Flere tanker - flere overvejelser.
Hvilket kun er en god ting, da der har været mange tanker indover de ting der er sket i den sidste uges tid. Har alt for længe gemt mig selv væk og undgået at lytte til de signaler min krop og indre har forsøgt at fortælle mig. Men har bare aldrig vidst hvordan jeg skulle forholde mig til det, samtidig med at gøre noget ved det. Jeg har alt for længe gjort alt det jeg troede omverdenen forventede af mig, tonset afsted og så undgået at lytte til mig selv.
Men nu er det slut. Kan godt mærke at mit sind ikke kan mere, før jeg får håndteret de ting der blokerer for at jeg kan med rette ånd gennemføre praktikken på bedste vis. Hvilket jeg godt kan mærke at jeg ikke kan nu. I hvert fald ikke med rette ånd og ikke uden en frygt for at jeg i sidste ende vil dumpe. Frygten er stadig den værste del og den jeg kæmper mest med ift. at gøre noget. Så det er i hvert fald en af de ting jeg skal have arbejdet med, hvis jeg ellers kan finde den rette hjælp.
Jeg kan ærlig talt godt mærke at jeg har ramt en væg, hvor jeg ikke kan komme videre. Vil gerne tingene, og har mod på det. Men alligevel når jeg så skal igang med tingene, som f.eks. at stå foran klassen som jeg er med inde i, går jeg i baglås og det skal bare overstås. Jeg vil virkelig gerne kæmpe videre, men har ikke kræfterne til det, uden at jeg vil ende med at brænde ud og ikke have energien til det videre forløb.
Så for nu, sætter jeg det hele på pause og fokusere på mig selv. Uden nogen prøver, eller pres ift. at klare målene eller presset fra min egen side. Kan mærke at det hele fylder for meget. Målene, mig selv, prøven i sidste ende, fritiden og det at skulle være på hele tiden og konstant at skulle rykke sig. Har nok vidst det i et stykke tid, men har først nu her begyndt at tænke over hvad der der bedst for mig, i stedet for at tænker over hvad andre forventer af mig. Det er mig selv jeg skal tænke på først. Det er jeg begyndt at indse.
Skal på onsdag til møde med begge mine vejledere og praktik stedets leder, for at de kan høre det hele fra min side af og for at jeg kan høre hvad mine muligheder er og hvad der skal ske fremadrettet. Det er trods alt bedst at jeg selv vælger at sige stop, fremfor at praktikstedet "fyrer" mig eller at jeg i sidste ende dumper.
XOXO - Rina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar