'Tørke' af Eva Munk // Grøn Klode #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, tildelt af forfatteren & forlaget.

Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Tørke

Forfatter: Eva Munk

Serie: Grøn Klode #2

Forlag: Forlaget Klippe

Udgivet: 2021

Antal sider: 224

"Alle snakker om, hvad de skal. Jeg kender ikke svaret endnu. Ved ikke, om mine drømme lykkes, når verden står overfor en krise. Men noget, jeg ved med sikkerhed, er, at jeg længes efter fremtiden. At mit liv rigtigt starter. For lige nu står jeg i stampe. En evig venteposition, hvor jeg hele tiden kan se drømmene derude. Et truet dyr i zoologisk have, der kigger længselsfuldt ud fra dets bur."

Pelle går i 9. klasse og drømmer om at blive antropolog. Se verden udfolde sig. Mærke den under sine egne fødder. Hjælpe til, hvor han kan. Gøre en forskel. En dag danner han @grønklode, som er en klimagruppe for unge i lokalområdet. Her møder han A.K., Robert, Tobias og Mark, der alle kæmper for en bæredygtig verden. Men i en lille by er der ikke altid plads til store ambitioner. Og vil der overhovedet stadig være en fremtid at glæde sig til, hvis jordens tilstand fortsætter i den kritiske retning, som den allerede er på vej imod?

'Tørke' er en bog jeg har glædet mig til at læse. En bog jeg havde en del forventninger til efter at have læst dens forgænger 'Stormflod', samt andre af forfatterens bøger - så der var ikke så lidt at skulle forholde sig til. Men Eva skuffer på ingen måde, da jeg nød at læse og blive revet med af Pelles historie og den var ikke til at lægge fra sig, når jeg først gik i gang.

Pelle havde jeg glædet mig til at lære at kende, da han bestemt er en skøn, sympatisk og hjælpsom ung dreng der ved hvad han vil. Ved hvor han er på vej hen, mens resten af hans klassekammerater ikke ser ret meget end hvad der er lige for næsen af dem. Han skiller sig ud af flokken og er blot sig selv, hvilket jeg elsker ved ham, og det at han har hjertet på rette sted.
Også selvom han får sit hjerte knust allerede i starten af bogen, hvilket kun får mit hjerte til at bløde for ham.

Jeg nød at følge Pelles vej fra at være alene med sin tankegang ift. klimaet, selvom han er mere nedtonet i hans tilgang end hvordan jeg oplevede Tenna og hendes intense/passionerede kamp for klimaet - men ikke desto mindre er Pelle en passioneret ung fyr, der har store drømme.

Det var dog svært ikke at holde af den følsomme Pelle, såvel som hans forhold til hans til tider pinlige mor., da det kun er de to i det lille hjem. Jeg nød at se de små øjeblikke de havde sammen, der enten fik mig til at smile eller krumme tæer på Pelles vegne - eller en blanding af begge dele. Men hey? Pelles mor er for skøn i hendes væremåde, såvel som en skøn støtte for Pelle. Hvis ikke hans største fan.

Elsker at de allerede så vidt muligt lever ret så bæredygtigt derhjemme, da de ikke har så vildt meget at gøre godt med - så det virker nok mest som en selvfølge for ham i kampen for klimaet, mens han blot ønsker at flere i nærområdet ville gå en anelse mere op i det som han selv gør - hvilket resulterer i oprettelsen af netop 'Grøn Klode' hvor han for alvor finder det fællesskab han behøver.
En proces jeg nød at følge, såvel som det at han møder andre der går lige så meget op i klimaet/miljøet som han selv gør, og får Pelle til at blive en del af et skønt lille fællesskab hvor han for alvor kan være sig selv.

Jeg nød at lade mig rive med af historien, der er dejlig fængslende, lige som den skal være og rev mig med fra start til slut. En fortælling hvor jeg nød at være tæt på livet af Pelle, hvori jeg mærkede hans følelser sammen med ham, fulgte hans tanker om alt hvad der rørte sig hos ham og hvad han brænder for - ikke mindst for Grøn Klode, der for alvor bliver hans lille hjertebarn.

Humoren, kærligheden til projektet, fællesskabet, op- og nedturene - det hele var med, om end der godt kunne have været en anelse flere tanker hos Pelle omkring klima/miljøet, hvori vi fulgte hans følelser/frustrationer omkring det der sker omkring ham, som en optakt til det at han oprettede instagram siden.

Udover at der er fokus på selve klimaet og miljøbevidsthed, nød jeg at se at der er fokus på temaer som identitet, venskaber, ensomhed, det at finde et fællesskab, relationen til ens familie og en snert af forelskelse - en forelskelse der giver historien et frisk pust i det kaos, der omringer deres fælles fokus på klimaet og miljøet.
Ja, Pelle og Tenna - jeg taler om jer to. Jeg elskede deres venskab, deres interaktioner og det at følge Pelles tanker fra første gang Tenna møder op til et møde i Grøn Klode.

Sproget er dejligt let, fængslende og let forståeligt, mens der er en skøn blanding af både helt normal tekst og sms beskeder - hvilket skaber et skønt flow, idet siderne nærmest læser sig selv og det virker så dejlig ukompliceret. Forfatteren har en skøn måde at skrive på, så det taler til de unge, med skønne elskværdige karakterer og humor, blandet med et vigtigt emne.

Alt i alt får 'Tørke 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Caraval' af Stephanie Garber // Caraval #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Caraval

Forfatter: Stephanie Garber

Serie: Caraval #1

Forlag: Turbine

Udgivet: 2017

Antal sider: 407

Caraval er fuld af kærlighed, intriger og drama: Scarlett Dragna har aldrig været andre steder end på på den lille ø Trisda, hvor hun bor med sin lillesøster og sin dominerende far. Men gennem hele sin barndom har hun længtes efter at opleve Caraval – den årlige, ugelange forestilling, hvor publikum spiller med i en dødsensfarlig leg for at finde ud af, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi.

På trods af deres fars ønske bliver Scarlett kidnappet af sine vilde lillesøster Donatella og en farlig – men også farligt forførende – ung sømand ved navn Julian og ført til det sted, hvor årets Caraval opføres. Men snart forsvinder Donatella, og Scarlett bliver tvunget til at slå sig sammen Julian i jagten på at finde Tella, før Caravals onde Master gør det.

'Caraval' er en bog jeg længe havde tænkt på at kaste mig over, uden det helt var det rigtige tidspunkt. Men da jeg først var kommet i gang med den, var den ikke til at slippe og jeg måtte have mere - vide mere. Jeg lod mig nemt rive med af den betagende handling der er ret så dragende fra start til slut. For hvad er virkelig og hvad er ikke?

Hovedpersonen Scarlett Dragna er en skøn, og ret så interessant karakter at følge, om end en kende naiv ift. hendes valg og motiver for hendes handlinger undervejs. I realiteten er hun den eneste person vi følger, hvilket kun gjorde det mere interessant, da det gjorde handlingen ret så uforudsigeligt - ift. at vi kun se tingenes gang gennem hendes øjne.

Vi bliver som læsere introduceret til tingene på samme tidspunkt som hende, får reaktioner på tingene sammen med hende og formår at gennemleve spillet i hendes selskab. 

Vi mærker hendes kærlighed og bekymring til sin søster, og det at Scarlett bekymrer sig en hel del om andre omkring hende ift. sig selv. Det var svært ikke at holde af hende, selvom hun indimellem irriterede mig en anelse.

Caraval var en ret magisk oplevelse, da vi først var kommet ind i selve spillet. Stedet er farverigt, forvirrende, levende på så mange måder og spændende at se spillet udfolde sig. Det at forsøge sig med at finde hoved og hale i hvad der er virkelig og hvad ikke var, gjorde at jeg flere gange blev overrasket. Hver eneste gang jeg troede jeg havde regnet noget ud, sker der noget der vendte det på hovedet og jeg endnu en gang stod på bar bund.

Selv ift. visse karakterer, lod jeg mig blive overrasket. Lige som jeg troede jeg vidste hvem den enkelte karakter var og hvad de stod for ift. deres hensigter, blev jeg overrasket over dem i sidste ende.

En af de ting der gjorde det svært at regne tingene ud, og som gjorde handlingen så uforudselig, var at der skete det ene plottwist efter det andet. Forfatteren formåede at give små hints her og der, men uden at gøre det for åbenlyst. Hun inddrog mig på en skøn og spændende måde, så jeg higede efter at ville have mere.

Dog var det ret så fedt at lade sig rive med, forsøge at regne ud hvad der ville ske og gætte sig til hvem den mystiske person bag Caraval, Mr. Legend, var og om man formåede at møde ham. 

Sproget er dejlig levende, beskrivende og man er som læser ikke i tvivl om selve omgivelserne og selve handlingen undervejs - selvom det er svært at vide hvad der er virkeligt og hvad ikke er. Stephanie Garber formår at skrive på en måde, så man føler man selv er en del af spillet. Hver karakter har sit eget liv, sin egen personlighed - ikke kun hovedpersonen. Hver især havde de en stemme og jeg var ikke i tvivl om hvem der var hvem.

'Caraval' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

'Evigheden' // Novellesamling // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. 
Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Evigheden

Forfatter: Sissel Moody, Sidsel Sander Mittet, Jeanne Goldbech, m.fl.

Serie: -

Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet: 2021

Antal sider: 272

”Skoven var mere mit hjem, end dér, hvor mit navn stod på postkassen.”

Skoven har altid været et helt særligt sted. I litteraturen er vi blevet præsenteret for eventyrlige beretninger om personer, som ofte skal gennem mørket for at finde lyset på den anden side. Men skoven kan også være stedet, hvor vi møder os selv – og ofte i en version, som vi ikke tidligere kendte til …

Evigheden er en novellesamling med bidrag fra tretten forfattere. Fortællingerne tager udgangspunkt i skoven og alt det magiske, der sker, når man træder ind i dens verden. Novellerne handler om at være ung og fokuserer på emner som: identitet, seksualitet, sorg, familierelationer, klima og kærlighed.

'Evigheden' er anden novellesamling jeg formår at læse i år. En jeg både glædede mig til og som jeg var spændt på at kaste mig over, for hvad havde de forskellige noveller at byde på? Samtidig er det noget andet at vurdere en novellesamling med så forskellige forfattere, da der i denne samling er hele 13 skønne forfattere med hver deres historie og fortællerstil.

Det var for mig svært ikke at lade sig rive med af de enkelte fortællinger, hvori jeg kunne mærke den enkelte forfatter - hver især med noget på hjerte. Der var historier med fokus på alt fra sorg, kærlighed, identitet, klima og seksualitet - fortalt i små, fine og letlæselige fortællinger.
Det eneste fortællingerne havde til fælles var genren magisk realisme og det at skoven var midtpunktet for selve historien - hvilket jeg syns de alle klarede til perfektion. Hvordan de formåede at gøre det, gjorde de på hver deres måde og jeg elskede det. 

Jeg elskede den måde jeg blev suget ind i de enkelte fortællinger, der på sin egen måde havde noget at byde på og det at novellerne hver især gav mig noget anderledes hver især. Om end noget at tænke over, ift. f.eks. klima, sorg og LGTBQIA+ elementer. At de forskellige forfattere gav deres bud på et emne og inddrog overnaturlige elementer, som gjorde det hele det mere magisk til en grad hvor jeg ikke kunne andet end blot elske det.
Alle forfatterne formåede på en skøn og naturlig måde at inddrage det magiske i deres fortællinger, blandet fint sammen med det realistiske. 

Dog var det svært at undgå at der var enkelte af novellerne der påvirkede mig mere end andre. Enkelte fortællinger gjorde at jeg i slutningen af novellen sad tilbage med en følelse af 'Hvad skete der lige der?' eller 'Damn, den slutning havde jeg ikke set komme.'

Ikke at jeg ikke nød dem alle på hver deres måde, men som sagt - nogle ramte blot lidt mere plet for mig, idet de gav noget at tænke over. 

Illustrationerne - en fryd for øjet.

En ting var alle de skønne fortællinger som er blevet valgt til samlingen, og som hver især fortjener det på skønneste vis - noget andet er de fine illustrationer der pryder novellesamlingen undervejs. Hver novelles 'forside' blev skildret med de fineste illustrationer. Hver især passer de til den enkelte novelle.
Forsiden er mindst lige så smuk og fængslende, idet den passer så fint til selve indholdet.

Alt i alt får 'Evigheden' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Tilbage til Lugnasad' af K. L. Berger // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Tilbage til Lugnasad 

Forfatter: Katja L. Berger 

Serie: Lugnasad #2

Forlag: Tellerup 

Udgivet: 2021

Antal sider: 395

Det er fire år siden Lugnasad sank i grus og med den 28 unge liv. Magnus er ædt op af sorg og vrede efter at have mistet Alex. Derfor indgår han en aftale med dødsguden Donn om at bringe Alex tilbage mod én enkelt tjeneste. Men først må Magnus opsøge den eneste anden der overlevede Lugnasads forbandelse. Benjamin er fast besluttet på aldrig at vende tilbage til Lugnasad, så da Magnus beder om hjælp til netop dét, slår han hånden af sin engang bedste ven. Til trods for Benjamins protester ender de med at drage mod Lugnasad for at sætte Magnus’ plan i værk, men Donn har sin egen dagsorden, og snart kan ingen vide sig sikker. For at redde ikke kun dem selv, men også resten af verden, må Magnus og Benjamin udforske helt ukendte sider af Lugnasad når de bogstaveligt talt går under jorden i en hæsblæsende jagt på Cernunnos, Donn og Dødens ild.

Holy moly, for en hæsblæsende fortælling. 

Selvom 'Lugnasad' kom med en semi lukket afslutning, var der alligevel en fornøjelse at vende tilbage til øen Lugnasad og dens mystiske univers. For jeg kunne da ikke helt slippe de sidste to overlevende fra første bog, som vi så får et gensyn med her.

'Tilbage til Lugnasad' er en hæsblæsende fortsættelse, hvor alting sættes over styr ift. jeg egentlig var afklaret med slutningen på forgængeren - så det at forfatteren formår at kreere en skøn 2'er, gjorde mig en kende nervøs, for hvad skulle jeg egentlig forvente?
Men må sige at jeg blev blæst bagover ift. handlingen, som blev drevet fremad af den håbefulde Magnus, den skeptiske Benjamin, et par hævngerrige guder, død, ødelæggelse og gensyn med elskværdige karakterer - om end ikke helt på den måde som man kunne have ønsket. For slet ikke at nævne at der var tilføjet en gran af kærlighed - en kærligheds historie jeg ikke troede jeg havde brug for, men som jeg nu ikke kan leve uden.

Ift. Magnus og Benjamin, er det tydeligt fra starten at de to unge mænd begge er tynget af hændelserne fra Lugnasad her fire år efter det hele sluttede og de kom levende væk derfra. Sorg, fortvivlelse og adskillige ar på sjælen, præger ikke overraskende deres sind og den situation vi møder dem i her i starten af bogen. 
Magnus i sorgens fortvivlelse lavede en aftale med dødsguden, som i andres øjne lyder for godt til at være sandt - hvilket selvfølgelig ender ret så galt. Ikke kun for ham, men også for Benjamin, der blot ønskede fred, og deres ubudne medrejsende. Like, what could go wrong, huh?

Jeg elskede at være tilbage hos Magnus og Benjamin, selvom de begge er forandret. Begge karakterer giver et nuanceret billede på de forandringer der er sket på øen siden de var der sidst, såvel som den mission de har kastet sig ud i - hvori vi får udforsket øen under og over jordens overflade.

Spændingen stiger lige så stille efterhånden som handlingen skrider frem. Små overraskelser hist og her gjorde jeg ikke kunne andet end læse videre blandet med humoristiske kommentarer/indfald undervejs - hvilket gjorde at jeg fik et pusterum ift. alt det skræmmende der skete.

Dog var der et langt stykke, hvor der blev gjort plads til et par skønne genforeninger, snak og det at finde hoved og hale i det der sker omkring dem, gjorde at jeg manglede en anelse mere handling - da det godt kunne blive en kende for langtrukkent med deres møffen rundt i de evigt uendelige tunneller.
Heldigvis gav det mig tid til rigtig at blive genforenet med de karakterer jeg havde savnet, såvel som blive overrasket af de opdagelser de skønne karakterer formår at gøre sig undervejs.

Det var endda svært ikke at små grine/pege fingre af Magnus, idet han opdager hans aftale med dødsguden ikke helt går som forventet, mens visse andre karakterer også har deres planer at føre ud i livet - elskede seriøst spændingen ved det.
Jeg elskede den måde forfatteren formår at skrive de små twists på, så jeg som læser godt kunne regne det ud, men alligevel formåede at blive overrasket over udførelsen. Jeg rystede på hovedet mange gange undervejs, bandede over karaktererne, grinte med dem og heppede på dem.

Men kan vi lige snakke om den afslutning?

Det var bestemt en afslutning jeg ikke var klar på. En afslutning jeg ikke helt er overbevist om jeg nogensinde kan blive klar til, men som jeg på den anden side godt kan forstå, set ud fra den karakters synsvinkel. Det var bestemt den rigtige beslutning for ham, selvom det var sørgmodigt.
De får begge en 'lykkelig' slutning, selvom det for den ene er en anelse mere sørgeligt end det er for den anden, der på en måde får livsgejsten tilbage igen.

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Oktober Wrap Up // 2021 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Jeg håber I har haft en skøn oktober måned, med en masse skønne læseoplevelser. 
Personligt ved jeg ikke hvor den sidste måned er blevet af, da den ene dag lidt endte med at tage den anden. Dog formåede jeg at få læst en god stak bøger den sidste måneds tid.

-----------------------
Mit læsehumør vendte en anelse tilbage igen, hvilket var rart - idet jeg fik læst hele 12 bøger.
5 fysiske bøger, 6 lydbøger & 1 e-bog.

• Indvielsen (The Secret Circle #1) af L. J. Smith
• Tilbage til Lugnasad af K. L. Berger
• Mellem træernes grene af Eva Munk
• Grænsen til Trafallas, del 1 - Den halves arv af Julie M. Day
• Frygtens skole (Vampyr akademiet #1) af Richelle Mead
• Fristet (Nattens Hus #6) af P.C. Cast & Kristin Cast
• Forbrændt (Nattens Hus #7) P.C. Cast & Kristin Cast
• Evigheden (Novellesamling) af Sissel Moody, Eva Munk, Julie M. Day, m.fl.
• Kommunebarn af Laura Helena Pimentel da Silva
• Caraval (Caraval #1) af Stephanie Garber
• Vandrende sjæle af Stephenie Meyer
• Et spinkelt håbe (Heartland #6) af Lauren Brooke

----------------------

I oktober måned deltog jeg endda i #Efterårsmagi readathon, hvilket min læsestak bærer præg

Det er et readathong der blev kreeret af Sofies bogverden i 2020. I år gentog hun succesen & havde fået skønt selskab af Sofie Amalie (sofie.amalie_lit) & Amanda (Bogdoktor), hvor de gik skridtet videre & kreerede Arcanum Akademiet - en magisk skole, hvor man kunne studere til en ud af fem magiske væsner. Enten som Vampyr, Elver, Havfolk, Formskifter eller Magiker.
Personligt valgte jeg at studere til Magiker, for hvem ville ikke gerne kunne svinge en tryllestav?

Min pensumliste + elevrådspensum var:

• Indvielsen (The Secret Circle #1) af L. J. Smith
• Mellem træernes grene af Eva Munk
• Frygtens skole (Vampyr akademiet #1) af Richelle Mead
• Grænsen til Trafallas, del 1 - Den halves arv af Julie M. Day
• Fristet (Nattens Hus #6) af P. C. Cast & Kristin Cast
• Forbrændt (Nattens Hus #7) af P. C. Cast & Kristin Cast
• Evigheden (Novellesamling) af Sissel Moody, Eva Munk, Julie M. Day, m.fl.

Det var ret fedt at deltage i et månedlangt readathon, selvom jeg var ret nervøs for om jeg kunne holde mig til min TBR liste, uden at snige mig udenom - men det lykkedes mig heldigvis at læse alle de planlagte bøger, med plads til at læse flere bøger derudover.

----------------------

XOXO - Rina.