lørdag den 12. april 2025

'Den dag historierne ender' af Boris Hansen // Tavse verdener #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den dag historierne ender
Forfatter: Boris Hansen
Serie: Tavse verdener #4
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet: 2024
Antal sider: 453

I fjerde og sidste bind i serien Tavse verdener bliver Olivia endelig klar over det fulde omfang af sektlederen Elsa Kavanaughs planer for fiktionsteknologien - og Olivias eneste våben i kampen om menneskehedens og fiktionernes fremtid er en desperat plan, som kræver mere af hendes team end nogensinde før, og kan ende med at koste hende alt.

Holy moly, for noget af en fremragende, velskrevet og helt igennem fantastisk afslutning, af en ret så fantastisk serie. Boris Hansen formår både at give læserne en medrivende afslutning på allerbedste vis, såvel som at få bundet sløjfe på alle de tråde, han har haft kastet ud fra starten af.

Jeg var revet med fra starten af, med Olivia der gør hvad end hun kan for at samle sit fiktionshold til endnu en tur ind i fiktionernes verden - selvom det ikke er helt så nemt, eftersom de er ret splittede. Jeg nød i hvert fald at følge Olivia i hendes færd med at finde ud af hvad der foregår med Elsa Kavanaugh og hendes planer for fiktionernes fremtid.

Det tager en lidt rolig start for de forskellige karakter, at finde hoved og hale ift. hvad end det er en hvis Else Kavanaugh er ude på. Jeg nød at blive filtret ind i mysteriet. Nød at blive revet med i det eventyr vi bliver kastet ind i og være en del af deres skønne team. Især turene i deres makina fartøjer.
Der er uden tvivl op- og nedture undervejs for de forskellige karakterer. Både de gode, de nerverpirrende, de sjov og de knap så sjove.

Blot den måde forfatteren formår at sætte alt er på spil for karaktererne. Både ift. Olivia og hendes fiktionshold, såvel som de fiktive karakterer fra de verdener de har været inde i. Jeg mærkede spændingen hele vejen igennem, mens jeg holdt vejret på Olivia og co.'s vegne undervejs.
De give den virkelig et sidste spark, for at sætte en stopper for det kaos der er omkring dem og for at redde fiktionerne, hvor alt er på spil. 

Elsker især den pingpong der er mellem karaktererne, deres måde at interagere med hinanden på og give hinanden et spark om nødvendigt. Forfatteren formår især at give dem hver især noget af et løft i deres måde at håndtere krisesituationer og træde i karakter.

'Den dag historierne ender' får alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 6. april 2025

'Familiens hemmeligheder' af Frida Skybäck // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Familiens hemmeligheder
Forfatter: Frida Skybäck
Serie: -
Forlag: Cicero
Udgivet: 2023
Antal sider: 336

HVOR LANGT VIL DU GÅ FOR AT BESKYTTE DINE MØRKESTE HEMMELIGHEDER?
Lydias bror Dani har en mørk fortid med bandekriminalitet, overfald og narkotikaforbrydelser. Men det lykkes ham at komme ud af miljøet og få styr på sit liv, og han lover sin familie aldrig at begå kriminalitet igen. Så da politiet kontakter Lydia og fortæller, at Dani er mistænkt for at have bortført en ung kvinde, falder hele hendes verden fra hinanden. Men der er noget mistænkeligt ved anklagerne mod Dani, og Lydia begynder selv at undersøge sagen. Den forsvundne kvinde, Linnea Arvidsson, bor i det velhavende område Västra hamnen og studerer på universitet i Malmø. Hendes skole ligger kun et stenkast fra den café, hvor Dani arbejder. Men hvorfor skulle Dani bortføre en kvinde, som han ikke umiddelbart har nogen som helst forbindelse til?

Hvor langt vil man egentlig gå for at beskytte ens mørkeste hemmeligheder? Det egentlig et ret godt spørgsmål, som nok er svært at svare på førend man står i det.

Men nøj, hvor formår forfatteren til den her historie at sætte alting på spidsen ift. de hemmeligheder der står på spil for både Lydia og hendes bror Dani. Jeg blev revet med allerede fra starten af ift. Lydia, der virker til at være den eneste der er på hendes brors side - modsat alle beviser der peger i retning på Dani.

Jeg lod mig især rive med af Lydia, hendes tanker og de ting hun gør for at finde og hjælpe sin bror.
De forskellige detaljer og spor kommer ikke alle på én gang, hvilket gør det hele mere spændende ift. man er nødt til at læse videre, for netop at finde ud af hvad der er op og ned i sagen. Især når Lydia selv forsøger at undersøge de forskellige ting, der for hende ikke giver mening - ret så interessant at følge!

Samtidig med vi får hele situationen fra flere vinkler, som formår at sætte alt lidt mere på spidsen og gav flere af de informationer Lydia manglede. For holy moly, hvor gemmer der sig meget i Danis fortid. En fortid der har budt på alskens uheldige/trælse situationer, der har givet ham et blakket ry og virkelig gør der er hemmeligheder der helst ses forblive pakket væk.

Jeg nød at blive revet med af at finde ud af hvad der er op og ned i den her sag. En sag der bød på alskens overraskelser, spændende øjeblikke. Forfatteren formår at holde en fanget med hendes skrivestil, og måde at holde en fanget undervejs. Der er ikke lagt et eneste spor tilfældigt, alt imens jeg selvfølgelig formår at gætte på forskellige på hvad det er der foregår undervejs. 

Hvis man er til thrillere og mysterier, der gør man sidder spændt fast til bogen, med et par skønne karakterer og godt kan li' at blive revet med ind i et spændende mysterie om hvem end der potentielt har kidnappet en smuk ung pige? Så er det klart en bog for dig!

'Familiens hemmeligheder' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 2. april 2025

Marts Wrap Up // 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Holy moly, hvor gik marts stærkt. Stærkere end man lige skulle tro, selvom månederne alligevel altid har det med at gå stærkt. Men ikke desto mindre var marts en god, rolig måned.

En måned der har budt på hverdag med arbejde, skrivning og nydt at vi går lysere tider i møde.
Har især haft glæde af at komme ud at gå en tur, når solen har været fremme. Hvilket er en ting jeg virkelig også fik glæde af sidste år - både ift. foråret og sommeren, så det er uden tvivl noget jeg vil fortsætte med. Ud over at tage ned og træne i fitness.

Marts har foruden læsningen budt på:

Én ting er at jeg allerede skrivemæssigt er godt i gang med et YA projekt, har jeg her i de sidste 2 uger af marts måned, kastet mig over et nyt skrive projekt a la ROMANTASY - hvilket er en genre der virkelig vinder frem i de her år. Det er til en konkurrence, som Politikens Forlag har udskrevet og jeg kunne i selskab med en veninde der også skriver, ikke dy mig for at give det her en chance.
Om det lykkes? Det må vi se! Men der går i hvert fald intet tabt ved at give det et forsøg og ikke mindst have en fest med at skrive en historie der virkelig gør jeg får en skrivetrang uden lige!

----------------------

I marts fik jeg læst i alt 11 bøger, der alle er blevet læst som lydbøger.
  • En storm af sværd (Game of Thrones #3) af George R. R. Martin
  • This wicked fate (This poison heart #2) af Kalynn Bayron
  • Ved fuldmåne af Ane Gudrun
  • Mellem håbefulde løgne (Den sommer #2) af Lene Qvortrup
  • Blodhævn (Vampyrjægerne #1) af L. Sherman
  • Et øjeblik med dig (Dianekær #1) af C. G. Valentin
  • HjerneRO af Martin Kastrup
  • Solopgang over høsten (The Hunger Games #0,5) af Suzanne Collins
  • Bedre end jeg har fortjent (Grib chancen #1) af Lene Qvortrup
  • Afsporet (Thomas Ravnholt #1) af Michael Katz Krefeld
  • Sådan har jeg det af Natascha Høyer, Sonja Lovdal, Malene Severinsen, Cornelia Kruse, Amalie Riemer, Christian Lorentzen & Sofie Amalie Hejn

------------------------
Fem af de bøger jeg har læst i marts er bøger der er blevet anbefale ifb. med 12 months 12 books challenge, jeg lavede i mine stories på instagram tilbage i december 2024 - og jeg blev ikke skuffet over de bøger jeg formåede at få med fra den challenge i den her måned.
  • 'Ved fuldmåne' af Ane Gudrun
  • 'Mellem håbefulde løgne' af Lene Qvortrup
  • 'Blodhævn' af L. Sherman
  • 'Et øjeblik med dig' af C. G. Valentin
To af dem, 'Mellem håbefulde løgne' og 'Et øjeblik med dig', er endda romance, hvilket er en genre der virkelig har sneget sig ind på mig. Hvis man så også tager 'Blodhævn' med, som er en fantasy med romance i.

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst en enkelt krimi:
  • 'Afsporet' af Michael Kreutzfeldt
En genre jeg stadig ikke 100 % har knækket koden på, men som jeg alligevel lige giver en chance i ny og næ. Det en bog jeg fik anbefalet af en skøn veninde, der har en  forkærlighed for krimi - modsat min forkærlighed for fantasy!

--------------------------

Hvad der kommer til at ske læsemæssigt i april måned, vides endnu ikke.
Jeg slutter marts måned af med at få færdiggjort alle de bøger jeg havde i gang, mens april måned står åben for alskens muligheder. 

Samtidig står april måned også klar med at jeg får læst 2 x noveller til Håbefulde Unge Forfattere jeg skal give feedback på og så derefter 1. runde redigering af min egen novelle, ud fra den feedback jeg får fra de to skønne kvinder jeg er i gruppe med. Så det er jeg ret spændt på.

Har du nogle planer for april måned? Nogle bøger du/I bare MÅ læse i den næste måneds tid?

XOXO - Rina.

'Den dag historierne ender' af Boris Hansen // Tavse verdener #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel : Den dag historierne ender Forfatter : Boris Hansen Serie : Tavse verdener #4 Forlag : CarlsenPuls Udgivet : 2024 ...