'Hvordan far blev skaldet' af Thomas Arnt // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Skal først og fremmest pointere at bogen er et anmelder eksemplar fra forfatteren. Tusind tak til Thomas Arnt for bogen.

Titel: Hvordan far blev skaldet 

Forfatter: Thomas Arnt

Illustrator: Lykke Bianca

Forlag: Calibat

Antal sider: 32

Udgivet: 2019 

Hvad har en ged, en ørn, et kæmpespejlæg og et rockband at gøre med hvordan far blev skaldet?

Emma får den videste historie, men er det mon sandt, hvad far fortæller?

Må helt klart sige at bogen er både velfortalt og perfekt illustreret, med en masse humor og ikke mindst en bog, der henvender sig perfekt til børn.

Sproget er både letlæseligt, lige til at gå til, fyldt med humor, og det at Thomas Arnt formår at fortælle på en så humoristisk måde, gør at selv jeg som voksen kan få et smil på læben. Illustrationerne, der er så flot kreeret af Lykke Bianca, giver samtidig noget for barnet at kigge med på. De fortæller historien så fint i sig selv, så barnet formår at opleve historien lige så meget via illustrationerne, så vel som via ordene der bliver fortalt højt. De kan lige så vel give en samtale mellem voksen og barn, idet man kan snakke om hvad der sker ift. illustrationerne.

Bogen kan til enhver tid bruges til højtlæsning - hvad end det er ved sengetid, middagslur eller hvornår man end læser højt for enten sit eget eller et andet barn. Hvad enten det er derhjemme eller i børnehaven/vuggestuen.

Jeg syns det er en bog der klart kan anbefales til ethvert barn, eller voksen der eventuelt kunne bruge en god oplæsnings bog til deres barn.

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Grænsen til Trafallas, del 3 - Den sidste alliance' af Julie M. Day // Anmeldelse

Hey, kære læser <3

Først og fremmest er bogen en gave fra forfatteren, som jeg er mere end taknemmelig for at modtage. Tusind tak til Julie M. Day for bogen.
Advarsel - Der kan forekomme spoilers undervejs.

Titel: Den sidste alliance 

Forfatter: Julie M. Day 

Serie: Grænsen til Trafallas #3

Forlag: Leatherbound 

Antal sider: 565

Udgivet: 2019

Han sukkede dybt. Dybere, end jeg havde ønsket. Notget ved hans suk lød, som om dette var håbløst. 

“Vi vil kæmpe,” sagde han med en skuldertrækning.

“Og hvem vil vinde?”

Han så på mig, som havde jeg stillet det værst tænkelige spørgsmål. “Det må tiden vise.”

I håbet om at få Zachos tilbage er Grace fast besluttet på at tage på en skæbnesvanger rejse til Nord. Men hendes prøvelser er kun lige begyndt. Krigen sniger sig nærmere, alliancer må indgås, fjenden bliver stærkere, og hemmeligheder afsløres med sønderrivende konsekvenser. Intet er, som det umiddelbart ser ud, og en lykkelig slutning syntes meget langt borte.

Vil Grace nå til Nord, inden krigen for alvor bryder løs? Og kan hun redde både menneskeheden, elverne i Trafallas og Zachos?

Julie M. Day har endnu en gang formået at tage mig med på et hæsblæsende eventyr, og kommet med en afslutning der for alt i verden både er endegyldig for læseren og karaktererne og en følelsesmæssig rutchetur. Udviklingen fra første bog er tydelig, idet karaktererne og Trafallas er mere tydelig i sit udtryk - der er ingen tvivl om at Julie er en eminent forfatter, der har udviklet sig fra første færd.
Samtidig fik jeg svar på alle de spørgsmål jeg håbede på, inden jeg gik i gang med bogen.

I 'Skyggen fra Nord', er der ingen tvivl om at Julie knuste mit hjerte, idet hun tog livet af Zachos. Jeg havde for alt i verden lyst til at kaste bogen ud af vinduet, og håbede på at han ville komme tilbage til livet i 'Den sidste alliance'. Men det at Grace vælger at lade ham forblive død, idet han alligevel ikke ville være den samme som før, giver i sig selv rigtig god mening.

'Den sidste alliance' overraskede mig mere end én gang undervejs.
Først og fremmest ift. Graces valg vedrørende Zachos, omend det er en af de svære valg hun må tage. Der måtte jeg sluge et par kameler, selvom det i sig selv giver god mening.
Morfildor a la 'Skyggen fra Nord'. Lidt af en mystisk fyr, som ikke rigtig giver mening, da man ikke ved hvor man har ham - specielt ikke hvilke tanker/planer han går og gemmer på.
Og kan vi lige snakke om den overraskelse der har gemt sig i Nord? Genialt. Intet mindre end genialt. Alle detaljerne, informationer og retninger jeg ikke havde set komme undervejs, alliancer der bliver indgået - og en afslutning der er intet mindre end lige som den skal være.

Grace er i den grad blevet mere en kriger, og er helt klart vokset som person. Hun er kickass, sårbar og tager mere ansvar end hun hidtil har gjort - fantastisk. Til trods for hjælp fra uventet kant, for at nå frem til sit mål. Omend hun tager et valg der overrasker alle, ift. Oprørsgruppen og hendes deltagelse i krigen mellem de to sider.
For slet ikke at snakke om Ethellion, der overraskede mig positivt, selvom han stadig var okay irriterende undervejs. Men hans motiver for at hjælpe Grace, giver alligevel ret god mening og jeg havde godt set det komme en lille smule - men ikke på den måde som det gjorde. Ikke desto mindre giver forbindelsen imellem dem en grobund for mere, og er alligevel til en stor hjælp for Grace. Ethellion giver for mig mere mening end før, og ingen tvivl omend han gav anledning til et par tårer.

Oteras og hele hendes del ift. Oprørsgruppen, og det at hun har en forbindelse til Grace, er intet mindre end blevet afdækket på fineste vis. Detaljer jeg ikke havde set komme, blev afsløret og Graces reaktion er prisværdig. Intet mindre end en forventelig reaktion, fra en der har mistet så meget som hun har.

Graces beslutning i sidste ende? Well, den var ikke helt nem for hende, men ikke mindre end nødvendig for hende. Så meget stod på spil, for hende og for verden omkring hende, hvilket gjorde det nervepirrende - på den gode måde.
For slet ikke at tale om at jeg ikke kunne undgå at mit hjerte sank helt ned i maven undervejs, og tårerne springer let ud af mig, da Grace, Kanthos og Fëra krammer, da krigen for alvor er slut. Og jeg græder forholdsvis sjældent til bøger, så det siger en del af Julie formår at ramme ens følelses register på den måde.

Jeg elsker Julies skrivestil der er levende, veludført og ikke til at slippe. Beskrivelserne gør at man forestiller sig være en del af universet, og værende en del af fortællingen - ikke kun en læser. Hvordan hun formår at holde styr på alle karaktererne og et univers der er så veludført som den er, er mig en gåde, men ikke desto mindre er hun i mine øjne en eminent forfatter.
Julie formår at dække og beskrive sorg, hævn og tilgivelse på en måde, så indlevelsen i Graces beslutninger bliver en tand bedre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg i forvejen var nervøs for at gå i gang med bogen, i og med at det var den store afslutning på en serie jeg har holdt så meget af at læse. Grunden var at jeg på én og samme tid havde lysten til at læse bogen, for at få afslutningen, men havde på samme tid ikke lyst til at det skulle slutte endnu - mest af alt fordi jeg holdt så meget af Trafallas, Grace og co.

Hvis du/I ikke allerede har læst serien, så kan den varmt anbefales.
Alt i alt giver jeg 'Den sidste alliance' 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Mørkets frembrud' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #5 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Mørkets frembrud

Forfatter: L. J. Smith

Serie: The Vampire Diaries

Forlag: Tellerup

Antal sider: 506

Udgivet: 2010

Elena - vender tilbage til livet– men er nu mere end blot et menneske, og de overmenneskelige evner gør hendes blod mere eftertragtet end nogen sinde.

Stefan - bliver lokket væk fra Fell's Church med løftet om at blive befriet for vampyrens forbandelse.

Damon - den evige jæger – griber chancen til at forsøge at overbevise Elena om, at han er den som hun hører sammen med. Men jægeren bliver selv bytte– en ondsindet skabning dominerer hans vilje efter forgodtbefindende ...

Jeg ved ikke 100 % hvordan jeg skal beskrive oplevelsen af den her bog. Starten var for mig en lidt surrealistisk oplevelse, hvori man starter der hvor 'Genforening' sluttede og Elena er vendt tilbage til livet. Men de ting som Elena gennemgår er for mig en smule for meget af det gode. Et er at hun lidt er som et lille barn, der skal lære alting fra start - både gå, spise og tale. Samtidig indfinder der sig åndelige kræfter, der gør at hun kan svæve i luften, har englevinger der beskytter hende når hun har brug for det og kan kommunikere med andre via tankerne - og hvad pokker sker der for kysseriet, der giver Elena mulighed for at kommunikere? Lige en tand for meget for mig.

Det at Stefan bliver lokket væk, mens Damon holder øje med Elena og Fell's Church er interessant. Mest af alt fordi det skete på en underlig måde. Men at Damon til gengæld inddrages som en slags dukke ift. nogle nye væsner vi bliver introduceret til.

De nye skabninger vi møder giver nyt liv til universet - i form af kitsunier (overnaturlige væsner), der kan styre tanker og handlinger hos andre, og medbringer malakher - et slags insekt, kitsunierne har med sig, der inficerer mennesker, og spreder sig igennem byen. Det ender ret meget med at overtage historien, selvom jeg godt kunne have brugt lidt mere introduktion til de nye skabninger der introduceres så brat som de gør.

Ikke mindst ift. måden de overtager andre menneskers tanker og handlinger, idet vi undervejs i bogen formår at følge udviklingen. Mest af alt ift. de unge mennesker der får overtaget deres kroppe af malakherne, og agerer anderledes end hvad de plejer. Jeg mangler svar på hvordan og hvorledes det sker.

Man får stadig fortællingen fra flere sider, idet de forskellige karakterer fortæller fra hver deres synsvinkel. Det er okay, at forfatteren gør det, men nogle gange bliver det en smule for meget. Det kan godt nogle gange virke som om det bruges til at trække fortællingen ud - men for nu giver det en okay oplevelse af handlingens forløb.

Man får en hel del nye informationer, omkring universet - mest af alt Elena der har gennemgået så meget som hun har, nye skabninger og mystiske ting der foregår, og som Elena og hendes venner prøver at finde ud af hvad er.

Til trods for en god omgang forvirring og undren (mest af alt i starten og ift. Elenas comeback), så var der stadig gang i den og jeg blev undervejs fanget af at finde ud af hvad der foregik.

Alt i alt giver jeg bogen 3.5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Stalker' af Michella Rasmussen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en anmeldelse er på banen, som denne gang er en bog jeg læste på kort tid - nemlig 'Stalker'.

Titel: Stalker

Forfatter: Michella Rasmussen

Serie: -

Forlag: Tellerup

Udgivet: 213

Antal sider: 2016

Gymnasieeleven Julie får kærlighedsbreve fra en hemmelig beundrer, og pigerne i klassen bliver ellevilde. Men da brevene tager en uhyggelig drejning, går det op for Julie at beundreren ikke bare er betaget. Han er besat.

Oh damn, sikke en bog. Jeg læste den hurtigere end jeg havde forventet, hvilket kun er en god ting. Også selvom selve historien i sig selv er tankevækkende og skræmmende - ikke mindst titlen i sig selv.

Inden jeg begyndte, havde jeg ikke de store forventninger. Ikke andet end en let bog, der kunne give et afbræk mellem to større bøger - hvilket den leverede med topkarakter. Sproget var letlæselig, lige til at gå til og jeg blev hurtigt fanget i fortællingens gang. Ikke mindst fordi fortællingen skrider okay hurtigt frem, idet bogen ikke er så lang.

Historien bliver fortalt fra både Julies side, idet man ser handlingsforløbet fra hendes side. Hendes tanker, følelser og forholdet til dem omkring hende, samt hvordan både hun og dem omkring hende bliver påvirket af hændelserne. Samtidig ser man det fra stalkerens side. Hans situation på hjemmefronten, hans tanker ift. hvorfor han gør som han gør, hans overbevisning bag handlingerne - hvilket jeg syns er ret fedt, da man netop får en fornemmelse af hans side af fortællingen.

Noget andet er at jeg på flere punkter troede at jeg havde en fornemmelse for hvem der var stalkeren, selvom man ikke decideret fik et navn. Alt man fik var stalkerens tanker, følelser og motiver i hans andel af kapitler. Men i sidste ende overraskede det mig, hvem det var der var stalkeren - på den gode måde. Det jeg netop godt kan li' ved den del, er netop at selve stalkeren ikke nævnes ved navn og man netop ikke får andet end hans tanker og følelser, giver et suspense ift. at læse videre.
Det overraskede mig virkelig, da stalkerens identitet blev afsløret. Godt gået.

Det der dog ærgrer mig ved historien, er at den ikke er længere end hvad den er. Jeg kunne godt have brugt at tempoet blev skruet en lille smule mere ned, så jeg fik en lidt dybere følelse af hvad der foregik i hovedet på både Julie, hendes familie og stalkeren. Ikke mindst da hans identitet blev afsløret, for netop at finde ud af hvad hans tanker og følelser var omkring det efterfølgende forløb - specielt ift. hvad der nu skulle blive af ham.

Alt i alt giver jeg 'Stalker' 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

The end of year book tag // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

Der er 3 måneder tilbage af 2019, og så det her tag hos en anden bogblogger, jeg på givne tidspunkt ikke kan huske hvem var - og tænkte det var en god måde at fundere over de sidste måneders læsning for i år. So here we go...

1) Are there any books you started this year that you need to finish?

På givne tidspunkt har jeg kun én bog igang, som hedder 'Stalker' - en kort bog, som jeg tænker jeg sagtens kan nå at få læst færdigt. Men derudover har jeg været god til at få afsluttet de bøger jeg gik i gang med.

2) Do you have an wintery book to transition into the end of the year?

Hmm, jeg har en enkelt bog, der hedder 'En ganske særlig jul'. En bog der er en del af 'Heartland'-serien. Men jeg ved endnu ikke jeg genlæser den. Udover det vil jeg ikke sige jeg ligefrem har nogen vinter bog, der kan gøre overgangen ind i de sidste måneder - andet end de bøger jeg gerne vil læse inden året siger 2020.

3) Is there a new release you’re still waiting for?

Oh yes, der er en enkelt bog jeg stadig venter på - efter jeg fandt ud af den udkom i år.

Hvilket er 'Spektrum - Kvadrantiderne' af Nanna Foss. Jeg læste bog nr. 1 (Leoniderne) tilbage i august måned, og forelskede mig i serien allerede et par kapitler inde. De næste to bøger er endnu ikke blevet læst, men læses skal de. Men udover det er der vist ikke flere bøger jeg venter på i år.

4) What are three books you want to read before the end of the year?

- Der er et par stykker der skal læses, men i forbindelse med at jeg har et par serier, jeg håber at færdiggøre i år, er der 3 jeg gerne vil have læst - 3 serier jeg stadig mangler at færdiggøre.

1. 'Grænsen til Trafallas, del 3 - Den sidste alliance' af Julie M. Day

2. 'Djævlepassagen, del 2 - Devotstjernens hånd' af Karen Inge Nielsen

3. 'Dødens engel' (Fortællinger fra døden #3) af Katja L. Berger

5) Is there a book you think could still shock you and become your favourite book of the year?

- Uha, den er svær. Specielt når jeg ikke ved hvad de sidste 3 måneder har at byde på ift. læsninge, udover de bøger der er nævnt ved spørgsmålet ovenfor. Men de bøger har potentialet for at blive en af årets yndlingsbøger. Jeg har ret svært ved kun at vælge én, når jeg har et par stykker der kan flyve ind under den kategori - alle på hver deres måde.

6) Have you already started making reading plans for 2020?

Det er ret svært for mig at lave planer når det kommer til læsning. Specielt når jeg ikke ved hvordan 2020 har at byde på, og hvordan det hele kommer til at påvirke mit læsehumør. Og det at jeg ikke altid er ret god til at holde mig til planer, hvis der er bøger jeg hellere vil læse, ift. det jeg har planlagt. Men har et par overordnede ideer, om hvad jeg gerne vil nå at læse i 2020:

- Få færdiglæst flere af de serier jeg har i gang.

- Få læst flere bøger, der ikke er en del af en serie

- Læse mere YA

- & læse mere af bestemte forfattere - hvilke forfattere, må I holde øje med på bloggen.

Det var alt for denne gang, og for dette tag.

Hvis du/I selv har lyst til at besvare tagget, så giv jer endelig i kast med det.

XOXO - Rina <3