'Se mig' af Sanne Søndergaard // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Se mig

Forfatter: Sanne Søndergaard

Serie: - 

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2020

Antal sider: 224

Zira og Alberte var har været bedste veninder altid, men pludselig går alt i stykker mellem dem.

Så starter de på samme gymnasium, og mens Alberte begynder at få succes som youtuber og bliver vildt populær, lukker Zira sig mere og mere inde i sig selv.

Men måske er alting ikke, som det ser ud i en video på youtube.

En roman om status og selvhad. Om de mennesker, vi har brug for, og de mennesker, vi gerne vil være – og hvordan de to kan være svære at forene. 

Holy moly, for en medrivende og tankevækkende fortælling.

En fortælling hvor jeg blev revet ind i et venskab der gik skævt og hvor de to veninder, Zira og Alberte endte i hver deres retning - med en ret så splittet relation. Trods det at de var de bedste veninder, siden de var små.

Allerede fra starten af blev jeg revet med af handlingen, der med det samme river en med ind i den her konflikt mellem de to piger. En konflikt der egentlig startede efter de kastede sig ud i at lave YouTube video'er sammen og havde det ret sjovt med det. Men som så endte galt, fordi de ikke helt ville det samme som tiden den går. 

Jeg nød at følge de to piger i hver deres kapitler, idet vi undervejs får en fornemmelse af konflikten imellem dem, hvad der sket og hvorfor de pludselig blev uvenner. Samtidig med vi følger dem i deres færd med gymnasiet og finder nye venskaber, selvom Zira stadig oplever henvendelser omkring det at hun var med i video'er på kanalen hende og Alberte startede.

Alberte får fart over feltet ift. sin karriere som YouTuber og alt det der følger med der. For nøj, der sker meget der, som man let kan lade sig rive med i, som teenager. Alle mulighederne, følgerne og det at alle ser op til hende.

Alt imens Zira kæmper med sig selv, sin krop og de negative tanker, hvor hun føler sig som hende den dumme, tykke og uduelige. En ret så relaterbar tankegang for andre unge, der kæmper med noget af det samme, ift. man sammenligner sig med andre omkring en. Så det gjorde ondt at se Zira modstride sig alt det gode der også sker for hende undervejs.

Dette er uden tvivl en vigtig og velskrevet fortælling, gjort letforståelig, om at finde sig selv midt i ungdommens kaos. Med fokus på selvhad, racisme og alskens relationer - både i form af venskaber, familie relationer og klassen.

For slet ikke at glemme sociale medier, og hvordan forfatteren formår at beskrive dens effekt af det at den er så vigtig en ting for især unge.

Især i form af Alberte, der med Ziras øjne agerer i to forskellige niveauer af den "rigtige" Alberte og den version af hende hun viser på fx YouTube. Så der blev jeg fanget af Alberte der vil så meget ift. hendes ambitioner, men lidt glemmer det "virkelige" liv og alt det hun reelt snakker om i sine video'er.

Sanne Søndergaards skrivestil er dejligt let, ligetil og lettilgængeligt ift. man let kan forholde sig til handlingen og karaktererne, der føles levende og relaterbare. Der er en rød tråd gennem det hele, man mærker effekten af ungdommen og dens brug af sociale medier/influencere og de tanker de kæmper med ift. de skift de mærker i tankerne og kroppen.

'Se mig' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Ravnenes Hvisken' af Malene Sølvsten // Ravnenes Hvisken #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Ravnenes Hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten

Serie: Ravnenes Hvisken #1

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2016

Antal sider: 707

17-årige Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Men kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.

Pludselig er den lille by fuld af fremmede. De har mystiske kræfter, og de kredser om Anne, som ikke er vant til at have folk tæt på. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at hjælpe hende. Men er de venner eller fjender? Kan hun stole på sine følelser efter et helt liv alene?En vil hun forelske sig i.En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel.

Ehm, undskyld mig, men ... hvorfor filan har jeg ikke læst den her bog noget før?

Ravnenes Hvisken er uden tvivl en af de mest medrivende, velskrevne og bedste bøger jeg har læst. Én ting er at jeg i forvejen havde hørt en hel del gode ting om bogen og serien generelt, men nøj, hvor kan jeg ikke andet end knuselske bogen og karaktererne.

Handlingen og Anne gør at man bliver revet med hele vejen igennem. 

Jeg nød at blive revet med af mysteriet omkring de rødhårede piger, der bliver myrdet. Blot det at der er en snert af krimi over historien, blandet sammen med Nordisk Mytologi fangede mig. Jeg elskede mystikken, spændingen og gåderne, der var flettet sammen på bedste vis - og så den måde Malene Sølvsten har formået at hive en med hele vejen igennem, så man er klistret til fortællingen og karaktererne.

Der er alverdens op- og nedture undervejs, mens vi sammen med Anne og co. forsøger at finde ud af hvem det er der dræber de rødhårde piger, foruden de syner/drømme Anne får undervejs. De giver små spor til hvad der sker eller er sket - samt den rune der konsekvent bliver skåret på deres kroppe.

Ikke en eneste detalje er tilfældigt placeret, mens man får kun de mest nødvendige ting at vide, så man må gætte sig til resten og blive noget så overrasket undervejs - plottwist efter plottwist blev serveret på den mest velskrevne måde undervejs.

Jeg nød at man undervejs møder alskens Nordiske Guder og folk, der ikke er 100 % menneskelige - eller i hvert fald langt ældre end "normale" mennesker. Hvilket var så fedt med den måde forfatteren inkorporerede magi, info og detaljer omkring Nordisk Mytologi og de forskellige detaljer derfra som kommer undervejs i fortællingen.

Jeg elskede at vi mødte nogle af guderne og andre Anne kommer ind på livet af - personer, som virkelig formår at give noget af et indtryk hos Anne.

Såvel som Annes to nye venner, Luna og Mathias. Jeg elskede Luna, der ikke tager nej for et svar ift. Anne, men insisterer på at være venner. Hun er den diametrale modsætning af Anne, hvilket er så skønt at opleve.

For nøj, hvor kommer man rundt omkring undervejs i selskab med Anne, foruden hendes hverdag på gymnasiet og på hendes arbejde. Såvel som selve festerne, og de små overraskelser, der får Anne en smule i fedtefadet mht. kommunen. Foruden de overraskende og nervepirrende øjeblikke, er der heldigvis også plads til både smil og gode grin undervejs.

Jeg lod mig let rive med af Anne og hendes personlighed. Hun er 100 % sin egen og jeg blev revet med af hendes historie/fortid, der har budt på lidt for mange skift i plejefamilier og opholdssteder. Én ting er hun inderst inde gerne vil andre, men pga. hendes baggrund, er det blot nemmere at være enspænderen mod resten af verden. 

For slet ikke at nævne det vilde plottwist af hvem der reelt set er den der står bag mordene.

Det var uden tvivl én jeg slet ikke havde set komme og rev mig liiiidt ud af fokus ... eller ret meget faktisk, så jeg måtte stoppe op et øjeblik midt i arbejdet. Det føltes som om jeg skulle kapere informationen og jeg ikke helt kunne finde ud af hvad det egentlig var jeg var i gang med.

'Ravnenes Hvisken' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Når man ikke kan tale' af Maria Buck Jensen // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Når man ikke kan tale

Forfatter: Maria Buck Jensen

Serie: -

Forlag: Sweetheart Ink.

Udgivet: 2023

Antal sider: 208

”Tror du på skæbnen?” Hans stemme lyder pludselig mere seriøs.

”Det ved jeg ikke.” Jeg ryster på hovedet. ”Men nogle gange kunne det da være meget rart at tro på, at ens liv var forudbestemt. At man i sidste ende ikke rigtig har nogen indflydelse på noget. At man bare skal følge med og se, hvad der sker. Det kunne ligesom lette ansvaret lidt.”

Søs er nyuddannet høre-, tale- og læsepædagog og arbejder med mennesker, der har mistet evnen til at tale efter en hjerneskade. På sin første arbejdsdag støder hun ind i Jeppe, der bogstaveligt talt fejer benene væk under hende og gør den ellers så veltalende talepædagog mundlam. Alt imens Søs jonglerer forelskelse og venskaber, arbejder hun på at give stemmen tilbage til de mennesker, der har mistet den – for hvad gør du, hvis du gemmer på en vigtig viden, som du ikke kan sige højt?

Når Man Ikke Kan Tale er en livsbekræftende feelgood-romance om at finde sig til rette i voksenlivet, når venskaber ændrer form, man skal tro på sin faglige styrke, og kærligheden pludselig giver sig til kende.

Årh, men altså ... hvor er det her lige den feel-good romance jeg havde brug for.

En sød, skøn og hyggelig feel-good, der på bedste vis fik mig til at elske romance genren endnu mere end jeg gjorde før.

Allerede fra starten af bliver jeg revet med af prologen, der pirrer min nysgerrighed.

En prolog der senere hen formår at sætte tingene i perspektiv ift. hvad man får at vide undervejs i form af Søs' arbejde og hendes færd ud i en romance med en fyr hun tilfældigvis er ved at støde ind i. 

Jeg nød at opleve Søs' dagligdag som høre-, læse-, talepædagog, hvor man møder nogle af de borgere hun skal forholde sig til ift. deres vanskeligheder. Blot den måde hun efter bedste evne gør sit for at give sine borgere håb og mod på at komme tilbage på sporet ift. deres vanskeligheder. En hverdag de fleste kan relatere til med arbejde, daglige gøremål og hvad der ellers hører sig til.

Jeg nød at lære Søs at kende og hendes færd med at starte på arbejde efter endt uddannelse. Jeg lod mig let rive med af, da den både har sine op og nedture og formår at spire på bedste vis.

Det at Søs og Jeppe lige så stille lærer hinanden at kende, men også ramler ind i nogle bump på vejen, da der er nogle ting undervejs der giver lidt af et hint om hvad der er sket for Jeppe. 

Ting der er svære at snakke om, men som gør at der er nogle udfordringer for forholdet mellem dem. Især efter en tur ude sammen med Søs' venner, hvor der starter godt ud, men går ned ad bakke efterhånden som aftenen skrider frem. For selvom Jeppe er en noget så flot en fyr, så gør det ham mere realistisk at han ikke er 100 % perfekt, men er mindst lige så menneskelig som alle andre.

Alt imens er der venskabet med veninden, der går all-in på familie forøgelse, forholdet til kæresten og få Søs til at være blot en smule interesseret for det samme - hvilket man mærker ikke er let for Søs, der halter bagefter ift. hvor veninden er i hendes liv. Men jeg elsker deres venskab og det at de er der for hinanden, selvom de er to forskellige steder i deres liv.

Undervejs fornemmer man dog at Søs kæmper med sit selvværd og selvtillid.

Hvilket jeg dog godt kunne have brugt var en kende mere udtalt end det var, så man for alvor kunne komme ind under huden på Søs. For det er som om jeg lidt mangler helt at mærke den manglende selvværd. Som om forfatteren kun lidt får det beskrevet overfladisk, mens jeg godt kunne have brugt vi kom en kende dybere. 

Historien kunne sagtens have været en anelse længere, så man for alvor kom liiige det tak længere ind under huden på de skønne karakterer, selvom jeg bestemt nød deres selskab.

'Når man ikke kan tale' er en skøn feel-good romance, med fokus på kærligheden og hverdagen som nyuddannet, i en realistisk setting, der er nede på jorden og med et twist af en afslutning, der får det hele til at give mening af hvad man oplever gennem de forskellige karakterer undervejs.

Både i form af Jeppe og hans måde at agere på og en hvis borger, med en historie der sætter sig hos Søs i arbejdet med den pågældende.

Det er helt klart en feel-good romance, jeg havde brug for.

'Når man ikke kan tale' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.