tirsdag den 14. juli 2020

'Af blod og støv' af Julie M. Day // Sagakvartetten #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Af blod og støv
Forfatter: Julie M. Day
Serie: Sagakvartetten #1
Forlag: Turbine
Udgivet: 2020
Antal sider: 433

BEGYNDELSEN PÅ ET FANTASTISK EVENTYR!
YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstadens hjerte op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til ...
"Af blod og støv" af Julie M. Day er første bind i fantasyserien "Sagakvartetten" - en fortælling om magt, magi og dystre kræfter.

Oh my, oh my, oh my!
Allerede inden jeg gik i gang med bogen, havde jeg en hvis mængde forventninger til den og hørt et par af de gode bemærkninger den havde fået med sig på vejen. Specielt efter at have læst og knuselsket Julie M. Day's debutserie 'Grænsen til Trafallas', så der var lidt at leve op til
Jeg var så heldig at vinde denne bog i en giveaway hos forlaget Turbine, lige omkring hvor den blev udgivet, og gik nærmest i gang med den, lige så snart jeg havde fået den ind ad døren.
Og helt ærligt? Så syns jeg at Julie har formået at give den her bog mere kant, og beskrivelser der er mere ligetil og uden omsvøb, samt karakterer der hver især giver en sved på panden og et smil på læben.
For slet ikke at snakke om de barske volds scener, sex scenerne og hele mystikken der omkranser visse skæbner - hvis jeg endda lige må pointere Yara, der kommer ud for nogle ret så mystiske bekendtskaber, der gav mig en hvislen ned af ryggen.

Jeg kunne ikke andet end holde af den her bog, som giver en god diversitet ift. karakterer, der på hver sin måde giver et forskelligartet indtryk af den verden Julie har formået at kreere. Specielt det at hun fortæller historien fra forskellige synsvinkler, der giver en mere varieret historie end hvis vi kun havde set det fra en karakter.
Specielt når det kan varieret fra forfatter til forfatter ift. hvordan de formår at takle det at skulle fortælle fra forskellige karakterers synspunkter, men Julie formår at gøre det helt perfekt. Alle karaktererne formår at have deres egen stemme, deres egen historie, deres egen karakteristika og både gode og dårlige sider.

For mig var sproget let at gå til, handlingen er let at se for sig, da Julie formår at give detaljerede beskrivelser, og hele stemningen emmer af 'Game of Thrones' - specielt det med at de forskellige karakterers skæbner hver især har deres egne handlingstråde, som på en eller anden facon formår at krydse hinandens liv/skæbne uden de alle nødvendigvis ses ansigt til ansigt her i den første bog - men det er noget man fornemmer lige så stille vil komme hen ad vejen.
Samtidig fornemmede jeg også nogle små intriger undervejs ift. det kongelige bagland, der for nu kun er små detaljer, men som jeg alligevel er ret spændt på at se hvordan udfolder sig igennem serien.

En lille ting er dog at jeg godt kunne fornemme at der blev forklaret lidt meget nogle steder, ift. det at lære en helt ny verden at kende. Men samtidig kan jeg godt følge grundlaget, forfatteren skal formå at give et godt grundlag for at læseren lærer verdenen at kende.

Specielt ift. at verdenen er så omfattende, som den er. Det er let at mærke at Julie har brugt en hel del tid på at udtænke de forskellige landskaber, folkeslag og diversiteten af kulturer, såvel som de riger vi støder på undervejs - for slet ikke at snakke om forskellen imellem dem, der på så fin vis bliver illustreret når de kolliderer. Det gjorde det for mig ret så spændende at læse, og se hvordan karaktererne takler det.
For mig var det dog mest interessant at følge Zola i den henseende, da hun havner hos en flok mennesker, der bestemt har en anden kultur end hvor hun selv er opvokset og se forskellen fra hendes øjne. Sammenlignet med prins Cassius der også får et møde med et andet folkeslag/kultur end hvordan han er vokset op, selvom hans omstændigheder bestemt er anderledes end Zolas.

Jeg var ret vild med selve afslutningen, der på en ret creepy måde gav mig kuldegysninger. Samtidig var det lidt en cliffhanger, der på sin vis formår at lede op til den næste bog i serien.
Ikke mindst fordi jeg mest af alt er spændt på hvad der kommer til at ske med Yara - hvad end det er der følger hende, og det som vi fik små hints til undervejs i hendes kapitler, gjorde mig virkelig nysgerrig på hvad mon det er der gjorde at indvigelsen i starten af bogen ikke gik som forventet.

Må ærligt indrømme at Julie formår kun at blive bedre, håndværket stærkere og 'Af blod og støv' er helt bestemt en skøn og stærk start på en fantastiske serie.

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

torsdag den 2. juli 2020

'Kongens lænker' af Victoria Aveyard // Rød dronning #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere <3

Titel: Kongens lænker
Forfatter: Victoria Aveyard
Serie: Rød dronning #3
Orig. Titel: Kings Cage
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2017
Antal sider: 533

Med opbydelsen af mine sidste kræfter strækker jeg hals og ser mig over skulderen på jagt efter kameraer, på jagt efter verdens blik. Se mig, tigger jeg. Se, hvordan han lyver. Det strammer om kæben, jeg kniber øjnene sammen i et forsøg på at ligne noget, der forhåbentlig er billedet på ukuelighed, oprør og vrede. Jeg er Lynpigen. Jeg er et uvejr. Det føles som en løgn. Lynpigen er død.
Men det er det sidste, jeg må gøre for sagen og for de af mine nære og kære, som stadig er derude. De skal ikke se mig snuble i dette sidste øjeblik. Nej, jeg står fast. Og selv om jeg ikke aner hvordan, bliver jeg nødt til at kæmpe videre selv her i uhyrets mave.

Hvis intrigerne og magtspillet i ikke allerede i forvejen var lidt en affære at skulle finde hoved og hale i, har forfatteren formået at give den et mindre nøk opad.
Mare Barrow havde overgivet sig til Maven for at sikre sine venners sikkerhed, blot for at han kunne bruge hende som trofæ. Historien gav for mig en dybere forståelse af hvordan det hele fungerede fra indersiden af slottet, Maven og hvordan hele det univers fungerer fra andre sider end blot oprørs siden.

Der var en god del spænding undervejs, en god del følelser på spil og brikker der på sin vis bliver rykket rundt undervejs - hvilket for mig gjorde at jeg blev revet med på en ny måde end før.
Samtidig lærer man også nye regioner at kende, nye karakterer og alliancer bliver introduceret og flere chancer bliver taget op til et nyt niveau.
Samtidig får man en fornemmelse af hvem der muligvis er på hvilken side, hvilke former for risiko de hver især er villige til at tage og hvem de forskellige mener burde sidde på tronen. Jeg elskede intrigerne og den spænding det skaber, dybden af forholdende og de følelser der er på spil.

Ift. Mare, agerede hun en smule egoistisk indimellem, når hun ikke liiige fik den ønskede opmærksomhed fra Maven - som hun ellers indimellem forsøger at undgå, ligeså vel som det at han ignorerer hende og mest bruger hende som en brik i et spil. Som om alt lidt skulle handle om hende, fordi hun er Lynpigen. Som om hun er den eneste alle andre burde forholde sig til.
Dog syns jeg det var fedt at vi kom tættere ind på livet af selveste Maven. Vi finder ud af nogle ting om ham, som vi ikke vidste før og små detaljer der på en god måde giver mening ift. ham som person, og den måde han agerer på.
En af de ting jeg nød mest, var hvordan Mare formåede at bibeholde sin egen integritet/personlighed, mens hun befandt sig på slottet. Hun er for mig stadig badass (til trods for hendes små egoistiske øjeblikke), med den måde hun formår at prikke lidt til Maven indimellem og det samspil de har med hinanden - man får lidt mere af Maven, når han er i selskab med Mare.

En anden ting var dog at vi denne gang fik fortællingen fra flere synsvinkler end kun Mare Barrow. Dog følte jeg lidt at det for det meste var en smule unødvendigt, da de blot gengav en del af handlingen som vi i forvejen havde fået fortalt via Mare og mest af alt gav deres syn på hende i samme vending.
Dog nød jeg Evangelines synsvinkler, da det gav et bedre indblik i hvem hun var og hvorfor hun agerede som hun gjorde i visse situationer, hendes tanker og meninger. For mig var hun den bedste karakter af de 'nye' synsvinkler vi fik her. Hun er bestemt en stærk karakter, med stærke meninger og giver et anderledes syn på tingene end tidligere.

Den sidste tredje/fjerdedel af bogen var for mig en lidt anden fornemmelse end det første lange stykke. Op til flere ting falder på plads, et par ting bliver rundet fint af og leder op til den sidste bog, såvel som forhold/venskaber bliver (gen)etableret og man får en fornemmelse af at de er ved at gøre sig klar til et større opgør end tidligere.

Slutningen af bogen gav mig en lidt træls syn på Cal, ift. at han lidt har det med 'blot' at agerer ud fra hvad der menes er bedst for alt og alle - uden egentlig at give sit eget besyv med. Som om han blot bliver ved med at lade sig styre af alle andre end sig selv, gør hvad der forventes af ham og nægter lidt at træde rigtig i karakter. Men jeg håber dog stadig på at han formår at rive sig mere løs af de ting, og træder lidt mere i karakter i den sidste bog.

Jeg havde en god fornemmelse af bogen, nød læsningen og er spændt på hvordan det hele ender i den fjere og sidste bog.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Håbet i mørket' af Kis Baadsgaard // Mama McGees drenge #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Håb i mørket Forfatter: Kis Baadsgaard Serie: Mama McGees drenge #2 Forlag: Sweetheart Ink. Udgivet: 2020 Ant...