onsdag den 29. januar 2020

'Månesangen' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #9 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Månesangen
Forfatter: L. J. Smith
Serie: The Vampire Diaries #9
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2012
Antal sider: 441

Elena drømmer om endelig at kunne leve en almindelig tilværelse på Dalcrest College, men også dér er hun og hendes venner truet af mørkets skabninger...
Stefan og Damon håber stadig hver især på en fremtid sammen med Elena men de har hver sin forestilling om hvordan den skal være...

Kan jeg lige hurtigt nævne at trekant dramaet mellem Elena, Stefan og Damon er ved at være en smule for meget?
Sødeste Elena, vær nu sød at bestemme dig for hvem du vil have og stå ved valget. Du kan ikke have dem begge, uden det skaber problemer. Lær det dog.

Det er dog skønt at se Elena og co. har en scene forandring ift. at de nu starter på college. Nye ting sker og nye personer kommer med i historien, mens Fell's Church træder i baggrunden - selvom de ting gruppen hidtil har oplevet, stadig optræder i deres bevidsthed.

Man fornemmer hurtigt at der foregår noget - med forsvindinger, mystiske grupper og spor, der ikke er helt så konsekvente for 'almindelige' mennesker.

Det jeg godt kunne li' ved bogen var hvordan karaktererne formåede at indlogere sig i deres nye liv på college, hvor de alle forsøgte at finde frem til ikke at skulle være derhjemme i Fell's Church længere. Elsker hvordan side karaktererne får muligheden for at træde i kraft personligt, såvel som får muligheden for at være i søgelyset.

Specielt Matt og Bonnie træder mere for sig selv på hver deres måde.
Bonnie træder f.eks. ud af Meredith og Elenas skygge, træder i karakter og bliver sin egen person. Hun finder endda kærligheden, på en dejlig positiv måde.
Såvel som Matt, der finder sig selv igen på en anden måde, end at ønske at Elena ville se hans vej.

Meredith gik mig nogle gange en smule på nerverne ift. hendes konstante ansvarsfølelse idet hun er vampyr jæger. Som om hun ikke helt kunne lægge det fra sig, uden at minde resten af gruppen om det.

Slutningen gik dog en smule for hurtigt, ift. løsningen af problemet, såvel som dialogen der lød en smule for overfladisk.

Men bortset fra det, nød jeg alligevel bogen. Mysterierne der gav mig en fornemmelse af at der var mere i de forskellige grupper der blev portrætteret til at starte med.
Såvel som det knap så åbenlyse i hvem der foretager forsvindingerne, visse elementer der gik igen hele vejen igennem og gruppen der forsøgte at finde hoved og hale i det hele.

Alt i alt giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

fredag den 24. januar 2020

'Between Worlds - Ragnarok' af Dina K. Sjöblom // Anmeldelse

Hey kære læsere <3
Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Forfatterskabet.dk
Men alle meninger vedr. bogen er mine egne.

Titel: Between Worlds - Ragnarok
Forfatter: Dina K. Sjöblom
Serie: Between Worlds #1
Forlag: Forfatterskabet.dk
Sprog: Engelsk
Udgivet: 2019
Antal sider: 284

Would you change history - if it meant losing the love of your life? Or the downfall of an entire civilisation?
When Alexandra’s best friend and coach, Nathan, dies, her world is turned upside down. Ending a year-long MMA fighting career, she flees to her hometown, seeking refuge in work at the local museum and its mysterious exhibition from the Scottish Hebrides. One fateful night sends her world for another spin, and she finds herself thrown back in time to the Highlands of Iron-Age Scotland. Caught between violent rivalry and political agendas, Alexandra is faced with an impossible choice. One that might determine the outcome of the true Ragnarok.
Between Worlds - Ragnarok is an epic time travel tale about loss, love and loyalty. Fusing Norse Mythology and Scottish history, it provides a glimpse of how the legends of the Nordic Gods might have lived, loved, fought, had they walked this earth as a living, breathing civilisation. For all lovers of the Viking universe, Norse Mythology, and the Outlander time travel thrill.

Inden jeg gik i gang med bogen, var jeg i første omgang blev fanget af forsiden og havde ikke helt forberedt mig på at bogen var på engelsk - før jeg fået fat i bogen og jeg skulle i gang med den. Forsiden havde aldeles solgt mig, som værende fængende i sig selv. Samspillet ift. farverne, motivet og forside som helhed, er dragende og giver et smukt indblik i visse elementer fra bogen.
På den anden side lod jeg mig overraske, og udfordrede mig selv med at læse andet end dansk.

Da jeg så for alvor kommer ind i historien, og lærer karaktererne og konceptet omkring historien at kende, så blev jeg mere end overrasket - på den positive måde. Hele konceptet med at hovedpersonen, Alexandra der grundet triste omstændigheder vender tilbage til sin hjemby & starter arbejde på det lokale museum, uventet rejser tilbage i tiden (helt tilbage til Jernalderens Skotland) og møder Nordiske Guder som almindelige mennesker, er for mig ret så interessant. Elskede at de Nordiske Guder ikke blot er en tro, men at man møder dem i skikkelser som almindelige mennesker. Virkelig fedt! 
Alt omkring historiens gang overrasker mig og giver mig indblik i en helt anden tid, idet jeg tænker forfatteren har taget tiden til at researche til detaljerne i bogen. 

Alexandra er en stærk hovedperson, med masser af vilje og mod på hvad end der møder hende. Selvom det ikke nødvendigvis altid er for hendes eget bedste, og hun ikke altid formår at se udover sine egne meninger og overbevisninger, og havner i nogle uventede situationer, der i sig selv er ret brutale - idet hun på et tidspunkt står overfor 8 mænd, der både er større og af udseende, ser stærkere ud end hende.
Jeg kan ikke andet end holde af de forskellige karakterer, idet der er et ordentlig persongalleri, der alle er individuelle og velbeskrevet.

Omgivelserne hovedpersonen befinder sig i, både i nutiden, såvel som fortiden, er virkelig godt beskrevet, så man ikke er i tvivl om hvor man er eller hvordan der ser ud. Selvom der til tider føltes som om det var en smule over forklaret ift. omgivelserne, da hun var ankommet til fortiden - men dette kan for mit vedkommende skyldes, at jeg ikke er vant til at læse så meget på engelsk, som jeg gør på dansk.

Jeg elskede at der var plads til fordybelse, masser af detaljer omkring fakta vedr. handlingen, såvel som masser af spænding, plottwists undervejs og et univers der er velbeskrevet. Små detaljer undervejs gjorde, at jeg fik små aha-oplevelser, der bandt små ting sammen til en større enhed. 

Selv sproget der er brugt undervejs, der er anderledes end hvad jeg selv kender, giver historien en ekstra kant - der kan man virkelig mærke at forfatteren har gjort et godt stykke arbejde & formået at skabe et parallel til den givne tid. Samt informationer i slutningen, der binder Alexandras bånd til Nathan mere sammen end i starten - samt lægger godt op til en fortsættelse. 

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

tirsdag den 14. januar 2020

'Fantomet' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #8 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Fantomet
Forfatter: L. J. Smith
Serie: The Vampire Diaries #8
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2012
Antal sider: 415

Elena og Stefan er tilbage i Fell's Church, men de har haft en blind passager - og ny og farlig fjende - med fra Mørkets Dimension.
Damon ligger tilbage på den ødelagte måne i Mørkets Dimension. Død og begravet, hævder Vogterne - men noget er begyndt at røre sig under askelaget der dækker ham ...

Okay, well. Fell's Church er tilbage til at være sig selv igen, mens alt hvad der er sket i de forgangne bøger, er som en dårlig drøm byen ikke husker. De eneste der husker hændelserne de forgangne mange måneder, er den lille gruppe der sørgede for at alt blev godt igen.
Men alligevel en smule forvirrende, idet vi i starten sammen med Elena og co. skal finde hoved og hale i hvordan og hvorledes de lige skal agere ift. omgivelsernes idylliske ro og uden nogen guideline til HVAD der er sket fra alt kaosset startede og til hvor det sluttede. Det kommer lidt efterhånden.

Havde en okay god følelse med bogen, selvom jeg godt kunne mærke at det var en lidt anden fortæller-stil end sine forgængere - mest ift. at det er en 'Ghost writer' der har taget over, i stedet for L. J. Smith. Visse karakterer virkede anderledes. Nogle trådte lidt mere i kraft end tidligere, mens andre virkede det samme.
Fx at Elena stadig er centrum for Stefan og Damons opmærksomhed, er stadig en central del.
Mens Bonnie for den sags skyld bliver tilsidesat ift. at hun har øjnene rettet mod Damons hengivenhed, samt frustrationer ift. venskabet med Elena og Meredith.

Det jeg godt kunne li' ved bogen er at vi er tilbage til basic i Fell's Church. Samtidig med at visse karakterer kommer lidt mere frem i lyset - Fx Meredith, hendes fortid og det at hun er mere i karakter end tidligere. Samtidig var der de mystiske hændelser undervejs, der indikerede at, til trods for at alt virkede 'normalt' i Fell's Church, var der alligevel noget der ikke var som det skulle være.

Det at de ikke helt kunne undgå at noget var sluppet med tilbage fra Mørkets Dimension. Jeg blev som læse/lytter, spændt på hvad det kunne være. Alt imens den lille gruppe forsøgte at finde hoved og hale i de mystiske hændelser og små ulykker der skete. Såvel som en vis karakter der dukkede op, og gjorde hele situationen sværere.
Lige så vel som den afsluttende konfrontation med det, der var kommet med fra Mørkets Dimension, gav en god afslutning på bogen og den efterfølgende effekt det hele havde.

En ting jeg i bund og grund manglede svar på, er hvad der er sket med Caroline. Jeg følte ikke jeg fik en ordentlig forklaring på hvad der var blevet af hende, mens forfatteren sprang let og elegant over den del - med få simple forklaringer. Og med Tyler for den sags skyld, andet end en fætter der forsøgte at finde ud af hvad der blev af ham.
Samtidig var der forholdet mellem Meredith og Alaric, der ikke helt kunne sige at de var et par, samtidig med at de var et par. Mens Alaric knap nok kunne mande sig op ift. den lille 'bitch' fight der udspiller sig mellem Meredith og Celia - uden at der egentlig er en slåskamp.

Til trods for det, nød jeg alligevel at lytte til historien, mens gruppen gjorde hvad de kunne for at få bugt med de mystiske omstændigheder de var havnet i.

Alt i alt giver jeg bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

lørdag den 11. januar 2020

'Venner - Hvem er Nora ørns ven?' af Bjørn Borgvardt // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren, men alle meninger er mine egne

Titel: Venner - Hvem er Nora ørns ven?
Forfatter: Bjørn Borgvardt 
Serie: - 
Forlag: Mellemgaard
Udgivet: 2019 
Antal sider: 24

Nora ørn føler sig lidt ensom og alene. Hendes eneste ven er Bimse, som både er usynlig og hemmelig. 
En dag møder Nora den lille skadede gråspurv Emmi. De to bygger et usædvanligt venskab op. 
Men hvad betyder det egentlig at være venner? Er man altid gode venner? Og hvad sker der med Bimse?

Det er en bog der matcher til sin målgruppe, for 3-6 årige.

Bogen omhandler emnet venskab, ift. Nora der føler sig ensom og trist et helt nyt sted. Det kan for mange være skræmmende at komme et nyt sted hen og ikke kende nogen - men Nora har sin usynlige ven Bimse, hvori hun finder tryghed og har en ved sin side. Selvom ingen andre kan se eller høre. 
De fleste børn kan formentlig genkendende til det med at have eller have haft en usynlig ven i den alder. Jeg ved jeg havde en. 

Samtidig er der venskabet med Emmi, der fint bliver beskrevet som et venskab der starter lidt forsigtigt ud, men bliver til et godt venskab på godt og ondt. Nora og Emmi er begge forskellige, men fandt hinanden i et fælles standpunkt.

Sproget i bogen passer i min synsvinkel godt til selve målgruppen, rammer dem der hvor de er.
Illustrationerne undervejs er rigtige gode, passer til hvad der sker i fortællingen og fortæller nærmest historien i sig selv. Samtidig giver illustrationerne barnet mulighed for at følge med i hvad der sker, mens den voksne læser op. Lige så vel som at den voksne kan snakke med barnet om hvad der sker på billederne undervejs. 

Emnerne som ensomhed, venskab og hvad de to ting indeholder, kan give anledning til gode snakke med barnet. Om ensomhed, venskab og om man altid er lige gode venner. 

Det er bestemt en skøn fortælling, fortalt i øjenhøjde, og giver et godt bud på en skøn børnebog. Den kan bestemt læses inden sengetid, og som sagt åbne op for en god snak mellem barn og voksen. 

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner. 

XOXO - Rina <3

onsdag den 8. januar 2020

'Baronessen' af Jeanet Kirch // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Forfatterskabet.dk.

Titel: Baronessen
Forfatter: Jeanet Kirch
Serie: Baronessen #1
Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgivet: 2017
Antal sider: 252

I en kælder fyldt med bøger drømmer Reina sig langt væk fra hverdagen og gymnasiets trivialiteter.
En dag bliver drømmen til virkelighed, da hun sammen med en flok af sine medstuderende bliver trukket gennem en magisk portal til landet på den anden side.
Her får de muligheden for at udleve deres drømme – eller dø i en arena.
Kampen om kongeriget Valdor kan begynde.

Først og fremmest vil jeg fremhæve at selve forsiden på bogen er ret så betagende. For mig er den indbydende og lægger op til at personen på billedet, ser ud mod noget som læseren først skal finde frem til ved at læse bogen. Samtidig med at farverne spiller rigtig godt sammen.

Selve starten på bogen var lidt en udfordring for mig at komme igennem, idet man allerede fra starten får introduceret flere synsvinkler i de enkelte kapitler. Det virkede en smule forvirrende i min optik, da jeg ikke helt kunne formå at fange rytmen ift. de karakterer man møder
Men lige så snart jeg kom forbi de første par kapitler og jeg blev introduceret til den nye verden de fem studerende havner i, så begynder der for alvor at ske noget. Der er både magi, sværdkamp og det at jeg blev revet med undervejs, gjorde at jeg fik en god fornemmelse af at have lyst til at læse videre.

Sproget var dejlig let, forståeligt og passede godt sammen med at fortællingen skred frem i et godt tempo, og jeg blev revet med fra start til slut ift. intensiteten i at der er en hel verden med intriger de forskellige racer imellem, som de fem gymnasie elever bliver kastet ind i at skulle løse på bedst mulige måde - med hjælp fra nye karakterer vi møder undervejs, idet vi bliver introduceret til hele den her verden. Samt en forhistorie der bliver udfoldet mere og mere, som historien skrider frem - elsker det.
Selvom jeg godt kunne have brugt et godt over Era, for at se hvor man er henne samt lært hele verdenen lidt bedre at kende.

Dog er det lidt ærgerligt at forfatteren rammer lidt ved siden af ift. det sprog de fem gymnasieelever bruger. Det virker en smule for formelt og voksent ift. deres alder.
Jeg kan forstå at karaktererne i den anden verden, Era/Adelheim, taler formelt og har en anden omgangstone, idet jeg formoder at det vel og mærke kan være den måde de snakker til hinanden på og at de er fra et andet sted en vores verden - men Reina og co. er unge i vores tid og fra vores verden og har derved ikke den samme omgangstone som en ældre generation har.

Samtidig havde jeg til tider en lidt flad fornemmelse af karaktererne, da jeg godt ville have haft muligheden for at komme lidt mere ind under huden på dem og lært dem bedre at kende. Mest af alt ift. at forfatteren lidt har det med at forklare ting omkring karakteren og dens relation til de andre og omgivelserne via deres tanker/reflektioner, hvor jeg i stedet godt kunne have brugt at det blev vist igennem deres handlinger og via interaktioner med de andre.

Men til trods for det formåede jeg dog alligevel at holde af karaktererne, der formår at give sig i kast med de udfordringer de møder, formår at holde sammen til trods for at de er så forskellige som de er og bruger det hele som styrker. Lige så vel som de karakterer vi møder undervejs.

Spændingen der er undervejs, gør at jeg samtidig holder af hele præmissen for historien og alt omkring det at man bliver kastet ind i en helt ny verden. Små twists undervejs, karakterer der ikke helt er som de giver sig ud for at være og intriger iblandt racerne, såvel som racerne imellem.
Man kan godt mærke at forfatteren har en del på hjerte ift. den her historie, selvom ikke alt kommer helt så meget til udtryk som det kunne ønskes og nogle linjer sagtens kunne udspilles noget mere - og hun har bestemt brugt en del tid på at udvikle præmissen for hele settingen, den nye verden og forhistorien op til hvor vi møder karaktererne.

Alt i alt kunne jeg sagtens li' historien, og kan uden tvivl anbefale den til fantasy elskere, der har brug for en god, let og ikke mindst, spændende historie. Ikke mindst afslutningen er en åben slutning, og leder vel og mærke op til at der kan komme mere fra forfatterens side ift. det her univers.

Den får intet mindre end 3.5 ud af 5 stjerner fra mig.

XOXO - Rina <3

søndag den 5. januar 2020

Boglige mål for 2020 // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

Året har slået 2020, og har givet et helt år med forhåbentlig masser af tid til at få læst en god del bøger. Inden året begyndte, havde jeg et par tanker/idéer om hvad jeg gerne vil nå læsemæssigt i løbet af i år, som jeg gerne vil dele med jer.
For en sikkerheds skyld gør jeg målene lette og overskuelige, idet læsningen stadig skal være noget der er sjovt og afslappende, samtidig med at jeg gerne vil udfordre mig selv undervejs.
Og måske I vil holde øje med om jeg formår at opfylde de mål, jeg sætter mig for?


1. Goodreads reading challenge
Først og fremmest er der 'Goodreads reading challenge', som jeg troligt deltager i hvert år. I hvert fald siden jeg stiftede bekendtskab med udfordringen, så 2020 bliver ingen undtagelse.
I 2020 har jeg valgt at sætte målet til at være at få læst 35 bøger (mindst), hvilket var det samme mål jeg havde i 2019. Selvom jeg oversteg målet sidste år, vil jeg hellere end gerne lade mig overraske ift. hvis jeg får læst mere, idet jeg ikke ved hvordan mit læsehumør arter sig i løbet af året - om det kører derudaf, eller om der sniger sig en eller flere reading slumps ind undervejs.

2. Færdiggørelse af serier
Serier, serier og atter serier.
Jeg er en af de typer, der vitterligt har det med at starte utallige serier og ikke rigtig få dem færdiggjort, før jeg kaster mig over den næste. Dette er en af de ting jeg så vidt muligt vil forsøge at få gjort noget ved.
Så i år er målet at jeg så vidt muligt gerne vil have læst (mindst) 4 serier færdigt.
Det er serier hvor jeg i forvejen er har læst halvdelen af bøgerne eller der ikke er ret mange bøger, i den pågældende serie.

3. Young Adult/Contemporary
En af de ting jeg gerne vil blive bedre til er at læse bøger, der IKKE har noget med fantasy at gøre. Deri gemmer der sig en del YA/Contemporary bøger i ungdoms genren, som jeg så gerne vil give mig i kast med. Det er en genre jeg de seneste par år er faldet ret meget for, men ikke har givet mig så vildt meget i kast med - udover enkelte hist og her.
Men ikke desto mindre vil jeg så vidt muligt få læst 4 YA/contemporary bøger i 2020.

4. Klassikere/Historisk fiktion
En af de ting jeg satte mig for i 2019, var at udvide min horisont og forsøge mig med at læse 'klassikere'. Klassikere kan være indenfor forskellige genrer og kategorier, såsom fantasy, romance og what not. Jeg kom dog ikke ret langt, til at få læst andet end én enkelt klassiker. Men det skal laves om.
Er i forvejen ret fastlåst ift. at læse ungdomsbøger og fantasy, da det er dem jeg tiltrækkes mest af, men vil gerne udfordre mig selv udi at læse noget jeg ellers ikke plejer at gribe efter.
Så derfor vil jeg gerne formå at læse (mindst) 2 klassikerer i løber af 2020.
Samtidig vil jeg også gerne formå at læse 1 historisk roman i løbet af i år.

Det blev til i alt 4 boglige mål for 2020, som jeg håber på at kunne gennemføre. Jeg har så vidt muligt gjort målene så lette som muligt, samtidig med at de udfordrer mig undervejs.

Har I nogle boglige mål for 2020?

XOXO - Rina <3

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...