Sider

tirsdag den 27. november 2018

Skambidt - Cecilie Sund Kristensen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den igen med endnu en anmeldelse  og denne gang er det et anmelder eksemplarer jeg har fået tilsendt af forfatteren. Tak, til Cecilie Sund Kristensen for dette fine eksemplar.

Det er første gang jeg har givet mig i kast med en digtsamling, men ikke desto mindre har det være en fornøjelse at læse med.

Titel: Skambidt
Forfatter: Cecilie Sund Kristensen
Serie: -
Forlag: Emeritvs
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 136

Vi følger en ung pige/kvinde der forsøger at finde sig selv i sin seksualitet, men ender med at lade sig definere af et andet menneske. Måske mere end hvad godt er og i den forbindelse slet ikke får fundet sig selv på nogen god måde - for hvem er hun egentlig, når hun ikke er sammen med den person, der definerer hende?

Jeg kan godt lide den måde hendes fremskridt og søgen i sig selv bliver skildret igennem digtene hele vejen igennem digtsamlingen. Det var dog alligevel lidt forvirrende for mig - især i begyndelsen - ift. digternes opbygning & hvordan selve rytmen var undervejs.

Samtidig var det lidt svært for mig at forholde mig til blandingen af korte & lange strofer i ét digt. Det at blandingen af versene skiftevis var korte og lange i stroferne, gav mig lidt en fornemmelse af forvirring over om jeg nu læste selve digtet rigtigt.

Til trods for forvirringen omkring rytmen i digtene og opsætningen af dem, var der hele to digte som satte sit præg på mig og som fremstod ret klart:

  • 'Fordi du aldrig blev min' idet dette digt giver et godt indblik (i hvert fald for mig) i at hun godt ved at hun ikke kan få ham og ved at hun er nødt til at give slip og komme videre - kom endelig med andre bud, hvis du/I ser noget andet i dette digt, end hvad jeg gør.
  • Bombekrater - Dette digt, i hele digtsamlingen, var et digt hvor jeg for alvor fandt en rytme jeg kunne følge med i og hvor jeg personligt kunne forestille mig hvordan den unge pige havde det indvendig. 

Men alt i alt en fin digtsamling og Cecilie Sund Kristensen skriver på sin egen måde - og det er kun positivt, idet selve sproget er ligefremt og der ikke bliver lagt en finger imellem hvad det er der foregår i den unge piges hoved. Det at man får en ligefrem fornemmelse af hvad det er hun gennemgår indvendig, imens hun oplever følelserne og oplevelserne i sig selv.

XOXO  Rina <3

søndag den 18. november 2018

Fantastic Beast: The Crimes of Grindelwald // Spoiler free

Hey kære læsere <3
Så kom tiden endelig. "The Crimes of Grindelwald" kom endelig i biograferne - to år efter at dens forgænger havde været det. Jeg var en tur i biffen og se filmen sammen med min mor og to venner. Vil dog ikke spoile noget, da jeg ikke vil ødelægge spændingen for jer der stadig har til gode at se den.

Men for at være helt ærlig, så var jeg vild med filmen, og hele mysteriet omkring hvad der sker. Samtidig var det virkelig rart og nostalgisk at vende tilbage til den magiske verden. Min indre fangirl sitrede i spænding, og jeg nød at denne verden ikke kun er en del af fortiden, men stadig kan give mig så meget glæde den dag i dag. Hvis jeg havde haft modet til det, ville jeg helt klart have hoppet i glæde, da filmen endelig begyndte. Noget af musikken/melodierne i filmen kan man helt klart genkende fra Harry Potter filmene, hvor man helt klart får et nostalgisk flashback.

Man møder de karakterer man i forvejen har stiftet bekendtskab med i forgængeren, hvilket ikke undre mig. For ikke at spoile dem alle, som ikke har været i traileren, så havde vi den lille gruppe, bestående af Newt Scamander, Jacob Kowalski og søstrene Tina og Queenie Goldstein - for ikke at tale om de helt store hovedperson, Gellert Grindelwald.

Elskede at tage med dem alle på et nyt eventyr, hvor der var en god blanding af actionfyldte scener, rolige øjeblikke og nogle små grin/smil indimellem, hvor man som seer lige kunne få lov til at trække vejret - specielt når action scenerne indimellem kunne være lidt meget at forholde sig til. Oveni det vender vi snuden mod karakterer vi kender fra det originale univers vi stødte på i Harry Potter serien, samtidig med at vi vender tilbage til lokationer, som vi kender i forvejen.

Samtidig sker der adskillige mystiske ting, som på flere måder give anledning til spørgsmål, og som leder op til at der skal komme flere film senere. Mindst én, da slutningen i sig selv giver en den helt store 'Hva' filan skete der lige der?'-følelse. Sådan havde jeg det i hvert fald selv, hvilket kun giver mig mere blod på tanden til at ville se videre, når der forhåbentlig kommer flere film i fremtiden - mindst én, da jeg nægter at tro at de ville lade dette eventyr slutte på den måde, som filmen gjorde.

Der er dog stadig et par enkelte detaljer som jeg undrer mig over, idet de ikke helt hænger sammen i mit hoved. Dette kan dog give anledning til diverse teorier omkring hvorfor, hvordan og hvorledes.

Det er i min optik en film der er værd at se, så hvis du ikke allerede har været inde og se den - så er det med at komme afsted. Hvis du har været inde og se den, så kommenter endelig i kommentar feltet, hvad du tænker om filmen.

XOXO - Rina <3

tirsdag den 6. november 2018

Soulfinders Sky - Benedicts #1 af Joss Stirling // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så kunne jeg få taget mig sammen til at få læst denne skønne bog færdig. Jeg ved ærlig talt ikke hvorfor det skulle tage mig så længe, men her kommer mine tanker om bogen.

Titel: Soulfinders Sky
Forfatter: Joss Stirling
Serie: Benedicts #1
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2012
Antal sider: 328

Da Engelske Sky Bright starter på high school i USA, opdager hun hurtigt, at der er noget mystisk over de fanden-i-voldske og vildt lækre Benedict-brødre. Men da den yngste bror, Zed, pludselig taler til hende gennem telepati, bliver det for meget for Sky. Ikke alene insisterer han på, at hun, ligesom han, er en savant og i besiddelse af særlige evner – hun er også hans soulfinder, hans sjælespejl. Mødet med Zed ripper op i mørke minder om en fortid, Sky har brugt de sidste mange år på at fortrænge. Og skal hun virkelig tro på det der med, at når først soulfindere har fundet hinanden, kan kun døden skille dem ad? Noget tyder på, at det er sandt – for snart bliver Sky viklet ind i et drama, der kan koste både hende og Zed livet.

Sikke en fortælling. Må ærligt indrømme at det er skønt at læse noget der ikke har været på banen før i Fantasy genren. Ikke på samme måde som denne. Jeg har læst en god del med vampyrer, hekse, elvere og varulve, så det er helt klart en forandring at der kan komme noget nyt på banen - denne gang med Savantere.

Sky Bright er for mig en skøn hovedperson, der bliver hvirvlet ind i en verden, som hun på ingen måde kender til, og samtidig finder sin soulfinder. Kan godt li' den måde at den uskyldige nye tilflytter bliver draget af den mystiske fyr, der på alle måde virker tiltrækkende og alligevel skræmmende - til trods for at den kliche i nogle sammenhænge er lidt overbrugt.

Men lige så snart man kommer ind under huden på karaktererne, finder man ud af hvorfor den mystiske fyr Zed er så tilbageholdende og mystisk. Elsker at der bliver vist så mange sider af de forskellige karakterer man bliver introduceret for, hvor der er lagt et mysterie indover, der virkelig viser familien Benedicts særlige evner. Det kunne godt ligne en ny omgang af Twilight, idet de også har deres særlige evner, men her udvikler historien sig til sin egen.

Jeg elsker den måde at Joss Stirling har givet fortællingen de fine detaljer ift. Sky, hendes fortid og hvordan selve mysteriet bliver implementeret allerede fra starten, og den del kører hele vejen igennem, hvor Sky for alvor får gravet sin fortid frem og lærer sin identitet at kende - hun formår endda at komme op i gear og får lidt mere gennemslagskraft, end da vi først møder hende.

Samtidig formår Joss Stirling at beskrive på en måde, hvorpå omgivelserne træder godt og grundigt frem, hvilket kun er et plus. Man får på den måde en bedre fornemmelse af hvor karaktererne befinder sig.

Elsker i bund og grund fortællingen, plottet og karaktererne, samt sproget Man kan mærke spændingen de helt rigtige steder, og jeg kunne virkelig mærke at hele historien var gennemtænkt fra start til slut. Joss Stirling har for mig en sans for at fortælle, hvor man bliver inddraget i en større sammenhæng, end blot at en ung pige falder for den mystiske fyr - men at der er mere i det, end man skulle tro. 

Denne fortælling er til dig, der mangler en lidt anderledes fortælling, ift. Paranormal Romance, med et twist af action og mysterie.

XOXO - Rina <3