onsdag den 29. april 2020

'Ved dig' af Kis Baadsgaard // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, tilsendt fra forfatteren.
Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Ved dig
Forfatter: Kis Baadsgaard
Serie: Contemporary #4
Forlag: Baadsgaard Books
Udgivet: 2020
Antal sider: 92

Vi forlod Josefine og Rasmus i et afgørende øjeblik.
Hele Josefines verden smuldrer og Rasmus er nødsaget til at være endnu stærkere for dem begge. Han ved, han må presse hende hårdere end nogensinde, ellers vil Josefine gøre det, hun altid gør, nemlig at flygte. Men er han for barsk i sit forsøg på at få sandheden frem? Kan Josefine virkelig åbne sig helt og give sig hundred procent til Rasmus og hans verden?
Denne novelle er den sidste i Josefine og Rasmus’ fortælling.

I denne fjerde & sidste novelle skifter vi vinkel og får Rasmus' synsvinkel på hvad der sker, efter den cliffhanger vi blev efterladt med i 'Med dig'.
Og for lige at starte et sted, må nok sige at jeg i de forgangne noveller, havde lidt af et problem med Rasmus. For mig virkede han som lidt af en røvhat uden lige, men jeg kan til gengæld mærke den forandring han gennemgår undervejs og man finder ud af hvad der ligger under den ellers så hårde facade. Det var skønt at han også her formåede at åbne mere op for hvad der gemmer sig i fortiden, hvad det er han laver og hans liv generelt.

Samtidig kom vi også tættere på hvad det var Josefine gik og gemte på, ift. den hemmelighed hun hentydede til i 'Med dig'. Det var for mig dejligt at få en fornemmelse for hvorfor hun i nogle situationer reagerer og agerer som hun gør, såvel som kom lidt mere ind under huden på hende. 
Det var for mig rart at se Rasmus gøre hvad han kunne for at hjælpe Josefine, mens hun ligeså stille tør åbne sig op for sine venner - men samtidig med en forståelse for hvad der ligger bag. 

Sproget er mindst ligeså beskrivende som det plejer, og det er på intet tidspunkt svært at se handlingen for sig - selv ikke de lidt mere intime scener. Også selvom jeg ikke er den største fan af den livsstil eller den måde Rasmus agerer dominant overfor Josefine nogle steder.
For mig underminerer han til en hvis grænse hendes selvstændighed, mens hun blot lader ham gøre det i hendes behov for at der var en der dominerede hende. Jeg ville dog gerne have set hende agere mere sin egen, mere selvstændigt og på egen hånd ift. hendes fortid. Også selvom hun havde små 'trodsige' øjeblikke overfor Rasmus i deres 'leg'.

Ellers så nød jeg bestemt at følge med i den sidste og afsluttende novelle om Josefine og Rasmus, og håber alt det bedste for dem. Det var specielt rart at se hvor meget Rasmus er villig til at sætte i spil for at være sammen med Josefine. 

Alt i alt får 'Ved dig' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

Hey skønne læsere. Titel: Før kaffen bliver kold Forfatter:  Toshikazu Kawaguchi Serie: Før kaffen bliver kold #1 Forlag: People's Ud...