lørdag den 19. juli 2025

'For nye begyndelser' af L. A. Cédre // Frihed #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: For nye begyndelser
Forfatter: L. A. Cédre
Serie: Frihed #2
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2025
Antal sider: 207

Livet og kærligheden har tre ting til fælles: 
De er en fast bestanddel af os alle. De kan være helt og aldeles berusende. De kan ødelægge os indefra, hvis de svigter os.
For Jacques har det sidste halve år været præget af sorg. Et dødsfald har splittet den i forvejen skrantende familie til atomer, og Jacques har svært ved at se sig ud af mørket. Alt, hvad han troede, han kendte, er vendt på hovedet, og livet virker som én lang ørkenvandring.
Et møde med den nye kollega, Grey, ændrer hans liv for altid. For lige så gennemtrængende, mørket kan syne, lige så stædigt er lyset på den anden side. Og selvom kærligheden aldrig er nem, og heller ikke altid planlagt, er den svær at modstå, når den sniger sig rundt i Paris’ sommervarme gader.
Jacques ved, at forholdet til Grey er på lånt tid. At dets udløbsdato nærmer sig med hastige skridt. Men forelsket i Paris og forelsket i den britiske kollega, der er Jacques’ diametrale modsætning, er det svært at bevare fornuften. Men behøver man dét, eller kan kærligheden være nok?

Ughf, for en medrivende og elskværdig fortælling.
En fortælling jeg ikke kunne andet end holde af, fra start til slut og Jacques? En karakter man ikke kan andet end holde af, lige så snart man lærer ham at kende.

Allerede fra starten af blev jeg revet med at den gnistrende energi, der er mellem Jacques og hans nye kollega, Grey, da de mødes til Louis bryllup - og derfra? Derfra er der der fuld fart over feltet for de to skønne karakterer, der kaster sig ud i en medrivende romance. Og det til trods for at det er på lånt tid, da Greys fremtid er planlagt ned til mindste detalje.

Jeg kunne ikke andet end blive revet med af den relation de meget hurtigt får til hinanden, trods der uden tvivl er bump på vejen. 
Én ting er at Greys tid i det lille firma er på lånt tid, ift. de planer hans familie har lagt for ham, men en anden ting er Jacques og hans kamp for at holde på det der er hans. Den trygge base han havde gennem sin barndom, er væk. Så alt imens hans relation til Grey udvikler sig og giver ham det nødvendige pusterum, bliver han nødt til at forholde sig til det kaos og mørke, han er blevet efterladt i.

For slet ikke at nævne de mere hede øjeblikke, der er mellem de to skønne fyre. Øjeblikke, der lidt fik mig til at ligne en tomat i hele hovedet, men som alligevel gav et lille smil på læben. For selvom romance ikke er min mest læste genre, så knuselsker jeg den måde den her romance sneg sig ind under huden på mig og gjorde at jeg heppede på dem - trods tiden var imod dem.

Men ikke desto mindre nød jeg at blive revet med gennem Paris' gader, i godt selskab med Jacques og co. Om han så er ude for sig selv, eller sammen med Grey, der uden tvivl gemmer på sine egne hemmeligheder, kvaler og kamp mellem hvad der forventes af ham og hvad hjertet begærer.
Der er op- og nedture undervejs, hjertevarme øjeblikke og en sorg, der skal bearbejdes. Foruden det at der er plads til de skønne relationer mellem de to elskende og kollegaerne på arbejdet - kollegaer, der er mere som en found family, der giver plads til en ny begyndelse.

Forfatteren formår at komme med den skønneste queer romance, man ikke kan andet end blive revet med af. Den er velskrevet, realistisk og indlevende, så man ikke kan andet end heppe på Jacques og Grey. Skrivestilen er lige til, indlevende og ret så beskrivende, så man følte man selv var der. Var en del af fortællingen og var med Jacques i de parisiske gader.

'For nye begyndelser' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'For nye begyndelser' af L. A. Cédre // Frihed #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel : For nye begyndelser Forfatter : L. A. Cédre Serie : Frihed #2 Forlag : Hi Reader Udgivet : 2025 Antal sider : 207...