lørdag den 5. juli 2025

'Tilflytterne' af Elisabeth Hjartdal // Efter krigen om solen #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Tilflytterne
Forfatter: Elisabeth Hjartdal
Serie: Efter krigen om solen #1
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2023
Antal sider: 420

Solen er død. En krig har destrueret den.
Jeg er en af de få, der kan overleve i den verden, der er tilbage. Men jeg drømmer om mere end det. Jeg vil leve livet, ikke bare overleve dagen. Desværre er det noget nær umuligt for én som mig.
For Engle.
Dét er, hvad dusørjægere og patruljer fra millionbyen Heliopolis kalder mig. En Engel. Det pæne navn skjuler den mindre pæne sandhed: At jeg er en ejendel, et bytte – og fanger de mig, udleverer de mig til dem, der er skyld i krigen.

Holy moly, for en skøn og medrivende debutroman!
En bog jeg så frem til at læse, men som jeg nok mest ønskede at læse på det helt rigtige tidspunkt. Så da jeg først kom i gang? Så kunne jeg på ingen måde slippe den igen og måtte vide mere. Ikke mindst fordi hovedpersonen, Sofie, er en badass karakter, der ikke finder sig i noget - hvilket gør jeg ikke kan andet end heppe på hende hele vejen igennem.

Allerede fra starten af bliver vi kastet ind i en verden der på enhver måde er ødelagt efter en krig om solen, der har sat sit præg på verden. Handlingen river en med fra starten af, hvor Sofie mister sin mor, og nu står på egne ben. 
Hvilket ikke ligefrem går som forventet, da Sofie bliver revet med ind i Englecentret. Et sted hvor Tilflytterne, ønsker at bruge hende og så mange andre rødhårede, til at redde verden. Jeg nød at vi gennem Sofie lærer stedet at kende, selvom ikke alt ligefrem er så behageligt.

Elsker den måde hvorpå Sofie ikke lader sig kue, uanset hvad Tilflytterne udsætter hende for. Hele hendes kampgejst forbliver intakt hele vejen igennem - hvilket gør at man får en god fornemmelse af hendes følelser, tanker og handlinger er oprigtige.
Jeg blev revet med af at vi undervejs lærer både englecentret at kende, såvel som kontrasten mellem det og den verden Sofie er vokset op i. Foruden at vi gennem Sofies øjne, får et indblik i hvad der ellers gemmer sig indenfor murene i Heliopolis - ud over selve Englecentret, der er en labyrint nok i sig selv.

Især når vi undervejs bliver introduceret for visse 'indgreb' Tilflytterne gør mod Sofie og de andre, for at få hvad de ønsker.
Såvel som hvad de gør mod dem der stritter imod eller siger noget 'forkert'. Mit hjerte sad vitterligt oppe i halsen flere gange undervejs, fordi jeg var nervøs for hvad Tilflytterne nu ville gøre, fordi de ikke kunne tæmme Sofie - eller rettere få hende til at indordne sig i det liv de fremsatte for hende.

Såvel som de relationer hun opbygger med en af de andre engle, der virker til at være den eneste der oprigtigt ønsker at hjælpe. Foruden den relation hun får til en af Tilflytterne, der virker til oprigtigt at ønske Sofie det bedste - en relation jeg havde det lidt on/off med, da jeg ikke altid vidste hvor man havde vedkommende. Men hey? Vedkommende overvandt mig til sidst, selvom hans skæbne ikke endte som jeg troede, for helt ærligt, Elisabeth? Hvordan kunne du lige gøre det mod ham?

Slutningen var især en nervepirrende omgang. Der var plottwist, jeg ikke havde set komme og hjertet sad helt oppe i halsen. Selvom jeg dog måtte knibe en tårer til sidst, sidder jeg nu også med en følelse af at ville have mere. Læse mere og ikke mindst kaste mig over bog nr. 2. For hvordan kunne den slutte på den måde?

'Tilflytterne' er en bog fyldt med action, spænding, drama, plottwists jeg ikke havde set komme og en badass hovedperson, jeg ikke kunne andet end heppe på. Forfatteren har virkelig kreeret en skøn fortælling, der fænger en fra starten af og en worldbuilding, der virkelig giver læseren en fornemmelse af universet, karaktererne og problematikken omkring Tilflytterne.

'Tilflytterne' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 2. juli 2025

Juni Wrap Up // 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Endnu en måned af 2025 er gået, foruden vi nu befinder os midt inde i året - allerede 6 måneder af 2025 er forbi. Hvordan skete dét lige?

Juni måned har været en skøn måned med gode stunder.

Foruden jeg har fået læst et par gode bøger, så deltog jeg for første gang i Royal Run. En rigtig god dag, hvor byen var fyldt med en hel del mennesker og god stemning omkring Royal Run - foruden at jeg endda fik et glimt af kongen, der skulle løbe 5 km. i Horsens. Selv tog jeg de 5 km. Walk, i selskab med en flok kollegaer, der også tog de 5 km.

Samtidig har jeg endda nydt det gode vejr, efter bedste evne - når der så ikke lige har været regnvejr!
De gode dage har budt på læsning udenfor på plænen bag lejligheds opgangen, gåture og en enkelt dag på stranden, hvor jeg dog endte med en mindre omgang solskoldning.

Én anden ting er jeg så kastede mig over, efter at ha' deltaget i Royal Run, var at deltage i 2 x Parkrun, der foregår i parken hver lørdag morgen/formiddag, der ligger i midten af byen. Det var ret hyggeligt at deltage, så det kommer forhåbentlig til at være en mere regelmæssig ting, ud over at træne i fitness.

-------------------

I juni måned formåede jeg at læse 8 bøger - 1 fysisk bog og 7 lydbøger.

Bøger læst i juni:
  • Ryd op af Marianne Gammelgaard
  • Energi. Løft energien - i kroppen, mentalt og spirituel af Rikke Hertz
  • Vilddyr af Håkon Marcus
  • Tilflytterne (Efter krigen om solen #1) af Elisabeth Hjartdal
  • Spirit bound (Vampire Academy #5) af Richelle Mead
  • Last Sacrifice (Vampire Academy #6) af Richelle Mead
  • Skyggekartellet (Skyggedetektiverne #2) af Andreas Boeskov
  • Stalking Jack the Ripper (Stalking Jack the Ripper #1) af Kerri Maniscalco
-----------------

Én af de bøger jeg har læst i juni, er en bog jeg fik anbefalet ifbm. '12 books recomended by 12 friends' challenge
  • Vilddyr af Håkon Marcus
En bog jeg lige skulle se an til at starte med, da jeg ikke helt vidste hvor den førte hen. Men den overraskede mig på en god måde, jo længere ind i historien jeg kom.

------------------

Den ene fysiske bog jeg fik læst, Tilflytterne af Elisabeth Hjartdal, er uden tvivl en bog der formåede at rive mig med & som jeg påtænker at blive én af de bedste bøger jeg har læst i 2025.
Godt nok er det forfatterens debutroman, men det en stærk, velskrevet og skøn en af slagsen, der har en badass hovedperson, der ikke bare finder sig i noget. Det en skøn historie, der viser forfattere har en skøn evne til at kreere en stærk fortælling og har en skøn skrivestil.

Foruden at jeg også blev færdig med en serie: Vampire Academy af Richelle Mead, som også bliver blandt den stak af yndlings bøger for 2025.

Vampire Academy er en vampyr serie med stærke kvinder, unge badass karakterer, kærlighed, en masse drama og politiske intriger. Dog har forfatteren formået at kreere sit helt eget take på vampyrer, såvel som sit eget univers i vores verden. Det er uden tvivl en serie der har en særlig plads i mit hjerte.

-------------------

Juli måned byder på 3 ugers ferie, hvor der er rig mulighed for at slappe af - deriblandt med en god bog.
So far har jeg kun planer om at læse videre i 'De slettede' af Sabine Hein, der er første bog i Fermis Paradox-serien. Hvad jeg ellers ska' bruge ferien på, ud over at læse, tager jeg som det kommer. Alt jeg ved er jeg vil sørge for at få slappet af.

Hvad er jeres planer for juli? Nogle planer for bøger I ønsker at læse?
Måske ferie planer?

XOXO - Rina.

'Tilflytterne' af Elisabeth Hjartdal // Efter krigen om solen #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel : Tilflytterne Forfatter : Elisabeth Hjartdal Serie : Efter krigen om solen #1 Forlag : Hi Reader Udgivet : 2023 An...