'De fortabte sjæles by' af Cassandra Clare // Dødens instrumenter #5 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: De fortabte sjæles by

Forfatter: Cassandra Clare

Serie: Dødens instrumenter #5

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2012

Antal sider: 475

I fantasyserien om Clary Fray og Skyggejægerne, der bekæmper dæmoner, varulve og vampyrer, er dæmonen Lilith blevet tilintetgjort, og Jace befriet fra fangenskab. Men da Skyggejægerne kommer, finder de kun blod og glasskår. Ikke kun ham, Clary elsker, er forsvundet. Det samme er også ham, hun hader: hendes bror Sebastian, som er opsat på at tvinge Skyggejægerne i knæ. Jace kan dog ikke holde sig fra Clary. Da de mødes igen, opdager Clary til sin rædsel, at Lilith har besat Jace - han og Sebastian er nu bundet til hinanden, og Jace er blevet det ondes tjener. Klanen er fast besluttet på at ødelægge Sebastian, men man kan ikke skade den ene dreng uden at ødelægge den anden. Mens Alec, Magnus, Simon og Isabelle tyer til de nådesløse våbenproducerende Jernsøstre, spiller Clary et farligt spil helt alene. Prisen for at tabe det er ikke blot hendes eget liv, men også Jaces sjæl. Hun er parat til at gøre alt for Jace, men kan hun stadig stole på ham? Eller er han for alvor fortabt? Hvilken pris er for høj at betale selv for kærligheden?

Indtil videre har jeg nydt og endda elsket at læse serien, og tage ud på diverse eventyr med Clary, Jace, Simon og co. Men for filan, hvor har jeg det svært med netop denne bog, da en god del af handlingen virkede en smule overflødig og tempoet langsommeligt. Visse handlings tråde virkede endda som gentagelser fra tidligere, såvel som andre der blot trak ud - hvilket jeg godt kunne have undværet.

Handlingen i sig selv er okay en god del af tiden, i og med jeg nød problematikken med Jace og Sebastian. Hele ideen med Jace og Sebastian der er forbundet med hinanden gav en spænding i hvordan Clary og co. ville formå at redde ham fra situationen, såvel som hele Lilith situationen.
Det var rart at se de unge mennesker samarbejde om at løse situationen omkring Jace og Sebastian, selvom de højere magter har fokus på andre ting. Elskede at de ikke gav op, til trods for de overtrådte visse regler.

Clary irriterede mig ret så meget i den her bog, i og med hun endnu en gang tager nogle irrationelle beslutninger. Beslutninger der er baseret på hendes kærlighed for Jace, der på ingen måde er 100 % sig selv. Tro mig, jeg elsker deres forhold, deres kærlighed til hinanden - men helt ærligt Clary? Hvor langt er for langt at gå for dig?
Det blev ærlig talt for meget for mig, da det kom til det faktum at  hun var villig til at lade alle andre dø, blot hun fik sin Jace tilbage.

En anden ting er at de forskellige synsvinkler blev en tand for meget, i og med vi følger så mange karakterer. Det gjorde det ret svært at komme helt ind under huden på dem, som jeg ville have ønsket vi gjorde, samtidig med vi følger kærligheden blomstre mellem visse karakterer - visse forhold klarede sig endda bedre end andre, mens nogle endda gav en chance hvor de ikke burde.
Det ville ikke have gjort noget hvis Cassandra Clare havde skruet ned på synsvinklerne og givet tid til rigtig at lade visse karakterer skinne mere igennem og fokuseret mere på at det essentielle i fortællingen.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'De faldne engles by' af Cassandra Clare // Dødens instrumenter #4 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: De faldne engles by

Forfatter: Cassandra Clare

Serie: Dødens instrumenter #4

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2012

Antal sider: 384

Krigen er forbi, og 16-årige Clary Fray er tilbage i New York fuld af begejstring over alle de muligheder, der venter hende. Hun er i lære som Skyggejæger og træner sig i at bruge sin særlige kraft. Hendes mor skal giftes med sit livs kærlighed. De underjordiske og Skyggejægerne har omsider sluttet fred. Og – vigtigst af alt – hun kan endelig kalde Jace sin kæreste. Alt ynder fred og idyl. Men nogen går rundt og myrder Skyggejægere og skaber spændinger mellem de underjordiske og Skyggejægerne – og det viser sig, at der er mere på spil end nogensinde før.

Bogen startede godt ud ift. vi møder Clary og co. et stykke tid efter selve krigen er afsluttet og vi som læsere får en stemning af at nye ting sker og de ser fremad. Mens de på samme tid har en glædelig begivenhed de kan se frem til, sker der også uforklarlige begivenheder som truer freden.
Det var rart at se kærligheden blomstre mellem Clary og Jace, såvel som for Clarys mor, Jocelyn.
Det var igen rart at følge de forskellige karakterer vi indtil videre har mødt, i forskellige sammenhænge, såvel som nye ansigter der formåede at overraske mig undervejs.

Må dog ærligt indrømme at denne bog på den ene side kommer med et bredere perspektiv på universet, hvilket var rart og vi dykker ned i nogle andre ting end tidligere. Men for mig kunne forfatteren sagtens have afsluttet serien efter de første 3 bøger, idet der er visse ting i bogen der virker lidt som fyld og det blot bliver trukket lidt i langdrag.

Don't get me wrong, jeg nød bestemt den nye vinkel Cassandra Clare har formået at give universet, idet jeg nød at følge karaktererne. Jeg nød at se dem i nye, uvante rammer, der førte dem fremad - selvom det var lidt forvirrende indimellem ift. hvor hun gerne ville hen med fortællingen. Så mange ting sker, spændingen stiger, nye hemmeligheder bliver afsløret om visse karakterer og ting fra fortiden dukker op - såvel som venskaber bliver dannet på kryds og tværs.
Selvom bogen indimellem virkede lidt lang, var der stadig en god mængde spænding undervejs. En spænding der fik mig til at blive hængende.

En anden ting er at forfatteren tager en ting fra 'Englens by' og bygger videre på den, hvilket på en måde gjorde mig investeret. Små detaljer fra Valentines planer, udføres af andre som en videførelse af nogle idéer der ikke helt går som planlagt, såvel som nogle religiøse myter sniger sig ind på en ret så interessant måde.
For at være ærlig, har jeg lidt en forkærlighed for forfattere, der formår at give deres eget bud på fortolkningen af myter og lader det være en del af historien, så længe det giver mening - og det må man sige at Cassandra Clare formåede at gøre i dette tilfælde.

Jeg nød også det faktum at vi kom tættere ind på Simon og ham som person, idet han fik en større mulighed for at skinne mere igennem, uden at være i skyggen af Clary. Selvom hans rejse til hvor han er nu var lidt af en detour, er han blevet en bedre version af sig selv.
For slet ikke at nævne det uforlignelige 'venskab' mellem ham og Jace - det vil jeg bestemt gerne se mere af.

Der er stadig en del tråde der skal samles og ting der skal løse, hvilket kun gør mig nysgerrig på mere. Forfatteren formår at give en hel del åbne døre, hvori vi som læsere må vente og se hvad der sker indtil næste bog.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Som ringe i vandet' af Cecilie Birkshøj // Det ingen ser #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Som ringe i vandet

Forfatter: Cecilie Birkshøj

Serie: Det ingen ser #2

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2021

Antal sider: 285

"Der fandtes ingen ord der kunne beskrive hvordan jeg havde det da jeg så karakteren på min opgave. Der var dog ét som kom ret tæt på. Fuck.

Det var første gang vi fik karakterer efter vi var startet i gymnasiet. Jeg havde egentlig afleveret opgaven med en god fornemmelse, men at dømme efter tallet i bunden, var det gået helt galt. Jeg havde vidst at det ville blive sværere i gymnasiet. Folk havde advaret mig om at mange faldt i karakter det første år. Alligevel havde jeg en forestilling om at det ikke gjaldt mig. At jeg var undtagelsen."

17-årige William har altid fået topkarakterer, så at starte i gymnasiet burde ikke være nogen sag. Han må dog erkende at forventningerne er højere end han havde forestillet sig, og presset for at opretholde sit høje gennemsnit begynder at holde ham vågen om natten. Udover det faglige kæmper han med sin spirende forelskelse i Tanja. For hvis ikke han er god nok til skolen, hvordan kan han så være god nok til hende?

Efter at jeg havde læst 'Fra ild til aske' og lært William at kende gennem Tony, var det rart at komme ind i hovedet på ham og lære ham bedre at kende på hans egne præmisser. Selvom han dog var lidt en anden end jeg havde forventet, nød jeg bestemt at følge William, i og med vi følger hans færd i løbet af det første år af gymnasiet. 

William er bestemt en skøn karakter, der stod okay levende frem for mig. En karakter jeg på min egen måde kunne spejle mig selv i. Gymnasiet er bestemt det sværere end han lige havde regnet med, da vi igennem bogen får et billede af hans tanker og frustrationer ift. omkring mængden af lektier og skuffelsen over karaktererne ikke er lige så gode som håbet. Det var let at se/mærke hvordan det påvirkede ham, mens det sociale er et mysterie for sig selv.

Selvom jeg aldrig har været 12-tals pigen, genkendte jeg presset ift. at jonglere lektierne, karaktererne og det sociale i en pærevælling. 

Dog havde jeg svært ved at se Williams problem med at navigere ift. skolen og fritiden. Én ting er at han virker til at være et planlægnings menneske, hvilket desværre ikke kom helt til udtryk som håbet.

En god del af tiden virkede hans problem mest af alt til at være i hans eget hoved. Hans tanker/pligtfølelse sagde ham én ting, mens han imidlertid gjorde noget andet. Personligt kunne jeg godt have brugt at William forsøgte at finde en løsning på det, inden det ente så langt ude som det gjorde.

Men samtidig kunne jeg godt se hvor svært det var for ham at be' om hjælp, da man som ung tænker man sagtens burde kunne klare det. Der var et tidspunkt hvor jeg var nervøs for hvordan hans indre dæmoner ville gøre ved ham, mens hans omgivelser ikke helt vidste hvad de skulle gøre.

Det hele påvirkede ham i en negativ retning, hvilket fik hans venner til at råbe ham op.

Det er helt bestemt en vigtig fortælling til nutidens unge, idet den fokuserer på karakterræset, de frustrationer det medfører og det tilhørende sociale liv, enhver gerne vil opretholde. Cecilie Birkshøj formår på sin egen måde at give de unge en fortælling der giver dem en stemme, i form af William.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Englens by' af Cassandra Clare // Dødens instrumenter #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere

Titel: Englens by

Forfatter: Cassandra Clare

Serie: Dødens instrumenter #3

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2011

Antal sider: 490

For at redde sin mors liv må Clary snige sig ind i Skyggejægernes by, Alicante, selvom det er forbundet med dødsstraf, hvis man ikke har tilladelse. Men hun er ikke den eneste, der får problemer på halsen; Simon bliver fængslet af Skygge­jægerne, fordi de har mistro til alle vampyrer, og særligt en, som kan tåle sollys. Valentine forsøger stadig af al magt at tilintetgøre Klanen, og den eneste chance, Skyggejægerne har for at forhindre ham i det, er at kæmpe på samme side som deres fjender, de underjordiske - men er det muligt, når de to grupperinger hader hinanden? Og samtidig må Clary og Jace kæmpe imod deres stærke følelser, mens fortidens hemmeligheder ruller sig ud i et spind af løgne, fortielser og misforståelser.

Må ærligt indrømme at afslutningen på den krig, der er lagt op til gennem de forgangne 2 bøger, var ret så tilfredsstillende. På flere måder formåede bogen at overraske mig, give mig en fornemmelse af at der var mere under overfladen end det blotte øje og karakterer, der hver især formåede at hive mig med på noget af et eventyr.

Jeg nød helt klart at tage med Clary, Jace og co. ind i en helt anden verden end tidligere, hvor vi ser helt nye side af karaktererne. Sider der på hver deres måde styrkede dem, på godt og ondt.
Handlingen skred fremad med en god mængde af spænding undervejs, såvel som konflikter og detaljer, der på sin vis kun gjorde det hele mere kompliceret end jeg lige havde regnet med. Specielt den drejning der forholdt sig omkring Clarys mor. Hvordan den del end endte med at udspille sig, havde jeg ikke tænkt på, men den måde det gjorde, var bestemt en af de bedste dele af bogen.

Men dammit, hvor kan Clary være en karakter for sig selv. Næppe kan Jace og co. tage afsted, uden hende for hendes egen sikkerheds skyld, førend hun finder sin egen måde at gøre dem følge - uden egentlig at tænke på konsekvenserne. Ja, Clary har bestemt girlpower og lader sig ikke slå tilbage af en flok fyre, men det ville næppe gøre skade lige at tænke sig om en ekstra gang.
Derudover har vi Jace, der er den klassiske teenager der tror han kan det hele - for slet ikke at nævne hans ego, der indimellem er større end hvad godt er. Ja, du er god, men tag den lidt med ro. Men jeg kan ikke andet end holde af ham alligevel.

Jeg elskede de små overraskelser vi fik undervejs. De små twists, drejninger og baggrundshistorier, der gav det hele endnu mere dybde end tidligere. Vi kom tættere på visse karakterer, idet Cassandre Clare gravede dybere ned i deres fortid.

Lige så vel som vi fik bestemte former for informationer, der gjorde at visse ting vi tidligere troede blev vendt på hovedet. Mens andre, nye karakterer formår at overraske og give 

Om ikke andet formåede Cassandra Clare at give endnu en skøn fortælling, fortalt gennem forskellige synsvinkler, så vi endnu en gang får et mere samlet syn på universet. Jeg nød at opleve Alicante, der på flere måder blev beskrevet ret levende. 
Vi fik som læser flere ting at vide om universet som helhed, mere information ift. karakterernes baggrundshistorier og vi kom dybere end i den konflikt, der var blevet ledt op til fra første bog.

Det bedste var dog selve afslutningen, hvori vi ser sammenfaldet mellem Valentine, de underjordiske og skyggejægerne - samt hele myten omkring visse genstande, gav det hele en afslutning omkring hele konflikten, på en god og tilfredsstillende måde.

Alt i alt for bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Fra ild til aske' af Cecilie Birkshøj // Det ingen ser #1 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Fra ild til aske

Forfatter: Cecilie Birkshøj

Serie: Det ingen ser #1

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2020

Antal sider: 303

Selv hvis Aske virkelig var til fyre, ændrede det ikke på det faktum at jeg ikke var. Selv hvis Aske havde været en pige, var han langt uden for min liga. Aske havde venner, et socialt liv, og brugte sikkert ikke sin fritid på at tænke sig selv halvt ihjel eller plage sig selv med ting der ikke var relevante. Aske var optimistisk og populær. Jeg var ... det modsatte.

16-årige Anthony lader til at have styr på det hele. Lige indtil Aske dukker op. Anthony gør hvad han kan for at holde ham på afstand, men kække bemærkninger og en hård facade er ikke nok til at skubbe Aske væk, og langsomt bliver Anthony tvunget til at tage stilling til sine følelser.

Må sige at denne bog både fangede mig, gav mig noget at tænke over og gjorde mig en smule irriteret ift. hovedpersonen. Anthony, aka. Tony, der er noget af en enspænder, der mere eller mindre går sine egne veje. Han havde det hele under kontrol og er klassens joker, lige indtil en hvis Aske træder ind i billedet og vender op og ned på alt fra tanker, følelser og hvordan han ser sig selv og sin omverden.

Det er bestemt en rørende fortælling, hvori jeg nød at følge Anthonys fortælling. En fortælling der sætter fokus på alvorlige emner, såsom venskaber, følelser, tanker og den indre tumult en teenager forholder sig til. For slet ikke at nævne en familie, der på ingen måde er en ønskeværdig en af slagsen.
Han bliver med ét kastet ud i et virvar af følelser og tanker ift. en fyr, han ikke helt ved hvad han skal gøre af. 

Anthony formåede som sagt at irritere mig undervejs, idet han gang på gang agerede som en røv overfor Aske, der ikke gjorde andet end ville ham, og lære ham at kende. Anthony levede lidt for meget i sin egen boble af selvmedlidenhed indimellem, til at se udover sin egen næsetip og indse han ikke er den eneste der har noget at kæmpe med.

Jeg nød at se samspillet mellem karaktererne, venskaberne imellem og følge de op og nedture vi som læsere blev præsenteret for undervejs. Det var bestemt en romance jeg nød at se udfolde sig, selvom Anthony ikke helt er så sød overfor Aske som han kunne have været.
Dog kunne jeg dog godt have brugt at visse dele blev vist lidt mere i form af handling, frem for at få fortalt gennem Anthony.

En hvis hændelse formåede dog at overraske mig, ift. Aske, hans valg og det at han formåede at ruske op i Anthony, og hans syn på andre end ham selv. Aske, der på flere punkter havde brug for en ny og bedre start, gjorde kun hændelsen det værre, ift. alt det der førte op til det han forsøgte at gøre - hvilket fik mit hjerte til at sidde halvvejs oppe i halsen.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Den tavse by' af Cassandra Clare // Dødens instrumenter #2 // Anmeldelse

Hey kære læsere

Titel: Den tavse by

Forfatter: Cassandra Clare

Serie: Dødens instrumenter

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2009

Antal sider: 400

16-årige Clary Fraye ønsker bare at hendes liv ville blive normalt igen. Men det er der vist ikke mange chancer for. For hun kan ikke komme udenom at hun nu er blevet i stand til at se vampyrer og varulve. Og at hun er blevet indlemmet i en verden af skyggejægere på jagt efter dæmoner. Samt at hendes mor ligger i en alvorlig magisk påført koma. Der er meget, der skal gøres i Clarys liv. For at hjælpe sin mor må hun prøve at komme i kontakt med den onde Skyggejæger Valentine, som siges også at være vanvittig - og hendes far. I denne spændingsmættede to´er af Dødens instrument-trilogien føres læserne tilbage til New Yorks mørke underverden, hvor kærlighed er et usikkert foretagende og magt er en dødelig fristelse.

'Den tavse by' var en skøn fortsættelse til sin forgænger.
Endnu en gang nød jeg at følge Clary, Simon, Jace og resten af Skyggejæger banden. Nød at følge dem dybere ind i et univers der er ret så perplekst, på en måde så jeg ikke kunne andet end forblive fænget af at ville vide mere - såvel som det at vi ikke kun ser universet gennem Clarys øjne, men gennem flere synsvinkler undervejs.
Dog kunne det godt blive for meget indimellem med de skiftende synsvinkler. Men udover det, gav det kun et mere nuanceret syn på universet, dets væsner og hvad der gemmer sig i krogende.

Jeg nød bestemt at fortællingen lader sig dykke ned i et mørkere tema, hvori vi følger karaktererne i deres søgen efter at finde en løsning på situationen med Clarys mor, der ligger i en magisk koma, som Clary for alt i verden gerne vil redde hende fra.

For slet ikke at nævne at forholdet mellem Clary og Jace fik noget af et tvist i 'Dæmonernes by', som vi får konsekvenserne af i denne bog. Relationen mellem dem er bestemt ikke som de havde regnet med, selvom de er draget af hinanden.

Kan vi for et sekund diskutere forholdet mellem Clary og Simon?
Et forhold som Simon har hungret efter så længe, med et håbefuldt hjerte - men som jeg derimod ikke helt kunne se var andet end held i uheld for Simon, idet Jace er uden for rækkevidde for Clary. Samtidig virkede det en smule forceret fra Clarys side, mens Simon blot lukkede øjnene for den længsel Clary havde efter Jace.

Det var samtidig også ret finurligt at følge med i forholdet mellem Jace og Clary, der ikke helt er afklarede ift. hvor de står - hvilket ikke forhindrer dem i at være draget af hinanden, uden helt at kunne gøre alvor af det.

Samtidig nød jeg det at Valentine formår at være en større faktor i den her bog, hvori vi kommer tættere på hvem han egentlig er og hvad han står for. Hvori hans tankegang ift. resten af universets befolkning end er anderledes, var det rart at komme tættere på hans motiver - om end visse handlinger gav mig lidt af en sær fornemmelse af hans sære personlighed.
For slet ikke at nævne at Jaces verden bliver vendt på hovedet, af dem der står ham nærmest - hvilket får ham til at tage nogle lidt drastiske beslutninger, og gør at han havner et sted han ikke helt havde regnet med.

Det var bestemt en fornøjelse at læse 'Den tavse by', hvori vi kom nærmere på uiverset, karaktererne og Clarys kamp for at få sin mor tilbage.

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Revolution' af Louise Haiberg // Dæmondræberen #3 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Revolution

Forfattere: Louise Haiberg

Serie: Dæmondræberen #3

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2015

Antal sider: 482

Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel. For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg. Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld. For vores skyld …

REVOLUTION er tredje bind i serien Dæmondræberen – en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.

Hvordan Louise end formår at holde styr på alle de karakterer hun formår at få kastet ind i den her serie, har jeg ingen anelse om, men hun gør det dælme godt. Specielt ift. det med at få de forskellige personligheder til at skinne igennem på hver deres måde, syns jeg er så fantastisk.

Selv det at hun formår at opretholde humoren undervejs, ift. at hun udsætter karaktererne for nogle ret så pressede situationer, hvor enhver ville sætte humoren til side.

Her i tredje bog formår vi endnu en gang at blive introduceret til et par nye ansigter, som vi ikke har hørt om tidligere. 

Fx Slade, der er en dæmon, som jeg i bund og grund er i tvivl om hvorfor han er dæmon med hans underdanige personlighed og trang til at undskylde for selv den mindste ting, kan jeg ikke andet end holde af - allermest til sidst, hvor han viser sig fra en side, som enhver menneske nok vil tænke som værende beundringsværdigt. 

For slet ikke at nævne min kære ven Dominic - din skøre, sarkastiske dæmondræber.

Dig kan jeg som altid ikke stå for og du vil til hver en tid være min yndlings dæmon, selvom du viste dig fra en side i den her bog, hvor jeg virkelig havde lysten til at slå dig noget så grusomt.
Men som altid formår han at give sig selv fuldt ud når det virkelig gælder, og jeg kan endnu en gang ikke andet end holde af hans sarkastiske personlighed.

Forholdet mellem Dominic og Tia, som for alvor blev gravet i ift. handlingen i den er bog, er lidt en balancegang for mig. En ting er at de har den her forbindelse fra fortiden, som kommer op til overfladen igennem deres nuværende relation og som bliver vist gennem Tias kapitler, så virker det lidt som om Tia holder fast i noget hun for længst burde have sluppet - til trods for at jeg er en sucker for hele 'soulmates'-delen af det. Hvem kan dog modstå en smule kærlighed?

Der er som i sine to forgængere en god blanding mellem fortiden og nutiden, der på sin egen måde binder Dominics fortids-jeg og nutids-jeg sammen, så vi formår at forstå ham en smule bedre end før.

Selve handlingen i den her bog giver den virkelig gas ift. at give serien et brag af en afslutning. Louise formår at lade dæmonerne downunder få en stemme ift. hvad hvad der skal ske af forandringer, selvom det har været længe undervejs.

Specielt afslutningen var skøn, nervepirrede og der var rigeligt med pirrende stunder, hvor jeg som læser ikke kunne andet end sidde på kanten af stolen for at få det hele med. Det var en revolution der var længe undervejs og det var let mærke karakterernes vilje for den kamp de begav sig ud i.

Det sejeste er dog at Louise Haiberg ikke var bange for at slå karaktererne ihjel, og endda på de helt rigtige tidspunkter. Der er ikke noget værre, hvis der er en kamp og alle karakterer på magisk vis overlever, men den del har Louise grejet på fineste vis. Selv de karakterer jeg heppede mest på, formåede desværre ikke at overleve, men det er i min optik sejt gået at hun tør at slå selv de bedste af dem ihjel.

Jeg nød at læse med, elskede humoren og det at se relationerne udspille sig igennem bogen. Louise formår at skrive på en måde, så man ikke kan andet end blive revet med. Det er nok mest hendes humor jeg elsker, og den måde hun formår at lade den få frit spil igennem karakterernes handlinger og væremåde undervejs.

Sproget er let, og får handlingen til at skride let fremad, såvel som det får karaktererne til at stå tydeligt frem for sig.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Valgt' af Sarah Engell // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Valget

Forfatter: Sarah Engell

Serie: - 

Forlag: CarlsenPuls

Udgivet: 2017

Antal sider: 349

"Valget" er en spændende roman af Sarah Engell, der handler om at tage store valg. Beretningen om den 18-årige Xenia fokuserer på spørgsmålet om, hvor meget man vil ofre for en fremmed. Xenia har kæmpet længe for at blive frontfigur i Etisk parti. Hun er endelig ved at opnå sin drøm og kan se sig selv have en positiv indflydelse på verdenssituationen. En dag møder hun en pige, der er flygtet hele vejen til Danmark, alene. Nu må Xenia træffe et valg. Med "Valget" har Sarah Engell skrevet en smuk roman, der viser børn og unge, hvor store konsekvenser valg kan have.

Dette er nutidig, vigtig og relevant bog, der bestemt har noget på hjerte. En bog der sætter tanker i gang og giver nogle seriøse overvejelser, om hvad der er rigtigt eller forkert. Det var ret svært for mig ikke at ville have mere. Vide mere og følge Xenia i hendes stræben på succes, såvel som mødet med en samvittihed der sniger sig ind på hende på en helt uventet måde.

Hovedpersonen Xenia er helt klart en ung kvinde med en mission. En kvinde der ved hvad hun vil, og har en passion, for at ville ændre tingene til det bedre. En mission/passion for andre end hende selv, og for at gøre verden til et bedre sted - om end hendes naivitet gør det til en større mundfuld, end hvad hun kan formå at føre ud i livet.

Dog havde jeg det lidt ambivalent med at Xenia agerede som om hun var hævet over andre ift. sine synspunkter/holdninger og dømte andre en tand for hurtigt når det kom til at se ud over sin egen næsetip - samtidig med at hun manglede respekt overfor andre, der ikke delte de samme holdninger som hende.
En anden ting var de små historier, som indimellem afbrød den egentlige fortælling. Små klip af en andens fortælling mellem kapitler/scener. Jeg havde i en god del af historien ret svært ved at se hvordan de havde nogen sammenhæng med den egentlig fortælling - indtil de gled over i noget der gav mening, og de smeltede sammen med hvad der foregik.

Selvom Xenia er en tand mere passioneret end hvad jeg synes om, så kan jeg bestemt godt li' den måde forfatteren formår at gøre hende relaterbar, idet hun formår at skinne igennem, så hun er let at mærke som karakter.
Samtidig gennemgår Xenia en markant udvikling gennem bogen, idet hun går fra at være en målbevidst, ung kvinde der ved hvad hun vil, har et bestemt mål og holdninger, til at stille spørgsmålstegn ved næsten alt. Om håndteringen af flygtninge, hvad der er rigtigt eller forkert ift. håndteringen af dem, såvel som succes vs. samvittighed.

Sarah Engell skriver med et skønt, ungdommeligt sprog. Et sprog der rammer nutidens unge, og viser hvordan der bliver talt til hinanden i dag. Viser ungdommens syn på 'os vs. dem'. Jeg nød bestemt bogen fra start til slut.

Det bestemt en bog der kan anbefales, og sætter ens tanker i gang.
Alt i alt får 'Valget' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina