lørdag den 16. januar 2021

'Blodarv' af Haidi W. Klaris // Sort måne #1 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Blodarv
Forfatter: Haidi W. Klaris
Serie: Sort måne #1
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2020
Antal sider: 300

Syttenårige Connor har boet alene med sin mor hele livet. Da hun dør, tvinges han til at flytte til den lille by Mossy Creek for at bo hos sin ukendte moster og bedstefar. Et møde med den mystiske Amelia bliver starten på en romance der er dømt til at slutte før den er begyndt, for byen gemmer på en mørk hemmelighed, og mange ønsker ikke at se dem sammen.

Holy moly, for en spændende og nervepirrende bog. Allerede inden jeg kastede mig over denne bog, havde jeg hørt ret godt om Haidis bøger og hendes forfatterskab generelt, såvel som at have mødt hende til Fantasy Festivalen, men denne bog tog mig med storm. Jeg havde regnet med blot at tage det stille og roligt med bogen, men den havde helt andre planer. Da jeg først var kommet i gang, kunne jeg på ingen måde slippe den igen, i og med den nærmest læste sig selv - lige såvel som jeg nærmest blev revet med fra start til slut.

Jeg nød at følge Connor, der allerede i starten flytter til Mossy Creek, efter sin mors død. Det at skulle flytte til en ny by, forholde sig til nye mennesker og et nyt sted, samt lære det hele at kende, er i sig selv en udfordring. Men ligefrem at flytte til en by, der er så afskærmet fra resten af omverdenen, er alligevel noget for sig selv.
Det var fedt at følge Connors tanker ift. Mossy Creek, deres ret så konservative/strenge tilgang til tingene og de mysterier der omkranser visse områder og den famøse Sorte Måne. Det var fedt at se Connor stille spørgsmål ved deres måde at gøre tingene på, selvom det indimellem giver lidt knubs - specielt ift. visse handlinger og relationer.

Det var fedt at se Connor danne venskaber og relationer til de andre beboer i byen og gøre en indsats for netop at falde til. Ikke mindst ift. et par af hans klassekammerater, der tager ham med i deres gruppe og lære ham byen lidt bedre at kende.
En hvis pige har selvfølgelig også en indvirkning på ham. Jeg nød at følge deres lille romance, der bestemt ikke er velset af alle, men som alligevel giver et smil på læben. Dog føltes jeg deres romance opstod lidt for hurtigt og lidt for meget 'kærlighed ved første blik'-agtig, førend de havde hilst ordentlig på hinanden.

Bogen er dejligt let at læse, i et sprog der får en til lige at ville læse blot en side mere, såvel som de korte kapitler, der gør det dejligt overskueligt at nappe et par kapitler ad gangen. Eller blot et enkelt hist og her - hvis man ellers kan slippe bogen. 

Jeg elsker mystikken der er omkring byen. De små hints til de forunderlige ting der sker, er så nøje lagt ud af forfatteren, at det svært ikke lige at ville læse videre, for at finde ud af hvad det er der foregår. Ingen ved helt hvad det er der gemmer sig i skyggerne, hvorfor visse ting er som de er, eller hvad/hvem der kommer under den Sorte Måne - mens det fedt vi som læsere får tid til at stille spørgsmål, mens vi får de nødvendige svar, på de rigtige tidspunkter - uden det på noget tidspunkt bliver kedeligt.

Og kan vi lige for en god ordens skyld snakke om den slutning? SLUTNINGEN!!!
Mysterier og diverse hints til hvad Mossy Creek gemmer på, hintede forfatteren til allerede til fra starten af, men denne her slutning var noget af en cliffhanger og noget af en overraskelse. Hvad end jeg ellers havde regnet med, havde jeg på ingen måde regnet med at dette ville være en del af pakken. Samtidig lægger det virkelig op til mere og sætter spørgsmålstegn ved så mange ting, så man vil tro det er løgn.
Hvad gemmer den her by og dens beboer ellers på af hemmeligheder og mysterier? I need to know!

'Blodarv' for intet mindre end 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 10. januar 2021

'Percy Jackson og Titanens forbandelse' af Rick Riordan // Percy Jackson #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere

Titel: Percy Jackson og Titanens forbandelse 
Forfatter: Rick Riordan 
Serie: Percy Jackson #3 
Forlag: Carlsen 
Udgivet: 2007
Antal sider: 334

Percy modtager et nødopkald fra sin ven Grover, der har fundet frem til to hidtil ukendte halvblodsbørn. Desværre er Grover ikke alene om denne opdagelse, da et par af de mytologiske uhyrer også har fået øje på børnene. Selvom Percy skynder sig afsted, går redningsmissionen grueligt galt og Percy kan intet gøre end at se tilm da et uhyre bortfører Annabeth.
I "Titanens forbandelse" viser situationen sig at være værre end den først synes. Da det viser sig at krigsgudinden Artemis også er forsvundet, må alle i Halvblodslejren slå sig sammen om at sætte en ny redningsmission igang. For hvis ikke Artemis bliver reddet før Vintersolhverv, vil hele Olympen gå under.

Må ærligt indrømme at der er mere fart over feltet i denne bog, end i forgængeren og der sker en hel del mere. Ikke nok med at vi for alvor lærer Thalia at kende, der er datter af Zeus, og er en karakter der mere eller mindre taler før hun tænker. Jeg nød at lære hende at kende, høre hvad der gemte sig under den lidt hårde overflade, hun sætter op overfor andre. Men bestemt en pige, med masser af fighter energi.

Jeg nød at følge Percy og co. i endnu et eventyr, mod at stoppe Luke i hans planer. Ikke alt går efter planen, der selv fra starten af giver en del hjertekvaler ift. en hvis karakter. Men det stopper ikke Percy i at blive en del af endnu en mission, han ikke er en del af fra starten - men hey! Det trods alt Percy, han følger sit hjerte og gør hvad han mener er det rigtige. Selvom det nok får ham i fedtefadet.

Må så sige at bogen dykker lidt mere ned i et mørkere tema end sine forgængere, ift. visse karakterer, deres forhistorier og deres personligheder - men der er dog heldigvis stadig plads til humor, hjertevarme scener og relationer, der tør udvikle sig lidt mere end tidligere.

Endnu en gang nød jeg at forfatteren formåede at diske op med endnu mere nørderi ift. guder, den græske mytologi og de små informationer vi får omkring netop guderne og hele den verden den græske mytologi omfavner.
Specielt ift. Apollon og Artemis, der hver især rummer en hel del. For mig var disse to karakterer interessante at følge, og i kølvandet på dem var der en del karakterer der blev introduceret. Fx Artemis' jægere, der er en gruppe for sig selv og en gruppe der var ret meget fokus på i bogen.

Jeg elskede mystikken og magien, som forfatteren formår at flette ind i historien.
Det er ret nemt at mærke at forfatteren virkelig har sat sig ind i den græske mytologi, idet han har formået at give den en plads i den moderne verden. Han har en logisk forklaring på alt hvad der sker omkring verdenen ift. bogens handling, hvad karaktererne går igennem og de steder vi støder på, formår han på en fornuftig måde at relatere til den græske mytologi.

Alt i alt for bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

tirsdag den 5. januar 2021

Boglige mål for 2021 // Rina's bogblog

 Hey skønne læsere.

2021 er ankommet og er bestemt længe ventet - specielt efter 2020's totale surprise element.
Men hey, 2021 bliver bedre, vi klarer os igennem hvad end det næste år har at byde på og lader det blive et godt år, ikke?

Ligesom sidste år, har jeg et par mål som gerne skulle guide mig igennem læsningen det næste års tid. Og hvilken bedre måde at gøre det på, end at dele det med jer? Så kan I måske holde mig op på om jeg når de forskellige mål jeg sætter mig!

1. Goodreads Reading Challenge

I 2021 vil jeg gerne nå at få læst (mindst45 bøger, hvilket er et højere mål end hvad jeg satte den til sidste år - ikke meget, men det er alligevel et antal jeg tænker jeg kan nå.

Kort fortalt er Goodreads Reading Challenge en årlig udfordring, hvor man som læser/bruger af Goodreads, sætter sig et antal bøger man gerne vil nå at læse inden årets udgang. Lige siden jeg lærte denne challenge at kende, har jeg altid sat mig et lavt mål. Mest af alt fordi det ikke er til at vide hvad der kommer til at ske i løbet af året og så er der til gengæld plads til også at overraske mig selv, hvis jeg får læst mere.

2. Færdiggøre (mindst) 4 serier 

I 2021 vil jeg gerne formå at få afsluttet mindst 4 af de serier jeg allerede har påbegyndt.
Selvom jeg fik færdiglæst en okay mængde af serier i 2020, vil jeg gerne få læst flere af den færdig i det næste års tid - inkl. serier jeg evt. har startet i 2020.
Specielt ift. det at jeg er virkelig go' til at starte dem, men det der med at afslutte dem er ikke min stærkeste side. Øver mig i at få det vendt, så jeg bliver bedre til at afslutte hvad jeg har startet.

3. Læse 2-3 serier fra start til slut

En ting er at jeg skal have afsluttet de serier jeg har begyndt, kunne jeg også godt tænke mig at få startet og afsluttet 2-3 serier indenfor det samme år.
Det kan selvfølgelig være en udfordring i sig selv, alt efter hvor lang de pågældende serier er, som jeg tænker at give mig i kast med i det næste års tid - men jeg ved det kan lykkes for mig, da jeg i løbet af 2020 formåede at få startet og afsluttet et par serier indenfor det samme år.

4. Læse 3 bøger af 'Virkelighedens verden'

'Virkelighedens verden' er en række af bøger, der er fortællinger af forskellige personers liv, eller en hændelse i deres liv. Jeg ved ikke hvor mange der er, men jeg har en stak på min reol, som jeg endnu ikke har fået læst - hvilket ærgrer mig ret meget, da det er nogle fortællinger jeg rigtig gerne vil have læst.
Netop derfor skal 2021 være året hvor jeg får læst mindst 3 af de pågældende bøger, jeg har stående på reolen - og som jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at kaste mig over.

5. Læse flere engelske bøger

Jeg er normalt typen der helst læser på dansk, da det trods alt er mit primære sprog, men i det seneste halvandet år er jeg lige så stille begyndt at få sneget engelske bøger ind imellem de danske og derved formået ikke kun at læse på dansk. 
Af den grund vil jeg gerne fortsætte med at få læst flere engelske bøger - hvad end det er bøger jeg har læst før på dansk, der er oversat fra engelsk eller bøger jeg aldrig har læst, så vil det være en god måde for mig også at blive bedre til det engelske. Lige så vel støde på ord til mit engelske ordforråd.

6. Læse 4 på 500+ sider

Dette er et mål der på sin vis skræmmer mig en hel del. For det der med at læse bøger på mere end 3-400 sider er noget jeg er faldet af på. Jeg kan i bund og grund godt li' bøger der tager lidt ekstra tid at komme igennem, men det der med at komme i gang med dem? Oh boy!
Specielt ift. det at jeg har en okay del bøger på reolen, som jeg vildt gerne vil læse, men størrelsen skræmmer mig lidt mere end hvad godt er - så derfor vil jeg på bedste vis kaste mig over at få læst 4 bøger på 500+ sider.

-------------------------

Det er så til gengæld de mål jeg vil kaste mig over i det næste års tid. Om jeg kommer igennem dem alle, med modet i behold? Det må I se på den anden side af 2021.
Har I nogle mål, som I gerne vil nå i det næste års tid? Skriv dem gerne nede i kommentarfeltet.

XOXO - Rina

lørdag den 2. januar 2021

'Percy Jackson og Uhyrenes hav' af Rick Riordan // Percy Jackson og Olymperne #2 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Percy Jackson og Uhyrenes hav 
Forfatter: Rick Riordan
Serie: Percy Jackson #2
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2006
Antal sider: 284

Percy har tilbragt et fint, men alt andet lige temmeligt begivenhedsløst år, på sin skole i New York, og han glæder sig nu til sommeren, som skal tilbringes i Halvblodslejren med alle de andre halvguder.
Roen og freden slutter dog noget uventet, da en helt almindelig omgang dødbold udvikler sig til et spil på netop liv og død i kamp med et hold grimme kannibalgiganter. Aldrig så snart er denne kamp overstået, før Percys veninde, halvguden Annabeth, dukker op med foruroligende nyheder fra Halvblodslejren. De magiske grænser, som beskytter lejren mod indtrængende, er blevet forgiftede, og hvis ikke en kur mod dette bliver fundet hurtigst muligt, vil halvgudernes eneste sikre tilholdssted blive ødelagt. Oven i denne bekymring har Percy nok at gøre med at tænke over sine mærkelige drømme om vennen Grover. Meget tyder på, at Grover er i fare, men vil Percy kunne regne ud, hvordan han skal komme sin ven til undsætning?
Gale guder, mytologiske monstre og en helt, der holder helt frem til sidste side.
Uhyrernes Hav er andet bind i serien om Percy Jackson og olymperne.

Percy, Percy, Percy - du kan ikke forholde dig i ro, når bliver bedt om det, kan du vel? 
Nej, nej og atter nej. Men hey, det er hvad jeg godt kan li' ved dig, når du gør alt hvad du kan for at være der for dine venner. Også selvom du får smidt lidt af en informations bombe i hovedet. 

Jeg nød endnu en gang at være med Percy på nye eventyr. Både ift. at vende tilbage til Halvblodslejren, de nye farer der truer og det at Percy har sin nyeste ven at skulle forholde sig til. 
Percy som karakter syns jeg er skøn, idet man ser hans udvikling undervejs. Specielt ift. starten vs. slutningen, idet man ser udviklingen af hans empati mod en hvis person, der giver ham nogle personlige udfordringer - men en han alligevel ikke kan lade vær med at holde af til sidst.

Denne bog virkede dog en smule mere langsom og tempoet er ikke helt det samme, som i sin forgænger. Det virkede indimellem som om de blot blev sendt rundt til forskellige steder, der virkede en lille smule ubetydelige ift. selve handlingen og for at få tiden til at gå, inden de kom frem til deres destination - og for at det ikke skulle virke alt for nemt at komme dertil.

Samtidig var der Tyson, jeg ikke altid havde nemt ved at greje. På den ene side virkede han lidt for svag, ift. hans sene udvikling ift. fx Percy og co. Men på den anden side var han modig, sej og ofrede sig for sine nye venner og ønsket om at høre til.

Rick Riordans sprog fortsættes heldigvis på en skøn måde i denne bog, i og med at fortællingen skrider frem, man venter i spænding på hvor Percy og co. ender henne. Selvom kapitlernes navnes stadig ikke helt er min kop te, så kan jeg godt li' den måde forfatteren formår at fortælle en historie på.
Også ift. de små guldkorn omkring græsk mytologi han ligger ind hist og her, fakta omkring de forskellige væsner/skabninger og myter vi møder undervejs - min yndlings i denne bog er helt klar det omkring lokationen af Uhyrenes Hav.

Og kan vi lige snakke om slutningen?
JEG ELSKEDE SLUTNINGEN! Selvom jeg havde set filmen på forhånd, så var der alligevel noget fedt over den, da Percy og resten af Halvblodslejren ser effekterne af den rejse de har været på. Elskede det plottwist der kom og en hvis profeti der blev nævnt tidligere i bogen, pludselig kan have en anden betydning end lige troet. 

Bogen får 3,75 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 30. december 2020

'En som Nora' af Lise Bidstrup // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: En som Nora 
Forfatter: Lise Bidstrup 
Serie:
Forlag: Tellerup 
Udgivet: 2018
Antal sider: 184

Nora har det svært. Hun passer ikke ind i skolen. Hun passer ikke ind blandt de andre piger. Og hun passer bestemt ikke ind i sin mors forestilling om hvordan en pige skal være. Men en dag møder Nora fru Drissing. Hun har også meget at slås med i forhold til at kunne begå sig i verden. Men hun deler Noras store passion for bøger. Gennem deres venskab finder Nora ud af at det er godt nok at være som man er. Og måske, bare måske vil andre acceptere én hvis man tør være tro mod sig selv …

Nora, Nora, Nora - sødeste, skønneste Nora.
Du er et skønt eksempel på hvor svært det egentlig er at stå udenfor fællesskabet, blot fordi du har andre interesser end klassekammeraterne.

Nøj, hvor jeg dog elskede at følge Nora. Mest af alt fordi jeg på visse punkter kunne se mig selv i hende, hendes interesse for bøger og det at stå udenfor fællesskabet.

'En som Nora' berører emner som ensomhed ift. Nora der ikke har nogen venner på skolen og er ret meget alene på skolen og i fritiden. Lige såvel som manglende fællesskab ift. at Noras klassekammerater holder hende udenfor og ikke rigtig kan se udover deres egne interesser, hvor de holder Nora væk fra.
Samtidig har vi kløften mellem Nora og hendes mor, der ser forskelligt på tingende. Forfatteren formår på en god måde at skildre en mors forventninger til hvordan hun forventer datteren skal være, ift. hendes egen barndom/ungdom. 

Lise Bidstrup formåede på fineste vis at ramme den tone de unge har overfor hinanden, og vise hvor trælse/lede unge mennesker egentlig kan være - fx når der er nogen de syns er anderledes eller ikke helt passer ind i det syn de har på hvordan man skal være.

Samtidig elskede jeg at følge med i den tid Nora bruger sammen med Fru Drissing, hvor hun på en eller anden måde finder det fællesskab hun har manglet. Det var rart at se Nora og Fru Drissing sammen, hvor de på en måde sætter nogle tanker i gang ift. hinanden og giver hinanden noget, de hver især har manglet - såvel som sætter nogle ting i gang hos den anden, som de på sin vis giver stof til eftertanke.

Dog kunne jeg godt have brugt at bogen var en smule længere, da jeg gerne ville have fulgt Nora i længere tid og ladet hende få plads til rigtigt at komme ind i det fællesskab hun finder hen mod slutningen af bogen. Jeg ville personligt have elsket at se hende blomstre lidt mere, se hende stå op for sig selv i skolen og se hvordan klassekammeraternes reagerer på Noras nye syn på sig selv.

Bogen er dejlig letlæselig, sproget er let at forholde sig til og selve fortællingen er ikke så lang. Så hvad end man er en vant læser, der har brug for en hurtig læsning, en der ikke læser så meget og har brug for en lettere start eller alt derimellem - så er dette bestemt en bog der kan anbefales.

'En som Nora' får 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

tirsdag den 29. december 2020

Årets bedste bøger // 2020 // Rina's bogblog

 Hey skønne læsere.

Så kom vi til slutningen af 2020, hvilket har været lidt af et kaotisk år på så mange punkter. Ikke mindst ift. en hvis pandemi, der fik sat verden på den anden ende - og som gav anledning til at begrave sig i bøgernes verden.
2020 har bestemt været året hvor jeg endnu en gang formåede at læse mere end jeg havde forestillet mig, med hele 78 bøger i alt. Heldigvis med en god andel af gode bøger - både ift. fysiske bøger og lydbøger, nye læse oplevelser, såvel som et par gensyn med et par kendinge. 

I den anledning vil jeg se tilbage på en stak af de bøger, der på sin egen måde træder en smule ud af mængden - der er dog ingen form for rangering, da der ikke nogle af bøgerne på listen der er bedre end den anden. De er med af den simple grund, at de i mine øjne kan noget på hver deres måde.

'Rosens akkorder' & 'Sjælens ekko' af Marie Alexander White

Disse to bøger var der for mig ingen tvivl om skulle være en del af denne liste. Jeg nød at læse dem, fløj næsten igennem siderne og jeg kunne ikke andet end grine, græde og nyde musikken sammen med hovedpersonen Agathe, der på alle måder har diverse udfordringer - både ift. sine klassekammerater, såvel som med visse personer i sin familie.
Jeg formåede at græde, grine og blive frustreret sammen med Agathe og blive glad for musikken sammen med hende, idet hun finder et fællesskab i netop det.
Det svært for mig ikke at holde af disse to bøger, idet forfatteren formåede at give et indblik i en karakter der er både har sine styrker og svagheder og undervejs finder frem til at stå ved sig selv - i et sprog, der giver en lyst til at ville have mere, vide mere og mest af alt kramme hovedpersonen.

'Den sorte enkes by' af Nicole Boyle Rødtnes

'Den sorte enkes by' er den første bog i 'Rød og blå'-serien, som jeg efter dens udgivelse i 2019 havde hørt en hel del gode ting om fra andre læsere/bogbloggere. Det var ret svært ikke at se de gode reaktioner den fik - derfor blev jeg heldigvis kun positiv overrasket over hvor god den egentlig er, da jeg selv læste den.
Jeg kunne ærlig talt ikke andet end læse videre, mens min hjerne adskillige gange lige skulle twistes ift. karakterernes skæbne og forholde sig til den mindblowing verden Nicole har kreeret - lige såvel som handlingen der får en til at sidde på kanten af stolen.
Nicole formår at give en bog, der får ens tanker i gang ift. de situationer der er i bogen, karakterernes dilemmaer, frustrationerne der er ift. den by de lever i og der er bestemt en grobund for at jeg skal læse videre i denne serie. Der er lagt op til noget stort.

'Den magiske sten'/'Undergrundens mysterier'af Sissel Moody

Disse to bøger, der er de første to bøger i trilogien 'Forbandelsen over Laitana', er bøger jeg lidt manglede da jeg var yngre. I hvert fald ift. hovedpersonen Linea, der ikke helt er med på at slippe magien og de små ting, som anses for at være barnlige i hendes alder. Jeg kan se mig selv i hende på flere punkter og kunne spejle mig i hendes tankegang.
Jeg nød at tage med Linea på eventyr i Laitana, se hende udvikle sig undervejs og opleve hvordan det er at finde et sted at høre til. Lade Linea finde venner der ser hende som hun er, lader hende være sig selv og udfordrer hende på samme tid.
Ikke mindst fordi Sissel Moody formår at gøre det i et sprog, der henvender sig til de unge, hvor man som læser lader sig rive med ind i en anden verden der er ret så levende og dejlig magisk. Ikke mindst når man har brug for netop at finde det magiske sted at høre til.

'Er du okay, Helene?' af Anika Eibe

Dette er en af de bøger jeg bestemt havde set frem til, da jeg i forvejen havde læst de forgangne 4 bøger i 'Er du okay?'-serien af Anika Eibe. Så da jeg fik fat i den, kriblede det i mig for at give mig i kast med den og lære Helene at kende - og må sige at Anika skuffede på ingen måde med denne bog. Anika Eibe formåede endnu en gang at kreere en bog, der på alle måder er velfortalt, perfekt skruet sammen og en karakter med sit at kæmpe med.
Det en bog der sætter ens tanker i gang ift. det emne der er fokus på i bogen, vrider ens følelser rundt et par gange (& gerne en ekstra gang, for en sikkerheds skyld). Det en bog, hvor man som læser kommer tæt ind på en karakter der på flere måder forsøger at virke hård udenpå, men som alligevel har sit at kæmpe med - og som giver en stof til eftertanke, ift. fx effekten af en voldtægt.

'Af blod og støv (Sagakvartetten #1)' af Julie M. Day

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Julie M. Day er en forfatter, jeg beundrer. Ikke nok med at jeg knuselskede 'Grænsen til Trafallas'-serien, var jeg ret så spændt på at give mig i kast med hendes nyeste skud på stammen, idet jeg nok havde lidt høje forventninger til denne bog - og hun skuffede på ingen måde.
'Af blod og støv' er en bog der er sat helt og holdent i et andet univers, med et væld af karakterer der på hver deres måde giver noget til historien og på hver deres måde gør mig nysgerrig på at læse mere. Julie M. Day kan noget med ord, hun kan noget ift. historie fortælling og hun kan drage en ind i en verden der er ret så levende, at jeg næsten tror jeg er der selv. 
Jeg er helt klar nysgerrig på hvad denne serie ellers har at byde på, og hvad forfatteren formår at trække os læsere med ud på i denne skønne, skræmmende og fascinerende nye serie. 
Samtidig er der måske også et par af karaktererne jeg er lidt mere nysgerrig på end andre, mens de resterende stadig formår at give mig lysten til at følge deres færd - og hvordan deres skæbner på en eller anden måde hænger sammen i den lange ende.

'Djævlepassagen, del 2 - Devotstjernens hånd' af Karen Inge Nielsen

Dette er en bog der på flere måder overraskede mig, selvom jeg havde min egen lille kamp med at få den læst - men da jeg endelig kom ordentlig i gang, så overraskede den mig og gav mig kuldegysninger, de helt rigtige steder.
Forfatteren formåede at kreere en 2'er, med en hel del spænding, kuldegysninger de helt rigtige steder og detaljer, der formåede at få Herstedholm til at stå tydeligt frem. Den mystiske og creepy atmosfære omkring stedet er velbeskrevet og giver den helt rigtige stemning ift. historiens setting.
Hvis man er til horror delen af fantasy, så er dette bestemt en serie der er værd at tage fat på. Karen Inge Nielsen formår at give en fortælling uden lige.

'Mellem træernes grene' af Eva Munk

Dette er en af de bøger, der bestemt har sat sine spor i mig og givet mig stof til eftertanke ift. et emne, der bestemt ikke er let at tale om. Samtidig er det en bog jeg stadig tænker på, efter jeg har læst den og ser tilbage på den som en, der kan give anledning til at læse den igen og igen. 
Det en bog der skildrer sorg, identitet og det at miste dem man har kær. Og Eva formår at gøre det i et sprog, der er let forståeligt og lige til - såvel som fortalt fra 2 synsvinkler, der giver et godt indblik i de pårørendes såvel som den døendes perspektiv.
Det var nok mest anden del af bogen, der gav mig mest at tænke over og noget af en klump i halsen - såvel som et par tårer i øjnene. Men bogen som helhed er en skøn, tankevækkende og vigtig fortælling.
Samtidig er bogen flot illustreret, hvilket giver mere liv til fortællingen, og supplerer historien helt perfetk - såvel som det at illustrationerne næsten fortæller historien uden nogen egentlige ord

'Død verden'-serien af Louise Haiberg

Zombier, vampyrelvere og en verden, der på alle måder er på den anden ende?
Det er bestemt en serie jeg nød at læse i år, og som på alle aspekter oversteg mine forventninger. Louise Haiberg formåede at kombinere dystopisk sci-fi med fantasy elementer og gøre det til helt sit eget. Jeg formåede at holde vejret i spænding for hvad der ville ske for hovedpersonen Nera og hendes venner, grine og græde med hende og på forunderlig vis gå på opdagelse i den verden Nera og co. var en del af. Louise formår at kreere et setup der er både realistisk, skræmmende og på samme tid med elementer af fantasy, med et væsen jeg ikke i min egen fantasi havde tænkt på kunne kombineres.
Helt klart en serie, der bør læses og elskes.

'Spektrum'-serien af Nanna Foss

Dette er en genganger ift. 2019, da jeg også havde Spektrum med på sidste års liste af 'Årets bedste bøger'. Men eftersom jeg deltog i #SpektrumReadalong ifm. at de 4 første bøger blev (gen)udgivet på forlaget Gyldendal her i år, kan jeg ikke dy mig for at have dem med - igen.
Mest af alt fordi jeg stadig er lige så betaget at det univers Nanna Foss har skabt i de fire første bøger i denne serie, og det at de stadig kan formå at blæse mig bagover. Specielt ift. det at jeg opdagede små detaljer og hints fra første bog og videre i genlæsningen af de efterfølgende bøger, der for mig kun gør dem endnu bedre. Der er et eller andet ved denne serie, karaktererne, nørderiet der er lagt i dem og Nannas skrivestil, der gør at jeg ikke kan andet end have bøgerne med på min liste - igen!

-------------------------------------------------------------

De bøger der er nævnt, er blot et udtryk for de bøger jeg i løbet af året har læst, og som har gjort et indtryk på mig - ud af det samlede antal bøger jeg har læst.

XOXO - Rina.

søndag den 27. december 2020

'Sprækker' af Emilie Querling // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. 
Meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Sprækker 
Forfatter: Emilie Querling 
Serie:
Forlag: Valeta 
Udgivet: 2020 
Antal sider: 484

Ida vil bare gerne være almindelig. Men når man har violette øjne, og folk er bange for, at man kan slå ihjel med dem, er det lidt svært. Gudskelov for de rette venner!
Da to nye drenge begynder på hendes gymnasium, bliver det startskuddet til det mest turbulente år i Idas liv. Den ene bliver hendes ven, den anden hendes fjende, og Ida står pludselig som den eneste, der kan genoprette balancen i de menneskelige dimensioner og redde sine venner og resten af verden fra sindssyge og undergang.
Alt i mens hun skal udvikle sine kræfter og gøre sig parat til den ultimative kamp mellem det gode og det onde, skal hun også tackle at være teenager og gå i gymnasiet med det, der dertil hører af forelskelse, fester, glæde og sorg. Ida er ved at blive voksen.

Emilie Querling har i denne spændende debutroman, skrevet en historie der var både fængende, tankevækkende og fyldt med både fantasy, teenage drama og med en hovedperson, der tør stå fast ved sig selv.
Ida er en ret så sej karakter, der er sig selv hele vejen igennem, står ved sine overbevisninger og tager ikke nogen form for pis fra andre - selv ikke overfor eller ift. dem hun holder af.
Men samtidig er hun en hovedperson der undervejs får sat sit syn på visse ting i et helt nyt perspektiv, hvor det er let at se forandringen hos hende, da jeg havde læst bogen færdig.

Der gik dog en rum tid førend vi rigtig kommer i gang med selve fantasy delen, mens der til gengæld er plads til vaskeægte teenagedrama, og vi kan lære karaktererne og omgivelserne at kende førend det kommer for godt i gang. Samtidig får vi indikeret at der er noget under opsejling undervejs. Mest af alt ift. 2 karakterer der igen og igen siger noget er galt, samtidig med visse hændelser karaktererne er ude for - såvel som hændelser der bliver introduceret via nyhederne.
Det giver et godt indblik i at noget er galt, og intet er som det skal være.

Starten virkede dog en smule rodet, og der blev i min optik introduceret lidt for mange karakterer på samme tid. Jeg havde det lidt som om forfatteren ville lidt for meget i starten, mens det heldigvis blev bedre undervejs.
Forfatteren formår at tage en med på noget af et eventyr. Både ift. vores verden hvor der sker de forunderlige ting, men samtidig til de forskellige dimensioner. De to dimensioner står meget klart for ens blik, idet forfatteren formår at beskrive dem så levende og forskelligheden imellem dem.

Udover det, så nød jeg bestemt at følge Idas tanker undervejs, ift. at alt måske ikke er så sort og hvidt som visse karakterer indikerer det til at være - en hvis Mikael deriblandt, der er ret så loyal overfor De Gyldne at det næsten er en tand for meget.
Ida tør stille spørgsmål ved de ting hun får forklaret og ved de ting hun ser og møder. Selvom visse personer ikke er enige i hendes observationer, er det fedt at ikke alt nødvendigvis er så sort og hvidt som det evt. bliver opstillet af visse personer.

En anden ting er dog at Ida, i min optik, havde lidt for nemt ved at kunne håndtere de evner hun får/har. Som om det er noget hun har kunnet hele livet, og ikke først lige opdaget. Mikael nævner at hun har disse evner og vupti, så kan hun dem - udover den éne enkelte evne der voldte problemer.
Samtidig virkede det ikke helt som om hun tog sin træning seriøst, for at blive klar til at udføre sin opgave. Ja, hun fik da trænet, men jeg kunne godt have brugt at Ida havde gjort lidt mere ud af det - såvel som Mikael der påpegede det.

Jeg elskede venskabet mellem Ida og Toby, der begge er ret nørdede omkring tegneserier og superhelt - hvilket gør dem ret søde og noget jeg ikke kan andet end holde af. Samtidig er Toby ret beskyttende overfor Ida, og agerer en rigtig god ven.

Forfatteren har formået at kreere en verden, hvor der er plads til mere end hvad vi som læsere får introduceret, uden at kaste alt for mange informationer omkring verdenerne indover - selv om der er et par ting jeg godt kunne have ønsket blev forklaret lidt mere eller en smule tidligere end det gjorde.
Den sidste del er nok mest henvendt til Mikael, der lidt kun gav informationer der ikke helt blev uddybet så meget som jeg gerne ville have haft.

Det var rart at forfatteren havde formået at indprente en kamp mellem det gode og det onde, med en dæmoner og bevingede væsner - uden at der egentlig var nogen religion ind over. Hun har skabt sit eget, men alligevel givet nogle af karaktererne navne fra kristendommen ift. engle.

Vil samtidig gerne lige advare om at en af karaktererne begår selvmord undervejs, uden nogen detaljer om hvordan - mest i tilfælde af det kan være en trigger for nogen.

Alt i alt får 'Sprækker' 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 23. december 2020

'Sirenen' af Kiera Cass // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Sirenen
Forfatter: Kiera Cass
Serie: -
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2017
Antal sider: 384

Kahlen er sirene, og hendes pligt er at lokke mennesker i døden med sin sang. Hun har allerede tjent Havet i firs år, men om tyve år får hun livet tilbage.
Reglerne er simple: Vær tavs i selskab med mennesker! Syng når tiden er inde! Afslør aldrig Havets hemmelighed!
Da Kahlen møder Akinli, bliver reglerne dog meget sværere at overholde, end hun havde forestillet sig.

Må være ærlig og sige at jeg i forvejen har læst, og knuselsket, 'Selection'-serien af selvsamme forfatter, og kunne i den forbindelse ikke dy mig for også at ville give mig i kast med den her.
Denne bog gave dog ikke de helt samme fornemmelser, som da jeg læste førnævnte serie.
Heldigvis er 'Sirenen' helt sin egen og underholden på en anden måde - ift. både historie, karakterer og hele setup'et. Jeg nød at følge Kahlen, hendes søstre og den spirende kærligheds historie, der gjorde at Kahlen fik et andet syn på det liv hun levede.

'Sirenen' er bestemt en sød, finurlig kærligheds historien, hvor vi følger Kahlen der pligtopfyldende gør hvad Havet be'r hende om, samtidig med man følger hendes skyldfølelse ift. at have taget så mange menneskeliv igennem tiden som sirene.
Fik endda et smil på læben, idet man ser Kahlens hobby ift. at lave små scrapbøger med billeder/info om alle de personer, der har været med i de forlis hun og søstrene har været skyld i. Det var både interessant, men måske også en smule foruroligende?

Jeg nød at følge Kahlen, ift. kvaler omkring livet som sirene og det at tage andres liv, kærligheden til Akinli og de udfordringer hun møder og afstanden til ham, forholdet til hendes søstre og til Havet, der er som en mor for hende.

Jeg kunne dog godt have brugt at Havet havde været lidt mere konsekvent ift. Kahlen, da hun endelig vender tilbage fra sin lille udflugt med Akinli og havde gjort både Havet og sine søstre bekymrede - for slet ikke at nævne de regler hun havde overtrådt.
Vi havde indtil da fået fortalt historier omkring hvad der var sket med andre sirener, der havde brudt sig med Havets regler og deres skæbne, men Kahlen får ikke den samme straf - nærmere en formildende version, da Havet ikke kan få sig selv til at gøre det af med Kahlen. 
Personligt kunne jeg godt have brugt at forfatteren havde givet sine formanende ord mening, ift. historierne omkring de forhenværende sireners skæbner.

Det jeg godt kunne li' var forholdet mellem søstrene, deres fællesskab og den måde de holder sammen på. De er forskellige på en god måde, har hver deres hobby og livsstil, samtidig med at de supplerer hinanden. Selvom jeg dog godt kunne have brugt lidt mere info omkring deres forskellige baggrund og hvorfor Havet netop har valgt dem - udover vi kun får at vide de ikke rigtig ville tale om deres tid, før de blev sirener.
Også det at de igennem deres tid som sirener, formår at opleve så mange steder, byer, lande og får en chance for at opleve nye kulturer med jævne mellemrum.

En anden ting, var det specielle i at forfatteren formåede at personificere Havet, så det var en karakter for sig selv. Både ift. hvem hun var, hvorfor hun har brug for sirenerne, den måde man fornemmede hendes humør ift. enten bølger, vinden eller rystelserne i jorden.

Jeg nød Kiera Cass skrivestil, der er dejlig let, flydende på en ungdommelig måde og jeg flød let igennem historien, sammen med karaktererne - selvom de sidste par sider lidt virkede forhastede og historien blot skulle afsluttes, hvoraf resten af historien havde fået tid nok til at udfolde sig.
Kærligheds delen mellem Kahlen og Akinli virkede både sød, let og en kontakt som Kahlen helt bestemt havde brug for - men samtidig virkede det også en smule forhastet. Specielt ift. starten af deres relation, mens slutningen virkede lidt akavet, hvor forfatteren blot skulle gøre et eller andet.

Alt i alt får 'Sirenen' 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 19. december 2020

'Percy Jackson og lyntyven' af Rick Riordan // Percy Jackson og Olymperne #1 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere

Titel: Percy Jackson og Lyntyven
Forfatter: Rick Riordan
Serie: Percy Jackson og Olymperne #1
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2005
Antal sider: 382

12-årige Percy Jackson er på vej til at blive smidt ud af endnu en skole, fordi han har pulveriseret sin lærer. Han ved ikke helt, hvad der skete, men det er ikke første gang, der sker besynderlige ting omkring ham. Da han efter en dramatisk flugt ender i Halvblodslejren, møder han væsner, der kun burde optræde i bøger om græsk mytologi. Og de græske guder viser sig også at være særdeles levende. Og vrede. Overguden Zeuz? lyn er nemlig blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte. Han har nu ti dage til at bevise sin uskyld, og sammen med to venner sætter han af sted tværs over USA i jagten på tordenkilen.
Første bind i successerien om Percy Jackson og heltene i Olympen.

Oh well, sikke en tur.
Må ærligt indrømme at jeg ikke ved hvorfor det har taget mig så forbandet lang tid at komme i gang med den her serie. Selvom jeg allerede nogenlunde kender handlingen i denne bog, eftersom jeg allerede har set filmatiseringen (what a shock!), så giver bogen så meget mere, end hvad de har formået at få med i filmen.

Jeg elsker Percy, hans personlighed og hele atmosfæren der er omkring ham og de ting han udsættes for undervejs.

En anden jeg jeg elskede var al den nørderi ift. Græsk mytologi og historiske fakta der var blevet lagt ind i historien. Elsker når man på en eller anden måde lærer noget nyt om enten historien, mytologier, uden det bliver for meget.
Rick Riordan formår at gøre det til en del af historien, hvoraf vi via Percy får det serveret, som vi får fortalt historien og det at han lærer noget om sig selv og hvem hans far er.

En ting var dog at jeg lidt blev kastet under en bus ift. kapitlernes navne/titler, der virkelig fik mig til at ryste på hovedet. Ikke at der er noget galt med de titlerne, men netop den del er jeg ikke stor fan af - virkede en smule for bizart til min personlige smag. Men det giver god mening ift. at fortællingen er henvendt til et yngre publikum end mig.
Noget andet er dog at jeg lidt blev kastet overbor ift. at forfatteren agerede alvidende fortæller i starten, da vi først møder Percy - hvilket irriterede mig en smule, men ikke mere end jeg havde lyst til at læse videre.

Det var alligevel rart at der var tid til at historien kunne nå at udfolde sig i et roligt tempo indimellem de de mere hektiske ting, der drev fortællingen fremad. Det var rart forfatteren gav plads til at Percy kunne finde hoved og hale i hans nye situation og finde frem til hvem hans far er.

Jeg nød sproget, der gjorde at man let flyver igennem fortællingen. Rick Riordan har en rigtig god måde at fortælle på, lader tingene ske på de rigtige tidspunkter og spændingen undervejs er virkelig på sin plads, ligeså vel som de små guldkorn af information man får  undervejs - både ift. Percy, Halvblodslejren og mytologierne/relgionerne ift. verdenshistorien.
Det er let at mærke at forfatteren har gjort sit forarbejde og researchet, da han på en let og forståelig måde får det flettet ind i historien. Man får en skøn og spændende historie, hvor man også lærer noget.

Alt i alt får den 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 16. december 2020

'Stephanie - fra årgang 0 til frihed' af Stephanie Siguenza van-der Watt // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Stephanie - fra årgang 0 til frihed
Forfatter: Stephanie Siquenza van-der Watt/Anne Nørkjær Bang
Serie:
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2020
Antal sider: 160

Stephanie fra "Årgang 0" fortæller for første gang sin egen ærlige version af historien, på og bag skærmen: Om en kaotisk opvækst med flytninger, ustabilitet og svigt. Om konsekvenserne af et liv som ufrivillig kendt. Og om, lige så langsomt, at finde ind til “Stephanie” bag “Stephanie fra Årgang 0” – og acceptere sig selv, som hun er.
“Jeg kunne ofte blive tvivl om, hvem jeg skulle være, når jeg mødte nye mennesker: Hende fra fjernsynet eller hende den anden, som dukkede frem, når kameraholdet ikke var der. Hvem ville folk helst tale med? Var det “Stephanie fra Årgang 0”? Og måtte “Stephanie fra Årgang 0” godt sige, at livet var noget lort?”

En af de ting jeg har nydt at følge med i, sådan lidt on/off i årenes løb, har været 'Årgang 0' - dokumentaren på TV2, der har fulgt en flok unge mennesker gennem deres opvækst og deres familier.
Den person jeg nok mest har set frem til at følge med hos, er Stephanie, der i mine øjne er en fighter - og af den grund kunne jeg ikke andet end ville læse hendes egen fortælling, der er både tankevækkende, ærlig og helt hendes egen. 

Jeg elskede at læse bogen, følge Stephanies egne fortællinger om de ting der er sket i hendes liv - samt de forunderinger hun har haft omkring visse ting, der er sket. For slet ikke at nævne alt det vi på ingen måde fik set i dokumentar-serien.
Det er helt klart modigt af hende at sætte ord på sit liv, hændelserne omkring mange ting og det at stå åbent frem med sin egen fortælling, nu hvor størstedelen af Danmark har fulgt med på sidelinjen - uden helt at kende hele sandheden omkring hende.

Der var bestemt mange af tingene som jeg blev overrasket over, undrede mig over og følte med Stephanie. Det var bestemt tankevækkende hvordan sandheden kan twistes på så mange måder, ift. hvordan hun blev fremstillet på TV, ift. den hun er bag kameraet. Jeg fik en helt anden forståelse for hende, hendes liv og de tanker hun gik og tumlede med - både ift. programmet, hendes identitet on/off kamera, fremtiden.
På samme måde som jeg fik en forståelse for hende, gav bogen også en respekt for hende og det at hun åbner op overfor os, ift. alt det hun har været igennem. Ikke mindst fortjener hun et kram og et klap på skulderen. 

Bogen er dejlig letlæselig, korte og overskuelige kapitler, der gør Stephanies fortælling let at læse og let at tilgå. Samtidig er der billeder undervejs, Stephanies egne billeder, der giver hendes fortælling mere liv - og det at man får et indblik i hendes liv undervejs, som hun fortæller om de ting, vi ikke fik i TV2's fortælling.

Det er helt klart en bog der kan anbefales. Både til faste seere af 'Årgang 0', såvel som til dem der ikke har set med eller kun har set delvist med. Det er bestemt en åben fortælling, såvel som ærlig, tankevækkende og en der sætter livet lidt i perspektiv, ift. sig selv.
Der var enkelte øjeblikke undervejs, hvor jeg på forunderlig vis kunne genkende mig selv i Stephanie og hendes tanker.

Bogen får 4,5 ud af 5 stjerner.
Også selvom bogen bestemt er mere end blot en bedømmelse, og helt sin egen. Mest af alt ønsker jeg Stephanie alt det bedste for fremtiden.

XOXO - Rina.

'Blodarv' af Haidi W. Klaris // Sort måne #1 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere. Titel: Blodarv Forfatter: Haidi W. Klaris Serie: Sort måne #1 Forlag: Tellerup Udgivet: 2020 Antal sider: 300 Sytt...