Quidditch gennem tiderne // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

En del af mig har glædet mig til at jeg fik taget mig sammen til at få læst denne bog, og der er ingen undskyldning for, hvorfor jeg ikke har læst den før nu - selvom den har stået på min reol længe. Men hvorfor fik jeg ikke læst den før nu? Rina, come on.

Titel: Quidditch gennem tiderne

Forfatter: Kennilworthy Whisp (J. K. Rowling)

Serie: Harry Potter (lærebog i serien)

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2015

Antal sider: 105

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan smashere egentlig blev til, eller hvorfor Wigtown-vandrere har billeder af kødøkser på deres spilledragter? Svarene finder du i Quidditch gennem tiderne. Quidditchfans bruger denne uvurderlige bog næsten hver eneste dag, og det siges, at det er Harry Potters yndlingsbog.

Må ærligt sige at det har været en fornøjelse at læse den, samtidig med at den er let at komme igennem. Det er en skøn tilføjelse til selve Harry Potter-universet i sig selv, idet 'Quidditch gennem tiderne' bliver nævnt i seriens løb - ikke mindst fordi netop Quidditch er den populære troldmands sport.

Elskede at vende tilbage til det magiske univers, som jeg har elsket så længe og derved kunne komme tilbage til den eneste sport jeg beundrer mere end noget andet. Der er et eller andet specielt over netop at kunne dykke ned i en sport, hvor J. K. Rowling har formået at give mere liv i denne bog.

Det jeg godt kan li' ved bogen, er netop at man får kendskab til hvordan hele sporten opstod og hvordan den har udviklet sig fra start til slut. J. K. Rowling har formået at give en god portion dybde til netop den sport hun selv har opfundet i hendes magiske serie. Alt fra sportens opstandelse, spillets regler, redskaberne der bliver brugt og videre til udbredelsen af sporten til hele verden og de forskellige hold, samt turneringer. 

For slet ikke at nævne de skønne illustrationer der er undervejs, hvilket giver bogen det ekstra for netop at indfange læseren, i hvad der menes med det der bliver forklaret. Elsker illustrationerne.

Alt i alt giver jeg den 5 ud af 5 stjerner.

Så hvis du mangler lidt magi/sport i din tilværelse, og du savner Harry Potter-universet, så kan denne bog helt klart anbefales. Jeg nød i hvert fald læsningen.

XOXO - Rina <3

'Rød Dronning' af Victoria Aveyard // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Først og fremmest, glædelig påske & håber I nyder ferie dagene.

Titel: Rød Dronning

Forfatter: Victoria Aveyard

Serie: Rød Dronning #1
Orig. Titel: Red Queen

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2015

Antal sider: 396

Blodets farve – dét er den virkelige forskel mellem Sølvere og Røde. Denne enkle forskel gør på en eller anden måde dem stærkere, klogere og bedre end os. Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund – den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite, der har overmenneskelige egenskaber. Mare overlever ved at stjæle, hvad hun kan komme i nærheden af. En dag ender hun ved et tilfælde ved Sølver-hoffet. Foran kongen, prinserne og alle de adelige opdager hun, at også hun har overmenneskelige evner. Men det er umuligt, for Mare har rødt blod i årene. For at skjule denne umulighed og forhindre rød opstand, tvinger kongen Mare til at spille rollen som en fortabt adelig datter, der nu skal giftes med en af prinserne. Mare trækkes hurtigt ind i Sølver-verdenen og begynder at få følelser for sin prins. Alligevel risikerer hun alt ved at hjælpe oprørsgruppen Den Højrøde Garde. Ét forkert træk vil betyde hendes død, og kun én ting ved hun med sikkerhed: Alle kan bedrage alle.

Må ærligt sige at selve grund ideen omkring historien minder om henholdsvis 'The Hunger Games' blandet lidt med 'The Selection' og 'Game of Thrones', ift. at Mare Barrow er født og opvokset i et samfund med klasseskel ift. de Røde og Sølvere, og lander iblandt adelige og skal lære hvordan man er en prinsesse og i et magt spil uden lige. Men heldigvis på en god måde. Selvom plottet minder om andre dystopiske fortællinger, går den alligevel sin egen vej.

Der er spænding, intriger og magt, i en fortælling omkring undertrykkelse, forskellen mellem Røde og Sølvere, kærlighed og spillet omkring magt. For hvem kan man egentlig stole på i sidste ende? Det havde jeg svært ved at greje undervejs, mens jeg drog igennem fortællingen sammen med Mare, der skulle finde rundt i en hel ny verden af nyfundne kræfter, intrigerne iblandt familierne og ikke mindst hvem der var på de godes side - samtidig med hendes foragt for hvordan samfundet er opbygget.

Ift. karaktererne er de alle både velbeskrevet og føles levende undervejs. Specielt Mare er en person der kæmper for det hun tror på, har ben i næsen og lader sig næppe kue - selvom der er situationer, hvor hun må tænke sig om en ekstra gang, da hun undervejs bliver stillet overfor beslutninger, der vise et mere nuanceret billede af hvem hun er. Lige så vel som det at de alle gennemgår en udvikling ift. historiens gang.

Hele universet er godt opbygget, velbeskrevet og man får en god fornemmelse af hvordan det hele fungerer - lige så vel som der er plot twists undervejs, der giver en fornemmelse af aldrig at vide sig sikker på hvordan det hele kommer til at gå. På samme måde fungerer sætningen "Alle kan forråde alle" som et gennemtrængende tema, for de forråder alle hinanden på en eller anden måde.

Slutningen gav samtidig en god overgang til det videre forløb, ift. de efterfølgende bøger. Specielt det med at jeg ikke kunne finde ud af om jeg var enten Team Cal eller Team Maven undervejs, men slutningen gav i hvert fald splinter ift. hvem af dem jeg IKKE vil heppe på i det videre forløb.

Alt i alt giver jeg Rød Dronning 5 ud af 5 stjerner, for den velbeskrevede verden, karakterer og den fængende fornemmelse af at ville læse videre i serien. Så hvis du kan li' 'The Hunger Games', 'The Selection' og/eller 'Game of Thrones', kan jeg kun anbefale at du giver 'Rød Dronning' en chance.

XOXO - Rina <3

'Et juleeventyr' af Charles Dickens // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Et af mine 'skøre' ideer i år, var at begive mig ud i at læse klassikere. Noget der mere eller mindre er en smule udover min comfort zone, da jeg hovedsageligt læser fantasy og ungdomsbøger.

Den første klassiker, er en fortælling der i sig selv er blevet genfortalt op til flere gange, og en bog der er blevet anbefalet af Julie the Book Cat.

Titel: Et juleeventyr

Forfatter: Charles Dickens

Serie: -

Forlag: Sesam

Antal sider: 159

Udgivelsesår: 2006 (original:1843)

"Glædelig jul, onkel! Gud velsigne dig!" lød en munter stemme. Stemmen tilhørte Scrooges nevø.

"Ævl!" sagde Scrooge. "Humbug!"

I Dickens udødelige 'Et juleeventyr' kræver det en lang rejse i selskab med genfærd fra tre tidsaldres jule at omvende den gamle gnier, den pengegriske og julefjendske Scrooge.

'Et juleeventyr' er en jeg har set et par gange på film, og i et par forskellige variationer. Men det er til gengæld første gang jeg læser bogen, og jeg kunne ikke andet ens smile undervejs. For vi møder den sure og uvenlige Mr. Scrooge, der har alt imod julens skønne og herlige stemning. For ham er julen ikke andet end en værre omgang vrøvl - indtil tre juleånder viser ham fortiden, nutiden og fremtiden.

Dette giver ham noget at tænke over, hvilket gør at han gennemgår en personlig forandring, da han oplever hans opvækst, hvordan folk omkring ham bliver påvirket af den han er blevet og hvordan fremtiden kan ende med at blive - hvis han ikke gør noget ved det. Den giver også en selv noget at tænke over, ift. hvordan man selv er og bliver opfattet af ens omgivelser.

Fortællingen i sig selv er en skøn fortælling, fortalt på en måde hvor fortælleren er lidt a la alvidende fortæller - til trods for at sproget er anderledes end hvad jeg er vant til. Netop af den grund at forfatteren skrev den tidssvarende tilbage i 1800-tallet. Charles Dickens formår at hive en ind i en fortælling, der giver en noget at tænke over. Specielt ift. det at julen er en tid, hvor man for alvor skal nyde hinandens selskab i den mørke tid.

Alt omkring historien er alt hvad jeg havde forventet. Jeg kendte historien på forhånd, men det har været en anderledes oplevelse netop at læse den - fremfor at se filmatiseringen. Samtidig er bogen ikke så lang, så den er til at gå til for enhver, der ikke er så vant til at læse lange bøger. Oveni det var det et godt afbræk fra hvad jeg normalt læser, men ikke mindst en skøn fortælling og en god oplevelse ift. det at læse klassikere.

Bogen havde samtidig en masse illustrationer undervejs, som gav fortællingen det ekstra touch, ift. netop at illustrere hvad der skete i selve historien. Dette var endnu en ting jeg ikke er så vant til længere, da jeg normalt læser bøger uden illustrationer. Ikke nok med det, var illustrationerne flot lavet og passede rigtig godt til selve stemningen i historien og ikke mindst til selve stilen i den tid historien er skrevet i.

Alt i alt giver jeg den 4 ud af 5 stjerner.
Hvis du/I endnu ikke har læst 'Et juleeventyr', kan jeg kun anbefale at få den læst.

XOXO - Rina <3

'The Graces' af Laure Eve // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Ny uge, ny anmeldelse. Denne gang er det den vanedannende 'The Graces' af Laure Eve, der står for skud.

Titel: The Graces

Forfatter: Laure Eve

Serie: The Graces #1

Forlag: Carlsen

Udgivelsesår: 2017

Antal sider: 350

En mystisk og dyster roman med et vildt twist og et overnaturligt mysterie i centrum. Familien Grace holder hele byen fanget i deres mystiske spind, og River vil gøre alt for at blive venner med dem. Men hvor langt vil hun gå? Og hvorfor er det så vigtigt for hende at komme tæt på dem og finde ud af, om rygtet om deres magiske kræfter holder stik?

Inden jeg startede havde jeg ikke de store forventninger, andet end at det ville være en god bog i rækken af læste fantasy bøger. Selvom den på flere punkter godt kan ligne 'Twilight' af Stephenie Meyer og 'Soulfinder' af Ross Stirling, endte jeg med at blive revet med af fortællingen, fortæller stilen og hele universet omkring venskabet, magi og den mystiske undertone.

Men jeg endte alligevel med at blive opslugt af bogen, og overraskende nok kunne jeg ikke andet end at holde af fortællingen. Selvom der ikke er vildt meget magi med i bogen, så emmer fortællingen alligevel af det. Mystik, venskab og kærlighed. At ville passe ind på en ny skole, samtidig med at ville finde sin identitet.

Samtidig er der mysteriet omkring Rivers fortid, der hele vejen til slutningen forbliver uudtalt - hvilket gør at jeg ikke kunne andet end at læse videre. På samme tid er der familien Grace og deres konstante hemmeligheds kræmmeri, der gør at man på en og samme tid ikke kan andet end at blive ved at læse. For hvad er der ved netop den familie, der gør at alle både vil være deres ven, men samtidig er bange for dem? Kan de overhovedet magi, og hvad er det de prøver at skjule?

Elsker venskabet mellem River og Grace-børnene, selvom River tilsidesætter sig selv mere og mere, for netop at passe ind sammen med dem. Det virker på en eller anden måde ret forskruet, men på en måde, så man ikke kan andet end at holde af den dynamik River får opbygget med Grace-børnene. For River er i sig selv lidt forskruet, og ikke mindst er hun uperfekt - på den gode måde. For hvem er egentlig perfekt? Det at River gør nærmest hvad som helst for netop at være en del af Grace-familien, uden så meget som at finde ud af hvorfor - før slutningen.

Slutningen derimod er mere eller mindre en man ikke kan glemme. Det er en slutning man ikke ser komme. Men alligevel gør det at man sidder tilbage med en følelse af at bogen ikke burde ende på nogen anden måde. Elsker det.

Alt i alt en rigtig god bog, som bør læses af alle fantasy elskere.

Den får 4 ud af 5 stjerner fra mig.

XOXO - Rina <3