Hey skønne læsere.
Efter farens pludselige død finder Rebekka et åndebræt, der sætter hende i kontakt med mørke kræfter. Det, hun troede, var en ulykke, viser sig at være et drab, og uforklarlige ting begynder at ske rundt om hende. Rebekka står med ét over for et mysterium, der er langt større, end hun havde kunnet forestille sig. Hvem er det, der har raseret hendes værelse? Hvad er der egentlig med den nye dreng i byen? Og hvem er det, der ringer til hende fra hendes fars mobiltelefon?
Oh boy! Sikke en fortælling, der tog mig med på lidt af et paranormalt eventyr.
Jeg var i forvejen ret spændt på den her, selvom genren er lige mig. Alt hvad der har en snert af paranormal og overnaturligt over sig, så skal det læses. Så det at jeg blev kastet ind i en fortælling hvor mystikken omkring Rebekkas fars død blandes med det paranormale, var ret spændende.
Jeg nød at følge Rebekka i hendes færd med at finde ud af hvad pokker der er sket med hendes far, for var det virkelig en ulykke eller ligger der noget bag? Det var ret spændende at finde ud af, selvom jeg godt kunne have undværet hun kastede sig ud i situationer hun virkelig ikke burde være havnet i.
Men hey? Elsker hende for hendes gå-på-mod, hendes viljestyrke og det at hun formår ikke at give op, selvom alle andre fortæller hende hun burde holde sig ude af hvad end der foregår.
Handlingen skrider let fremad i et tempo der passer fint med at jeg som læser formår at gisne om hvad der ventede rundt hjørnet. Mysterierne trævles lige så stille op undervejs jo længere ind i handlingen vi kommer og jeg nød at blive revet med af mystikken
- Især brugen af Ouija brættet og det at man let kan mærke der er nogen der forsøger at komme i kontakt med dem - om end det ikke nødvendigvis er godt for Rebekka at være involveret. For nøj, hvor havner hun i nogle uregerlige situationer og ikke alle vil hende det godt.
Forfatteren formår at skrive på en måde så jeg let blev revet med af både handlingen, karaktererne og den måde hun formår at portrættere dem på så de alle føltes levende. Sproget er let, ligetil og siderne vendte nærmest sig selv. Det hele føltes så ægte og jeg havde det lidt som om jeg var der selv sammen med Rebekka - som om jeg forsøgte at løse mysteriet sammen med hende.
Samtidig har der været plads til at Rebekka har kunnet agere som en normal teenager, haft konflikter med sin mor, sine venner og agere i sorgen over det at miste sin far. Hverdagens problemer formår at få plads midt i alt kaosset omkring mysteriet.
'Dødens spil' får alt i alt 3 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar