lørdag den 24. september 2022

Fantasyfestivalen 2022 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Har i år haft endnu en fornøjelse af at være med til årets Fantasyfestival - afholdt på Esbjerg Hovedbibliotek. Indgangsbilletten/aktivitetsambåndet er venligst sponseret af folkene bag festivalen.
Det var en ren fornøjelse at vende tilbage til festivalen, mærke stemningen og være i godt selskab med skønne mennesker der alle elsker fantasy.

Lørdag

Det første punkt på dagsordenen på dag 1, udover lige at få et overblik over messeområdet ift. hvor de forskellige stande var placeret, var at høre åbningstalen. En ret fin en af slagsen, der blev sluttet af med et stykke musik kreeret til lejligheden.

Jeg havde ikke så meget planlagt i år som sidste år, udover et par bogreceptioner.

2 x Bogreceptioner, kl. 11.00
  • Sissel Moody ifbm. udgivelsen af 'Forbandelsen over Laitana #3 - Sekratura Harmada'
  • Simon Zander og K. L. Berger ifbm. udgivelserne af 'Sortørnens øje' og 'Når stjernerne falder'
1 x bogreception, kl. 13.30
  • Dina K. Sjöblom, udgivelsen af 'Mellem Verdener - Ragnarok'
3 bogreceptioner som var en ren fornøjelse at være med til, da der virkelig var blevet gjort noget ud af fejringen af bogudgivelserne. Ikke mindst blot hyggen ved at snakke med forfattere og andre skønne personer der var med.
Dina K. Sjöblom & Eva Munk
Kl. 14.30 var jeg sågar til foredrag med Dina K. Sjöblom, hvor hun blev interviewet af Eva Munk. Et skønt interview, hvor vi kom ind på livet af hvordan bogen blev til, processen omkring hendes skrivning og hvordan hun fik ideen til bogen, såvel som karaktererne og research af Nordisk Mytologi,
Lene Kaaberbøl

Signering med Lene Kaaberbøl
- Jeg havde i forvejen slæbt en stak af hendes bøger med hjemmefra, for netop at få dem signeret - og jeg fangirlede indvendig, selvom jeg havde mødt hende før og fået signeret nogle andre bøger af hende tidligere. Men det er en ren fornøjelse at møde hende hver gang.


Dansk Fantasy prisen
En ting jeg havde glædet mig usigeligt meget til, var uddelingen af Dansk Fantasy prisen, ift. de 3 kategorier - Årets Fantasydebut, Årets Fantasyforside og Årets Fantasybog.
Især når man har været en del af bogbloggerpanelet, er det ret fedt at se hvem der rendte med prisen til sidst, trods der er så mange skønne forfattere & illustratorer i opløbet.

Vinderne blev:
  • Årets Fantasybog: Mads Schack-Lindhardt, m. 'Illiéndirs flamme'
  • Årets Fantasydebut: Andreas Boeskov m. 'De glemte vogtere'
  • Årets Fantasyforside: C. G. Valentin & Breth Design m. 'Dragesværdet'
Inden da havde jeg set trofæerne stå hos Dansk Fantasy's stand, som jeg i forvejen havde været forbi et par gange.


Søndag

Bogblogger event m. Anne-Marie Vedsø Olesen
Et fedt og hyggeligt event hvor vi fik hørt hende snakke om hendes skriveproces, hendes vej til at blive forfattere og det at tage chancen. Såvel som høre hende snakke om hendes nyeste bog, 'Miselten', der er anden bog i hendes serie 'Vølvens vej'. 
Det var ret fedt at høre hende fortælle, da hun på sin egen måde formår at være ret fængslende at lytte til,

Jasmin Würtz & Anne Marie Vedsø Olesen

Derefter havde jeg travlt med at komme videre til Q&A m. Lene Kaaberbøl.
- Ja, jeg har et eller andet med at når hun er på scenen, så er jeg på pletten. Det var en ren fornøjelse at høre hende svare på diverse spørgsmål fra os der var til stede. Om end jeg ikke selv fik stillet et spørgsmål, nød jeg blot at høre hende svare og fortælle om sit forfatterskab, sine bøger og hendes skriveproces.
'Harry Potter og den forbandede feminisme' m. Niclas Vindberg Bohnsen
- Det sidste foredrag jeg bevidst havde valgt at være med til. Om end det kom med på et afbud ift. et andet, var det ret interessant at høre Niclas kaste et kritisk øje på Harry Potters univers ift. feminismen, manglen på repræsentation og mænd vs. kvinder i en verden der indeholder så mange fantastiske elementer.


---------
Men udover at være til de enkelte ovenstående ting, har jeg haft god tid til også blot at rende rundt omkring indenfor på messen, tjekke de forskellige stande ud med forlag, Bog&idé og andre standholdere, såvel som udenfor omkring biblioteket. 
Om end der også var rundt i byen, forholdt jeg mig mest omkring biblioteket. For wow, de havde virkelig gjort en del ud af årets tema, der var Nordisk Mytologi. Både ift. foredrag og oppyntningen.





Årets Fantasyfestival var en ren fornøjelse og jeg glæder mig som altid allerede til næste år.
Tusind tak til 

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...