Hey skønne læsere.
Titel: Tilbage til Lugnasad
Forfatter: Katja L. Berger
Serie: Lugnasad #2
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2021
Antal sider: 395
Det er fire år siden Lugnasad sank i grus og med den 28 unge liv. Magnus er ædt op af sorg og vrede efter at have mistet Alex. Derfor indgår han en aftale med dødsguden Donn om at bringe Alex tilbage mod én enkelt tjeneste. Men først må Magnus opsøge den eneste anden der overlevede Lugnasads forbandelse. Benjamin er fast besluttet på aldrig at vende tilbage til Lugnasad, så da Magnus beder om hjælp til netop dét, slår han hånden af sin engang bedste ven. Til trods for Benjamins protester ender de med at drage mod Lugnasad for at sætte Magnus’ plan i værk, men Donn har sin egen dagsorden, og snart kan ingen vide sig sikker. For at redde ikke kun dem selv, men også resten af verden, må Magnus og Benjamin udforske helt ukendte sider af Lugnasad når de bogstaveligt talt går under jorden i en hæsblæsende jagt på Cernunnos, Donn og Dødens ild.
Holy moly, for en hæsblæsende fortælling.
Selvom 'Lugnasad' kom med en semi lukket afslutning, var der alligevel en fornøjelse at vende tilbage til øen Lugnasad og dens mystiske univers. For jeg kunne da ikke helt slippe de sidste to overlevende fra første bog, som vi så får et gensyn med her.
'Tilbage til Lugnasad' er en hæsblæsende fortsættelse, hvor alting sættes over styr ift. jeg egentlig var afklaret med slutningen på forgængeren - så det at forfatteren formår at kreere en skøn 2'er, gjorde mig en kende nervøs, for hvad skulle jeg egentlig forvente?
Men må sige at jeg blev blæst bagover ift. handlingen, som blev drevet fremad af den håbefulde Magnus, den skeptiske Benjamin, et par hævngerrige guder, død, ødelæggelse og gensyn med elskværdige karakterer - om end ikke helt på den måde som man kunne have ønsket. For slet ikke at nævne at der var tilføjet en gran af kærlighed - en kærligheds historie jeg ikke troede jeg havde brug for, men som jeg nu ikke kan leve uden.
Men må sige at jeg blev blæst bagover ift. handlingen, som blev drevet fremad af den håbefulde Magnus, den skeptiske Benjamin, et par hævngerrige guder, død, ødelæggelse og gensyn med elskværdige karakterer - om end ikke helt på den måde som man kunne have ønsket. For slet ikke at nævne at der var tilføjet en gran af kærlighed - en kærligheds historie jeg ikke troede jeg havde brug for, men som jeg nu ikke kan leve uden.
Ift. Magnus og Benjamin, er det tydeligt fra starten at de to unge mænd begge er tynget af hændelserne fra Lugnasad her fire år efter det hele sluttede og de kom levende væk derfra. Sorg, fortvivlelse og adskillige ar på sjælen, præger ikke overraskende deres sind og den situation vi møder dem i her i starten af bogen.
Magnus i sorgens fortvivlelse lavede en aftale med dødsguden, som i andres øjne lyder for godt til at være sandt - hvilket selvfølgelig ender ret så galt. Ikke kun for ham, men også for Benjamin, der blot ønskede fred, og deres ubudne medrejsende. Like, what could go wrong, huh?
Magnus i sorgens fortvivlelse lavede en aftale med dødsguden, som i andres øjne lyder for godt til at være sandt - hvilket selvfølgelig ender ret så galt. Ikke kun for ham, men også for Benjamin, der blot ønskede fred, og deres ubudne medrejsende. Like, what could go wrong, huh?
Jeg elskede at være tilbage hos Magnus og Benjamin, selvom de begge er forandret. Begge karakterer giver et nuanceret billede på de forandringer der er sket på øen siden de var der sidst, såvel som den mission de har kastet sig ud i - hvori vi får udforsket øen under og over jordens overflade.
Spændingen stiger lige så stille efterhånden som handlingen skrider frem. Små overraskelser hist og her gjorde jeg ikke kunne andet end læse videre blandet med humoristiske kommentarer/indfald undervejs - hvilket gjorde at jeg fik et pusterum ift. alt det skræmmende der skete.
Dog var der et langt stykke, hvor der blev gjort plads til et par skønne genforeninger, snak og det at finde hoved og hale i det der sker omkring dem, gjorde at jeg manglede en anelse mere handling - da det godt kunne blive en kende for langtrukkent med deres møffen rundt i de evigt uendelige tunneller.
Heldigvis gav det mig tid til rigtig at blive genforenet med de karakterer jeg havde savnet, såvel som blive overrasket af de opdagelser de skønne karakterer formår at gøre sig undervejs.
Heldigvis gav det mig tid til rigtig at blive genforenet med de karakterer jeg havde savnet, såvel som blive overrasket af de opdagelser de skønne karakterer formår at gøre sig undervejs.
Det var endda svært ikke at små grine/pege fingre af Magnus, idet han opdager hans aftale med dødsguden ikke helt går som forventet, mens visse andre karakterer også har deres planer at føre ud i livet - elskede seriøst spændingen ved det.
Jeg elskede den måde forfatteren formår at skrive de små twists på, så jeg som læser godt kunne regne det ud, men alligevel formåede at blive overrasket over udførelsen. Jeg rystede på hovedet mange gange undervejs, bandede over karaktererne, grinte med dem og heppede på dem.
Jeg elskede den måde forfatteren formår at skrive de små twists på, så jeg som læser godt kunne regne det ud, men alligevel formåede at blive overrasket over udførelsen. Jeg rystede på hovedet mange gange undervejs, bandede over karaktererne, grinte med dem og heppede på dem.
Men kan vi lige snakke om den afslutning?
Det var bestemt en afslutning jeg ikke var klar på. En afslutning jeg ikke helt er overbevist om jeg nogensinde kan blive klar til, men som jeg på den anden side godt kan forstå, set ud fra den karakters synsvinkel. Det var bestemt den rigtige beslutning for ham, selvom det var sørgmodigt.
De får begge en 'lykkelig' slutning, selvom det for den ene er en anelse mere sørgeligt end det er for den anden, der på en måde får livsgejsten tilbage igen.
De får begge en 'lykkelig' slutning, selvom det for den ene er en anelse mere sørgeligt end det er for den anden, der på en måde får livsgejsten tilbage igen.
Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar