lørdag den 29. august 2015

#2 - Harry Potter og hemmelighedernes kammer

Hej kære læsere <3

Så er vi så sandelig på den igen - med henblik på at få læst bøger. Denne gang følger jeg op på serien om drengen Harry Potter. Denne gang med bog nr. 2 - nemlig som overskriften antyder: "Harry Potter og hemmelighedernes kammer" af den fantastiske forfatter J. K. Rowling.

Titel: Harry Potter og hemmelighedernes kammer
Forfatter: J. K. Rowling
Forlag: Gyldendal
Antal sider: 396
Udgivelsesår: 1998

Denne her gang følger vi Harry Potter og hans venner på deres andet år på troldmandsskolen Hogwarts. Men inden Harry kommer så langt, får han besøg af alfen Dobby, der vil forhindre ham i at komme hen til skolen, men Harry tager afsted alligevel. Han må dog alligevel finde en anden måde at gøre de på, da hverken han eller Ron når ind på perron 9 3/4 til Hogwarts ekspressen. Så istedet tager de Hr. Weasley's bil og flyver derhen. Det får de dog nogle øretæver for. Hele det år sker der endnu en gang de mest besynderlige ting, udover de sædvanlig magiske tryllerier. Folk bliver forstenede, Harry hører stemmer som ingen andre hører, en dagbog der er en slags portal (fra Voldemort), Ginny (Ron's lillesøster) forsvinder og må reddes og sidst men ikke mindst, den selvglade professor der underviser i forsvar mod mørkets kræfter får hukommelsestab efter at have brugt Ron's tryllestav. Alt i alt, sker der mange mystiske ting, så selv halvkæmpen Hagrid, bliver beskyldt for at have åbnet det hemmelige kammer.

Resten skal simpelthen læses.

Grunden bag valget, er at jeg elsker magi og simpelthen måtte følge Harry på hans videre vej på Hogwarts, sammen med hans venner. J. K. Rowling har endnu en gang formået at fange læseren med sproget og de flot beskrevne scener i bogen, hvor man ikke kan slippe før sidste side er vendt og bogen i sidste ende klappes i. Endnu en virkelighedsflugt, der fortsættes og en hjælp fra hverdagens trivielle trummerum.

Så til jer der elsker magi og den magiske verden, Harry Potter er helt klart mit første valg med hensyn til at flygte fra alt andet.


XOXO - Rina

lørdag den 22. august 2015

#1 - Harry Potter & de vise sten

Hej kære læsere <3

Så kom det første egentlig indlæg om bøger og starter ud med en serie (den første bog i rækken) som jeg officielt forelskede mig i da jeg var 10 år gammel, efter at jeg havde set filmen i biografen og måtte simpelthen læse bogen.

Titel: Harry Potter og de vises sten
Forfatter: J. K. Rowling
Forlag: Gyldendal
Antal sider: 355
Udgivelsesår: 1997

Det er, som overskriften indikerer - sjovt nok - "Harry Potter og de vise sten", som er skrevet af den fantastiske forfatter J. K. Rowling.
De fleste kender den, men for dem der ikke lige ved det, kommer her en introduktion.

Kort og godt handler den om drengen Harry Potter, som i den første bog bliver forældreløs, efter at hans forældre blev dræbt af den onde troldmand, som kalder sig selv Lord Voldemort. Han bor så hos familien Dursley, som er hans onkel, tante og fætter. Da han bliver 11 år får han et brev om at han er blevet optaget på Hogwarts, skolen for heksekunster og troldmandskab. Der kommer han så hen, til trods for protester fra Dursley familien. Halvkæmpen Hagrid ledsager ham til Diagonal stræde for at få de ting han har brug for. På toget møder han de to venner, som bliver hans bedste venner, Ron og Hermione. Han bliver sorteret ind i Gryffindor. I løbet af det første år sker der flere mystiske ting, udover skolegang og læring om magi, som ender ud i prøvelser fra en lærer som viste sig at være i ledtog med Voldemort. Der sker dog også nogle gode ting, som f.eks. Quidditch, som er deres sport, som spilles i luften, mens de flyver på koste.

Resten skal simpelthen læses.

For mig var det hele magisk, og en flugt fra virkeligheden, specielt i den tid hvor jeg virkelig havde brug for det. Jeg elsker alt ved den verden, som ligger så alsides fra vores verden. En blanding af troldmænd og hekse, hvor der er fuldblods, halvblods og mugglerfødte. Muggler, for dem der ikke er kendt i den verden, er almindelige ikke-magikere.

Alt emmer af magi, som bliver beskrevet så flot i bogen, af J. K. Rowling. Magiske væsner, spøgelser, kæmper, troldmænd og hekse. Fire huse, som bliver ens familie igennem et helt år, mens man ikke er derhjemme. Man kan vel at mærke kalde det en magisk kostskole, med ugler som kommunikation til omverdenen.

Gryffindor - de modige
Slytherin - de ambitiøse
Ravenclaw - de kloge
Hufflepuff - de loyale

Så hvis du, kære læser, er vild med magi, så er det helt klart en bog for dig at give dig i kast med.
Hvem vil ikke gerne gå på den magiske skolen, kaldet Hogwarts? Jeg venter stadig på mit brev, selvom jeg er 24 og den chance for længst er passeret.

XOXO - Rina


lørdag den 15. august 2015

Velkommen

Velkommen til min blog, som primært er en bog blog.

Mit navn er Karina og jeg er pædagog studerende, på VIA University College.
Jeg er det man i klassisk forstand kalder en læsehest og en bogorm. Jeg elsker at læse og fordybe mig ind i en anden verden, for at glemme hverdagens ting og sager.
Jeg har læst diverse bøger lige siden jeg lærte at læse og mest af alt læser jeg dog fantasy.

Under det vil jeg tillægge Harry Potter, Twilight og alt med vampyrer, hekse, varulve og andre magiske væsner vi ikke løber på i hverdagen.

Til hverdag går jeg på pædagog uddannelsen, som jeg starter op igen efter en 2 måneder lang sommerferie, her d. 24 august. Så det bliver nok lidt svært at få klemt andre bøger ind end studiebøger, men jeg skal gøre mit bedste for at holde bloggen opdateret. Ellers vil jeg blogge om de bøger jeg har læst og derved kan anbefale jer bog elsker at gå i krig med, hvis i er til den slags bøger.

Derudover må i med glæde give en kommentar, like og følge med i hvad der sker. Det kan ske at der kommer andet på bloggen end bøger, men vil hovedsageligt fokusere på bøgerne, som jeg elsker. Så jeg håber at i vil følge med og nyde læsningen, mindst ligeså meget som jeg gør.

XOXO - Rina

'Mekaniske hjerter' af Stine Bahrt // Urværkerne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Mekaniske hjerter Forfatter: Stine Bahrt Serie: Urværkerne #2 Forlag: Krabat Udgivet: 2022 Antal sider: 486 ...