrem er min stærke side, selvom jeg giver mig i kast med det bedst muligt.
”Jeg har det af helvedes til.” røg det ud af Trina, der så over på sin bedste veninde, som ikke så meget som så op fra sin mobil.
”Aha.” svarede Lærke, uden helt at have ænset hvad der blev sagt. 
”Hørte du overhovedet hvad jeg sagde?” spurgte Trina, for at få hendes opmærksomhed. Uden held.
”Ja ja, jeg hørte dig godt. Du har det af helvedes til.” svarede hun, og grinte over noget fra hendes mobil.
”Jeg overvejer at hoppe ud fra en bro.” sagde Trina. De mørke tanker kørte rundt i hendes hoved. 
”Ja, okay. Hvis det er det du vil, så giv den gas. Men du tager vel stadig med til den fest på fredag, ikke? Jeg glæder mig for sygt.” svarede Lærke. Glæden i hendes ansigt var ikke til at overse.
”Ja ja, selvfølgelig tager jeg med.” sukkede Trina. Lærke havde stadig travlt med sin mobil, men hvem skrev hun dog med?
”Lyder godt. Jeg vidste jeg kunne regne med dig. Du er verdens bedste veninde.” sagde Lærke.
”Hvad ville du gøre, hvis jeg ikke var her mere?” spurgte Trina alvorligt, og prikkede til Lærke, der så underligt på hende.
”Ej, lad nu være med at være så tosset, Trina. Du vil altid være her” svarede Lærke, og havde igen travlt med sin mobil.
”Jeg mener det helt seriøst, og sjovt nok hører du mig ikke.” opgav Trina. Stilheden sænkede sig over dem, mens ingen af dem sagde noget i et stykke tid.
”Hvad mener du med at jeg ikke hører dig?” spurgte Lærke, og så op fra mobilen.
”Jeg mener at, jeg prøver at fortælle dig at jeg virkelig har det svært, og den eneste jeg gerne vil have lytter, ikke lytter efter.” svarede Trina, mens Lærke ikke helt forstod meningen.
”Selvfølgelig lytter jeg til dig, men hvor kom det fra? Ej, du skal lige se det her. Det er fra den sødeste fyr, som jeg lige har mødt.” svarede Lærke og viste Trina en række billeder. Trina rystede på hovedet af opgivelse.
”Du forstår det jo ikke, Lærke.” sukkede Trina opgivende, tog sine ting og smuttede hjem. Der var ikke mere hun kunne gøre, for at få hende til at forstå.
Fortæl mig gerne hvad i synes, så længe i holder en god ro og orden, samt en god tone.
Glem ikke at tjekke min Facebook side ud, samt min YouTube kanal. Det vil glæde mig meget.

XOXO - Rina <3

søndag den 19. marts 2017

Udbruddet - Maze Runner #4 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til endnu en boganmeldelse og denne gang er det fjerde bog i serien "Maze Runner", som denne gang er en forhistorie til den oprindelige triologi, så lad os da hellere komme igang og jeg håber i kan li' min anmeldelse. Jeg vil dog lige advare om at der er lidt spoiler involveret i dette indlæg - så er du advaret :)

Titel: Udbruddet
Serie: Maze Runner
Forfatter: James Dashner
Forlag: Høst og Søn
Udgivelsesår: 2016
Sideantal: 332

"Soludbruddet har ramt jorden. en ukendt sygdom hærger og truer med at tvinge hele menneskeheden i knæ. Mark og Trina er overbeviste om at det kan lade sig gøre at redde de endnu raske fra sindssygdom og død. hvis de da ellers selv kan holde sig i live så længe. for i denne nye, ødelagte verden har hvert et liv en pris. Og for nogle er du mere værd død end levende.."

I prologen møder vi kort Thomas og Teresa, lige før Thomas bliver sendt ind i Labyrinten. To velkendte karakterer fra de tre første bøger - et indblik fra Teresas tanker, inden hele dramaet går igang.

Herefter bliver vi kastet tilbage til et år efter at soludbrudene er sket, og møder Mark, der bor i en koloni sammen med en hel del andre - hvor vi bliver introduceret til hans venner: Trina, Alec, Lana og alle de andre. Det hele virker fredeligt, indtil en Bastion kommer og folkene, & skyder med pile. Sygdom og død kommer i kølvandet, hvilket indebærer en sindslidelse der udmunder i at folk i det første døgn dør på stribe, og flere de næste dage og længe efter.

Mark og Alec, samt resten af gruppen, tager afsted, for at finde ud af hvad der foregår og tager hen til, hvor Bastionen kommer fra. Undervejs bliver de dog skilt ad, hvorefter Mark og Alec gør alt i deres magt for at få deres venner tilbage. Men det går ikke så gnidningsfrit som man kunne have ønsket - og undervejs møder de diverse typer, der alle er ramt af virussen. Eller Udbruddet, som de kalder det.

Hver eneste gang man tror at nu falder det lidt til ro et stykke tid, kommer der et eller andet, som gør at spændingen holdes i gang og for mig er bogen ikke kedelig. Samtidig formår han endnu en gang at inddrage den videnskabelige del i Sci-Fi genren i denne bog, på en forståelig måde og som gør det interessant for læseren. Alt i alt ender man med at forvente det værste - eller rettere forventer at intet er som man håber på og man ved at man skal forvente at der sker noget.

Jeg elsker den måde forfatteren endnu en gang formår at inddrage min opmærksomhed i spændingen og giver mig en god portion information, uden at give for meget på en gang, hvilket gør at jeg får nysgerrighed på at finde ud af hvad det er for en sygdom der raser - hvilket gør at jeg får lysten til at læse videre. Spændingen i at gruppen samtidig kommer ud for at finde en anden koloni, der har været ude for nøjagtig det samme, bare et par måneder forinden.

Jeg elsker den måde karaktererne er beskrevet på, samt omgivelserne. Man bliver virkelig inddraget i hvordan Mark ser omgivelserne og den virkelighed der er, efter soludbrudene og det at sygdommen raserer hvert eneste sted. En af de ting jeg samtidig elsker, er de flashbacks man får del i, via Marks drømme, som tager en med tilbage til da soludbrudene skete, og det at Mark og Trina fandt sammen med Alec, Lana og resten af gruppen.

Selv min mistanke om at selve virussen - den der hærger ens hjerne og gør en sindssyg - er menneskeskabt, hvilket jeg fik mistanke om da bastionen kom og personerne skød pile efter dem og folk derefter dør på stribe. Virussen der går amok, fordi regeringen vil halvere befolkningen, med intentionen om at redde menneskeheden.

Forfatteren har virkelig beskrevet det hele så godt - i hvert fald i mine øjne - og det giver en god baggrund for hvordan hele den verden startede, før tingene sker i "Labyrinten" og fremad. Endnu bedre er at forfatteren både starter og slutter bogen af med en karakter vi kender - nemlig Thomas.

Det var egentlig alt for denne gang, og jeg håber i kunne li' mit indlæg. Indtil næste gang, må i have det godt og passe på her selv og hinanden.

XOXO - Rina <3

November Wrap Up // 2024 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere. Det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg har lavet en opsamling af hvad jeg har fået læst - foruden jeg har lavet ...