torsdag den 2. juli 2020

'Kongens lænker' af Victoria Aveyard // Rød dronning #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere <3

Titel: Kongens lænker
Forfatter: Victoria Aveyard
Serie: Rød dronning #3
Orig. Titel: Kings Cage
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2017
Antal sider: 533

Med opbydelsen af mine sidste kræfter strækker jeg hals og ser mig over skulderen på jagt efter kameraer, på jagt efter verdens blik. Se mig, tigger jeg. Se, hvordan han lyver. Det strammer om kæben, jeg kniber øjnene sammen i et forsøg på at ligne noget, der forhåbentlig er billedet på ukuelighed, oprør og vrede. Jeg er Lynpigen. Jeg er et uvejr. Det føles som en løgn. Lynpigen er død.
Men det er det sidste, jeg må gøre for sagen og for de af mine nære og kære, som stadig er derude. De skal ikke se mig snuble i dette sidste øjeblik. Nej, jeg står fast. Og selv om jeg ikke aner hvordan, bliver jeg nødt til at kæmpe videre selv her i uhyrets mave.

Hvis intrigerne og magtspillet i ikke allerede i forvejen var lidt en affære at skulle finde hoved og hale i, har forfatteren formået at give den et mindre nøk opad.
Mare Barrow havde overgivet sig til Maven for at sikre sine venners sikkerhed, blot for at han kunne bruge hende som trofæ. Historien gav for mig en dybere forståelse af hvordan det hele fungerede fra indersiden af slottet, Maven og hvordan hele det univers fungerer fra andre sider end blot oprørs siden.

Der var en god del spænding undervejs, en god del følelser på spil og brikker der på sin vis bliver rykket rundt undervejs - hvilket for mig gjorde at jeg blev revet med på en ny måde end før.
Samtidig lærer man også nye regioner at kende, nye karakterer og alliancer bliver introduceret og flere chancer bliver taget op til et nyt niveau.
Samtidig får man en fornemmelse af hvem der muligvis er på hvilken side, hvilke former for risiko de hver især er villige til at tage og hvem de forskellige mener burde sidde på tronen. Jeg elskede intrigerne og den spænding det skaber, dybden af forholdende og de følelser der er på spil.

Ift. Mare, agerede hun en smule egoistisk indimellem, når hun ikke liiige fik den ønskede opmærksomhed fra Maven - som hun ellers indimellem forsøger at undgå, ligeså vel som det at han ignorerer hende og mest bruger hende som en brik i et spil. Som om alt lidt skulle handle om hende, fordi hun er Lynpigen. Som om hun er den eneste alle andre burde forholde sig til.
Dog syns jeg det var fedt at vi kom tættere ind på livet af selveste Maven. Vi finder ud af nogle ting om ham, som vi ikke vidste før og små detaljer der på en god måde giver mening ift. ham som person, og den måde han agerer på.
En af de ting jeg nød mest, var hvordan Mare formåede at bibeholde sin egen integritet/personlighed, mens hun befandt sig på slottet. Hun er for mig stadig badass (til trods for hendes små egoistiske øjeblikke), med den måde hun formår at prikke lidt til Maven indimellem og det samspil de har med hinanden - man får lidt mere af Maven, når han er i selskab med Mare.

En anden ting var dog at vi denne gang fik fortællingen fra flere synsvinkler end kun Mare Barrow. Dog følte jeg lidt at det for det meste var en smule unødvendigt, da de blot gengav en del af handlingen som vi i forvejen havde fået fortalt via Mare og mest af alt gav deres syn på hende i samme vending.
Dog nød jeg Evangelines synsvinkler, da det gav et bedre indblik i hvem hun var og hvorfor hun agerede som hun gjorde i visse situationer, hendes tanker og meninger. For mig var hun den bedste karakter af de 'nye' synsvinkler vi fik her. Hun er bestemt en stærk karakter, med stærke meninger og giver et anderledes syn på tingene end tidligere.

Den sidste tredje/fjerdedel af bogen var for mig en lidt anden fornemmelse end det første lange stykke. Op til flere ting falder på plads, et par ting bliver rundet fint af og leder op til den sidste bog, såvel som forhold/venskaber bliver (gen)etableret og man får en fornemmelse af at de er ved at gøre sig klar til et større opgør end tidligere.

Slutningen af bogen gav mig en lidt træls syn på Cal, ift. at han lidt har det med 'blot' at agerer ud fra hvad der menes er bedst for alt og alle - uden egentlig at give sit eget besyv med. Som om han blot bliver ved med at lade sig styre af alle andre end sig selv, gør hvad der forventes af ham og nægter lidt at træde rigtig i karakter. Men jeg håber dog stadig på at han formår at rive sig mere løs af de ting, og træder lidt mere i karakter i den sidste bog.

Jeg havde en god fornemmelse af bogen, nød læsningen og er spændt på hvordan det hele ender i den fjere og sidste bog.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...