Hey skønne læsere.
Titel: Ravnenes Hvisken
Forfatter: Malene Sølvsten
Serie: Ravnenes Hvisken #1
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2016
Antal sider: 707
17-årige Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Men kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.
Pludselig er den lille by fuld af fremmede. De har mystiske kræfter, og de kredser om Anne, som ikke er vant til at have folk tæt på. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at hjælpe hende. Men er de venner eller fjender? Kan hun stole på sine følelser efter et helt liv alene?En vil hun forelske sig i.En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel.
Ehm, undskyld mig, men ... hvorfor filan har jeg ikke læst den her bog noget før?
Ravnenes Hvisken er uden tvivl en af de mest medrivende, velskrevne og bedste bøger jeg har læst. Én ting er at jeg i forvejen havde hørt en hel del gode ting om bogen og serien generelt, men nøj, hvor kan jeg ikke andet end knuselske bogen og karaktererne.
Handlingen og Anne gør at man bliver revet med hele vejen igennem.
Jeg nød at blive revet med af mysteriet omkring de rødhårede piger, der bliver myrdet. Blot det at der er en snert af krimi over historien, blandet sammen med Nordisk Mytologi fangede mig. Jeg elskede mystikken, spændingen og gåderne, der var flettet sammen på bedste vis - og så den måde Malene Sølvsten har formået at hive en med hele vejen igennem, så man er klistret til fortællingen og karaktererne.
Der er alverdens op- og nedture undervejs, mens vi sammen med Anne og co. forsøger at finde ud af hvem det er der dræber de rødhårde piger, foruden de syner/drømme Anne får undervejs. De giver små spor til hvad der sker eller er sket - samt den rune der konsekvent bliver skåret på deres kroppe.
Ikke en eneste detalje er tilfældigt placeret, mens man får kun de mest nødvendige ting at vide, så man må gætte sig til resten og blive noget så overrasket undervejs - plottwist efter plottwist blev serveret på den mest velskrevne måde undervejs.
Jeg nød at man undervejs møder alskens Nordiske Guder og folk, der ikke er 100 % menneskelige - eller i hvert fald langt ældre end "normale" mennesker. Hvilket var så fedt med den måde forfatteren inkorporerede magi, info og detaljer omkring Nordisk Mytologi og de forskellige detaljer derfra som kommer undervejs i fortællingen.
Jeg elskede at vi mødte nogle af guderne og andre Anne kommer ind på livet af - personer, som virkelig formår at give noget af et indtryk hos Anne.
Såvel som Annes to nye venner, Luna og Mathias. Jeg elskede Luna, der ikke tager nej for et svar ift. Anne, men insisterer på at være venner. Hun er den diametrale modsætning af Anne, hvilket er så skønt at opleve.
For nøj, hvor kommer man rundt omkring undervejs i selskab med Anne, foruden hendes hverdag på gymnasiet og på hendes arbejde. Såvel som selve festerne, og de små overraskelser, der får Anne en smule i fedtefadet mht. kommunen. Foruden de overraskende og nervepirrende øjeblikke, er der heldigvis også plads til både smil og gode grin undervejs.
Jeg lod mig let rive med af Anne og hendes personlighed. Hun er 100 % sin egen og jeg blev revet med af hendes historie/fortid, der har budt på lidt for mange skift i plejefamilier og opholdssteder. Én ting er hun inderst inde gerne vil andre, men pga. hendes baggrund, er det blot nemmere at være enspænderen mod resten af verden.
For slet ikke at nævne det vilde plottwist af hvem der reelt set er den der står bag mordene.
Det var uden tvivl én jeg slet ikke havde set komme og rev mig liiiidt ud af fokus ... eller ret meget faktisk, så jeg måtte stoppe op et øjeblik midt i arbejdet. Det føltes som om jeg skulle kapere informationen og jeg ikke helt kunne finde ud af hvad det egentlig var jeg var i gang med.
'Ravnenes Hvisken' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
