Lucie - Anne-Marie Vedsø Olesen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

I dag tager jeg jer med ind bag en bog, der omhandler en 1.000 år gammel kvinde, der steg fuldvoksen op fra en sø - en kvinde der er en umættelig, nordisk kannibal.

Titel: Lucie

Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen

Serie: -

Forlag: Politikens Forlag

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 339

Hun er tusind år gammel. Hun er nordisk kannibal. Hun er umættelig. Lucie kan ikke dø. Om sig selv ved hun kun, at hun for tusind år siden steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, at der i hendes årer flyder vand i stedet for blod, og at hun med jævne mellemrum overmandes af en hunger efter levende menneskekød. Under en heavy metal-festival i København møder hun den tidligere børsmægler Casper og tager ham med til en københavnsk opiumshule. Her får hun i en fælles rus endelig adgang til en flig af sin egen fortid og mærker de åndelignende væsner, der vil forhindre hende i at lære sin egen historie at kende. Især da Casper og hans nærmeste ven, religionshistorikeren Martin, inviterer hende på pilgrimsvandring til Trondhjem, bliver ånderne urolige. Under vandringen op gennem Norge begynder eventyrlige ting at ske. Nordiske guder dukker op, talende fugle advarer om ragnarok, og de mystiske ånder afslører deres sande natur. Samtidig kan Lucie ikke modstå sin sult efter menneskekød og efterlader sig et spor af dødsfald i de smukke norske landskaber. Da de endelig ankommer til Trondhjem, er det med politiet i hælene. Lucie er en spændingsfyldt roman om nordiske myter og kristendom, om identitet, tro og rationalitet.

Må ærligt indrømme at jeg havde lidt for store forventninger til denne bog, ift. hvad den leverede. Selve bagside teksten virker for mig til at bogen kunne være rigtig spændende. En 1.000 år gammel kvinde, der steg fuldvokse op af en fjord, vand i sine årer og hungre efter menneskekød. Nordisk mytologi, kristendom og det at finde frem til ens identitet. Det virkede for mig som en spændende fortælling.

Men bogen levede ikke op til de forventninger jeg havde. Der var forskellige ting som jeg godt kunne lide undervejs, men langt fra alting. Forfatteren har generelt et godt sprog der kører igennem hele bogen, selvom nogle sætninger dog for mig virker alt for lange. Det er mest det at nogle sætninger virker lidt kringlede ift. at komme frem til budskabet og nogle steder lidt for mange ting i én enkelt sætning. Nogle steder kunne sætningerne have godt af at blive delt i to, uden at budskabet ville gå tabt.

Fortællingen er god i sig selv ift. at Lucie er kannibal og undervejs begår nogle drab på uskyldige karakterer, for at tilfredsstille sin hunger, samtidig med at man følger Casper og Martin undervejs. Man følger deres personlige udvikling og relationen imellem ift. de ting der sker. Syner, svampetrip der giver anledning til at se ting der ikke er der. Men det virkede alligevel en smule urealistisk. Jeg kunne nogle steder ikke helt 100 % finde ud af om Casper havde et syn eller hvad det var der foregik. Og det at Martin kunne tale med fugle, virkede for mig lidt malplaceret, som smidt ind over en personlighed der i forvejen er af den kiksede type - og samtidig er asocial.

Casper var for mig en karakter der lidt for hurtigt blev fascineret af Lucie og hendes væsen, efter kun en enkelt nat i hendes selskab, samtidig med at han alt for hurtigt accepterer de ting han bliver sat overfor. Syner, væsner der ikke er der, Lucie der trækker dem begge med på lidt af et eventyr og det at han gerne vil redde en kvinde i nød. En kvinde der på alle måder sagtens kan klare sig selv. Martin var den karakter jeg bedst kunne lide, til trods for hans lidt asociale type, da han var mere realistisk ift. den verden de bliver introduceret for. Mest af alt for hans interesse overfor historie, religion, og finde frem til hvordan Lucie evt. kunne hænge sammen med en vis begivenhed i Norges fortid for 1.000 år siden.

Det jeg godt kunne lide ved bogen, var aspekterne med Nordisk mytologi, kristendommens indtog i Norge og de historiske fortællinger undervejs, ift. at karakteren Martin er religionshistoriker. Noget jeg indimellem elsker er at dykke ned i historien, som får liv i en roman på en helt anden måde. Måske bliver nogle ting drejet en lille smule til fordel for fortællingens skyld, men kan godt lide den måde forfatteren her får fanget min interesse for den Nordiske mytologi. Mest af alt fordi den Nordisk mytologi har rod i vores skandinaviske historie, med de nordiske guder.

Dette var en bog der ikke helt faldt i min smag, da de ting Lucie, Martin og Casper oplever undervejs er lidt i overkanten af hvad jeg havde tænkt ift. en spændings roman. Jeg elsker normalt bøger med fantasy/eventyrlige elementer, men her virkede det lidt i overkanten for mig - selvom jeg nød hvordan de nordiske fortællinger blev inddraget på sin egen måde.

XOXO - Rina <3

Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord - Julie M. Day // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

I dag skal vi en tur tilbage til et fængslende univers, som jeg ikke har andet end at kunne elske fra første færd. Hvis I ikke allerede har gættet der fra titlen, skal vi en tur tilbage til Trafallas. Et univers jeg har holdt af, siden første gang jeg stiftede bekendtskab med universet. Vil først og fremmest sige et stort TAK til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day for anmelder eksemplaret.

Titel: Skyggen fra Nord

Forfatter: Julie M. Day

Serie: Grænsen til Trafallas #2

Forlag: Forlaget Leatherbound

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 625

Beliowen kiggede skeptisk først på ham og dernæst på mig. “I ved det ikke?”“Ved hvad?” spurgte Zachos, der ikke længere lød lige så vred som før. Til gengæld gjorde uroen hans stemme skarp. “Rygtet siger, at den halve har sluttet sig til Oprørerne, og at det er hendes skyld, at de brænder byerne i Øst.” Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende. Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en Skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg. Skyggen fra Nord er anden del i trilogien. Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker.

Jeg forelskede mig i Trafallas i den første bog, og fortsættelsen har kun gjort min kærlighed til universet endnu større. Specielt efter den cliffhanger af en slutning, som kun i aller største grad gjorde ventetiden noget af en pinsel. Julie M. Day har virkelig formået at vende tilbage med en velskrevet 2'er. En 2'er der i den grad er større, bedre og mere elskværdig end den første.

Endnu en gang faldt jeg i fra første side, følte med Grace og tog på udflugt med hende, idet hun på ingen måde kunne slippe Trafallas efter at være blevet forvist derfra - for hvem kan dog glemme en verden så smuk og eventyrlig som den verden vi blev introduceret til? Men det bliver der heldigvis reddet bod på, da der er farer på færde og Grace for alvor bliver revet med tilbage til det land hun længes efter.

Og for filan, hvor bliver man revet med på et hæsblæsende eventyr lige fra starten. Ikke mindst ift. at hver en side ikke er til at slippe, hvor langt man så end læser. Og hvor er det skønt at Julie formår at tage en med på sådan et eventyr, hvor man i den grad fornemmer stemningen hele vejen igennem.

'Skyggen fra Nord' giver et bedre indblik i karaktererne og hele universet generelt. Graces drømme kommer i den grad mere i spil, samt giver Trafallas' historie kommer mere i spil - hvilket jeg elsker. Jeg elsker måde hvorpå Julie giver små bider af information omkring Trafallas' historie, samt selve spændingen i det hele taget, i små bider, uden at det hele kommer på én gang. Man bliver nødt til at læse videre, for at finde ud af hvordan tingene hænger sammen og ikke mindst hvad der i det hele taget foregår. For hvad skal drømmene til for, hvis ikke de er der for at advare dem om noget?

En anden ting jeg elsker er den måde karaktererne udvikler sig, både ift. hver enkelte karakter, men også deres indbyrdes forhold overfor hinanden. Sproget er blevet bedre, historiens udvikling er spændende og alt omkring universet er helt klart kommet et skridt videre. En fantastisk udvikling, og helt klart en forfatter der har vundet mit fantasy elskende hjerte. Der er i den grad sket en fantastisk udvikling.

Plot twist, fortæller teknik, elskværdige karakterer, et eventyrligt univers der er virkelig godt beskrevet - alt hvad jeg elsker ved fantasy har Julie i den grad formået at bringe ind i historien, samtidig med at hun har formået at give det sit helt eget præg. Alt hvad jeg elsker ved denne genre har hun i den grad formået at holde ved lige, og ikke mindst det at hun har formået at få mig til at grine, græde, holde vejret og lysten til at smide bogen ud af vinduet i ren frustration.

Ja, jeg sagde det. Jeg havde seriøst lysten til at smide den ud af vinduet i frustration over den skæbne som en hvis karakter fik. Hvordan kunne du, Julie? Hvordan kunne du gøre det? Seriøst? Jeg kan ikke andet end at vente på 3'eren, der forhåbentlig giver et par svar på nogle af de spørgsmål der opstod hen mod slutningen. Jeg elskede den slutning, og gav et hint om en hvis karakters fortid, til hvorfor personen er som hun er.

Det at en forfatter kan skrive så medrivende at man får følelser i klemme, er helt klart en forfatter der i den grad fortjener at blive læst. Julie er for mig en forfatter, man skal holde øje med. Jeg glæder mig i den grad til 3'eren, for at se hvad der kommer til at ske.

Dette er helt klart en bog der kan anbefales til alle fantasy fans, der er på jagt efter et originalt eventyr af en verden, der aldrig er set før.

Endnu en gang tak til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day, for anmelder eksemplaret og ikke mindst for et fantastisk eventyr.

XOXO - Rina <3

Goodreads bog TAG

Hey kære læsere <3

Denne gang tænkte jeg at jeg ville komme med et lidt anderledes indlæg ift. anmeldelserne. Denne gang er det et TAG, som jeg har set et par enkelte gange på YouTube, så tænke at det ville være sjovt at tage den med herind :)

Goodreads tagget består af en række spørgsmål, som jeg på bedste vis vil svare på, ud fra min egen verden, idet jeg bruger Goodreads til at holde mig selv og andre opdateret på min læsning - så lad os se at komme i gang.

1) Hvilken bog markerede du sidst som 'læst'?

'Skyggernes fængsel'

af Anna Klassen.

2) Hvilken bog læser du lige nu?

'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord'

af Julie M. Day

'De dør begge til sidst'

af Adam Silvera

3) Hvilken bog markerede du sidst som TBR (To-Be-Read)?

4) Hvilken bog har du planer om at læse bagefter?

• Uhh, den er svær. Der er så mange bøger jeg så vildt gerne vil læse. Både ift. nye bøger og genlæsninger (ja, jeg elsker at genlæse bøger). Den del vil jeg ikke kunne svare på lige nu, men I kan følge med på mine sociale medier, som jeg vil linke til nederst i indlægget - så vil I bedre blive opdateret ift. hvad jeg vil læse næste gang.

5) Bruger du Stjerne systemet til at rate en bog?

• Ja, største delen af tiden gør jeg. Det giver en god fornemmelse af hvad folk tænker om bogen, selvom alle er forskellige og har forskellig tanker omkring den specifikke bog.

6) Deltager du i 2018 Reading Challenge?

• Ja, det gør jeg bestemt, da det giver mig lysten til at se hvor mange bøger jeg får læst i år. Jeg havde sat målet til at være 12 bøger i alt - 1 bog for hver måned, da jeg ikke ville sætte målet for højt og skuffe mig selv. Men jeg har allerede gennemfør udfordringen, læser videre og ser hvor mange jeg ender med at få læst. Så længe jeg nyder bogen undervejs.

7) Har du en ønskeliste?

• Oh yearhh. Du kan bande på jeg har en ønskeliste, hvor der altid er en lang liste af bøger. Det er stort set altid fysiske bøger jeg ønsker mig, da det er den form jeg har det bedst med at læse.

8) Hvilken bog planlægger du at købe som den næste?

• Den del er for mig svær at sige, da der er så mange bøger at vælge imellem. Det er langt fra hver måned jeg får købt bøger, og når jeg gør - så er det ikke ret mange jeg køber af gangen.

9) Har du nogle yndlings citater? Del gerne et par stykker.

• "Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light." - Albus Dumbledore
• “Of course it is happening inside your head, Harry, but why on earth should that mean that it is not real?” - Albus Dumbledore
• “Do not pity the dead, Harry. Pity the living, and, above all those who live without love.” - Albus Dumbledore

10) Hvem er din(e) yndlingsforfatter(e)

• J. K. Rowling
• Marissa Meyer
• Julie M. Day
• Katja Berger
• Stephenie Meyer
• Lene Kaaberbøl

11) Er du en del af nogle grupper?

• Der er kun 1 gruppe jeg er en del af derinde, men den virker ikke ligefrem særlig aktiv, som den har været. Hvilket er ret ærgerligt.

Det var så alt jeg havde for nu. Jeg håber I nød at læse med, og håber vi ses i mit næste indlæg. Hvis I har lyst til at lave dette tag, så slå jer endelig løs og lad os se hvad I vil svare på disse spørgsmål.

Mine sociale medier er lige her:

Rina's bogblog (facebook)

Forfatter Karina Frederiksen (facebook)

Forfatterblog

Instagram

Goodreads

XOXO - Rina <3

Den blå dame - Eleanor Hawken // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

En ny bog er blevet læst, som er en bog jeg ikke havde regnet med at læse. En jeg er blevet anbefalet af min mor, og bogen er i den grad en rigtig spændende spøgelsesbog - hvis I er til den slags.

Titel: Den blå dame
Forfatter: Eleanor Hawken
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 272

En virkelig nervepirrende spøgelseshistorie for piger fra ca. 12 år. Handlingen foregår på en engelsk kostskole for piger. En af skolens tragiske myter er den om Den Blå Dame, en ung pige, som var elev på skolen og som døde af kulde på trappen op til skolens hovedindgang. Og siden har  Den Blå Dame spøgt i skolens gange. Frankie er lige ankommet til skolen. Hun har flyttet den ene gang efter den anden og kalder sig selv en teenage kamæleon, vant til at tage farve og synspunkter efter omgivelserne, men denne gang skal det være anderledes. Frankie holder sig uden for pigernes fnidder og selskab, men finder alligevel en ven, den farverige og dramatiske Suzy, som er fuldstændig besat af Den Blå Dame, en besættelse der bringer pigerne i fare.

Holy moly. Det er ikke hver bog der får mig fanget fra den ene ende til den anden, på samme måde som denne bog har gjort. Den Blå Dame havde, for mig i hvert fald, fornemmelsen af at være en rigtig spøgelseshistorie, med mystiske hændelser, kradsen på dørene og uhyggelige lyde.

Jeg blev straks fanget af Frankie og hendes følelse af at være en outsider, idet hun helst ville undgå at blive fanget i nogen form for pigefnidder. Hun har samtidig flyttet skole rigtig mange gange, før hun kom på Skt. Marks. Så det at hun finder én veninde som gør hverdagen mere udholdelig kan jeg også sagtens genkende fra mig selv.

Selvom Frankie er en outsider og elsker at være kreativ, havner hun alligevel sammen med den mere dramatiske og frembrusende Suzy. En person der mere eller mindre har en hang til ikke helt at kunne se udover sin egen næsetip, overdramatiserer alt og gør kun de ting hun selv vil, for sin egen vindings skyld - hvor Frankie ender med at blive hendes loyale følgesvend. For hold nu k*** hvor hun irriterede mig grænseløst. Alligevel blev jeg fascineret af deres venskab, idet dynamikken imellem dem på flere måder er som et venskab med op og nedture, skænderier og gode stunder.

Men fortællingen formår virkelig at give en kuldegysninger på de helt rigtige tidspunkter, idet der er fortællingen om Den Blå Dame der spøger på skolen, samt hændelserne der kommer undervejs. Elsker at Frankie og Suzie begiver sig ud på eventyret om at finde frem til hvad der ligger bag mysteriet om Den Blå Dame. 

Ikke nok med at én person er død på skolen, er der sket flere mystiske hændelser fra det første tilfælde er sket til de hændelser der udspiller sig efter at Frankie begynder på skolen. Og du vil nødig tro hvad slutningen har at byde på - så være beredt. Lad dig ikke narre af alle personerne, for hvem ved hvem man kan stole på? :)

Jeg elskede stemningen hele vejen igennem bogen, hvor mystikken omkring de de forskellige hændelser langsom bliver bygget op. Forfatteren formår virkelig at holde spændingen igang, samtidig med kun at give små informationer ad gangen og de oplevelser som Frankie og Suzie oplever undervejs. 

Den Blå Dame kan i den grad anbefales hvis du er til spøgelseshistorier, mystik og ungdoms bøger, der foregår på en kostskole. Du kan i hvert fald ikke undgå at blive revet med af våde stemningen, mystikken, karaktererne og hele historien generel. Så grib bogen, læn dig tilbage og nyd fortællingen. Hvad end du helst vil læse den i dagslys eller i mørket - men vær på vagt: hav gerne noget trygt ved dig, i tilfælde af at den bliver en smule uhyggeligt. Jeg blev i hvert fald en smule skræmt undervejs.

XOXO - Rina <3