TBR mål 2017 // Hvad vil jeg mon læse?

Hey kære læsere <3

Det er i dag d. 31. december 2016. Imorgen er det en ny dag, men samtidig også et helt nyt år. Nemlig d. 1. januar 2017. Et nyt år, med nye muligheder. For læsehestene, bognørderne & bogelskerne, er det en mulighed for endnu et år med en masse nye læse oplevelser eller gensyn med de velkendte sider, man allerede har læst. For mit vedkommende gælder det bøger jeg endnu ikke har læst. Her kommer en lille liste over bøger, jeg med sikkerhed skal have kastet mig over i løbet af 2017.

Først & fremmeste skal jeg have læst "For evigt" færdig, i serien "De udødelige" & det er endda den sidste bog i den serie. Jeg havde ellers sat den på min liste af bøger, der skulle læses her i december, sammen med 2 andre, men realiteten er at jeg ikke når at blive færdig med den. Så den skal læses færdig, før jeg begyder på en ny en. Hvad jeg har læst indtil videre, kan på ingen måder afholde mig fra at få læst den færdig. Den er virkelig spændende & gådefuld.

Den anden bog, der står på listen er hermed "Maze Runner - Dødskuren", af forfattere James Dashner. Den tredje bog i Maze Runner serien. Efter at have læst de 2 foregående bøger, kan jeg ikke vente med at få læst 3 bog i serien, for at se hvad der sker med Thomas & hans venner. Finder de mon kuren, eller er de alle dødsdømte? Jeg glæder mig generelt til at læse den.

Det hjælper mig videre til bog nr. 3, som er "Maze Runner - Udbruddet", også af James Dashner, som er bog nr. 4 i serien, men det er til gengæld forhistorien til de første 3, hvilket er virkelig spændende. For hvad sker der mon inden Thomas bliver sendt ind i labyrinten, udover de små bidder af hukommelse, som Thomas ender med at få, efter at ladet en af monstrene stikke ham. De sidste to bøger her i Maze Runner serien, er endnu ikke filmatiseret, så det kan kun blive spændende at læse hvad der sker i bøgerne.

Bog nr. 4 på listen er "Paper Towns" skrevet af John Green (vlogbrothers), som også er blevet filmatiseret. Jeg har endnu ikke læst bogen eller set filmen, så jeg kender på INGEN måde handlingen, hvilket kun gør det endnu mere spændende at læse den. Godt nok kan jeg godt li' at se film baseret på bøger, men det er nu også rart ikke at vide handlingen på forhånd, så man kan blive overrasket over hvad der vil ske.

De næste 2 bøger er ovre i fantasy genren. Det er nærmere 5 bøger, sammenkoblet i 2 bøger. De bøger jeg taler om er "Dværgenes krønike" 1 & 2. Jeg har sådan set allerede læst 1. del af den første bog, tilbage i 7. klasse, men kan knap nok huske hvad der skete. Så det bliver lidt som at læse bogen på ny, samt at læse resten af bøgerne om dværgene. Det sjoveste er dog at forfatteren er lærer på den folkeskole jeg gik på, så har samtidig mødt forfatteren på forhånd. Endda før jeg vidste at han var forfatter, & kun vidste at han var lærer.

Det blev vist til hele 6 bøger i alt, som jeg inderligt håber på at få læst i løbet af 2017, hvis ikke flere. Men det skal i nok finde ud af, i løbet af året & at jeg får læst disse spændende bøger. Heldigt for mig, så er jeg jo allerede igang med en af bøgerne.

XOXO - Rina <3

Pint af mor - Virkelighedens verden // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Glædelig jul allesammen. Må i få en fantastisk juleaften, med dem i holder af.
Så blev det tid til endnu en boganmeldelse & denne gang blev det tid til en tur igennem en virkelig oplevelse fra Julie Gregory, der har valgt at fortælle sin historie. I den her virkelige historie, berører det et emne, som giver en pine som ingen har lyst til at opleve. En lidelse der berører mødre, der vil gøre hvad som helst mod deres børn, for at få opmærksomhed. Lidelsen hedder Münchhausen by proxy

Titel: Pint af mor
Serie: Virkelighedens verden
Forfatter: Julie Gregory
Forlag: Aschehoug
Udgivelsesår: 2006
Antal sider: 218

Handling
Dette er Julie Gregory's fortælling om hvordan hun gennem størstedelen af sin barndom oplever hvordan hendes mor år efter år kommer med det ene sygdoms tegn efter det andet, som hun i de første 12 år af sit liv er med på for at behage hende. De ender hos den ene læge efter den anden. Når den ene læge ikke kan finde noget unormalt ved Julie, hiver hendes mor hende direkte videre til den næste læge, i håbet om at den næste endelig kan se hvad moren kan se der er galt med Julie, selvom der i realiteten intet er galt med datteren. Julie får adskillige slags medicin, samt kommer ud for forskellige indgreb, i morens søgen efter den diagnose hun er overbevist om at datteren har. Det samme er ved at ske for Julies lillebror Danny, mens faren prøver at stoppe det da moren gør det ved Danny. Derudover er faren tjekket fuldstændig ud. Moren er på alle måder manipulerende, over for alt og alle. Julie slipper dog heldigvis væk med livet i behold, efter et par enkelte mislykkedes forsøg.

Min mening
Wow, siger jeg bare. Dette er anden gang jeg har læst den her bog om Julie og det slår hårdt hver gang, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre. At en mor på den måde kan pine sit barn/børn. Specielt når et barn burde være i sikkerhed hjemme hos sine forældre, som er dem der skal beskytte børnene mod alt ondt og følge dem på rette vej. Ikke omvendt, at gøre skade på dem og forvolde dem alverdens pinsler, i det håb at forældrene vil få den opmærksomhed de søger fra omverdenen. En anerkendelse af at der er noget galt med barnet.

Hvordan dælen blev det ikke opfanget af myndighederne? Lægerne? Skolen? Eller i det helt taget af dem der dagligt havde med disse børn at gøre og så hvordan specielt Julie kom klædt på i skole? Hvordan er det muligt for forældre at nå så forbandet langt med deres higen efter opmærksomhed, der i sidste ende kan gå grueligt galt, før myndighederne slår alarm? Hvordan kan de ikke se det før det er for sent, og gribe ind, inden barnet lider mere skade end hvad godt er? Det er virkelig sindsygt at tænke på, hvordan det kan lade sig gøre. Heldigvis for Julie, nåede hun selv at få hevet sig ud af det, inden hun led mere skade eller døde af det.

Ja, jeg har nu læst den 2 gange, men det gør den ikke mindre spændende at læse. Så den skal helt klar have sneget sig ind på et par hylder derude, hvis man er til de virkelighedstro bøger, der på alle måder giver indblik i en anden verden end ens egen.

Det var alt for denne gang. Håber ikke det gør noget med et lidt langt indlæg. Skal se om jeg kan øve mig i at gøre det lidt kortere, når det kommer til boganmeldelser.

XOXO - Rina <3

Det' sørme, det' sandt, december

Hey kære læsere <3

"Det' sørme, det' sandt, december" - titlen på en julesang fra julekalenderen "Jul på slottet" & en del af titlen fra min seneste YouTube video fra i onsdags. I dagens indlæg vil jeg dog lige komme med en lille liste over julekalendere, som jeg anser for at være mine yndlings. I hvert fald ud fra dem jeg har set i mine 25 år.

Lad mig starte ud med at nævne Pyrus serien

• Alletiders jul (1994)
• Alletiders nisse (1995)
• Alletiders julemand (1997)
• Alletiders eventyr (2000)

Ja, jeg har set alle 4 + filmen "Pyrus på pletten". Elsker dem alle & forbinder dem alle med jul. I hvert fald dansk jul. Elsker nisserne, Pyrus som den flabede nisse, der altid formår at få lavet rav i den & hans venner, Gyldengrød, Freja og Kandis, samt Bertram & Josefine, der hjælper Pyrus med at få det hele på plads igen inden d. 24. december. 

Den næste julekalender er hermed "Krummernes jul" fra 2001. OMG, jeg tager dem vist i rækkefølge, hvilket nu er meget dejligt. Eller? Men for at komme til sagen, så elsker jeg også den julekalender, fordi den endnu en gang indeholder nisser. Man følger Krumme & hans familie, samt Fru Olsen, der holder jul. Lille Grunk sender breve til Julemanden, som modtager alle børns breve. Dog er der ikke så mange breve som tidligere, men alligevel følger man Julemanden & hans familie. Elsker Stella & Nova, der er Julemandens piger, der fjanter lidt rundt. Ingen af nisserne må blande sig med menneskene, hvilket Stella gør alligevel & ender hos "monsteret" for en stund.

Den næste julekalender er "Jesus og Josefine" fra 2003. Denne her julekalender går tilbage til roden, til hvorfor vi egentlig holder jul. Nemlig Jesus. Josefine & Jesus har begge fødselsdag d. 24. december, hvilket Josefine er rigtig træt af & hun hader julen. I hvert fald lige indtil hun finder en tidsmaskine i Thorsens butik, der fører hende ned til Jesus, hvor han er på samme alder som hende selv. I løbet af kort tid får hun lavet rav i den (lidt ligesom hos Pyrus), hvorefter hun, med hjælp fra Oskar, må få rådet bod på det igen. Det lykkedes heldigvis i de sidste dage før juleaften & de får nedkæmpet Thorsen, der viser sig at være ond.

Jeg elsker den her julekalender, fordi der er så meget julehygge over den, god stemning & elsker kampen mellem det gode & det onde & det at fornuften sejrer hos Josefine til sidst, samt venskabet mellem Jesus & Josefine, samt kærligheden mellem Oskar & Josefine. Selv lillebror Lukas er elskværdig.

Den næst sidste er "Jul i Valhal" fra 2005, som omhandler de nordiske guder, hvor Sofie & hendes mor Tove holder jul i hele december ude hos Sofies bedstemor Ragnhild. Samtidig er der 3 nye beboere - nemlig Asbjørn, samt hans børn Emma & Jonas. Jonas & Sofie møder guden Loke, sætter ham fri & derfra går nedtællingen igang mod Ragnarok. De 2 unge går derfra igang med at undgå Ragnarok, med hjælp fra de resterende nordiske guder, hvilket de heldigvis når i sidste øjeblik.

Det er rart med en julekalender, der sætter fokus på de gamle Nordiske Guder, som vi i norden troede på, inden at kristendommen & Jesus trådte ind & overtog posten, for så mange år siden. Elsker at julekalenderen er gennemført, lavet om til et eventyr & at de nordiske guder trods alt ikke er glemt.

Den sidste julekalender jeg sætter fokus på, som en af mine yndlings, er hermed "Absalons hemmelighed". Der er hverken nisser, guder eller gammel tro involveret. Men der er dog en del af den danske historie, som Cecilie & hendes nye (& eneste ven) Hubert går på opdagelse i under Stormagasinet, hvor Cecilie & hendes familie bor ovenpå. Der finder de små skatte, samt nye & gamle fund, der sender dem videre på opdagelsen i hvem (eller hvad) Hubert i virkeligheden er.

Et smukt venskab formerer sig, samt det at Cecilies lillesøster til sidst, endelig, bliver rask fra den uhelbredelig sygdom, der gjorde at hun nærmest ikke kunne have et normalt liv. Julekalenderen giver en livsglæde, et håb & et smil på læben, samt indblik i en del af Danmarkshistorien på en helt ny måde.

Det var egentlig alt for den her gang.

XOXO - Rina <3

Karakterer // Skrivning #1

Hey kære læsere <3

Som jeg nok allerede har nævnt - både via bloggen her og via NaNoWriMo og som min facebook side indikerer - så kan jeg godt li' at skrive. Så det burde ikke komme som en overraskelse at jeg godt kunne finde på at lave sådan nogle indlæg her. Den først kommer ind på karakterer, som jeg nu vælger at have med i mine historier.

De historier jeg har skrevet indtil videre, som man kan finde inde på Movellas, har karakterer, som jeg har fået fornemmelsen af undervejs, mens jeg har skrevet. Lidt a la hvem er personen, hvad hedder han/hun og udseende - mest af alt de klassiske træk, som læseren får et indtryk af, når de finder ud af hvem personerne er i historien og hvem man følger.

Karaktererne har for mig stor betydning for den historie jeg vælger at skrive. Lade historien udfolkde sig igennem dem. Igennem deres øjne og deres oplevelser. Følelserne de oplever, som de gennemgår forandringen, fra starten af historien, og videre hen mod slutningen.

Jeg stiller nogle enkelte spørgsmål til mig selv, før jeg går igang med at skrive:

• Hvilken genre vil jeg skrive?
• Hvad skal historien handle om?
• Hvor mange hovedpersoner vil jeg have?
• Skal det være jeg-person eller 3. person? Dreng eller pige?
• Hvad skal hovedperson igennem i historien?

Ang. hovedpersoner, vælger jeg for det meste kun én hovedperson og et par enkelte bi-personer til at understøtte hovedpersonen. Om det så er på godt eller ondt. I starten lader jeg historien komme igang, og får introduceret personen, inden der sker alt for meget. Så læseren kan lærer hovedpersonen at kende, se hvem han/hun er, inden der sker alt for meget.

Det er ikke altid jeg selv helt ved hvem persoen er, inden jeg går igang, men jeg finder altid ud af det. Men jeg er dog begyndt at lave små person karakteristikker af personerne undervejs, for at sikre mig at karaktererne ikke ændre udseende eller for meget personlighed undervejs. I hvert fald ikke på en måde, hvor læseren ikke ved hvad dælen det er der sker. Eller bliver i tvivl om personen i den første halvdel af historien er den samme som i den sidste halvdel af historien. Eller forandrer sig så meget at det på ingen måder hænger sammen.

En karakter/person forandrer sig altid over et hvis rum tid, men ligesom i virkeligheden skal det ske på en naturlig måde, igennem det som personen/karakteren gennemlever.

XOXO - Rina <3

En ganske særlig jul // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Hvis i ikke har set min seneste video, fra i onsdags på min youtube kanal, så lavede jeg en TBR video (To Be Read) og nævnte hele 3 bøger jeg ville læse her i december måned. Den ene af dem, er jeg så sandelig blevet færdig med og hvis overskriften ikke har afsløret det, så hedder bogen "En ganske særlig jul". En bog i serien "Heartland - paradis for heste". Ja, en heste bog.

Men Rina - er du en heste glad type? Ej, det kan man ikke kalde mig, men jeg gik til ridning da jeg var omkring 8-9 år og var vild med de der heste blade "Wendy". Så, engang var jeg, selvom jeg stadig ser heste som nogle flotte dyr. Men det er kun lidt af det dette indlæg skal handle om. Lad os hellere se at komme til sagen.

Titel: En ganske særlig jul
Serie: Heartland - paradis for heste
Forfatter: Lauren Brooke
Forlag: Borgen
Udgivelsesår: 2004
Side antal: 207

Kort resumé
Det er jul på heste farmen Heartland, hvor søstrene Lou og Amy holder jul sammen. Da Lou finder juletræspynten frem, bringer det en masser minder tilbage. De tænker tilbage til den sidste jul de havde sammen med deres mor Marion, hvor de mindes alle de ting de oplevede den jul, inden deres mor døde. Lou levede dengang på Manhatten i New York og var kun sjældent på besøg, mens Amy derimod hjalp til på gården, hjalp med hestene, samtidig med at hun gerne ville have tid til at være sammen med vennerne og tage til fester. Det var mest af alt Marion og hendes far, Jack, der tog det store læs på gården. Den sidste jul med deres mor, skulle være noget ganske særlig, mens der alligevel sker ændringer og de får i sidste ende alvorlige problemer at se til, som overskygger glæden.

Min mening
Siden det var den eneste julebog jeg har, var det helt klart et sikkert valg at starte julemåneden ud på. Men for at komme til sagen, så er det den eneste bog i serien om Heartland jeg har læst, så skal ikke kunne sige hvordan de andre bøger er. Men den her er helt klart et sikkert valg for unge piger, som er vilde med heste og en kop fuld af teenager tanker. Den er for mig velskrevet direkte til unge piger på 10-12 år, dejlig letlæselig og lige til at gå til, uden nødvendigvis at have læst de andre bøger.

Karaktererne er velskrevet, og modsætninger mødes i søstrene Amy og Lou, hvor Lou er storby pigen og Amy er den landlige typer, der elsker hestene. Marion derimod går nærmest ud af sit gode skind, for at sikre sig at Lou får en god jul mens hun er hjemme, selvom Lou dog ikke helt forstår sig på rutinerne på gården. Amy har på den anden side blandede følelser med at Lou er der, selvom hun prøver på at få det ebdste ud af situationen og prøver at inddrage Lou i hvad der sker.

På en af de forreste sider i bogen kan man se rækkefølgen i serien Heartland, hvor bogen "En ganske særlig jul" står til at være udenfor serie rækkefølgen, da 90 % af handligen foregår før selve serien begynder, mens 10 % foregår efter, da de 90 % er et minde om deres sidste jul med deres mor.

Jeg har dog kun læst den en enkel gang før, for et par år siden. Kan dog ikke huske hvor længe siden, men den er stadig god, og jeg kan varmt anbefale den som en god afslapnings bog til jer der er i 10-12 års alderen eller kender nogen som kunne være glad for en heste bog.

Det var vist egentlig det jeg havde for i dag, så i må have det godt indtil næste gang. Gad vide om heste bladet Wendy stadig eksisterer?

XOXO - Rina <3

Film: Fantastic Beast and Where To Find Them

Hey kære læsere <3

Så har jeg været inde & se "Fantastic Beast and Where To Find Them". Den helt nye Harry Potter film. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke kan være andet end imponeret.

I bund og grund handler filmen om Newt Scamander, som er forfatteren til tekstbogen "Fantastic Beast and where to find them". I filmen ankommer han til New York med sin kuffert fuld af magiske skabninger, hvor nogle af dem ved et uheld slipper løs fra kufferten. Der opstår kaos omkring det, samtidig med at der i forvejen hersker en hel del frygt omkring den magiske verden, grundet en bestemt person. Frygten har sat sin rod i mugglernes verden, hvor mugglerne i den grad frygte den magiske verden. I USA bliver ikke-magikere kaldt No Maj'ere.

Som sagt, så er jeg virkelig imponeret over filmen. Skuespillerne gør det virkelig godt. Alle special effekterne er virkelig godt lavet. Handlingen er virkelig godt skruet sammen. Alt det samlet set, giver virkelig et indtryk af den magiske verden i den almindelige verden, samt man får fornemmelsen af selve den tid det hele foregår. Man bliver endnu en gang suget ind i verden med diverse magiske væsner, man ikke har set i de tidligere "Harry Potter" film.

Jeg er virkelig imponeret over hvor godt de har lavet det. Jeg elsker handlingen, karaktererne og alle de fantastiske skabninger, som de i den grad har formået at lave i en overbevisende grad. Selv efter kun at have set den en enkel gang, er jeg helt vild med 2 af skabningerne. Nemlig Newt Scamander's Niffler og den lille Buetrulle (den lille grønne ting, der ligner en stilk). De er efter min mening vildt søde og rigtig godt lavet.

Samlet indtryk af hele filmen, er at den helt klart fortjener 6 stjerner fra min side af. Jeg var spændt på at se den og den indfirede mine forventinger, i og med at der både var magiske skabninger, en spændende handling og gode skuespillere, der i mine øjne kunne formå at bære de roller de havde.

XOXO - Rina <3

50.000 ord? Er det allerede slut?

Hey kære læsere <3

SÅ kom NaNoWriMo for mig til vejs ende. Torsdag d. 24. november overvandt jeg de sidste 1.000 og endte oppe på de famøse 50.000 ord. Godt nok er der nogen der når SÅ meget længere i løbet af de 30 dage, men jeg er vildt stolt over at jeg er nået op på de 50.000 ord. Specielt når jeg inden start 'bare' tænkte at jeg skulle se hvor langt jeg kom.

Til gengæld overraskede jeg mig selv med at nå hele vejen til vejs ende og lod mig selv gå amok. Nogle dage mere end andre. Nogle dage skrev jeg kun 1.000 ord, nogle dage 2.000 ord og så var der de dage hvor jeg kom op på hele 3.000 og 4.000 ord. Vildt fedt at man nogle dage virkelig kan gå amok med at få skrevet så meget som man nu kunne, uden egentlig at regne med at man havde det i sig. SÅ FEDT!

Derudover skal jeg d. 1. december have besøg af en fra boligforeningen, omkring genhusningsnak, da de i januar skal igang med renovering i det boligområde, som jeg bog i. Det jeg ved er at min lejlighed skal sammenlægges med min nabos lejlighed, og derfor håber jeg på at der snart kommer en form for tilbud på en anden lejlighed, som jeg kan bo i. Det er trods alt boligforeningen, i samarbejde med en anden instans, der har besluttet at nedlægge hele 21 1-værelses lejligheder. Derfor skal de have fundet en løsning sammen med dem der bor i de pågældende lejligheder.

Ang. YouTube, så kommer der en video søndag d. 27. november, som jeg tænker bliver en "Lær mig at kende TAG #2", da jeg allerede har lavet en for noget tid siden. Her vil jeg dog svare på nogle andre spørgsmål, end dem jeg allerede har svaret på.

XOXO - Rina <3

36.000 ord allerede? - Jeg er overrasket

Hey kære læsere <3

Hol moly. Så er vi da kommer mere end halvvejs gennem november & mere end halvvejs igennem NaNoWriMo! Jeg er på skrivende stund oppe på hele 36.000 ord og mangler derfor kun 14.000 ord. Jeg har efter idag heldigvis 11 dage tilbage at skrive i, hvilket er super dejligt. Jeg skal ikke kunne sige om jeg når hele vejen op på de 50.000 ord, men jeg er da godt på vej.

Historien "Evighed" som jeg startede ud med at skrive på da NaNoWriMo startede, er nu overordnet færdigskrevet. Der er dog stadig en del ting som jeg selv tænker skal rettes igennem & jeg vil såmænd også gerne have en til at læse den igennem & give noget konstruktivt feedback. Mit mål er egentlig at sende den ind til et forlag & se om den muligvis har potentiale til at blive udgivet. Eller om JEG har potentiale til at blive udgivet med et eller andet jeg har skrevet. Da den blev færdig, har jeg heldigvis en eller flere historier, som jeg kan arbejde videre på & stadig formå at skrive til NaNoWriMo.

En ting er at få skrevet en masse. Noget andet er om man nu er "god nok" til at blive udgivet via et forlag, som kan se potentiale i en. Det er virkelig noget jeg mangler og jeg har da mine tvivl om jeg nu er så god som jeg håber at jeg er. Jeg elsker jo at skrive og det er trods alt derfor at jeg bliver ved med at skrive og endda udgiver noget på Movellas. Der er heldigvis nogen der har lyst til at læse det man skriver. Ikke for at prale, men jeg er efterhånden kommet op på hele 91 følgere, så det er da egentlig meget godt. Bare for et års tid siden, havde jeg kun 12 følgere, så det er da steget en del.

Hvad end der sker de næste 11 dage, er op til hvor travlt jeg får det & om jeg får skrevet eller ej. Men jeg har da de sidste 19 dage fået skrevet så meget, så jeg helt har overrasket mig selv. Mere end hvad jeg havde troet muligt. Da jeg startede, var mit eneste mål bare at se hvor langt jeg kunne komme & se om jeg nu kunne holde til at få skrevet noget hver dag i november. Det må man så sige at det skete. Mere end hvad jeg først havde antaget.

Jeg havde nok mest af alt håbet på bare halvdelen, men se nu bare. 36.000 ord allerede? Det er jo helt vildt. Jeg har alt muligt ret til at være stolt af mig selv & forfatterdrømmen lever heldigvis i bedste velgående, til trods for den manglende tro på om det nu også er godt nok. Jeg har i hvert fald lagt både hjerte & sjæl i det jeg har skrevet & lagt en del timer i det + research i dele af historien. Så fedt at kunne mærke en glæde ved noget, som man arbejder for & som man gerne vil blive bedre til.

XOXO - Rina <3

NaNoWriMo - 25.000 ord allerede?

Hey kære læsere <3

NaNoWriMo er stadig godt igang, og det samme er jeg. Skrivningen er på ingen måder gået i stå, selvom jeg nogle dage føler mig en smule magtesløs. Jeg har dog fået skrevet en del alligevel. Er på stående fod oppe på hele 25.000 ord, siden 1. november. Det er jo - like - halvdelen af de 50.000 ord. Jeg er virkelig stolt af mig selv, over at være kommet så langt.

Aldrig i mit liv har jeg skrevet så meget som jeg har. Min historie "Evighed" er kommet op på hele 53.000 ord, så den har allerede en størrelse de ville kalde for en roman. Det har været en kraftpræstation at nå så langt, men det har været pisse fedt. Bare det at jeg, lille mig, har kunnet formå at skrive en historie der er nået så langt. Der har endda været tidspunkter, siden jeg startede på historien, hvor jeg på ingen måder troede at den ville komme op på bare de 50.000 ord og kunne kvalificere sig som en roman.

Men jeg har aldrig givet op. NaNoWriMo har i den grad givet mig en chance for at se hvor langt jeg kan når, hvis jeg bare sætter mig for det & beviser for mig selv at jeg kan mere end jeg tror. Skrive mere end jeg tror. Historien er dog endnu ikke færdig, men det skal den nok blive. Det er det de professionelle kalder et første udkast. Håber virkelig at den er god nok, så jeg kan få den sendt ind til et forlag & forhåbentlig få den udgivet. En stor drøm, men ikke mindst et forsøg værd.

Jeg har i denne uge lavet en video, hvor jeg deler 7 råd, som jeg har brugt siden NaNoWriMo startede i år, og som jeg tænker at andre også kunne få glæde af. Hvis man ikke når de 50.000 ord, er der på ingen måder noget galt i det. Det at man får skrevet i løbet af de 30 dage, er en kæmpe sejr i sig selv.

XOXO - Rina <3

NaNoWriMo - er det så slemt?

Hey kære læsere <3

Så blev det den 5. november og 5. dagen i NaNoWriMo. i mandags havde jeg 28.000 ord til at starte, da jeg sluttede af. Tirsdag startede virkelig godt ud med at jeg fik skrevet 2200 ord. Jeg var virkelig motiveret til at skrive og endda få skrevet 2 dele sammen. Den første del af historien havde jeg godt gang i, samtidig med at der også var andre dele af historien jeg har skrevet, som foregår senere end den første halvdel. Så de her første 5 dage har jeg fokuseret på at få de to dele skrevet sammen,

Ikke for at prale, men til trods for at det er den første gang jeg deltager i NaNoWriMo, så har jeg da alligevel skrevet mere hver dag, end hvad det antal ord der er gennemsnittet man skal skrive for at nå målet. Gennemsnits ordtal pr. dag er 1.667, for at nå målet på 50.000 ord. Alligevel har jeg de sidste par dage nået op på at få skrevet 13.000 ord siden tirsdag og jeg har aldrig skrevet så mange ord på så kort tid. Ikke flere dage i træk.

Men på den anden side, har jeg aldrig været mere motiveret for at få skrevet end hvad jeg er nu. Jeg kan virkelig se fremskridt i og med at delene i mit hoved kommer til at passe sammen, hvor der nu kommer mere kød på. I hvert fald den første del kommer til at passe sammen med den nederste del. Godt nok er der dele, hvor jeg tænker at det nok skal laves lidt om eller om det skal gøres om. Men det kan jeg altid tage senere.

En ting der også har hjulpet de sidste par dage, er at jeg har siddet og snakket med andre movellister over Skype, som også deltager i NaNoWriMo eller i det mindste også har et eller andet at skrive på. På den måde kunne man også hygge snakke om lidt af hvert, udover det man skriver på.

Men det var så alt hvad jeg havde for i dag. Jeg håber i læser med fremover og kan lide det jeg fortælle. I må have det godt indtil næste gang.

XOXO - Rina <3

NaNoWriMo - November måneds udfordring

Hey kære læsere <3

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er ret glad for at skrive, hvilket også er nævnt tidligere ift. at jeg også er inde på hjemmesiden Movellas. Jeg elsker Movellas, da der også er andre skriveglade typer i forskellige aldre. For en uge siden sad jeg f.eks. og havde gang i et skrivemarathon sammen med nogle af de andre, hvilket var rigtig hyggeligt. Fik i hvert fald skrevet en del, mens vi var i gang.

Men det er dog ikke det indlægget skulle handle om, selvom det alligevel handler om SKRIVNING! Rettere sagt så handler det om NaNoWriMo = National Novel Writing Month, som foregår her i november. For dem der ikke ved hvad det er, så går det ud på at man i løbet af 30 dage skal forsøge sig med at få skrevet 50.000 ord. De 50.000 ord er det tal man mindst skal have for at det kan udgøre sig for at være en roman.

Jeg har efterhånden skrevet i et par år, men aldrig så meget i en enkel tekst. Jeg har på et tidspunkt nævnt at jeg havde gang i en tekst, jeg ikke ville udgive på Movellas. Det holder jeg ved, da jeg gerne ville kunne sende det ind til et forlag, uden at den er udgivet nogen steder. Indtil videre har jeg skrevet 27.314 ord, så er ret godt i gang. Den har dog været længe undervejs, da jeg startede den for et par år siden. I det mindste er jeg lidt over halvvejs mod de 50.000 ord. Så lang, så godt.

Så nu tænkte jeg at jeg ville lade NaNoWriMo være en slags motivation for at få den færdig skrevet - i hvert fald overordnet set. Så kan jeg altid rette, slette, omskrive og tilføje senere. Så længe jeg får skrevet det færdigt. Selvom den har været længe undervejs, har jeg simpelthen ikke kunnet få mig selv til at smide den væk. Mest af alt fordi jeg er glad for at skrive og det at jeg har en kæmpe kærlighed til historien. Så det er ikke bare til at slippe, når der er noget man holder af.

Jeg håber at jeg får skrevet nogle indlæg undervejs og fortalt om det på min youtube kanal, Karina's verden, hvor jeg vil nævne hvordan det går og om jeg får skrevet noget.

XOXO - Rina <3

Movellas - Skriv og knæk cancer

Hey kære læsere <3

Så fik jeg lavet video'en til mit bidrag til Movellas konkurrence "Skriv og Knæk Cancer". I kan se video'en her nedenunder & i kan se konkurrencen lige her. Derudover kan i tjekke min kanal ud: Karina's verden & min facebookside: Rina.
Den historie jeg bidrager med hedder "Knust glas", hvor video'en også vil være linket i.

XOXO - Rina <3

Knæk cancer - Movellas

Hej kære læsere <3

Som en del nok har set i fjernsynet efterhånden, så er der optakt til det årlige Knæk Cancer show på TV2. I den anledning er der altid en del der bidrager til kampen mod kræft. Både private mennesker & firmaer. Alle vil gerne være en del af kampen, da vi alle trods alt kan være enige om at kræft helt sikkert er en forfærdelig sygdom. En sygdom der ikke mindst ødelægger den der får diagnosen kræft & de pårørende. Selv en i min familie tabte kampen til kræft, selvom jeg ikke selv kan huske det.

I den anledning har Movellas også meldt sig på banen til at bidrage til Knæk Cancer. De har lavet en konkurrence, hvor vi kan skrive enten digte, historier eller lave en video omkring emnet. Istedet for at have en form for en præmie & udnævne en vinder, giver de 10 kr. for hvert bidrag til konkurrencen til fordel for knæk cancer. Det er i sig selv en kæmpe præmie at kunne være med til at bidrage til en sag, der gerne vil gøre en forskel & bekæmpe sygdommen.

Jeg bidrager også med en til konkurrencen, der dog ikke er lavet endnu. Men jeg tænker at jeg vil lave en video, som jeg lægger på youtube (Karina's verden) & linker det til Movellas. Det jeg vil fortælle i videoen er om en nabo, som gik bort for et par få år siden, på grund af kræft, hvor det gik virkelig hurtigt fra hun fik det at vide, til hun var væk. Jeg skal nok linke mit bidrag herinde, når jeg har lavet videoen & publiceret den inde på Movellas.

XOXO - Rina

Nye tider - nye hobbier

Hey kære læsere <3

Som jeg nok allerede har nævnt i et tidligere indlæg, så er jeg startet som youtuber, på en kanal jeg har haft i de sidste 8 år. Da jeg oprettede kanalen i sin tid, skulle jeg bare bruge den til at oprette playlister & gemme de video'er jeg gerne vil kunne gense & ikke hele tiden at skulle huske dem alle. Så er de i forvejen gemt på en playliste som jeg kan vende tilbage til når jeg vil. Jeg har dog valgt at holde dem privat, som for mig ikke nødvendigvis behøver at andre ser.

Jeg har dog ikke så mange følgere endnu - kun 4 - men det er vel forståeligt nok, når det er så nyt som det er. Men alligevel er det ret fedt at jeg ligeså stille bliver vant til at kunne snakke med mig selv foran et kamera - eller i mit tilfælde, mit webcam på min computer, da det er det eneste jeg lige har af udstyr. For at være ærlig, så har jeg ikke råd til fancy udstyr & det er jo ikke så vildt fedt at skulle investere i fra starten, hvis man i sidste ende ikke bryder sådan helt vildt meget igennem i youtube verdenen. Men det er jo en start & en hobby, som jeg trods alt gerne vil prøve af.

Jeg havde længe overvejet at lave en kanal, om f.eks. det at læse & lave anmeldelser af bøger. Jeg har dog valgt at kalde kanalen "Karina's verden", så der på den måde også er plads til at kunne lave video'er om andre ting end kun bøger. For der er også andre ting jeg gerne ville have muligheden for at kunne tale om, hvis jeg føler behovet for at kunne dele det med andre. Specielt når jeg går rundt & døjer med psykiske ting, hvor jeg længe har følt mig alene omkring det. Så det ville jo være godt at kunne dele det i et omfang jeg kan administrere & vise andre at "nej, du er ikke alene" & vise hvad man f.eks. kan gøre. Hvad jeg gør for at bearbejde tingene & kæmper mig opad.

I sidste ende vil det hele nok hjælpe mig med at blive bedre til at snakke & formulere ting, uden at det hele ikke er alt for kaotisk i mit hoved. For jeg kan ligeså godt være ærlig & sige at, jeg er perfektionist i høj grad. Hvilket for mig gør at jeg frygter at fejle. Virkelig meget. Det gør så at det er en stop klods for mange ting, for hvad nu hvis det jeg gør eller siger er forkert eller ikke er formuleret ordentligt? Det skal for mig være i orden i første hug. Virkelig irriterende.

Så det er godt at jeg vælger at tage en pause fra studiet & vælger lige at fokusere på mig selv. Kunne længe godt mærke at jeg havde det mentalt dårligt, det gik ned af & til sidst blev jeg nødt til at erkende at en pause var nødvendigt for at kunne få det bedre psykisk.

Jeg håber at i vil følge med på min youtube kanal, ligeså vel som her.

XOXO - Rina <3

Maze Runner #2 - Infernoet

Hey kære læsere <3

Så fik jeg hermed færdiggjort "Maze Runner - Infernoet". Anden bog i den serie & hold nu kæft, en spændende bog. Ligesom den første bog.

Titel: Maze Runner - Infernoet
Forfatter: James Dashner
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2015
Side antal: 359

Kort resumé
Thomas og hans venner er kommet ud af labyrinten, men det var kun den første del af prøverne. De bliver ledt ind i en bygning, tror de er i sikkerhed, men de udsættes for farer og endnu flere prøver af WICKED. Teresa er væk og erstattet af Aris. De finder ud af at der havde været et lignende eksperiment der ligner deres, bare med en gruppe piger og en enkel dreng. Gruppen af drenge, såvel som piger, kæmper sig igennem infernoet, for at komme hen til nødhavnen og den lovede kur mod udbruddet. Venskab, kærlighed og loyalitet bliver testet undervejs og nogle personers sande ansigt bliver vist til sidst.

World In Catastrophe - Killzone Experiment Department = WICKED

Min mening
Endnu en gang leverer James Dashner en roman fyldt med spænding og gådefulde mysterier. Jeg undrede mig såvel undervejs om hvorvidt drengene burde lytte til de ting WICKED kom med. Det er åbenlyst for mig at der helt klart er et eller andet galt med den organisation, såsom at de tester unge mennesker til deres fordel. Uden at drengene på nogen måde ved hvad meningen er med det eller om de får noget af det de bliver lovet. Kun de vigtigste/rigeste får fordelene, mens alle andre bliver ladt i stikken. Bare for at rådne op, til udbruddet får ram på dem, jo længere tid der går.

Venskaberne/loyaliteten bliver som sagt testet. Fyrene fra lysningen står bag hinanden i det hele, for at være sikre på at alle kommer med til enden. Selvom nogle dog må lade livet undervejs. Mysterierne diskuterer de undervejs, selvom det for dem ikke er til at finde hoved og hale i. Teresa er som sagt pist væk, og de finder hende dog undervejs. Men hun er i sidste ende ikke den de troede hun var. WICKED påstår at være gode & handler i den tro at de gør noget godt, selvom de udelader den del at mange mennesker lader livet.

Jeg elsker dog at det hele er et mysterie, om der mon er en kur eller ej. At drengene skal igennem så mange ting, for at komme derhen de bliver bedt om/gerne vil hen. Selv det med Teresa - at man ikke helt hvor man har hende. Hun kan hælde til begge sider, selvom jeg dog på forhånd tænker at Thomas på INGEN måde burde have stolet på hende efter den første gang hun på en måde forråder ham. Hun var allerede tidligere stemplet som forræder på det skilt der havde stået udenfor det værelse hun havde, før Aris kom.

XOXO - Rina

En flænge i himlen - John Green

Hey kære læsere <3

Endnu en fantastisk bog er hermed blevet læst - eller nærmere blevet lyttet til, som en lydbog på Mofibo. Jeg har 14 dages prøveperiode på Mofibo, for at se/lytte hvad det var for noget (udover at det havde noget med bøger at gøre). "En flænge i himlen" blev den første lydbog jeg nogensinde har lyttet til & den har været spændende at lytte til, samtidig med at  jeg havde muligheden for også at lave andre ting imens. Skønt at prøve. Derudover fik jeg endda læst "Fallen - de forsvunde levn" færdig via Mofibo, men det vil jeg fortælle om i et andet indlæg. Så lad os hellere komme til sagen.

Titel: En flænge i himlen
Forfatter: John Green
Forlag: Politikens forlag
Udgivelsesår: 2014
Siderantal: 334

Resumé
Det hele handler om hovedpersonen, den 16-årige Hazel der har kræft i skjoldbruskkirtlen & som elsker at læse. Hendes yndlingsbog er "En fyrstelig lidelse". En dag møder hun Augustus i den selvhjælps gruppe hun er i & de ender med at forelske sig i hinanden & tilbringer en masse tid sammen. Også selvom Augustus selv har haft en mild omgang kræft & mistet det ene ben. I sidste ende dør Augustus dog alligevel af kræft, Hazel formår at se livet på nye måder & nye vinkler.

Min mening
Wow, siger jeg bare. Må ærligt indrømme at John Green skriver helt fantastisk godt, omkring et emne der er så svært som det er. Ind kommer der livets små overraskelser, som en ungdoms forelskelse man oplever for første gang. Der kom endda til en punkt i bogen, da Augustus dør at jeg var tæt på at få tårer i øjnene. Det hele er beskrevet på en virkelig god måde, så man ikke kan andet end at lade sig rive med i det der sker. Selv sproget er tilgængelig på en måde så den vante læser kan være med på et niveau der er lige tilpas. Karaktererne i bogen er velbeskrevet, både med hensyn til udseendet & personligheden. Man kan tydeligt mærke at forfatteren har gjort sin research hele vejen igennem, så man ikke er i tvivl om at oplysningerne ikke bare er det rene volapyk. Mest af alt i forhold til de steder de opholder sig & i forhold til sygdommen. Han har blandet fakta ind i sin historie, hvilket for mig, som læser, kun er en bonus & gør det endnu mere oprigtigt.
Så John Green - tak for en fantastisk oplevelse af en bog.

Jeg kan nu glæde mig til at se filmen, hvor jeg nok mest af alt skal sørge for at have lommetørklæder parat.

XOXO - Rina

Maze Runner #1 - Labyrinten

Hey kære læsere <3
Tid til en omgang boganmeldelse - denne gang med "Maze Runner - Laybrinten", som jeg endelig fik læst færdig. Ja, fordi den simpelthen var så spændende at den ikke var til at lægge til side.

Titel: Maze Runner - labyrinten
Forfatter: James Dashner
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2014

Kort referat
Bogen handler om Thomas, der bliver sendt ind i labyrinten til en flok andre drenge. Han har ingen hukommelse, andet end hans navn. Resten er blevet slettet. Ligesom med resten af drengene. Der har de deres eget lille samfund, med arbejdere & forskellige roller ift. det de laver. De har i 2 år forsøgt at løse labyrintens mysterie, men det er endnu ikke lykkedes. Hver måned kommer en ny dreng, indtil Thomas kommer & dagen efter kommer en pige, som mod sin vilje starter et slutspil. Derfra går det heftigt for sig ift. at få løst mysteriet. Indtil da havde portene ud til labyrinten lukket sig om natten, & drengene var sikre inde i lysningen. Hvis man opholdt sig i labyrinten om natten, var der på ingen måde garantier for at man overlevede om natten. Indtil pigen vågner fra sin koma. Så fik de fart på, løser mysteriet, & får kæmpet sig ud fra labyrinten, uden egentlig at vide hvad der gemmer sig på den anden side.

Min mening
Wow, siger jeg bare. Godt nok havde jeg for flere måneder siden set filmen, sammen med min bror, men bogen taler for sig selv. Man bliver fanget fra første til sidste side, hvilket jeg mener er virkelig rart. På den måde ved jeg at bogen er god for mig, idet at jeg kan blive fanget af selve historiens gang & gerne vil vide mere.

Karaktererne er velbeskrevet, omgivelserne er er også, så man virkelig kan få et billede af hvem personerne er & hvor de befinder sig. Jeg er især vild med beskrivelserne af de uhyggelige uhyrer, der befinder sig ude i labyrinten om natten. Man får det helt ind under huden, når man kommer til et sted i bogen & uhyrerne kommer, Det kribler & krabler ind under huden, bare man forestiller sig at de stod lige foran en selv. Store, ulækre & skræmmende som ind i h******. Men for mig er det, det sjove, idet at det kun bliver mere spændende.

Sproget i bogen er lige tilpas for den vante læser, selvom jeg støder på nogle nye ord, forfatteren har fundet på til personernes liv i lysningen. Klunk, shank, shuckfjæs. I starten skulle jeg lige vænne mig til det & forstå hvad det var de betød, men det kommer der heldigvis en forklaring på undervejs. Mysterierne i selve bogen, omkring livet de lever, labyrintens formål & alt det der foregår, er lige tilpas til at man læser videre. Mest af alt for at finde ud af det hele, i øjenhøjde med at hovedpersonen Thomas finde ud af det.

Jeg elsker bøger der bliver sat til at være i en anden verden end vores egen, selvom det foregår på jorden. Specielt når en forfatter hiver os læsere med ind i hans/hendes forestilling om hvordan verden kunne se ud, langt ude i fremtiden, i en apokalyptisk tid. Hvad vil der mon ske med menneskeheden? Eller man bliver hevet med ind i en magisk verden, med overnaturlige væsner, magiske hændelser & andet man bare ikke kan forklare i vores normale verden som vi ser den. Ikke mindst når forfatteren kan få en til at glemme tid & sted, glemme verden omkring mig & lade mig leve med i det der sker i selve bogen.

Så James Dashner får helt klart et thumbs up for hans velskrevne bog. Jeg skal helt klart også læse de 2 næste bøger i serien.

XOXO - Rina

Youtube?

Hey kære læsere <3

What's up, guys? Næsten 2 uger er gået, siden jeg skrev sidst, men har haft andre ting at forholde mig til, & jeg er endnu ikke blevet færdig med at læse "The Maze Runner - Labyrinten". Den er virkelig spændende, så den skal i nok få noget at vide mere om, når jeg er færdig med den.

I mellemtiden har jeg længe overvejet at starte en youtube kanal, omkring mig (sjovt nok, ligesom den her blog). Så har idag (endelig) taget mig sammen til at lave den første video, som jeg lagde på youtube. I alt fik jeg brugt en hel time på bare at optage video'en & lave intro & outtro. Men anyway, jeg fik overskredet en grænse & gjorde det.

Meningen med den er i bund & grund at jeg forhåbentlig kan få opbygget selvtillid & selvværd i det at jeg sidder foran et kamera & snakker med mig selv. Om ting jeg kan li' & de ting der interesserer mig & som forhåbentlig også fanger andre. Jeg har mest af alt været den der var/er bedst til at skrive, så det ville være godt at få bevist for mig selv at jeg også godt kan snakke. Uden at få følelsen af at det hele er meningsløst & jeg ikke er interessant på nogen måde.

Så hvem der end følger med her, håber jeg på at i også vil følge med på youtube (Karina's verden). Jeg vil virkelig sætte pris på det.

& jer der følger med her? I LOVE YOU GUYS!!! Det er rart at jeg ikke snakker til en dør. Har endda linket min video lige hernede, så tjek den ud.

XOXO - Rina <3

Hvad skal der ske med bloggen?

Hey kære læsere <3

Siden jeg for halvanden uge siden stoppede i praktikken & derved tog orlov fra studiet, skal jeg nu gøre op med hvad jeg nu skal gøre med bloggen & hvilken vej jeg nu skal gøre her. Jeg har heldigvis fået ansøgt om orlov på studienet, da jeg for 2 dage siden opdagede at den del var oppe at køre igen. Heldigvis. Nu venter jeg bare på svar derfra & få ordnet resten af de praktiske ting.

Jeg har trods alt kørt et godt stykke tid med praktik halløjsa & hvad jeg ellers går rundt & laver af kreative ting + mine tanker. Men jeg startede trods alt bloggen som en bog blog. Så tænkte på om jeg skulle lade bloggen vende tilbage til dens oprindelige formål & derudover krydre den med kreative ting jeg laver. Det kræver selvfølgelig at jeg får læst nogle bøger &/eller laver indlæg med dem jeg får læst & andre jeg på forhånd har læst. Så ja, det tænker jeg da bloggen skal vendes tilbage til.

I første omgang kan jeg fortælle at jeg har været på biblioteket her for 2 dage siden.

Det havde efterhånden været længe siden jeg havde været der, så der var helt klart på tide at jeg tog derop igen. Endte endda med at låne en bog, som en af mine brødre havde læst & kunne anbefale. Den er endda blevet filmatiseret & er en del af en serie, hvor de andre også er blevet filmatiseret. Den sidste af bøgerne er dog ikke færdig med at blive til en film endnu, men pyt med det. Den jeg snakker om er "The Maze Runner - Labyrinten". Så den skal i nok få noget at vide om så snart jeg er færdig med den.

XOXO - Rina

Den anden side

Hej kære læsere <3

Velkommen til den anden side. Den knap så skinnende side. Den side af livet, som kommer snigende ind på en, uden man kan gøre andet end at acceptere det. Mest af alt når livet ikke altid bliver som man havde håbet på. En ting er de ting som man gerne vil her i livet & hvornår & hvordan det skal gå. Men ved i hvad? Det kommer ikke altid til at ske. Ikke helt på den måde man havde forventet.

Sandheden er at der er andre ting der spiller ind & får en til at tage andre beslutninger eller bliver nødt til at om arrangere de planer man havde & finde alternative metoder. Andre gange må man trække sig tilbage & sætte dem på pause eller genoverveje om det nu var det man ville. Hvis de planer man havde viser sig ikke at være det man ville, bliver man nødt til at finde ud af hvad man så gerne vil med sit liv.

Hvor man end ender, & hvor end man end gerne vil være, & hvor end man end troede man vil være, er det bedst nogle gange at stoppe op, mærke efter & lytte til hvad kroppen har at sige. Måske finder man nogle nye, interessante ting, som man gerne ville prøve? Eller der kommer nye faktorer indover, som ikke fungerer med den nuværende situation & man er nødsaget til at om arrangere et par ting.

Jeg læste for ikke så længe siden i min uddannelsesplan fra folkeskolen, hvori vi fx skulle skrive hvor vi så os selv 10 år senere. Jeg var omkring 15-16 år, da jeg skrev det. Deri havde jeg skrevet at jeg 10 år senere ville være i et forhold, være skuespiller & ikke mindst have 2 børn. Oh well, nu er jeg 25, tager pause fra pædagoguddannelsen & har hverken kæreste eller børn. Drømme er vel drømme for en grund. Nogle drømme kan blive til virkelighed, mens andre forbliver en tanke, et smil på læben & en ide man engang havde.

Fortalte sidste at jeg havde valgt at tage orlov fra studiet, men jeg har endnu ikke et arbejde. Så velkommen til en verden af kontanthjælp. Når jeg endelig får det søgt & jeg får ordnet orlovsansøgningen. Det skal lige siges at skolens studienet havde tekniske problemer, så jeg ikke har kunnet ordne det, hvilket er ret træls. Men det bliver forhåbentlig snart løst, så jeg kan få alle de praktiske ting ordnet.

Min konklusion i dette indlæg er at ikke alt går som man har tænkt sig. Ikke alt vil bliver perfekt. Men så længe man i ny & næ stopper op & mærker efter om man er det rigtige sted, er det kun en god ting. For hvis man ikke er, er det på tide at få skuden vendt, så man igen kan leve livet på bedste vis. Det er i hvert fald det jeg har gjort. Det går ikke at jeg går rundt & har det skidt, når jeg kan gøre noget ved det, før det er for sent.

XOXO - Rina

Update - ORLOV!

Hej kære læsere <3

Den sidste uges tid har været fyldt med emotionelle op- & nedture. Som jeg snakkede om sidst, ville jeg tage en pause fra studiet, hvilket jeg nu har gjort. Alt jeg mangler er at få papirene i orden, men studienettet har lidt tekniske udfordringer i disse dage, så jeg har ikke kunnet få lavet orlovs ansøgningen endnu. Forhåbentlig får IT afdelingen styr på den inden alt for længe, så jeg ikke skal bekymre mig om den del. Ellers vil jeg lige tage over til skolen & finde ud af det.

Samtidig er der også andre ting jeg skal have ordnet, som f.eks. de økonomiske ting & hvad der evt. skal ske i løbet af min orlov. Måske kommer det som lidt af en ekstra skør info, så skal jeg snart til læge. Ikke fordi jeg er syg, men jeg har simpelthen sat mig for at finde ud af om jeg eventuelt har nogen form for depression eller angst. Mest af alt fordi at jeg ikke er sikker på mig selv, og når jeg f.eks. står foran en flok mennesker (børn & voksne) for at skulle sige noget, er jeg skrækslagen & skal have det hurtigt overstået. Alle tingene fra folkeskolen sidder alt for fast i kroppen, så skal se om jeg evt. kan finde ud af om jeg har enten det ene eller det andet & få den rette hjælp.

De sidste par dage har været lidt hårde. Jeg stoppede i praktikken onsdag d. 31. august, hvor den emotionelle del var udover det hele. Men havde alligevel ikke forventet andet, da jeg godt kunne li' at være der. Til trods for det, er det her for det bedste, Jeg kan alligevel ikke med god samvittighed ta' til prøven, bare for at dumpe. Så hellere tage en pause & så starte forfra til næste år.

Glem ikke at besøge min Facebook side lige her & "syns godt om". Der kan i se hvad jeg ellers laver af kreative ting & høre om hvordan det går med skrive på de projekter jeg er igang med, ligesom inde på Movellas, som i kan se lige her. På Movellas elsker jeg at udgive nogle af de skrive projekter jeg laver & læse hvad andre Movellister skriver + konkurrencer i ny & næ.

Det bedste har dog været, var da jeg var til Europæisk Middelalder Festival sidste weekend. Der var en rigtig god stemning & jeg var deroppe begge dage med personer jeg holder af. Det kunne ikke være bedre.

XOXO - Rina

2. praktik #10

Hey kære læsere <3

Flere tanker - flere overvejelser.
Hvilket kun er en god ting, da der har været mange tanker indover de ting der er sket i den sidste uges tid. Har alt for længe gemt mig selv væk og undgået at lytte til de signaler min krop og indre har forsøgt at fortælle mig. Men har bare aldrig vidst hvordan jeg skulle forholde mig til det, samtidig med at gøre noget ved det. Jeg har alt for længe gjort alt det jeg troede omverdenen forventede af mig, tonset afsted og så undgået at lytte til mig selv.

Men nu er det slut. Kan godt mærke at mit sind ikke kan mere, før jeg får håndteret de ting der blokerer for at jeg kan med rette ånd gennemføre praktikken på bedste vis. Hvilket jeg godt kan mærke at jeg ikke kan nu. I hvert fald ikke med rette ånd og ikke uden en frygt for at jeg i sidste ende vil dumpe. Frygten er stadig den værste del og den jeg kæmper mest med ift. at gøre noget. Så det er i hvert fald en af de ting jeg skal have arbejdet med, hvis jeg ellers kan finde den rette hjælp.

Jeg kan ærlig talt godt mærke at jeg har ramt en væg, hvor jeg ikke kan komme videre. Vil gerne tingene, og har mod på det. Men alligevel når jeg så skal igang med tingene, som f.eks. at stå foran klassen som jeg er med inde i, går jeg i baglås og det skal bare overstås. Jeg vil virkelig gerne kæmpe videre, men har ikke kræfterne til det, uden at jeg vil ende med at brænde ud og ikke have energien til det videre forløb.

Så for nu, sætter jeg det hele på pause og fokusere på mig selv. Uden nogen prøver, eller pres ift. at klare målene eller presset fra min egen side. Kan mærke at det hele fylder for meget. Målene, mig selv, prøven i sidste ende, fritiden og det at skulle være på hele tiden og konstant at skulle rykke sig. Har nok vidst det i et stykke tid, men har først nu her begyndt at tænke over hvad der der bedst for mig, i stedet for at tænker over hvad andre forventer af mig. Det er mig selv jeg skal tænke på først. Det er jeg begyndt at indse.

Skal på onsdag til møde med begge mine vejledere og praktik stedets leder, for at de kan høre det hele fra min side af og for at jeg kan høre hvad mine muligheder er og hvad der skal ske fremadrettet. Det er trods alt bedst at jeg selv vælger at sige stop, fremfor at praktikstedet "fyrer" mig eller at jeg i sidste ende dumper.

XOXO - Rina

2. praktik #9

Hej kære læsere <3

Som nogle nok har kunnet fornemme i mine tidligere indlæg, så kæmper jeg en del med mig selv. Ikke bare ift. praktikken, men en hel del med mig selv på hverdags niveau. Nogle dage er bedre end andre. Nogle dage kæmper jeg mere end andre dage, hvilket kommer an på hvordan jeg har det på den pågældende dag og hvordan tingene er gået. Om det så er at opnå mine mål eller om jeg føler mig utilstrækkelig. Hvilket jeg gør en del. Kan jeg nu opnå det jeg gerne vil? Kan jeg leve op til kravene og de mål jeg skal igennem? Kan jeg udvikle mig nok og tids nok til når praktikken er slut? Jeg er ikke sikker.

Efter sidste uge har der kørt en masse tanker omkring en eventuel pause fra det hele. I sidste uge kørte det hele rundt i hovedet, men nu er jeg nok mere afklaret med det. Ikke fordi jeg stopper lige nu og her, men kæmper videre og giver mig selv tid til lige at mærke efter hvordan jeg har det med tingene. Det er virkelig ikke noget jeg har været god til, men er begyndt på det. I hvert fald med hensyn til at lytte til mig selv og prøver på ikke at bekymre mig om hvad andre mon tænker om mig og de valg jeg tager. Det er trods alt mit liv og måske har jeg virkelig brug for en pause, så jeg kan få ro på de ting jeg kæmper med og i sidste ende ikke lade det stå i vejen for mig. Først og fremmest kæmper jeg videre, da jeg endnu ikke er parat til at give op i den her omgang.

En af de ting jeg f.eks. kæmper med er anerkendelse og accept. Vil så gerne have anerkendelse og accept fra mine kollegaer, ligeså vel som fra børnene. Er jeg nu god nok som den jeg er? Eller er der noget helt galt med mig? Men den jeg mest af alt burde få accept og anerkendelse fra er mig selv. For hvis jeg accepterede mig selv for den jeg er og anerkendte at jeg har det som jeg har det, samtidig med at se mig selv for den jeg er, så ville jeg hvile mere i mig selv end hvad jeg gør.

I årevis har jeg forholdt mig til at jeg gerne ville være usynlig. Hvorfor mon? Hmm, det er godt spørgsmål. Mest af alt fordi jeg har været så forfærdeligt bange for hvad andre tænker om mig. Hvis jeg overvejer at gøre noget, som jeg et eller andet sted godt kunne tænke mig at prøve af, så kommer tanken om hvad andre mon vil sige til det. Værre er dog hvad de mon vil tænke om mig og sige om mig bag min ryg. Selv når der måske ikke er noget hold i de tanker, så kan jeg ikke lade vær med at frygte det.

Frygten sidder dybt i mig ift. mobningen i folkeskolen. Specielt der er det at man danner ens identitet og ens selvfølelse. Mine er endt med at være en del negative og frygt baseret ift. hvad andre vil tænke om mig, i stedet for at forholde mig til hvad jeg tænker om mig selv. Hvad har jeg lyst til? Hvad drømmer jeg om og hvor vil jeg gerne hen? Jeg ved det ærlig talt ikke. Den eneste drøm jeg nogensinde har turdet håbe på, var at blive pædagog. Man kan sige at jeg er i fuld gang med at blive det, kan forstå tingene og andre siger til mig at jeg er en klog pige. Men er jeg nu også det? Det tvivler jeg selv stærkt på. En ting er jo at have det hele i teorien, men det hjælper dælme ikke hvis man ikke kan udføre det i praksis.

XOXO – Rina <3

2. praktik #8

Hey kære læsere <3

Så for dælen da. Folkeskolerne rundt omkring i Danmark har i den sidste uge haft både første skoledag og første uge i skole. Det samme gælder på min praktiksted, som trods alt er en skole. Forrige skoleår havde de igennem skoleåret inddelt det i 4 perioder og timer på 60 minutter. Det samme gjaldt 12-pausen. Men nu har de nye ringetider og en kortere 12-pause. Så vi skal alle lige finde ud af de nye ringetider og få det hele til at fungere i og med at skemaet er det samme hele vejen igennem. Så skal man ikke tænke på hvornår ens skema vil ændre sig.

Men jeg kæmper stadig med at skulle vise initiativ ift. f.eks. det at skulle snakke med andre og danne relationer til andre. Der er nogle stykker af børnene jeg har fået en lille relation til, men ikke nok til at de for alvor kommer over til mig. Det samme gælder med mine kollegaer, hvor jeg heller ikke rigtig snakker. Endda selv når de prøver at snakke med mig, så kan jeg ikke rigtig få mig selv til at snakke videre. Det ender i tanken om at jeg ikke selv syns jeg er interessant. Hverken som person eller andet. Jeg er trods alt bare mig. Hvordan kan det jeg laver, det jeg kan li' og det jeg er interesseret i, være interessant nok til at andre ville lytte til mig? I mine øjne er jeg ikke så interessant. Jeg har nok prøvet at været usynlig for længe.

Selv min vejleder ser heller ikke den vilde udvikling i de sidste 2 måneder. Hun er bekymret for om jeg nu kan udvikle mig mere, når jeg på samme tid kæmper med mig selv og mine tanker. Specielt i hverdagen sammen med så mange mennesker at forholde sig til. Ikke fordi hun ikke kan se noget potentiale i mig, det er ikke det. For det kan hun godt. samtidig med at jeg så gerne vil det her, hvilket hun sagtens kan se og det at jeg godt kan de pædagogiske ting jeg skal og har tankerne med mig.

En ting er at vide tingene og ville det inderst inde. Noget helt andet er at skulle gøre det i praksis. Det er praksis delen der volder problemer for mig. Ligesom i forrige praktik, hvor jeg var mere tidspresset end i den her praktik. Alligevel er jeg tidspresset i at skulle nå at komme ud over mine egne grænser på en tryg måde og kunne opnå mine mål, inden praktikken den er slut og jeg måske i sidste ende ikke har udviklet mig en skid. Spørgsmålet er bare om jeg KAN nå at udvikle mig nok, når jeg i forvejen kæmper med mig selv og mine tanker. Jeg er hæmmet. Hæmmet af mine tanker, der sidder fast i en gammel plade af dårligt selvværd og dårlige tanker.

På den ene side har jeg modet til at fortsætte og kæmpe videre. Kæmpe for at bevise at jeg kan og vil det her. Bevise overfor min vejleder på praktikstedet og min vejleder på skolen at jeg kan og vil, ligeså vel som at bevise for mig selv at jeg har styrken til at gennemføre. For mig føles det som et dejligt sted at være, med søde kollegaer og en god vejleder, der ikke bliver skræmt af at jeg de fleste gange til vejledningerne indtil videre har tudet. Mest af alt når vi har snakket om de ting der er svære for mig at snakke om og de ting jeg har svært ved.
På den anden side føler jeg mig udkørt, udbrændt og tabt for energi. Tabt for energi til at kæmpe videre. Har det som om jeg har lyst til at give op. Tillade mig selv bare at smide det hele på gulvet og sige "fuck det" til det hele. Forklare folk at jeg er træt. Træt af konstant at kæmpe. Kæmpe en kamp det alligevel føles håbløs. Specielt når man ikke har energien til at kæmpe, selvom det man gerne vil er det værd at kæmpe for. Men tanken om at stoppe nu er for mig et tegn på svaghed, selvom det på den anden side er et tegn på styrke. Styrken til at sige stop, når man er træt af at kæmpe.

Har de sidste par dage siden vejleningen tænkt på om jeg nu skulle tage en pause fra studiet på et tidspunkt og give mig selv tid til at få styr på nogle ting ift. mig selv. Jeg har tabt pusten. Tabt lysten og ikke mindst energien til at kæmpe videre. For f***** det er svært at finde ud af hvad man skal gøre. Hvis jeg hejser det hvide flag og tager en pause, er der på ingen måde sikret at jeg ender det samme sted næste gang, hvilket jeg ville være rigtig ked af, da jeg faktisk er glad for at være der.

Men for nu, så kæmper jeg videre. Hvad tænker i?

XOXO - Rina <3

2. praktik #7

Hey kære læsere <3

Så er jeg tilbage i praktikken efter 3 ugers ferie. Damn. Kunne sagtens have brugt noget mere ferie, men oplever vi ikke alle det at vi godt kunne have brugt en uge mere? Det kan jeg som altid. Alligevel er det dejligt at komme igang igen, selvom jeg i den sidste uges tid er træt når jeg kommer hjem. Mest af alt fordi jeg har været ude blandt andre i løbet af dagen.

Det er heller ikke fordi der er sket så meget mens jeg var på arbejde. Mest af alt fordi ungerne i SFO2 (hos de store unger) har lov til lidt mere frihed end de små. De har spillet computer, set fjernsyn og ellers bare været inde i de kreative rum, mens os voksne har snakket med dem i løbet af dagen. Der har da også været nogle af dem, som var med på at spille spil, hvilket var rart.

Nogle gange fik jeg dog også tid til at sidde og læse lidt i fagbøger, for nogle gange at slå tiden lidt ihjel. Mødte ind kl. 10.30 (dejligt nok) og havde fri kl. 17.00. 6,5 timer hver dag. Fredag var det kl. 10.00-16.30. Lange dage, men det har nu alligevel været rart at komme tilbage og have noget at lave. Nogle gange gav jeg mig selv noget at lave og igen, var det for at slå tide ihjel.

Alligevel, inden ferien sluttede og i den sidste uges tid, har jeg været i tvivl om jeg nu kan klare det her. Modet og energien droslede lidt da jeg var kommet tilbage, men lidt af den er kommet tilbage. Nu håber jeg at resten kommer i løbet af den næste uges tid, når børnenes ferie er slut og de skal tilbage i skolen. Det bliver rart med nogle rutiner og vide hvad man skal i løbet af dagen. Samtidig også det at kunne realisere de mål jeg skal opnå og finde ud af om jeg finder modet til det der skal gøres. Samtidig prøver jeg at blive bedre til at kommunikere i ny og næ med de andre, samtidig også med børnene. Det er en udfordring, men ikke umuligt.

Har endda ikke haft verdens største energi når jeg kom hjem. Da slet ikke til at få skrevet ret meget på mine historier. Jeg skal nok mest af alt vænne mig til at komme tilbage til arbejdet.

XOXO - Rina <3

Random update #3 - Tankerne

Hej kære læsere <3

Som jeg nok har nævnt i et par indlæg efterhånden, så kæmper jeg med tankerne. Specielt de negative & dem, der stort set får mig til at tvivle på mig selv. De tanker har jeg ærlig talt haft i årevis, men har kunnet holde dem i skak, i form af at jeg "bare" valgte at holde mig i baggrunden fra mit eget liv. Selvom mine nærmeste prøvede at støtte mig & få mig ud af den skal.

Men ærlig talt har jeg alligevel tænkt at jeg på nogle punkter var en tilskuer i mit eget liv, i form af hvordan andre ser mig. Som den generte & stille pige. Pigen der holder sig i baggrunden. Da jeg var lille & gik i børnehave & folkeskole, fik jeg altid fortalt at jeg skulle sige noget mere, række hånden mere op i timerne & ikke være så stille & genert. Det gav mig et selv billede af at jeg var forkert & at jeg skulle blive mere udadvendt. Som om at det var forkert at være den stille type, der ikke krævede den helt store opmærksomhed i en større flok af mennesker.

Det gav også anledning til at jeg ikke tør gøre noget, i tilfælde af hvis jeg gjorde noget forkert & jeg så ville blive rakket ned på af den grund. Kritik tager jeg til mig som en dårlig ting, selvom det kun er ment som en hjælp. Selv hjælp har jeg fået lært som en negativ ting. Som om det var en svaghed, selvom det kun er positivt at bede om hjælp til at blive bedre. Det har givet mig en angst for at gøre noget forkert & jeg skal helst have alverdens anerkendelse for, & en forsikring om, at det er okay, før jeg gør noget.

Selv der er det svært at gøre det, for hvad nu hvis det de siger bare var noget de sagde, uden at de mente det? Hvad nu hvis det jeg gør alligevel er helt forkert? Hvad nu hvis jeg ender med at blive set ned på, på baggrund af det jeg gjorde? Jeg kunne blive ved med at finde på flere "Hvad nu hvis...", men jeg tror i forstår hvor jeg vil hen med det. Det er tvivlen der snakker. Mobningen gjorde det selvfølgelig ikke bedre, men selv 8 år efter at jeg er gået ud af folkeskolen, sidder det i kroppen. Får stadig tankerne om hvad andre tænker om mig, når jeg ikke er der. Også det om jeg nu er god nok. Om jeg er vigtig eller ej for andre, selvom den jeg burde bekymrer mig om mest, er mig selv & mine egne tanker om mig selv.

Jeg har efterhånden indset at jeg af natur godt kan lide mig eget selskab & lader op alene, når jeg er hjemme ved mig selv. Jeg er ikke genert, men introvert & indadvendt. Det er en del af mig. Selvom jeg stadig kan mærke at jeg ser det som lidt af en svaghed, fordi jeg ikke er som de andre & ikke så let falder ind i mængden.

Men alligevel frygter jeg alt det andre tænker. Tænker om mig. Frygter at det er dårlige ting. Det gør det ikke bedre at ferien slutter meget snart & at jeg her om få dage skal tilbage til praktikken. Der er 4 måneder tilbage & jeg vil så gerne brænde igennem & vise at jeg kan & vil det her. Men alligevel tænker jeg: Hvad nu hvis jeg ikke kan klare det, selvom jeg prøver at overbevise mig selv om det modsatte? Det er til at få spat af & en lille del af min hjerne griner af mig, fordi den er træt af at tankerne ikke er til at slippe af med, lidt ligesom den gif jeg har sat ind med Tori Spelling aka Donna Martin. Det hele sidder i kroppen & alt vreden er dælme ikke så let at slippe af med.

Men tror det var det for den her gang, kære læsere.
XOXO - Rina

Random update #2

Hey kære læsere <3

En meget stille og rolig uge, som jeg mest af alt har brugt herhjemme. En del natte timer er også blevet brugt foran computeren, hvilket også har medført en hel del tanker. Ikke alle har været lige gode.

De tanker jeg nok havde det værst med, var de tanker der handlede om tvivl. Tvivl omkring det om jeg nu var god nok, var interessant nok eller om jeg nu kunne klare noget i det hele taget. Om jeg nu overhovedet var interessant nok ift. de venner jeg har. Godt nok har jeg nogle få tætte venner, men alligevel formår min hjerne at tvivle på alt det jeg har og på mig selv. Mest af alt på mig selv.

Det resulterer nogle nætter i nogle tårer, med tanker der kræser om skræk scenarier, der i min sunde fornuft godt ved ikke kommer til at ske. Alligevel ender det med at mine følelser får overhånd. Specielt når jeg er længe oppe om natten og det eneste der er tilbage, er stilheden. Det er netop DÉR at tankerne har muligheden for at komme frem.

Derudover har jeg givet mig hen til en TV serie, jeg ellers havde nægtet at ville se, siden den var så populær. Jeg skulle absolut være fuldstændig modsat, selvom der er nogle elementer i serien jeg nu alligevel syns er cool. Alligevel vælger jeg at oprette en konto (i en måned der er helt gratis) på HBO Nordic og startet med at se "Game of Thrones". Tro mig, jeg elsker at se TV serier og bare koble af. Men der har dælme været episoder indtil videre der har overrasket mig og jeg har tænkt: "Hva' fuck skete der lige der og hva' skulle det nu til for."

Det var alt for mig den her gang.

XOXO - Rina

Random update #1 - Skrivning

Hej kære læsere <3

Siden jeg har ferie, bliver det her ikke et praktik relateret indlæg som de andre jeg har skrevet i de sidste par uger.

Jeg har i den sidste uges tid haft tid til alverdens ting, men har mest af alt brugt tiden på at slappe af, sovet længe og set en masse fjernsyn, ligeså vel som at jeg også har siddet en del foran computeren. Det har nu været dejligt nok.

Jeg har til gengæld gået amok med skrivning. I hvert fald nogle få af dagene. Den jeg er kommet længst med, er den historie jeg kalder "Evighed", som førhen hed "Flugten til et andet liv". Kan så ikke sige om den ændrer navn senere, men har i hvert fald fået skrevet lidt over 2.000 ord på den og er nu igang med at få skrevet flere sanser ind. Det der er mest af er syns sansen og høresansen. Så de andre 3 sanser skal også ind, så det bliver lidt mere levende. Ellers bliver visse dele lidt flade.

Oveni det, har jeg tilmeldt mig en konkurrence på hjemmesiden Movellas. Konkurrencen hedder: "Kampen mellem fandoms - konkurrencen er igang". Der er 10 fandoms i alt man kan vælge imellem at skrive indenfor.
1. Harry Potter - kender man mig ret, har jeg selvfølgelig valgt denne fandom.
2. One direction
3. 5 seconds of summer
4. Youtube
5. Sherlock Holmes
6. The vampire diaries & The originals
7. Comic books
8. Once upon a time
9. Percy Jackson
10. Eragon

Elsker at skrive & finde på ting i en anden tid, en anden verden end den verden jeg selv lever i & den hverdag jeg nu selv har. Har endda haft tid til at researche forskellig ting, som kan give mig muligheden for at forbedre min skrivning, søg efter artikler om det. Om det så er en scene om et skænderi, spændings opbygning eller selv de mindste ting der kan give mig et indblik i hvordan det KAN gøres.

Det er så befriende at kunne udtrykke sig på en anden måde end at snakke.

XOXO - Rina

2. praktik #6

Hey kære læsere <3

Den udfordring jeg snakkede om sidst, med at skrive 3 gode ting ned hver dag? Den lykkedes dog ikke helt i den her uges tid. Men alligevel gjorde jeg mig bedst muligt bevidst om de situationer, hvor jeg rent faktisk træder ind som den voksne & bestemmer. Jeg tvivler dog stadig på mig selv, men jeg har i det mindste gjort mit bedste for ikke at sidde i et hjørne & bare kedet mig.

For må sige at der ikke har været det vildeste at lave ved de store (9-12/13 år). Der brugte jeg tiden på at spille spil & spille lidt fodbold sammen med nogle af ungerne, ligeså vel som at sidde & spille en smule computer sammen med dem & spørge ind til det de spillede. Alt i alt at danne relationer til dem, bare det med at jeg snakkede med dem. Det er stadig ikke min stærke side, men bare det at jeg prøver på ikke at tænke for meget over tingene & bare gøre det.

Det har nu alligevel været en afslappende, men aktiv uge. Onsdag, torsdag & fredag var jeg dog nede ved de små (6-9 år), hvor der i den grad skete mere. Jeg brugte mest af alt tid på at sidde inde i det kreative værksted, hvor der blev lavet perler, nøgleringe & tegnet, samtidig med at dekorere nogle krus. Børnene elskede det, selvom os voksne i den grad var begyndt at gå på ferie mentalt. 3 ugers ferie til mig, så der kommer nok ikke rigtig noget praktik relateret de næste 3 weekender. Tænker at jeg nok i stedet skriver om noget andet, for at holde bloggen i gang.

Der har været enkelte situationer ved de små, hvor jeg har været den der måtte sige stop, hvis der var en der f.eks. ville gøre noget dumt. Så fik jeg sagt fra at det skulle de ikke gøre & stod ved det jeg sagde & gjorde. Samtidig med at måtte stoppe en omgang dødbold & få det startet forfra, da ungerne skændtes om at den ene snød & den anden nægtede at sætte sig, når personen blev skudt. Ja, det er kedeligt at være død, men sådan er reglerne når man bliver skudt. Så de råd jeg fik i sidste uge, blev hermed anvendt bedst muligt for mit vedkommende.

Jeg har fået lidt mere mod på at jeg godt kan, så håber & arbejder på at holde fast i at det skal fortsætte & at de ting jeg opnåede overfor mig selv i den sidste uges tid, vil blive & bliver til mere efter ferien er slut.

XOXO - Rina <3