'Og så drukner jeg...' af Ditte Wiese // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Og så drukner jeg...

Forfatter: Ditte Wiese

Serie: -

Forlag: Carlsen Puls

Udgivet: 2019

Antal sider: 335

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.

Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret. Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Damn, sikke en bog. En vigtig en af slagsen endda, 

Det er en bog der mere eller mindre taler til en på et niveau, hvor man kan genkende en del (måske blot en lille flig) af sig selv i hovedpersonen Josephine.

Ditte Wiese har i denne bog sat fokus på det pres unge oplever i dag, ift. det at skulle få sig en uddannelse (gerne hurtigst muligt) og vide hvad du vil med dit liv - samtidig med at man skal huske at have det sjovt, være ung og nyde livet mens det er. 

Josephine er en person higer efter det perfekte liv - med den perfekte kæreste (en person jeg ikke er fan af - just NOPE), den perfekte uddannelse og har bestemt også lagt en plan efter at nå derhen hvor hun vil. Hvis ikke? Så er hun ingenting. Men alligevel er der noget der lurer under overfladen og gør det svært at fokuserer 100 %. Hun prøver at ignorere det både mentalt og med betablokkere, men det ligger og lurer bag den facade hun så vidt muligt vil opretholde overfor alt og alle. Både online og offline.

Hun har ingen at snakke med omkring de tanker hun kæmper med, hvad der foregår indeni. Alle omkring hende forventer hun klarer det godt, forventer hun nok skal klare den og ingen udfordringer har når hun klarer sig så godt i skolen - men bemærker ikke de små signaler, der fortæller noget er helt galt. De ser kun det de vil se.

Udover en hvis Sebastian der kommer ind i hendes liv, og giver hende de nødvendige små skub der sætter hendes tanker lidt i perspektiv. Han giver hende en modstand som hun på sin vis har manglet, men som hendes venner ikke har kunnet give hende. 

Ditte Wiese formåede at overraske mig undervejs, ift. fx Josephines forældre der kommer med noget af en udmelding undervejs og skubber til Josephines verdensbillede. Samtidig formåede beskrivelser af visse intime scener at overskride min grænse for hvad et (eller flere) personer kan tillade sig at gøre overfor hinanden. 
Hvilket siger en del om sproget i bogen, idet Ditte kan skrive ret så levende, hvori det hele står klart for en og få det til at virke som om man er der selv. Man får gennem sproget en forståelse for hvordan de unge taler til og agerer overfor hinanden.

En ting der slog mig i øjnene, var at der ikke decideret var kapitel inddelinger som vi normalt kender dem - som 'Kapitel 1', 'Kapitel 2', osv. Men hvert kapitel var markeret med et billede (udsnit) af Josephines skema/plan for det pågældende tidspunkt hvor vi møder hende på netop det tidspunkt.
Det gav et godt indblik i det stramme skema som hun navigerer efter, såvel som en forståelse for hvorfor hun er så stresset som hun er.

'Og så drukner jeg...' er en bog der byder ind med vigtige budskaber, der er vigtige at tale om, såsom stress og angst. Vigtigst af alt, byder den på budskabet om at sænke forventningspresset til de unge og en selv. Man skal passe på med ikke at presse sig selv for hårdt, i en alt for lang periode, idet det i længden kan gøre mere skade end gavn. 

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Percy Jackson og Den sidste Olymper' af Rick Riordan // Percy Jackson #5 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Percy Jackson og den sidste olymper
Forfatter: Rick Riordan
Serie: Percy Jackson #5
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2010
Antal sider: 396

Den fatale profeti om Percy Jacksons skæbne afsløres endelig i den store finale! Det ser ikke lyst ud...
Gennem et helt år har halvblodsbørnene forberedt sig til den endelige kamp med titanerne, vel vidende, at chancerne for at vinde er skræmmende små. Kronos' hær er stærkere end nogensinde før, og med hver halvgud og gud som den onde titan rekrutterer, vokser hans magt. Mens olymperne kæmper for at få kontrol over monsteret Typhon, som Kronos har sendt tværs over USA med retning mod New York, påbegynder Kronos sin fremrykning mod gudernes bolig, Olympen, der nu lægger ubeskyttet hen på toppen af Empire State Building i New York. Det er op til Percy Jackson og en lille hære af unge halvguder, at stoppe Tidens Herre og hans dødsensfarlige hjælpere.

Wow, for en afslutning på en skøn serie og noget af en afslutning for Percy og co. En afslutning jeg ikke kan andet end holde af, idet der var en hel del gang i den, sammenhold uden lige og Percy, der for alvor fik vist sin evne til at lede en flok unge halvguder ud i en krig, der i sidste ende var uundgåelig.
Selv det at forfatteren formåede at overraske mig igennem historien, lade karaktererne være sig selv og lade dem overraske ift. hvem de kan stole på, eller se hvem de evt. har et svagt punkt overfor.

Endnu en gang nød jeg at følge med Percy og hans venner ud på eventyr, for at finde ud af hvordan de stopper Kronos i at vinde. De forsøger efter bedste evne at finde en løsning på at stoppe Kronos, såvel som Luke, der ikke helt er sig selv.
Jeg nød at se dem stå sammen om at kæmpe for hvad de havde kært, selvom der er uendeligt mange udfordringer undervejs.

Samtidig får vi et bedre indblik i hvem Luke er, hans fortid og hvad der egentlig ligger til grund for de beslutninger han har taget - specielt ift. hvad der ledte ham til Kronos. Mest af alt er der hans forældre, der ikke rigtig har formået at give ham den fornødne støtte, der virkelig giver en knugen om hjertet. I den her del ligger der nok også Annabeths svaghed for netop Luke, hvori vi også får et større indblik i deres fælles fortid.

Dog synes jeg at der gik alt for lang tid inden at Percy fik sin skæbne at vide. Lidt som om at forfatteren ville vente til aller sidste øjeblik. Selvom hans venner gerne vil passe på ham og ikke give ham grund til forhastede beslutninger, kunne de godt have givet ham muligheden for at lade profetien synke ind og måske vokse med opgaven?

Det der overraskede mig mest, var nok Lukes skæbne der endte lidt anderledes end jeg havde forventet/håbet, men på den gode måde. Forfatteren formåede at give kampens afslutning et twist, så det ikke nødvendigvis var hovedpersonen der skulle afslutte kampen eller opfylde den gældende profeti, vi havde fulgt gennem de sidste par bøger.

Jeg elskede afslutningen på kampen, ift. at vi virkelig ser et sammenhold omkring halvblodsbørnene og deres kamp for halvblodslejren. Hver især gav de alt hvad de havde i sig, idet de gjorde hvad de kunne for at redde Olympen - selvom det var en hård kamp til stregen.

Rick Riordan formåede at slutte hele serien fint af. Både ift. kampen, sammenholdet mellem Percy og de andre fra halvblodslejren, samspillet med guderne og det at Percy turde stille krav til guderne på Olympen. Det har været skønt at mærke den nørdethed han har lagt i serien ift. Græsk mytologi, karakterernes udvikling og samspillet imellem dem - såvel som holdt styr på den overordnede historie og de små side historier vi stødte på undervejs.

Alt i alt får 'Den sidste olymper' 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Percy Jackson og slaget i labyrinten' af Rick Riordan // Percy Jackson #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Slaget i labyrinten
Forfatter: Rick Riordan
Serie: Percy Jackson #4
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2008
Antal sider: 

Da Percy sprænger sin nye skole i luften, må han stikke af til Halvblodslejren. Men her tyder alt på, at den tidligere lejrdeltager Luke er tæt på at kunne føre Kronos’ hær gennem en underjordisk labyrint og direkte ind bag lejrens svækkede magiske grænser. For at stoppe invasionen må Percy, Annabeth, Grover og Tyson begive sig ind i labyrinten, hvis uforudsigelige gange gemmer på ondsindede overraskelser og besynderlige væsner, der endnu engang sætter halvblodsbørnenes evner på en prøve  på liv og død.
Fjerde bind i successerien om Percy Jackson og heltene i Olympen.

Percy, Percy, Percy. Endnu en gang formår han at havne i ret uheldige situationer, der på sin vis er svære at komme ud af. Men som han alligevel formår at finde en løsning på - selvom visse karakterer virkelig sætter ham og vennerne på prøve.

Jeg er imponeret over hvordan Rick Riordan formår at holde styr på alle de karakterer vi efterhånden lærer at kende. Der er en del at holde styr på, men de står alligevel klart frem, så man ved hvem der er hvem. De har hver især deres egen stemme, der får dem til at stå mere frem.
I 'Slaget i labyrinten' formår vi at lære flere personer at kende, såvel som vi kommer tættere ind på livet af andre - som fx Tyson, der i min optik er vokset som karakter, siden vi mødte ham første gang.

For mig var det ret spændende endnu en gang at se hvordan forfatteren formår at flette diverse myter og guder ind i denne historie. Det at forfatteren formår at lade guderne og myterne indgå i historien på en let og naturlig måde, så det hverken står i vejen for handlingen eller karaktererne. 

Specielt labyrinten var en rigtig spændende del, idet den indeholdt så mange udfordringer for karaktererne, samt hvad der end gemte sig i gangene. For slet ikke at nævne at selve tiden fungerede anderledes dernede og nærmest lader en forvilde sig på afveje, hvis man ikke vidste hvordan labyrinten fungerede - og hvis man var alene, kunne det nemt få mentale konsekvenser.
Så det at skulle forholde sig til at stoppe Luke, var stadig en udfordring ift. netop labyrinten, der gav nye muligheder for at fremføre hans skumle planer.

Forfatterens humor er stadig lige så skøn, samspillet mellem karaktererne og deres relationer til hinanden bliver på fineste vis bedre og udfordret ift. kampen for at stoppe det der er ved at ske. Sproget gør det dejligt let at forholde sig til den verden der er blevet skabt, samtidig med at der er plads til de lidt mere mørke temaer.

De formår at stå sammen og have et fedt sammenhold, selvom det er svært, finde måder at løse problemerne og ikke lade sig kue af hvad end diverse guder eller andre karakterer udsætter dem for - forfatteren formår at lade karaktererne modnes undervejs, og indse ikke alt er som de troede.
Fx Grover og hans søgen efter en hvis myte, alle andre af hans slags har fejlet i at finde. Dog ender det på en anden måde end han lige regner med, hvilket gav mig en smule tristhed ift. personens skæbne - også selvom det gav Grover chancen for at finde en ny vej at gå og blive til mere end han lige regnede med.

Alt i alt får 'Slaget i labyrinten' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Blodarv' af Haidi W. Klaris // Sort måne #1 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Blodarv
Forfatter: Haidi W. Klaris
Serie: Sort måne #1
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2020
Antal sider: 300

Syttenårige Connor har boet alene med sin mor hele livet. Da hun dør, tvinges han til at flytte til den lille by Mossy Creek for at bo hos sin ukendte moster og bedstefar. Et møde med den mystiske Amelia bliver starten på en romance der er dømt til at slutte før den er begyndt, for byen gemmer på en mørk hemmelighed, og mange ønsker ikke at se dem sammen.

Holy moly, for en spændende og nervepirrende bog. Allerede inden jeg kastede mig over denne bog, havde jeg hørt ret godt om Haidis bøger og hendes forfatterskab generelt, såvel som at have mødt hende til Fantasy Festivalen, men denne bog tog mig med storm. Jeg havde regnet med blot at tage det stille og roligt med bogen, men den havde helt andre planer. Da jeg først var kommet i gang, kunne jeg på ingen måde slippe den igen, i og med den nærmest læste sig selv - lige såvel som jeg nærmest blev revet med fra start til slut.

Jeg nød at følge Connor, der allerede i starten flytter til Mossy Creek, efter sin mors død. Det at skulle flytte til en ny by, forholde sig til nye mennesker og et nyt sted, samt lære det hele at kende, er i sig selv en udfordring. Men ligefrem at flytte til en by, der er så afskærmet fra resten af omverdenen, er alligevel noget for sig selv.
Det var fedt at følge Connors tanker ift. Mossy Creek, deres ret så konservative/strenge tilgang til tingene og de mysterier der omkranser visse områder og den famøse Sorte Måne. Det var fedt at se Connor stille spørgsmål ved deres måde at gøre tingene på, selvom det indimellem giver lidt knubs - specielt ift. visse handlinger og relationer.

Det var fedt at se Connor danne venskaber og relationer til de andre beboer i byen og gøre en indsats for netop at falde til. Ikke mindst ift. et par af hans klassekammerater, der tager ham med i deres gruppe og lære ham byen lidt bedre at kende.
En hvis pige har selvfølgelig også en indvirkning på ham. Jeg nød at følge deres lille romance, der bestemt ikke er velset af alle, men som alligevel giver et smil på læben. Dog føltes jeg deres romance opstod lidt for hurtigt og lidt for meget 'kærlighed ved første blik'-agtig, førend de havde hilst ordentlig på hinanden.

Bogen er dejligt let at læse, i et sprog der får en til lige at ville læse blot en side mere, såvel som de korte kapitler, der gør det dejligt overskueligt at nappe et par kapitler ad gangen. Eller blot et enkelt hist og her - hvis man ellers kan slippe bogen. 

Jeg elsker mystikken der er omkring byen. De små hints til de forunderlige ting der sker, er så nøje lagt ud af forfatteren, at det svært ikke lige at ville læse videre, for at finde ud af hvad det er der foregår. Ingen ved helt hvad det er der gemmer sig i skyggerne, hvorfor visse ting er som de er, eller hvad/hvem der kommer under den Sorte Måne - mens det fedt vi som læsere får tid til at stille spørgsmål, mens vi får de nødvendige svar, på de rigtige tidspunkter - uden det på noget tidspunkt bliver kedeligt.

Og kan vi lige for en god ordens skyld snakke om den slutning? SLUTNINGEN!!!
Mysterier og diverse hints til hvad Mossy Creek gemmer på, hintede forfatteren til allerede til fra starten af, men denne her slutning var noget af en cliffhanger og noget af en overraskelse. Hvad end jeg ellers havde regnet med, havde jeg på ingen måde regnet med at dette ville være en del af pakken. Samtidig lægger det virkelig op til mere og sætter spørgsmålstegn ved så mange ting, så man vil tro det er løgn.
Hvad gemmer den her by og dens beboer ellers på af hemmeligheder og mysterier? I need to know!

'Blodarv' for intet mindre end 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Percy Jackson og Titanens forbandelse' af Rick Riordan // Percy Jackson #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere

Titel: Percy Jackson og Titanens forbandelse 

Forfatter: Rick Riordan 

Serie: Percy Jackson #3 

Forlag: Carlsen 

Udgivet: 2007

Antal sider: 334

Percy modtager et nødopkald fra sin ven Grover, der har fundet frem til to hidtil ukendte halvblodsbørn. Desværre er Grover ikke alene om denne opdagelse, da et par af de mytologiske uhyrer også har fået øje på børnene. Selvom Percy skynder sig afsted, går redningsmissionen grueligt galt og Percy kan intet gøre end at se tilm da et uhyre bortfører Annabeth.

I "Titanens forbandelse" viser situationen sig at være værre end den først synes. Da det viser sig at krigsgudinden Artemis også er forsvundet, må alle i Halvblodslejren slå sig sammen om at sætte en ny redningsmission igang. For hvis ikke Artemis bliver reddet før Vintersolhverv, vil hele Olympen gå under.

Må ærligt indrømme at der er mere fart over feltet i denne bog, end i forgængeren og der sker en hel del mere. Ikke nok med at vi for alvor lærer Thalia at kende, der er datter af Zeus, og er en karakter der mere eller mindre taler før hun tænker. Jeg nød at lære hende at kende, høre hvad der gemte sig under den lidt hårde overflade, hun sætter op overfor andre. Men bestemt en pige, med masser af fighter energi.

Jeg nød at følge Percy og co. i endnu et eventyr, mod at stoppe Luke i hans planer. Ikke alt går efter planen, der selv fra starten af giver en del hjertekvaler ift. en hvis karakter. Men det stopper ikke Percy i at blive en del af endnu en mission, han ikke er en del af fra starten - men hey! Det trods alt Percy, han følger sit hjerte og gør hvad han mener er det rigtige. Selvom det nok får ham i fedtefadet.

Må så sige at bogen dykker lidt mere ned i et mørkere tema end sine forgængere, ift. visse karakterer, deres forhistorier og deres personligheder - men der er dog heldigvis stadig plads til humor, hjertevarme scener og relationer, der tør udvikle sig lidt mere end tidligere.

Endnu en gang nød jeg at forfatteren formåede at diske op med endnu mere nørderi ift. guder, den græske mytologi og de små informationer vi får omkring netop guderne og hele den verden den græske mytologi omfavner.

Specielt ift. Apollon og Artemis, der hver især rummer en hel del. For mig var disse to karakterer interessante at følge, og i kølvandet på dem var der en del karakterer der blev introduceret. Fx Artemis' jægere, der er en gruppe for sig selv og en gruppe der var ret meget fokus på i bogen.

Jeg elskede mystikken og magien, som forfatteren formår at flette ind i historien.

Det er ret nemt at mærke at forfatteren virkelig har sat sig ind i den græske mytologi, idet han har formået at give den en plads i den moderne verden. Han har en logisk forklaring på alt hvad der sker omkring verdenen ift. bogens handling, hvad karaktererne går igennem og de steder vi støder på, formår han på en fornuftig måde at relatere til den græske mytologi.

Alt i alt for bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Boglige mål for 2021 // Rina's bogblog

 Hey skønne læsere.

2021 er ankommet og er bestemt længe ventet - specielt efter 2020's totale surprise element.
Men hey, 2021 bliver bedre, vi klarer os igennem hvad end det næste år har at byde på og lader det blive et godt år, ikke?

Ligesom sidste år, har jeg et par mål som gerne skulle guide mig igennem læsningen det næste års tid. Og hvilken bedre måde at gøre det på, end at dele det med jer? Så kan I måske holde mig op på om jeg når de forskellige mål jeg sætter mig!

1. Goodreads Reading Challenge

I 2021 vil jeg gerne nå at få læst (mindst) 45 bøger, hvilket er et højere mål end hvad jeg satte den til sidste år - ikke meget, men det er alligevel et antal jeg tænker jeg kan nå.

Kort fortalt er Goodreads Reading Challenge en årlig udfordring, hvor man som læser/bruger af Goodreads, sætter sig et antal bøger man gerne vil nå at læse inden årets udgang. Lige siden jeg lærte denne challenge at kende, har jeg altid sat mig et lavt mål. Mest af alt fordi det ikke er til at vide hvad der kommer til at ske i løbet af året og så er der til gengæld plads til også at overraske mig selv, hvis jeg får læst mere.

2. Færdiggøre (mindst) 4 serier 

I 2021 vil jeg gerne formå at få afsluttet mindst 4 af de serier jeg allerede har påbegyndt.
Selvom jeg fik færdiglæst en okay mængde af serier i 2020, vil jeg gerne få læst flere af den færdig i det næste års tid - inkl. serier jeg evt. har startet i 2020.
Specielt ift. det at jeg er virkelig go' til at starte dem, men det der med at afslutte dem er ikke min stærkeste side. Øver mig i at få det vendt, så jeg bliver bedre til at afslutte hvad jeg har startet.

3. Læse 2-3 serier fra start til slut

En ting er at jeg skal have afsluttet de serier jeg har begyndt, kunne jeg også godt tænke mig at få startet og afsluttet 2-3 serier indenfor det samme år.
Det kan selvfølgelig være en udfordring i sig selv, alt efter hvor lang de pågældende serier er, som jeg tænker at give mig i kast med i det næste års tid - men jeg ved det kan lykkes for mig, da jeg i løbet af 2020 formåede at få startet og afsluttet et par serier indenfor det samme år.

4. Læse 3 bøger af 'Virkelighedens verden'

'Virkelighedens verden' er en række af bøger, der er fortællinger af forskellige personers liv, eller en hændelse i deres liv. Jeg ved ikke hvor mange der er, men jeg har en stak på min reol, som jeg endnu ikke har fået læst - hvilket ærgrer mig ret meget, da det er nogle fortællinger jeg rigtig gerne vil have læst.
Netop derfor skal 2021 være året hvor jeg får læst mindst 3 af de pågældende bøger, jeg har stående på reolen - og som jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at kaste mig over.

5. Læse flere engelske bøger

Jeg er normalt typen der helst læser på dansk, da det trods alt er mit primære sprog, men i det seneste halvandet år er jeg lige så stille begyndt at få sneget engelske bøger ind imellem de danske og derved formået ikke kun at læse på dansk. 
Af den grund vil jeg gerne fortsætte med at få læst flere engelske bøger - hvad end det er bøger jeg har læst før på dansk, der er oversat fra engelsk eller bøger jeg aldrig har læst, så vil det være en god måde for mig også at blive bedre til det engelske. Lige så vel støde på ord til mit engelske ordforråd.

6. Læse 4 på 500+ sider

Dette er et mål der på sin vis skræmmer mig en hel del. For det der med at læse bøger på mere end 3-400 sider er noget jeg er faldet af på. Jeg kan i bund og grund godt li' bøger der tager lidt ekstra tid at komme igennem, men det der med at komme i gang med dem? Oh boy!
Specielt ift. det at jeg har en okay del bøger på reolen, som jeg vildt gerne vil læse, men størrelsen skræmmer mig lidt mere end hvad godt er - så derfor vil jeg på bedste vis kaste mig over at få læst 4 bøger på 500+ sider.

-------------------------

Det er så til gengæld de mål jeg vil kaste mig over i det næste års tid. Om jeg kommer igennem dem alle, med modet i behold? Det må I se på den anden side af 2021.
Har I nogle mål, som I gerne vil nå i det næste års tid? Skriv dem gerne nede i kommentarfeltet.

XOXO - Rina

'Percy Jackson og Uhyrenes hav' af Rick Riordan // Percy Jackson og Olymperne #2 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Percy Jackson og Uhyrenes hav 

Forfatter: Rick Riordan

Serie: Percy Jackson #2

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2006

Antal sider: 284

Percy har tilbragt et fint, men alt andet lige temmeligt begivenhedsløst år, på sin skole i New York, og han glæder sig nu til sommeren, som skal tilbringes i Halvblodslejren med alle de andre halvguder.

Roen og freden slutter dog noget uventet, da en helt almindelig omgang dødbold udvikler sig til et spil på netop liv og død i kamp med et hold grimme kannibalgiganter. Aldrig så snart er denne kamp overstået, før Percys veninde, halvguden Annabeth, dukker op med foruroligende nyheder fra Halvblodslejren. De magiske grænser, som beskytter lejren mod indtrængende, er blevet forgiftede, og hvis ikke en kur mod dette bliver fundet hurtigst muligt, vil halvgudernes eneste sikre tilholdssted blive ødelagt. Oven i denne bekymring har Percy nok at gøre med at tænke over sine mærkelige drømme om vennen Grover. Meget tyder på, at Grover er i fare, men vil Percy kunne regne ud, hvordan han skal komme sin ven til undsætning?

Gale guder, mytologiske monstre og en helt, der holder helt frem til sidste side.

Uhyrernes Hav er andet bind i serien om Percy Jackson og olymperne.

Percy, Percy, Percy - du kan ikke forholde dig i ro, når bliver bedt om det, kan du vel? 
Nej, nej og atter nej. Men hey, det er hvad jeg godt kan li' ved dig, når du gør alt hvad du kan for at være der for dine venner. Også selvom du får smidt lidt af en informations bombe i hovedet. 

Jeg nød endnu en gang at være med Percy på nye eventyr. Både ift. at vende tilbage til Halvblodslejren, de nye farer der truer og det at Percy har sin nyeste ven at skulle forholde sig til. 
Percy som karakter syns jeg er skøn, idet man ser hans udvikling undervejs. Specielt ift. starten vs. slutningen, idet man ser udviklingen af hans empati mod en hvis person, der giver ham nogle personlige udfordringer - men en han alligevel ikke kan lade vær med at holde af til sidst.

Denne bog virkede dog en smule mere langsom og tempoet er ikke helt det samme, som i sin forgænger. Det virkede indimellem som om de blot blev sendt rundt til forskellige steder, der virkede en lille smule ubetydelige ift. selve handlingen og for at få tiden til at gå, inden de kom frem til deres destination - og for at det ikke skulle virke alt for nemt at komme dertil.

Samtidig var der Tyson, jeg ikke altid havde nemt ved at greje. På den ene side virkede han lidt for svag, ift. hans sene udvikling ift. fx Percy og co. Men på den anden side var han modig, sej og ofrede sig for sine nye venner og ønsket om at høre til.

Rick Riordans sprog fortsættes heldigvis på en skøn måde i denne bog, i og med at fortællingen skrider frem, man venter i spænding på hvor Percy og co. ender henne. Selvom kapitlernes navnes stadig ikke helt er min kop te, så kan jeg godt li' den måde forfatteren formår at fortælle en historie på.

Også ift. de små guldkorn omkring græsk mytologi han ligger ind hist og her, fakta omkring de forskellige væsner/skabninger og myter vi møder undervejs - min yndlings i denne bog er helt klar det omkring lokationen af Uhyrenes Hav.

Og kan vi lige snakke om slutningen?
JEG ELSKEDE SLUTNINGEN! Selvom jeg havde set filmen på forhånd, så var der alligevel noget fedt over den, da Percy og resten af Halvblodslejren ser effekterne af den rejse de har været på. Elskede det plottwist der kom og en hvis profeti der blev nævnt tidligere i bogen, pludselig kan have en anden betydning end lige troet. 

Bogen får 3,75 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.