søndag den 24. juni 2018

Blodets Bånd #7 - Fortidssynder // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den igen med endnu en anmeldelse, og denne gang har jeg haft fornøjelsen af at læse 'Fortidssynder', som er 7. bog i 'Blodets Bånd' serien - skrevet af Pernille Eybye.

Titel: Fortidssynder
Serie: Blodets Bånd
Forfatter: Pernille Eybye
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 462

Kassie finder sig selv i kløerne på Junior, der ønsker at føre sin elskede Liljas planer ud i livet. Hendes indre mur giver mere og mere efter, og hun begynder at huske sit liv som Helena … og tiden med Zan. I mellemtiden er Leo plaget af mareridt, og han frygter at de har rod i virkeligheden. For Anastasia er viden magt, og hun giver sig i kast med at finde flere informationer om Ian. Zan er desperat efter at få Ekko tilbage, og han er parat til at indgå en uventet alliance for at opnå sit mål. Fortidssynder er syvende bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

For dælen da en bog. Selvom serien føles lang efterhånden, er jeg heldigvis stadig hægtet godt på. For Kassies vedkommende er jeg positivt overrasket over at hendes indre mur er godt i gang med at knække, da man igennem bogen får flere og flere minder fra hendes fortid - hvilket jeg syns er rart og tiltrængt. Specielt efter det at man ikke fik det helt vilde ud af hendes seancer med Liliana, og tvivlen omkring hendes troværdighed.

Udviklingen går for mig, i den rigtige retning. Jeg elsker stadig mysteriet omkring Kassie/Helena, og det at der stadig er løse ender. Forfatteren formår for stadig at give informationerne omkring Kassies fortid, uden at man får det hele at vide på en gang og alt for hurtigt. Det foregår henover hele bogen, samtidig med det at Junior i den grad prøver at få hende til at huske. Der er flere og flere ting fra hendes fortid der kommer op til overfladen - og jeg elsker det. Jeg higer virkelig efter for alvor at finde ud af Kassies fortid.

Samtidig er det rart at Kassies søster, Wendy er kommet mere på banen denne gang. Jeg fik en bedre fornemmelse af hende og hendes fortid, udover at hun er en kreativ sjæl - hvilket jeg i forvejen elskede ved hende. Og det at hun har sine styrker i at være den der passede på Leo.

Junior er for alvor den der kommer i sit fulde flor ift. hans personlighed. Allerede inden denne bog kunne man mærke at han ikke var helt normal, set i lyset af hvordan han havde frie tøjler ift. træningen af hyænedrengene. Han er virkelig ikke helt rask, og hans kærlighed til Liliana (Lilja) gør at jeg får lidt gåsehud når jeg læste de kapitler hvor det var som om hun var der - uden man helt vidste om hun for alvor var tilbage fra de døde eller ej. Jeg elsker den måde han lidt agerer på, når han prøver at få Kassie til at huske sin fortid, idet at han også bruger Viking som et våben mod hende.

Elsker at jeg i denne bog fik flere informationer omkring både Kassies fortid, ligeså vel som Leo - Ja, Leos fortid. For der er nogle ting der ikke helt stemmer overens med det at han er Wicca og hans forældre tilsyneladende ikke kendte noget til den del - andet end at der var noget ved deres søn der ikke var så normalt som hos andre. Jeg vil nødig afsløre for meget, men der er nogle detaljer som vi får at vide omkring det at forældrene til Leo blev forældre i en senere alder end ønsket.

Der er flere og flere ting jeg for alvor bliver nysgerrig omkring og det at Anastasia for alvor graver i fortiden omkring en af Helenas gamle venner - Ian. En person som har den samme øjenfarve som Leo. For allerede i første bog, da Kassie møder Leo, er der noget ved ham der for Kassie virker bekendt, uden at hun ved hvorfor. Jeg har på fornemmelsen at vi nærmer os et svar - forhåbentlig.

Selve sproget i bogen er lige så flydende og spændende som de andre, selvom serien efterhånden godt kan føles lidt lang. Mest af alt fordi der er så mange ting at holde styr på, samtidig med karaktererne og alt i alt hele scenariet omkring Kassie, hendes fortid og alle omkring hende.

Jeg higer lidt efter at få afsluttet et par ting og får svar på nogle forskellige spørgsmål og mest af alt en teori eller to efter at have læst denne bog. Der er et par informationer man får tildelt, som virkelig gør en nysgerrig. For hvad nu hvis der er nogle ting der hænger sammen, uden at visse karakterer er helt klar over sammenhængen? Jeg er i hvert fald spændt på at se hvad de to sidste bøger har at byde på af svar, efter den slutning denne bog havde. Endnu en gang giver slutningen anledning til at læse videre i den næste.

XOXO - Rina <3

søndag den 17. juni 2018

Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord - Julie M. Day // Bogblogger arrangement

Hey kære læsere <3
Sponsoreret indlæg
Invitation fra forlaget.

For anden gang i mit liv, har jeg været til et bogblogger arrangement. Denne gang var jeg så heldig at være blevet inviteret af Forlaget Leatherbound, i forbindelse med udgivelsen af 'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord' af sødeste Julie M. Day. 
Allerede fra starten
møder jeg 3 af de andre bogbloggere, da vi skulle med bussen derop. Heldigvis bor jeg i Horsens hvor forlaget befinder sig i, så det var dejligt nemt at komme afsted. Vi fik en skøn modtagelse af selve forlaget og Julie, da vi ankom, hvor vi fik snakket med dem der allerede var ankommet, samt dem der ankom efter os.

Ved 12-tiden, hvor arrangementet officielt startede, blev vi anvist til bords, hvor der allerede var blevet dækket op - jeg blev allerede sulten ved synet af maden. Der var dækket flot op, og man kunne virkelig se at de havde gjort sig umage. Maden bestod af falafel, kyllingespyd, pomfritter og salat. Samt det at der var sodavand at drikke, så det var ikke værst.

Da vi allesammen havde sat os bød Eva os velkommen, samt det at forlagschefen Heine også byder os velkommen og fortalte lidt om selve forlaget. Før det var der lidt rundvisning - hvilket jeg lidt i forvejen havde fået dagen forinden, da jeg også deltog i releasefesten, da bogen officielt blev udgivet. Nemt har man det, når man bor i samme by :)

Julie M. Day læser op fra sin nyeste bog :)
Mens vi havde mundende fulde af mad, lavede Eva et interview med Julie, hvor hun fortalte om sin rejse mod at blive forfatter, det at skrive og ikke mindst om selve det at skrive serien 'Grænsen til Trafallas'. Jeg elsker det at kunne høre om forfatterens tanker, skriveproces og lidt det a la at komme behind the scenes omkring bogen. Ikke mindst det at høre om og møde forfatteren. Oveni det læste Julie op fra bogen 'Skyggen fra Nord', og jeg fik helt kriller i kroppen ved tanken om hvad der mon ledte op til den del der blev læst op.
Kahoot quiz resultat & præmie :)
Da maden var slut havde vi rig mulighed for at snakke med hinanden og rigtig socialisere. I mellemtiden havde Eva og Heine travlt med at gøre klar til en quiz de havde planlagt. En quiz der i dagens anledning handlede om den første bog 'Den halves arv'. Så det var med at finde info frem fra hukommelsen, samt være hurtig på tasterne. Jeg var så heldig at ende på førstepladsen, selvom jeg ikke var nr. 1 til at starte med.

Fik endda en lille fin præmie, som bestod af et bog blad (Bookeaters) og lidt chokolade.

Efter det fik vi alle en goodiebag, med forskellige ting i - inklusiv bogen 'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord'. Indholdet af posen var gennemført ned til mindste detalje og jeg var helt imponeret over de ting de havde valgt ud. Det var virkelig imponerende. 


Oveni det var det tid til at få signeret bøgerne, og jeg kunne forestille mig at Julie eventuelt ville få krampe af at skrive så mange side hilsner i bøgerne - og det at hun personliggjorde dem til hver af os. Jeg havde endda valgt at tage 'Den halves arv' med derop (begge eksemplarer - den jeg selv havde købt, og den jeg havde fået tilsendt), så hun også kunne skrive i dem. Og jeg kan virkelig ikke andet end beundre hendes engagement i os bloggere, når hun både vil signere bøger, snakke med os og ikke mindst give krammere.

Så fin en kage :)
Imens Julie skrev i bøgerne, var det tid til kage. En rigtig flot kage, som alle straks skulle have et billede af, for hey? Hvem ville ikke gerne forevige denne fine kage? Just saying.

Efter at vi havde spist kage og fået signeret vores bøger, var det tid til et fælles billede - til trods for regnen. Så mens der var et lille ophold i regnen, løb vi alle ud, stillede os op og fik taget et fælles billede. Oveni det hele fik jeg muligheden for at fangirle en smule, idet Julie M. Day var så sød at stille op til et billede sammen med mig - årh ha, altså. En ren fornøjelse.



Her til sidst vil jeg vise de fine ting, som de nøje havde udvalgt at putte i de fine goodiebags. I goodiebagen, som var en fin mulepose med forlagets logo udenpå, var der selve bogen som jeg glæder mig til at læse, et fint bogmærke, et duftlys, en pergamentrulle hvorpå der står den remse der lukker grænsen op, en fin nøglering som jeg er helt vild med, en neglelak, noget andet til negle og en flok fine og bløde fjer :)

Det var alt hvad jeg havde for i dag. Jeg håber I nød at læse med, selvom indlægget blev lidt langt. Jeg havde en rigtig hyggelig dag i godt selskab, selvom jeg var ret træt da jeg kom hjem. Håber vi ses næste gang, og glem ikke at tjekke min YouTube kanal ud Karina's verden :)

XOXO - Rina <3

søndag den 3. juni 2018

Lunar Krøniken #3 - Cress // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

It's for real. Jeg er tilbage med endnu en anmeldelse af 'Cress' - tredje bog i serien 'Lunar Krøniken' af Marissa Meyer.

Titel: Cress
Serie: Lunar Krøniken
Forfatter: Marissa Meyer
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 560

Cress kommer fra planeten Lunar og er blevet sendt i eksil i en satellit, hvorfra hun er tvunget til at hjælpe den onde dronning Levana med at spionere på jorden. Hendes næste mission er at lokalisere Cinder og hendes rejsefælle, den flotte kaptajn Thorne. Men Cress vil hellere hjælpe Cinder end at afsløre hende, og før hun ved af det, har hun advaret Cinders mandskab. En handling, der får vidtrækkende konsekvenser. Da en rednings aktion går skævt, ender Cress og Thorne i ørkenen. De må nu bruge alle kneb for at finde Cinder, Scarlet og Ulv igen - men det er svært, når man aldrig har kendt til andet end en isoleret satellit. Samtidig i New Beijing agter dronning Levana at ægte Prins Kai uanset hvad, og brylluppet nærmer sig med hastige skridt. Er det muligt for gruppen at genforenes og stadig have tid til at stoppe ceremonien?

Kan vi først og fremmest lige starte med at beundre den flotte og alligevel simple forside? Ligesom sine forgængere er forsiden i de samme farver, der alle går igen på hver en forside. Ikke for mange ting er placeret på forsiden, men det der er på forsiden, siger en del om hvilket eventyr vi får genfortalt på en helt ny måde. Denne gang er det Rapunzel, der bliver kastet ind i en fantastisk fortælling om kampen mellem jorden og månen, og en dronning med en unægtelig trang til at herske over begge dele - hvad end der skal til.

Og wow, en fortælling. Endnu en gang formår Marissa Meyer at tage et klassisk eventyr, og give det helt nyt liv på sin helt egen måde. Selv i denne fortælling formår Marissa at beholde de dele man kender fra Rapunzel, og vikle dem ind i en verden hun så smukt har kreeret og beskrevet ned til mindste detalje. Elsker serien endnu mere efter denne bog, og kan knap nok vente til den næste.

Det var et skønt gensyn med Cress, da vi sådan set allerede har mødt hende for en kort stund i 'Cinder'. Hvis man husker tilbage, var det Cress der igennem en comm samtale, gav Cinder et hint om Levanas planer til ballet - via en chip der var blevet sat i Nainsi for at spionere i de kongelige palads i Det Østlige Forbund, som Cinder fik fat i, da hun reparerede Nainsi.

Når man møder Cress for alvor virker hun som en sød, charmerende og lidt naiv ung pige (omkring de 14 år vil jeg tro), der kun kender til den indre del af den satellit hun bor i. Eller hun har været der siden hun var omkring 7 år, efter at have vist sig at være ret god til det med computere - af den grund endte hun med at været spion for dronning Levana. Jeg kunne godt mærke at hun var yngre end de andre karakterer vi allerede kender fra de forrige bøger, men hun har samtidig den søde charme over sig.

Man kan ikke andet end at holde af hende, med alt hendes naivitet og forelskelse overfor fx kaptajn Thorne, og hendes sårbarhed idet hun bliver kastet ud i nye situationer, der er langt fra den verden hun kender. Selvom hun ender ude i nogle uheldige situationer, fornemmer jeg at hun handler ud fra hvad hun selv mener er rigtigt og forkert. For udover at vi bliver introduceret for Cress, med hendes søde charme og hovedkulds forelskelse i den altid så charmerende (og lidt egoistiske) kaptajn Thorne - for hvem ville ikke falde for hans charme? (I know I did) - møder vi igen de karakter vi allerede kender og elsker.

Marissa Meyer formår endnu en gang at holde styr på utallige tråde og karakterer. Hvad end det er Cinder, der for alvor skal stå ved sin ny fundne identitet og finde frem til en plan for at stoppe dronning Levana, Scarlet der bliver hvirvlet ind i hvor hun ikke har regnet med og kejser Kai, der har overgivet sig til dronning Levanas planer om at blive gift. Alle bliver smeltet ind i den samme historie, den samme fortælling. En historie, der forhåbentlig ender til den gode side.

Marissa Meyer tager dig endnu en gang med på en hæsblæsende eventyr, der for alvor sætter gang i det spil der allerede kører i forvejen og man bliver virkelig hvirvlet ind i en verden der er fyldt med intriger og kampen mellem det gode og det onde. Tag ikke fejl - serien når nye højder i denne bog.

Jeg elsker hver en karakter for dem de er (nok mest af alt Cinder, Thorne og Iko), hvilket gør at jeg forelsker mig i hele universet der udgør Lunar Krøniken. Beskrivelserne er levende, karakterne er elskværdige og velbeskrevet, samt hele historien/plottet er i sig selv fantastisk. Marissa Meyer formår virkelig at fange mig på en måde, der gør at jeg forelsker mig i hele sci-fi universet og eventyrerne jeg i forvejen kendte og holdt af. Hvad end der sker, så glæder jeg mig til at læse videre i 'Winter', når den engang udkommer på dansk.

Hvis du/I ikke allerede er igang med denne serie, så må I nok hellere se at komme i gang. I vil elske den. Hvis ikke for sci-fi delen, vil det være genfortællingen af de klassiske eventyr. Den er helt klart anbefalelsesværdig.

XOXO - Rina <3

torsdag den 24. maj 2018

Grænsen til Trafallas - Julie M. Day

Hey kære læsere <3
Kan vi lige snakke om hvor
flot denne forside er?

Dette indlæg er lavet i forbindelse med Julie M. Days genudgivelse af 'Grænsen til Trafallas - Den 1, Den halves arv' hos Forlaget Leatherbound og udgivelsen af hendes anden bog i samme serie. 

'Grænsen til Trafallas - del 1, Den halves arv' er helt klart et af de bedste bud på en fantasy roman jeg længe har læst. Bogen er i mine øjne gennemført, og planlagt ned til mindste detalje.

Bogen er virkelig en page turner.
Elskede at læse i den stortset
hver aften inden jeg skulle sove.
Først og fremmest elsker jeg hovedperson Grace, der i den grad har en introvertet side, som jeg kan relatere til. En af de gode ting ved hende er at hun ikke er en teenager eller et barn, som jeg tit oplever i andre bøger, men til gengæld en person der er i starten af 20'erne - hvilket for mig kun er et plus. Samtidig kan jeg relatere til hende, idet hun er en bogorm (altid et sikkert hit hos mig). Alt i alt en karakter man kan relatere til på flere punkter.

Hmm, gad vide
hvilken karakter det
er jeg snakker om her?
For slet ikke at tale om alle de karakterer som man bliver præsenteret for undervejs i bogen. Ikke mindst relationerne iblandt nogle af dem - for slet ikke at tale om Grace og Fëra. Disse to kvinder skal man helst holde øje med, for man ved aldrig hvad de finder på, hvis de ikke er under opsyn - just saying. Elsker deres samspil med hinanden, og det at jeg sagtens kunne forestille mig dem være bedste veninder.

På den anden side elsker jeg også relationen mellem Grace og Zachos, der giver mig en tro på at kærlighed kan findes alle steder og man eventuelt lige skal give en person en ekstra chance. Lige meget hvordan førstehånds indtrykket er til at starte med.

Jeg var på ingen måde klar
til at forlade Trafallas og
dette fantastiske univers.
En anden af de ting jeg elsker ved bogen, udover Grace og ikke mindst Fëra, er at jeg bliver præsenteret for en helt ny verden. Trafallas er en verden, der er virkelig godt beskrevet fra start til slut. Det at Julie har formået at beskrive den verden så levende, er virkelig godt. Ikke mindst det at Trafallas er delt op i forskellige områder, ift. den kamp de har imellem de to grupper, der begge ønsker noget forskelligt fra Grace. Om det så er et ønske om at Grace forsvinde, eller ønsket om at bruge Grace til et højere formål.

Nok til at jeg ville ønske jeg kunne finde min egen vej til Trafallas. Man bliver virkelig hevet med ind til mindste detalje, som om man selv var der. Og det at man får en forklaring på de forskellige ting og det at Trafallas befolkning består af elvere.
That cliffhanger though?
Not fair. So not fair.
Just pull my heart out,
would you?
En af de ting jeg mest af alt elsker, er at der er MAGI med. MAGI SIGER JEG DIG! Hvem kan tage fejl af magi? Ingen. Bogen er gennemfør med både magi og kampen mellem det gode og det onde, hvor Grace både er ønsket og uønsket. Der er en god fordeling af både de rolige stunder og de stunder hvor der er lidt mere gang i den. Specielt det at ens følelser kommer i spil, og man ikke kan lade være med at have hjertet siddende oppe i halsen.

Kan vi så samtidig ikke lige slutte af med at snakke om den cliffhanger af en afslutning? Den fik da for alvor mit hjerte til at sidde langt oppe i halsen. Ja, jeg elsker når en bog leder en videre til den næste i serien, men denne afslutning er ond. OND siger jeg dig. Men samtidig så elsker jeg det. Den slutning leder virkelig op til den næste.

Jeg elsker når en bog kan give mig en følelse af ro, smil på læben, hyggelige stunder og ikke mindst at få alle mine følelser i spil undervejs. Det at jeg for alvor er faldet for disse karakterer, efter blot en enkel bog - det er awesome. Det er svært kun at nævne enkelte steder som jeg elsker mere end andre, for hele fortællingen er elskværdig. 

5 gode grunde til at læse bogen:
  1. En fantasy fortælling der vil noget
  2. Fantastisk verdensopbygning
  3. Magi, magi og atter magi
  4. En kamp mellem det gode og det onde
  5. Og et tvist af kærlighed
I bund og grund er denne bog et 'must have' på sin TBR liste. Specielt hvis du er typen der elsker en god fantasy fortælling, hvor du bliver taget i hånden fra starten og ført igennem en fortælling, hvor du i ro og mag bliver præsenteret for både karakterer, omgivelserne og ikke mindst en verden hvor ikke alt er som det ser ud til - til trods for at følelserne kommer i spil undervejs. Hvem kan man stole på og hvad gør man ikke for at beskytte dem man holder af?

XOXO - Rina <3


mandag den 14. maj 2018

Blodets Bånd #6 - Forfald // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Ny uge, ny anmeldelse. Har fået afsluttet endnu et bind i Blodets Bånd serien, af skønne Pernille Eybye. Det kan vi sammen fejre ved at der nu kommer en lille anmeldelse af den.


Titel: Forfald
Serie: Blodets Bånd
Forfatter: Pernille Eybye
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2013
Antal sider: 388

Efter begivenhederne hos Liliana gør Kassie et nyt forsøg på at nå Viking, men det er ikke uden konsekvenser, for i skyggerne lurer en anden fare. Leo frygter mere end nogensinde sin indre følgesvend og egne handlinger, og må igen bede Anastasia om hjælp. Imens stilles Viking over for et umuligt valg, og indsatsen er ikke længere kun hans eget liv. Viktor kæmper mod sin tikkende bombe og tabet af Lilja …men er hans store kærlighed virkelig borte?

Mange spørgsmål omkring Kassie og hendes fortid som Helena mangler stadig at blive besvaret. Men de bliver dog besvaret, samtidig med at der kommer flere jo længere man kommer i bøgerne. Denne gang begynder Kassies fortid at dukke op på egen hånd. Man lærer lidt mere om hvem Helena var.

Samtidig er der muligheden for at Liliana kunne have løjet for Kassie vedr. hendes fortid efter de gange Liliana har gravet i Kassies sind. For hvem er Liliana egentlig? Det er lidt svært at svare på, når hun gik fra at være Kassies ven og hjælper mod at finde frem til hvem Helena var, til at vise sig at være en helt anden.

Jeg elsker den måde forfatteren giver nogle enkelte svar, uden helt at kaste det hele ud på en gang. Man skal læse videre, for lige så stille at få svarene. Ligeså vel det at man også lige så stille finder ud af hvem Liliana i virkeligheden var og hvorfor hun i forrige bog komplet vendte 180 grader personlighedsmæssigt. Og det at Viktor, som viser sig at være i ledtog med Liliana, og hendes død optrapper kun hans agenda mod hvad end det er Liliana havde at planer - både overfor Kassie og ikke mindst hendes familie.

For slet ikke at tale om Leo, hans følgesvend og det at han stadig ikke helt har styr på sine indre Wicca kræfter. OPGIV IKKE HÅBET, LEO! Kæmp videre. Det samme gælder Kassies familie, der i den grad også bliver udsat for lidt af hvert. 

Elsker hver den måde karaktererne bliver skildret på, hvilket gør dem alle levende. Om den måde de hver især har deres egen personlighed og den måde forfatteren lader dem komme til udtryk. Om det så er Anastasia der lige giver Leo et mentalt/verbalt spark bagi eller om det er Viktor der lige så stille er ved at miste forstanden.

Elsker at forfatteren formår at give en lidt gåsehud, samtidig med trangen til at læse videre og finde ud af hvordan alt det med Kassie/Helena hænger sammen med henholdsvis Zan, Archer og ikke mindst Leos grønne øjne - generelt hvordan Kassies fortid i det hele taget hænger sammen med de personer omkring hende og de informationer man indtil videre har fået vedr. hendes fortid.

Det der nok er mest skræmmende Archers uvidenhed ift. hvad hans søn, Viktor, har gang i nede i den kamparena hvor de træner de hyæner de bruger til at fange og dræbe vampyrer. Archer, den skrøbelige skabning af en karakter, der virkelig har en del skygger at kæmpe med. Og tro mig, der er rigeligt. Hvis du vil have svar, så spørg endelig Viking. Han kunne sikkert fortælle dig en del.

Sproget et dejligt letlæseligt, ungdommeligt og man flyver let igennem bogen, fordi skriften er dejlig let at overskue. Så længe man har tungen lige i munden, ift. de informationer der bliver givet undervejs, og alt det man i forvejen skal huske fra de forrige bøger, så bliver det spændende at se hvor det hele fører hen.

Alt i alt en spændende optrapning ift. de dilemmaer der bliver skildre, og skal helt klart have læst videre i serien. Er da slet ikke klar til at slippe de karakterer endnu. Hvem der er min yndling, vil jeg nødig afsløre endnu. Måske på et senere tidspunkt?

XOXO - Rina <3

mandag den 7. maj 2018

Feberen - Maze Runner #5 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så kom jeg endelig til den sidste bog i 'Maze Runner'-serien og dermed afslutningen på den serie. Det er et helt år siden jeg fik læst fjerde bog i serien, så det var vist på tide at jeg kom til den femte og sidste.
Titel: Feberen
Serie: Maze Runner
Forfatter: James Dashner
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 331

Engang mødte Jorden sit endeligt. Skovene brændte, søerne og floderne tørrede ud, mens havene steg. Så udbrød en epidemi, og en global feber spredte sig. Familier uddøde, vold herskede, og mennesker slog hinanden ihjel. Ud af dette virvar voksede WICKED, der ledte efter svar. Og fandt den perfekte dreng. En dreng ved navn Thomas, der byggede en labyrint. "Feberen" er historien om Thomas, og hvordan han byggede Labyrinten som kun han selv kunne ødelægge. "Maze Runner - Feberen" er forhistorien til den første bog i Maze Runner-serien, men bør læses som femte bog i rækken.

Hvordan skal jeg dog starte? Bogen var ikke helt som jeg havde regnet med til en start. Jeg havde selvfølgelig regnet med at finde frem til hvordan labyrinten blev opbygget, men det var ikke helt på den måde jeg havde regnet med. Det var dog ikke på nogen dårlig måde, idet man i den grad får endnu mere baggrundshistorie, og endda får svar på spørgsmål, som eventuelt kunne være opstået under læsningen af de første tre bøger.

I bund og grund møder man alle de karakterer fra den første bog - 'Maze Runner - Labyrinten'. Dengang mødte man dem da de allerede var kommet ind i labyrinten og havde fået slettet deres hukommelse. Denne gang møder man dem fra de er er børn, efter WICKED er sat i gang. WICKED der i den grad er ude efter at finde en kur mod sygdommen, der hærger ens hjerne.

Dette er før de bliver sendt ind i labyrinten og igennem Thomas' synsvinkel ser hvordan labyrinten bliver opbygget. Man får deres baggrundshistorie, hører om hvordan de kom til WICKED og opdelingen af de to grupper. Jeg elsker at forfatteren, gennem denne bog og den forrige, giver de første tre bøger en historie til hvor det hele startede. Det at labyrinten og WICKED ikke bare kom ud af ingenting, ligeså vel som de informationer man får igennem de første tre bøger nu giver mening.

Man får i den grad svar på en hel masse spørgsmål, som man ikke kan lade vær med at stille sig selv igennem de første 3 bøger. De spørgsmål, som nu er blevet besvaret. Thomas og Teresa der begge er med til at bygge labyrinten fra begyndelsen og helt til slut. Det at de er med til at sende de andre ind i labyrinten, og ser hvordan gruppen agerer med hinanden og deres omgivelser. 

Det at man følger Thomas' tanker der går fra at være lidt a la 'vi gør det i en god dags tjeneste' og det at det er hverdag for ham, til at gå over i at noget er grueligt galt. Det leder ligesom videre til at han selv ender i labyrinten.

Jeg elsker karaktererne hele vejen igennem, da de er velbeskrevne. Ikke mindst det at vi møder dem alle før de ender i labyrinten, og får deres historie. Det giver et eller andet, hvis jeg på et tidspunkt vælger at genlæse bøgerne - eller ser de første tre film. Ikke mindst mine 2 yndlings Newt og Chuck. Thomas har da også en speciel plads i mit hjerte, der rummer adskillige fiktionelle karakterer. Newt og Chuck har dog deres lille specielle plads, idet jeg i forvejen kender deres skæbne, fra de første 3 bøger (vil ikke afsløre mere, hvis I endnu ikke har læst de andre, men seriøst - se at få dem læst).

Den karakter der stadig irriterer mig til det yderste, er i den grad Teresa. Selv fra hun er lille, har hun et eller andet med at opsøge og afprøve grænserne hos de voksne. Det at hun skal udfordre de voksne fra WICKED og samtidig få Thomas med på hvad end det er hun har gang i - uden helt altid at sige hvad det er. Samtidig får man svar på hvorfor det er, at netop de to kan snakke sammen via tankerne. Det gav ikke altid mening i den første bog, men det gør det nu, hvor jeg har læst denne bog. Samtidig har jeg fået svar på hvorfor det var, at Teresa og Ari agerede på en spøjs måde sammen i 'Dødskuren'. 

Hvis det er I vil have svar på hvad det er jeg mener med de ting i den sidste passage, kan jeg klart anbefale at læse bogen, idet jeg ikke vil afsløre for meget og derved ødelægge læseoplevelsen.

XOXO - Rina <3

onsdag den 18. april 2018

Video boganmeldelse vs skriftig boganmeldelse // Q&Answer

Hey kære læsere <3

For cirka 3 ugers tid siden kom jeg med et indlæg her på bloggen & et billede på Instragram, hvor jeg gav faklen til jer & I kunne stille mig spørgsmål. Det har I stadig mulighed for, selvom jeg ikke nødvendigvis siger det direkte. I dette indlæg vil jeg svare på det spørgsmål, som er kommet indtil videre.

Spørgsmålet kommer fra Julie M. Day & lyder således:
- Hvad er det letteste: At lave en videoboganmeldelse eller en på skrift? Og hvorfor?

Ved dette spørgsmål kan jeg i bund og grund kun tale ud fra mig selv.

Jeg har personligt lettest ved at lave en skriftlig boganmeldelse. Det er i bund og grund af den årsag at jeg har lettest ved at formulere mig på skrift. Jeg er ikke altid så vildt god til at formulere mig mundtlig, som jeg er skriftligt. 

Ved den skriftlige boganmeldelse skal jeg ikke tænke over hvordan min krop som helhed ser ud, men kun fokusere på selve formuleringerne på skrift. Jeg kan også bedre komme i dybden, uden at skulle tænke på om hvor lang den bliver tidsmæssigt. Eller på en eller anden måde, jo. Men det er på en anden måde end med en video.

Ikke fordi jeg ikke kan lide at lave video'er, men med en video skal jeg have styr på den rigtige belysning, lokationen for hvor jeg filmer og ikke mindst min fremtoning i video'en. I en video skal jeg mere eller mindre tænke over mit ansigtsudtryk, min stemmeføring og min krops holdning. For ikke at tale om jeg nu får sagt alt det jeg vil, uden at vrøvle for meget undervejs i video'en. Bagefter er der redigeringen, valg af thumbnail og alt det tekniske ved at lægge en video op.

Jeg elsker hele processen omkring at filme en video og det efterfølgende arbejde i det, ligeså vel som jeg findet det spændende. Men den del tager lidt mere energi fra min side, end det at sidde og skrive en anmeldelse her på bloggen.

Jeg elsker begge dele i det med at lave en anmeldelse på video og her på bloggen. Den letteste for mig er mest af alt det skriftlige. Alt jeg skal her er at sætte mig ned og få skrevet mine tanker, uden at skulle åbne munden. Jeg kan lade mine fingre tale for mig. Jeg kan derved gennemtænke hver en sætning, og omformulere mig gang på gang, uden at skulle trykke pause eller starte forfra. Skal mest af alt slette og skrive sætningen om, hvis det er nødvendigt.

Hvis jeg 'fejler' eller vrøvler undervejs i en optagelse kan/skal jeg enten starte forfra eller redigere den del væk når jeg er færdig med selve optagelses delen. Men hey - hvis der er noget man kan li' at lave, så tager man det hele med sig. Hvor meget arbejde der så end følger med. En passion har nogle gange sin pris.

Så kort fortalt - den skriftlige boganmeldelse er den letteste (for mit vedkommende).

XOXO - Rina <3

mandag den 9. april 2018

Lunar Krøniken #2 - Scarlet // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til endnu en anmeldelse & denne gang er den heldige vinder 'Scarlet', som er bog nr. 2 i serien 'Lunar Krøniken'. Så lad os se at komme i gang med anmeldelsen.

Titel: Scarlet
Serie: Lunar Krøniken
Forfatter: Marissa Meyer
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2013
Antal sider: 454

18-årige Scarlet Benoit kaster sig i "Scarlet" ud i en intens eftersøgning af sin bortførte bedstemor og bliver undervejs hvirvlet ind i cyborgpigen Cinders kamp mode den onde dronning Levana. Scarlet opdager hurtigt, at der er mange ting hun ikke ved om sin bedstemor eller om den store fare, der har fulgt i hælene på Scarlet hele livet. I forsøget på at opspore sin bedstemor er Scarlet nødt til at alliere sig med slagsbroderen Ulv, der måske gemmer på afgørende informationer. Scarlet ved at hun ikke kan stole på ét ord, der kommer ud af munden på Ulv - men hun kan ikke benægte at der er kemi mellem dem.

Marissa Meyer gjorde det igen! Hun leverede en fantastisk roman, omkring eventyret om Rødhætte, i samme verden som 'Cinder'. En verden jeg har elsket fra første færd. Endnu en gang formår forfatteren at tage mig med storm og give mig alt hvad jeg vil have i en bog - nemlig en hæsblæsende fortælling, der virkelig formår at give mig kuldegysninger, informationer i små mængder ad gangen ift. kampen mellem Cinder og dronning Levana, og ikke mindst drama der holder hele vejen igennem, uden at jeg mister lysten til at læse bogen undervejs.

Scarlet er i bund og grund Rødhætte, hvilket i den grad kan kendetegnes ved at hendes bedstemor er væk og Scarlet i den grad er opsat på at finde hende. Samtidig er der kendetegnet omkring tilnavnet 'Rødhætte', som i denne omgang leveres i form af en rød hættetrøje. Alle kendetegnene er der fra det klassiske eventyr, hvilket forfatteren endnu en gang formår at få genfortolket på sin helt egen måde. Fra den røde hætte, ulven, den forsvundne bedstemor og hvad der end hører med til eventyret om Rødhætte.

Jeg elsker den måde Marissa Meyer formår at skabe en original fortælling, samtidig med at holde fast i det klassiske eventyr. Udover at præsentere os for endnu et eventyr i sin originale fortælling, formår hu virkelig at holde fast i de karakterer vi i forvejen har mødt i 'Cinder' og samtidig præsentere helt nye karakterer som både Cinder og Scarlet møder på deres vej.

Udover Scarlet, har vi gensynet med Cinder, der er på flugt fra det Østlige Forbund. En undvegen fange, sammen med en ny karakter, Thorne, som til trods for at have lidt for høje tanker om sig selv, trods alt er en elskværdig karakter. For slet ikke at glemme gensynet med min yndlingskarakter, Iko. Sammen ender de ude på lidt af et eventyr. Vi får samtidig også et gensyn med Kejser Kai.

Og sidst, men ikke mindst, får vi for første gang en helt ny vinkel, i form af et kapitel med selveste Dronning Levana. Ikke ligefrem en af mine yndlingskarakterer, men det var alligevel rart at få vinklet situationen fra hendes side og læse hvad det netop er hun tænker og føler.

Ikke mindst kemien mellem Scarlet og Ulv er samtidig noget der giver en lidt mere blød side til den ellers så hårde konflikt der er hovedtemaet mellem månen og jorden. Godt nok ved Scarlet at der er noget farligt over Ulv, men der er noget ved ham der gør at hun viser ham tillid. Selvom det dog giver lidt bagslag. Flokken som Ulv er en del af, er på et tidspunkt kort blevet nævnt i 'Cinder', men Ulv er på en god måde anerlede fra de andre. Til trods for at det er en smule forudsigeligt at der lige er den ene slemme fyr der er anerledes, så gør det ingen skade på resten af handlingen. I denne situation er det en god ting.

Hvad mere er at forfatteren virkelig formår at skrue op for intensiteten ift. handlingen, der virkelig gør bogen spændende. Konflikten mellem Luna og Den Jordisk Union optrappes på en facon, der virkelig sætter gang i tingene, hvilket kun gør det bedre. Det går i hvert fald ikke kedeligt hen for sig, og forfatteren er rigtig god til at holde mange tråde i gang på en gang. Hun ved hvad hun gør, hun ved hvor hun skal placere de små information, uden at det bliver for meget og hun har virkelig gennemtænkt det hele.

Jeg elsker at hun indtil videre viser hvordan hun selv har fortolket eventyret, og på en eller anden måde binder hvert eventyr sammen med de andre. Godt nok har jeg kun læst de første to, men det er virkelig gennemtænkt.

XOXO - Rina <3

mandag den 26. marts 2018

Spørgerunde #1 - hvad vil I gerne vide?

Hey kære læsere <3

Har efterhånden haft bloggen i 2,5 år & endnu ikke givet jer muligheden for en spørgerunde. Altså en Q & A. Jeg har tænkt på det mange gange, men aldrig rigtig fået det gjort & nu er vist det rigtige tidspunkt. Og det er vist også på tide at jeg inddrager jer læsere noget mere. Både her & på mine andre sociale medier.

Alt I skal gøre er at stille mig spørgsmål, hvor jeg så til gengæld besvarer dem i et senere indlæg. I kan spørge mig om hvad end I lige kan finde på. Hvad end det er i spørger om, skal jeg gøre mit bedste for at besvare det. Så giv den gas & kom med alle de spørgsmål I nu kan finde på.

Hvad end det gælder bøger, mit liv eller andet, så kom med det. I kan både stille mig spørgsmål herinde, på min Facebook side Rina's bogblog & min instagram.

Giv den gerne gas ift. spørgsmålene & hold jer ikke tilbage.
Samtidig må I endelig huske at følge mig på mine andre sociale medier:


XOXO - Rina <3

mandag den 19. marts 2018

Jeg er her endnu // Update

Hey kære læsere <3

Selvom der er gået godt & vel en måned siden sidst (det beklager jeg), så er jeg stadig godt i gang med at læse. Samtidig har jeg haft travlt med min uddannelse som kontorelev, nu hvor jeg er i skolepraktik. Godt nok er det ikke som at være i en rigtig virksomhed, så gør vejlederne en dyd ud af at gøre hverdagens opgaver så virkeligheds tro som overhovedet muligt. Så for nu er det en god ting at stå op til. Jeg lærer noget, og jeg er igang med uddannelsen. Så langt, så godt. Det er for mig det vigtigste.

Hvis du ikke allerede følger mig på Goodreads, Instagram eller min Facebook side (Rina's bogblog), så er jeg allerede i gang med min 5. bog. I år har jeg tænkt mig at læse hele 12 bøger, mindst, så det at jeg allerede har færdiggjort 4 bøger indtil videre kun godt. Så for nu er jeg 2 bøger foran.

Så lige for at opsummere hvilke bøger jeg har læst indtil videre, så er de som følgende:

Følgesvenden - Blodets bånd #4
Dette var en fornøjelse at læse, hvor man for alvor får mere information omkring Kassies fortid, samtidig med Leos følgesvend giver igen. Dette var den første bog jeg fik læst færdig først. Alt jeg kan sige er at det kun kan blive mere spændende herfra. En god måde at starte året på, selvom jeg nok godt kunne have brugt tid på liiige at få genopfrisket visse dele af de tre forrige bøger først.

Grænsen til Trafallas - del, den halves arv
Well, well, well. En debutroman der i den grad vil noget. Jeg havde på forhånd hørt gode ting om denne bog af Julie M. Day, men alligevel blev jeg positivt overrasket. Elskede den allerede fra første side, og en bog jeg var glad for at jeg gik igang med. Hvis du ikke allerede har læst den, eller den i det mindste står på din TBR liste, så må du hellere se at få den skrevet op - den er helt klart værd at læse.

Heksekunst - Blodets bånd #5
Well, denne bog overraskede mig godt nok rigeligt, da jeg kom hen imod slutningen. Hele vejen igennem har den været spændende, og den lægger virkelig op til at man læser videre. Værd at læse. Elsker denne serie af Pernille Eybye. En ren fornøjelse at læse, uden at sproget er svært på nogen måde. Det er ren og skær ungdoms sprog. Så det er for mig en serie, jeg forhåbentlig kan få læst færdigt inden der er gået for længe...

Cinder - Lunar Krøniken #1
OMG! Godt nok læste jeg bogen sidste år, men valgte at genlæse den, efter at have fået bogen i fødselsdagsgave. Fik både Cinder og Scarlet (som er efterfølgeren til Cinder) i fødselsdagsgave. Bogen var lige som jeg huskede den og karaktererne er lige så elskværdige som sidste gang. Hvis du ikke allerede har læst den, så kom igang. Du ved ikke hvad du går glip af.

Det er i hvert fald de fire bøger jeg har færdiggjort i år. Jeg er pt igang med at læse 'Scarlet', som er bog nr. 2 i serien 'Lunar Krøniken' - efterfølgeren til 'Cinder'. Her møder vi til gengæld Rødhætte, men samtidig har vi også et gensyn med Cinder. Jeg har lidt store forventninger til den, efter at have læst 'Cinder', så håber på at den lever op til dem. Men det skal I nok høre nærmere om, når jeg kommer dertil.

Indtil næste gang, så håber jeg at I husker at passe på jer selv og hinanden. Og så ses vi i mit næste indlæg.

XOXO - Rina <3

Blodets Bånd #7 - Fortidssynder // Anmeldelse

Hey kære læsere <3 Så er jeg på den igen med endnu en anmeldelse, og denne gang har jeg haft fornøjelsen af at læse 'Fortidssynd...