'Juvelen' af Amy Ewing // Violet Lasting #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Juvelen

Forfatter: Amy Ewing

Serie: Violet Lasting #1

Forlag: Forlaget Turbine

Udgivet: 2014

Antal sider: 372

Violet Lasting er født i Marsken, hvor de fattigste familier bor. Siden hun var en ung pige, er hun blevet oplært til en fremtid som rugemor for adlen. For der er kun én ting, der er vigtigere end rigdom i Juvelen – og det er afkom.

Violet bliver solgt på auktion til Hertuginden af Søen og lærer hurtigt om de brutale sandheder, der ligger bag Juvelens glitrende facade: grusomheder, intriger og vold.

Violet må forsøge at navigere i sin nye tilværelse uden at miste livet, men det bliver bestemt ikke nemmere, da hun trods alle forbud forelsker sig i en ung mand. Den forbudte kærlighed gør en kort stund livet bag Juvelens mure en anelse lettere at bære, men snart får det konsekvenser, som Violet aldrig havde forudset.

Hvad er det lige jeg har rodet mig ud i med den her?
Jeg har ærlig talt ingen anelse, om end jeg en god del af vejen nød bogen, var det desværre ikke 100% en sindsopvækkende bog for mig. Nok mest fordi jeg ikke var 100% investeret i handlingen hele vejen igennem, selvom præmissen for den var ret så spændende.

Jeg formåede dog at nyde bogen, selvom jeg ikke var helt og aldeles fanget.
Især Violet, der trods hendes naive og uskyldige tilgang til livet og hverdagen, er en skøn, ung pige der har verden for sine fødder ift. den chance hun fik for at være rugemor for en hertuginde. Samtidig ser vi en ung kvinde der kæmper for det hun tror på og kæmper for dem hun elsker. Hvor end det måtte føre hende hen.

Det var let at mærke hvilke vilkår hun kom fra vs det liv hun havde på anstalten, inden hun blev sendt videre. Det at vi får en fornemmelse af hvor hun kommer fra, hvem hun er og venskabet med de andre piger, samt et indblik i den verden hun befinder sig i, gjorde at vi fik en god grobund for den videre handling.

For en ting er at der er en helt bestemt orden for hvordan tingene kører i netop den her verden, mens ikke alle er lige glade for det. Så jeg nød helt bestemt at se hvordan et oprør ulmer og hvordan Violet bliver rodet ind i det undervejs.

Såvel som se Violet interagere med andre omkring hende, danne nye venskaber og gøre hvad end hun mener er bedst - selvom hendes naivitet spiller hende et pus, ift. hvor hun kommer fra og det først er nu hun formår at se verden. Om end den er farvet af det ulmende oprør der er i gang.

Samtidig ender hun i lidt af et dilemma ift. hendes situation med at være rugemor for en knap så flink hertuginde, så formår hun at se tingene i et mere kaotisk lys - en verden fyldt med intriger, kampe og magt.

En anden ting er jeg nød at vi blev introduceret til verdenen undervejs, udover dens præmis i starten. For jo længere vi følger Violet, jo mere får vi at se af den verden vi befinder os i. Samtidig får vi hendes evner at se, idet hun træner den.

Undervejs kunne jeg ikke lade være med lidt at sammenligne bogens præmis med 'The Handmaids Tale', trods jeg ikke har læst bøgerne af Margaret Atwood - men præmissen omkring de frugtbare kvinder føder børn til de ikke frugtbare, er svært ikke at sammeligne med hinanden - om end 'Juvelen' trods alt kører i sin egen retning ift. de særlige evner karaktererne besidder.

'Juvelen' får 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Af ild og vind' af Julie M. Day // Sagakvartetten #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Bogen er et anmeldereksemplar, tilsendt fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Af ild og vind

Forfatter: Julie M. Day

Serie: Sagakvartetten #2

Forlag: Turbine

Udgivet: 2022

Antal sider: 470

ZOLA er på en farefuld færd over Salthavet, hvor en ny, grufuld virkelighed venter på hende og hendes bror i arenaen i Loxhole. TARAN kæmper med at finde sine ben som rekrut i kongens hær under den tidligere slavehandler RULF HUNTERS kommando. Imens er PHILIP blevet tilbage i Eiksdalen, hvor han snart opdager, at Taran efterlod sig mere end blot savnet af en god ven. KRONPRINS CASSIUS er hjemvendt med sin nye brud, dværgekongens datter Brunilla, men ægteskabet går langt fra som planlagt. På slottet i Nordskrone er YARA under oplæring hos kongens medicas, men snart bliver hun tvunget til at træffe nogle svære valg for at redde dem, hun holder af. Og imens rykker mørket hele tiden tættere på ...

Holy moly, for noget af en fortsættelse. Skønne Julie M. Day har formået at kreere en skøn, medrivende og altopslugende fortsættelse der tog mig med storm. En fortsættelse hvor vi kommer tættere på de skønne karakterer, verdenen vi befinder os i og konflikter der optrappes.

Jeg elsker hvordan forfatteren formåede at gribe en fra den forgangne bog og videre til denne. At mærke hvordan det hele udvikler sig, karaktererne med og mørket der sniger sig ind på dem og verdenen.

Jeg nød at vi endnu en gang følger de forskellige karakterer i hver deres kapitler, hvori der er det mere at kæmpe for denne gang. Oddsene er højere, kampene der kæmpes er mere intense og der er så meget mere på spil for hver af dem.

Handlingen udfolder sig på en vild og uforudsigelig måde, hvor mystikken lever på bedste vis. Man ved aldrig 100 % hvor deres veje fører hen eller hvad der gemmer sig bag det nærmeste hjørne. Der var gang i den fra start til slut, uden jeg på nogen måde havde lyst til at give slip. Jeg måtte simpelthen vide hvad der skete med karaktererne.

Undervejs formår jeg at få en klump i halsen ad flere omgange ift. de ting karaktererne udsættes for.

Hjerteskærende øjeblikke, kampe der kæmpes både fysisk såvel som mentalt. Hver især bliver de skubbet langt udover deres egne grænser, samtidig med de formår at udvikle sig i deres færd. Små som store overraskelser kom undervejs og jeg gruede for hvad de måtte igennem. Enkelte af dem måtte kæmpe med livet som indsats

Har endda to yndlingskarakterer jeg ikke kunne andet end både heppe på og være bekymret for på én og samme tid. Hvilket er Yara og Zola, der begge er havnet i nogle situationer de ikke er herre over - mens de på bedste vis forsøger at redde dem de har kært. Mens den ene i et hvis kapitel tilvælger en situation jeg græmmes ved, og som jeg ikke er sikker på jeg nogensinde får ud af mit sind, kæmper den anden for både sig selv og sin bror - om end visse beslutninger der tages over hovedet på hende, får fatale konsekvenser for en anden.

Dog bløder mit hjerte også får prins Cassius, der om end han ihærdigt forsøger at følge sit hjerte, må erkende at pligten som kronprins ikke er så let at slippe. Om end visse personer hvisker ham i øret, er der mere på spil end hans hjertes begær. Jeg elskede at følge hans indre kamp, såvel som de konspiratoriske hændelser der sniger sig rundt inde på slottet. For er det egentlig kun kongen der har noget at skulle have sagt, eller er der mon flere rundt omkring der har ting de gerne vil have ført ud i livet?

Worldbuildingen denne gang er mindst lige så eminent som i den forgangne bog.

Vi formår at få udvidet kendskabet til flere steder, såvel som de steder vi allerede kender, mens vi kommer dybere ind i det spændende og velkreerede univers Julie har skabt. Væsnerne bliver vildere, magien og mørket udvides og karaktererne udsættes for mere end hvad mit hjerte kan klare. Jeg er mere end blæst bagover hvordan forfatteren formåede at give mig et så vildt billede af den verden vi befinder os i, og samtidig skabe så levende karakterer så man ikke er i tvivl om hvem man har med at gøre.

For slet ikke at glemme den eminente slutning der vitterligt gjorde at mit hjerte hamrede derudaf. En slutning der var vildere end jeg lige havde regnet med, og overraskede på en måde jeg ikke havde set komme. Wow, bare wow! En slutning der på den ene side lægger op til sin fortsættelse og giver en del at tænke over de ting der allerede er sket.

'Af ild og vind' får hele 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Dødedansen' af Karen Inge Nielsen // Grænselandskrimi #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Dødedansen

Forfatter: Karen Inge Nielsen

Serie: Grænselandskrimi #2

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2021

Antal sider: 348

En præst findes bestialsk myrdet i sin kirke i Bylderup. Mordet virker rituelt, da offeret er bundet, som var hun korsfæstet, med hænderne skåret af. Politiets teorier trækker hurtigt i en retning, men alle spor ender snart i blindgyder. Samtidig er en tysk medicinaldirektør forsvundet, og Tomas Beckmann fra Flensburg Kriminalpolizie ønsker hjælp fra dansk politi. På sidelinjen står efterforsker Mads Lindstrøm, tvunget på afspadsering efter sin egenrådige handlen i sagen om Færgemanden, overladt til sig selv, sit tomme barndomshjem og sin tvivl om, hvor han hører til. Da hans søster melder sin ankomst, begynder de sammen at rode op i familiens dystre fortid, og Dødedansens motto ‘Hvad I er, var vi en gang; hvad vi er, skal I blive’ truer med at blive sandhed for både morderens ofre og Mads Lindstrøm selv.

Oh boy, for noget af en fortsættelse!

Karen Inge Nielsen formår endnu en gang at hive en med ind i en sag, der ikke ligefrem er for sarte sjæle. For forfatteren formår at beskrive både sagen og offeret på en måde, så det står levende frem for en. Det en fortælling hvor jeg blev revet med fra start til slut, for netop at finde ud af hvem der havde formået at kreere så brutal en gerning.

Jeg nød at blive revet med ind i en sag om hvem end der dræbte præsten - en sag der ikke er helt nem at løse, når enhver ledetråd mod en potentiel gerningsmand, ender i en blindgyde. For selvom visse ting indikerer hvem gerningsmanden er, har personen et stærkt alibi og gennem hele fortællingen føles det som om de famler i blinde - hvilket jeg nød, for netop ikke at kunne gætte gerningsmanden så let.

Og det at jeg formåede at blive overrasket i sidste ende, gjorde det hele endnu bedre når man undervejs kan gætte med uden helt 100% at vide hvem der reelt set gjorde det.

Men kudos til Mads Lindstrøm for ikke at give op og jeg nød at følge hans tilgang til tingene, såvel som samarbejdet med folkene på den tyske side - om end Mads' chef ikke ligefrem er glad for metoderne eller det at Mads endnu en gang ikke helt formår at følge en ordre. Men hey? Mads er helt klart sin egen herre, om end det giver ham problemer undervejs.

Alligevel var det en ren fornøjelse at være tilbage hos Mads Lindstrøm, om end han stadig er mærket af den tidligere sag. For ja, han tager det lidt personligt ikke at være den der får hæderen for at løse sagen om 'Færgemanden'. Men det at han tvinges til at skulle forholde sig til både en tidligere sag og ting fra sin fortid - fx sin far.

Men det at hans søster også formår at rive op i nogle ting, ved at gøre op med deres barndomshjem, får vi en dybere fornemmelse af Mads, hans tankegang og hans måde at se tingene på. Måske en anelse for stringent? Lidt ligesom hans måde eller slet ikke.

Jeg nød helt klart at komme tættere ind på Mads som person, lære hans fortid mere at kende og forholdet til hans søster, der trods alt blot vil hjælpe og ikke mindst komme ovenpå forældrenes bortgang.

'Dødedansen' er mindst lige så medrivende som sin forgænger, i og med Karen Ingen Nielsen formår at skrive i et fængslende sprog, der ikke ligger fingrene mellem sagens detaljer, karakterernes personligheder og sagens grufuldheder. Samtidig fokuseres der denne gang, trods sagens grufulde detaljer, også på det psykologiske aspekt - hvilket var mindst lige så spændende som sagens detaljer og det at vi kommer mere ind i hovedet på Mads Lindstrøm.

'Dødedansen' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Dragesværdet' af C. G. Valentin // Dragernes Æra #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Dragesværdet

Forfatter: C. G. Valentin

Serie: Dragernes Æra #2

Forlag: Forlaget Leitura

Udgivet: 2021

Antal sider: 334

”Du er den fødte leder. Frelseren. Dragehvisker og halv mørkelver. Hele vores race har ventet på én som dig i evigheder. Én, som folk vil lytte til og følge. Du vil genrejse os fra asken og tage din hævn.”

Han smilede pludselig stort, og det fjerne blik lagde sig igen over de sorte øjne. Ansvaret for den anden verden er tilfaldet den unge Sarina. Hun er vokset op i en beskyttet tilværelse i en kærlig plejefamilie, oplært til at være Den Udvalgte. En dag dukker troldmanden Queridor op, og virkeligheden viser sig at være meget anderledes end, hvad hun troede, da hun tvinges til at drage afsted på sin skæbnerejse. En krig er under opsejling i Novahr Orbís, og snart er Sarina på flugt fra sin ukendte far. Men taler rygterne sandt om Daerín Khendrêel? Hvilke historier skal hun tro på, når hun også altid har ønsket sig en far? Da hun første gang får fingre i Dragesværdet, og dragerne underkaster sig hende og hendes slægtsblod, ændres alt. Et altafgørende spørgsmål presser sig på: Kan man skabe en ny og anderledes verden uden et opgør med den forrige?

Skønne C. G. Valentin har gjort det igen. Skabt en skøn, velskrevet og medrivende fortælling - og nøj, hvor var det skønt at være tilbage. Om end vi følger en anden karakter end i den forgangne bog. For denne gang følger vi ikke Juliana, men i stedet hendes datter, Sarina - som har overtaget rollen som den udvalgte. Dog savnede jeg lidt at vi fik mere tid med Juliana som hovedperson, nød jeg at være i selskab med Sarina, der bestemt er helt sin egen.

Handlingen i starten skrider måske en anelse for langsomt frem til min smag, men der var klart en hel del at skulle forholde sig til, ift. vi skal formå at lære en ny hovedperson at kende - såvel koble visse ting fra den forgangne bog videre til den her, så det er forståeligt nok.
Heldigvis kommer der mere gang i den, jo længere vi kommer ind i fortællingen, hvor vi for alvor kommer tæt på Sarina, hendes tanker, følelser og det at hun aldrig har kendt sine rigtige forældre - hvilket er forståeligt, når man tænker på Julianas skæbne og faren der har et dårligt ry.

Om end vi hører hendes tiltro til en anden version af ham gennem nogle breve hun har skrevet gennem livet. Selvom jeg var en anelse forvirret over dem når de kom, gav de alligevel mening. Så den del var ret spændende ift. hendes håb for at møde sin far, selvom det ikke nødvendigvis gik som forventet.

Om end handlingen undervejs er spændende, der er action og spænding igennem de situationer Sarina bliver kastet ud i og væsnerne alle er virkelig fascinerende - især det at vi for alvor får dragerne at se i denne bog, var jeg indimellem en smule forvirret over hvor vi reelt set var på vej hen. Ja, Sarina er den nye udvalgte, men manglede lidt en kontekst i forhold til hvordan. Først lidt sent fik jeg en forklaring, men kunne godt have brugt lidt mere viljestyrke og forståelse ift. hendes rolle, andet end hendes søgen efter sin far. 

Alligevel nød jeg at vi fik udvidet universet og vi fik set mere af Novahr Orbis, set flere af dens væsner og hvad denne verden indeholder. Især dragerne fascinerede mig, da de kom mere i spil denne gang - andet end blot at høre om dem. Så det at vi for alvor får dem at se, gav mere mening ift. seriens og bogens titel.

Slutningen? Oh boy! Slutningen formåede at give mig store øjne ift. en karakter der er dukket op som jeg ikke havde set var en mulighed. En karakter jeg ikke ligefrem havde forventet ville kunne komme tilbage, uden helt at vide om det er en reel mulighed, førend næste bog udkommer. Men shit, det gav en hjertebanken uden lige, så jeg er ret spændt på at se hvad der kommer til at ske i tredje og sidste bog.

Samtidig kan jeg ikke lade være med at nævne forsiden, der er kreeret af Breth Design. En forside der på en skøn måde inddrager en, på en måde så man er nødt til at vide hvad bogen gemmer på. Og hvor fedt er det ikke lige at 'Dragesværdet' vandt Årets Danske Fantasyforside til årets fantasyfestival 2022? Skud ud til C. G. Valentin for at skrive en skøn bog og Breth Design for at kreere en fængslende forside.

'Dragernes Æra #2 - Dragesværdet' får 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Sersi Wicca' af Ry Kristensen // Dragesten #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne - tusind tak for bogen.

Titel: Sersi Wicca
Forfatter: Ry Kristensen
Serie: Dragesten
Forlag: Forlaget Evig
Udgivet: 2021
Antal sider: 289

General Nok leder med alle midler efter dragemenneskenes base, så han én gang for alle kan dræbe dem. Nok har udnævnt sig selv til konge, men han er stadig afhængig af de seks hekseklaners støtte. Den har han, for heksenes øverste leder, Pytia Hoog, er også fyldt med had rettet mod dragemenneskene. Venskabet mellem Mark og Le sættes på en prøve, da modstandsbevægelsen fanger heksepigen Sersi Wicca. Hun prøver nemlig at overbevise Mark om, at ikke alle hekse hader dragemenneskene, og mange ønsker fred. Le er dog sikker på, at Sersi forsøger at forhekse Mark, som tager en beslutning der for voldsomme konsekvenser for alle.

Holy moly! 

Ry Kristensen har gjort det igen og jeg var tilbage i godt selskab med Mark og Le. Han har formået at skabe en skøn og fængslende fortsættelse, der griber læseren og tager en med på en skøn rejse videre ind i en fascinerende verden. Om end der er en del mere gang i den her i 2'eren, nød jeg at være tilbage hos de to skønne søskende, der begge deltager i kampen for at få Kong Nok ned med nakken.

Jeg nød at vende tilbage til Le og Mark, ift. deres færd med at stoppe Kong Nok og den verden de er en del af. Handlingen formår endnu en gang at skride let og elegant fremad i et skønt tempo der ikke fylder for meget, men giver alligevel det nødvendige for læseren for at forstå hvor vi er på vej hen. Endda blandet sammen med en skøn portion humor og alvor.

Jeg nød at følge både handlingen, karaktererne og det at vi ser verdenen, samt situationens alvor med Kong Noks krig, gennem deres øjne. Ikke mindst hele scenariet med de to søskende der er drage mennesker, følge deres tanker og adfærd ift. de situationer de bliver kastet ud i undervejs. 

Samtidig elskede jeg at vi fik en bredere forståelse for den verden karaktererne er en del af, ift. både Mark og Le som værende Drage mennesker, men også heksene og deres klaner. At hver klan er forskellig, hvilket forfatteren formår at vise ift. ikke alt nødvendigvis er så sort/hvidt.

Især ift. Mark der bliver venner med en ung pige der er fra en af hekseklanerne. En pige som Oprørs gruppen har fanget, og vil hive information ud af. I den forbindelse nød jeg at se hvordan Mark formår at tænke for sig selv og gøre hvad han mener er det rigtige at gøre. Også selvom det betyder han må forlade sin familie.

For én ting er sikkert og det er at selv de voksne som burde være de fornuftige, ikke nødvendigvis kan finde en fredelig løsning på en krig som denne. Alt imens jeg syns det sejt af Mark at stå op for hvad han mener er rigtigt.

Alt imens vi følger Marks færd mod at gøre det rigtige, var det en fornøjelse også at se hvordan Le tænker om både Marks handlinger og krigen der er godt igang. For selvom hun ikke er enig i Marks handlinger, har hun sine egne tanker og meninger om hele situationen. For selvom de reelt set ønsker det samme slutresultat, er deres fremgangsmåde på ingen måde den samme. Så det var ret spændende at følge med i hvor hver deres rejse førte dem hen.

Slutningen var noget af en rutchebanetur, for vejen dertil var ikke altid lige til at regne ud. Om end jeg helt klart nød at se de to søskendes forskellige tankegange undervejs, gav slutningen mig håb for fremtiden. Selvom ikke alt ender lykkeligt på alle fronter, hepper jeg på dem for nøj, hvor jeg elskede slutningen. En slutning der for alvor leder op til noget af et brag i den tredje og sidste bog.

'Sersi Wicca' får alt i alt 3,75 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

September wrap up // 2022 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Endnu en måned er gået og derfor tid til at få samlet op på de skønne læseoplevelser der har prydet september. Om end måneden er gået en anelse for hurtigt for mit vedkommende, uden jeg helt ved hvor tiden er blevet af - så har jeg trods alt fået læst nogle skønne bøger.

Fik i september måned læst hele 7 bøger, hvoraf 2 af bøgerne er læst fysisk, mens de resterende 5 bøger er lydbøger.

Bøger læst:

• Dragehjerte (Dragesten #1) af Ry Kristensen
• Sersi Wicca (Dragesten #2) af Ry Kristensen
• Dicte var her af Eva Munk
• Kvadrantiderne (Spektrum #4) af Nanna Foss
• Heartstopper, vol. 4 af Alice Oseman
• Dragesværdet (Dragernes Æra #2) af C. G. Valentin
• Dødedansen (Grænselandskrimi #2) af Karen Inge Nielsen

En okay god blanding af 4 x fantasy & 2 x YA & 1 x krimi.

---------------

I september måned havde jeg ikke den helt store lyst til at sidde fysisk og læse, hvilket sker nu og da. Så det at jeg formåede at få læst hele 2 bøger fysisk, var for mig lidt af en bedrift - men ikke desto mindre 2 skønne bøger, hvoraf 'Dicte var her' var en skøn genlæsning. Mest fordi jeg havde brug for en genlæsning, om end jeg havde startet på den bog tilbage i august til #EtDøgnMedBøger.

'Heartstopper, vol. 4' var også en fysisk læsning, som jeg fik læst på én enkelt dag, da jeg uheldigvis var syg - mens den gav et positivt indspark til en syg Karina.

Book Haul fra Fantasyfestivalen

I september måned havde jeg også fornøjelsen af at være til Esbjerg Fantasyfestival, som jeg havde glædet mig til hele året og det var en skøn weekend iblandt andre fantasyelskere, hvilket du kan læse mere om her.

Dog fik jeg aldrig vist jer herinde min lille haul af hvad jeg fik med hjem fra festivalen, så det skal I da ikke snydes for, lige her:

Fik mig en god stak bøger med mig hjem, om end stakken er mindre end hvad jeg slæbte med hjem i 2021. I år blev det til 6 bøger, modsat de 13 bøger jeg fik fat i sidste år.

Men forskellen er nok ikke så stor ift. hvad jeg endte med at slæbe med mig hjem ift. merch. Der kunne jeg ikke helt dy mig for at få fat i lidt af hvert.

Merch jeg købte til Fantasyfestivalen :)

--------------------

I oktober håber jeg at få læst en anelse mere, idet jeg tænker at deltage i dette års udgave af Arcanum Akademiet, som er kreeret og arrangeres af 2 skønne, unge kvinder a la Sofies bogverden og Sofie Amalie.

Håber på det giver min læselyst er løft opad, mens jeg nok mest blot satser på at at hygge mig og støtte op om den kreativitet de 2 skønne kvinder har lagt i det readathon der varer hele oktober måned.

Hvilken gren jeg valgte at studere, endte med at blive 'Vølver' - mens jeg i sidste øjeblik formåede at få samlet en TBR til den kommende måned.

--------------------

XOXO - Rina.