Sider

onsdag den 17. juli 2019

'Vildheks #2 - Viridians blod' af Lene Kaaberbøl // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Fik efter 'Ildprøven' kastet mig over 'Viridians blod', som er anden bog i serien 'Vildheks'. En historie om Claras kam for at overleve som vildheks.

Titel: Viridians blod
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: Vildheks #2
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2011
Antal sider: 169

“Du bliver nødt til det! Der er ingen andre der kan. Eller vil.”
Vildheksen Shanaia er fortvivlet og hårdt såret, og det hun beder Clara om at gøre, er livsfarligt. Clara vil helst sige nej – men det får hun ikke lov til … 
”Viridians blod” er anden bog i serien om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve som vildheks i en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.

Må indrømme at Lene Kaaberbøl formåede at gøre det igen. Kunne ikke andet end holde af Clara, hendes ven Oskar og alle væsnerne, der alle formår at have hver deres personlighed.

Ikke mindst det at der hele tiden sker noget, så man på ingen måde sidder og føler at historien er langtrukken. Jeg kunne ikke andet end at holde af at følge med og føle mig fanget af selve historien. Mest af alt ift. at jeg fornemmer fortællingen på sådan en måde at - selvom jeg er langt over aldersgruppen, stadig kan fornemme de ting der sker, Claras følelser og fantasy elementerne.

Lene Kaaberbøl formår som altid, at fortælle i et levende sprog der gør at man fornemmer hvad der sker, følelserne der kommer i spil. Specielt ift. en af Kimæras skabninger, der både formår at irritere mig, men samtidig kunne jeg ikke andet end holde af skabningen. Lige så vel som Clara, der gennemgår udfordringer på forskellig vis - for netop at hjælpe Shanaia.

Samtidig kan jeg ikke andet end elske moster Isa, der i min verden er den sejeste moster i verden - selvom Claras mor ikke er så vild med sin søsters livsstil.

Jeg ville dog alligevel ønske at Lene Kaaberbøl havde dykket lidt mere ned i historien om Viridians blod - ikke mindst ift. forbindelsen til netop Clara. Selvom forbindelsen i sidste ende var en smule forudsigelig, idet en hvis sætning blev gentaget en del gange. Samtidig ville jeg ønske man så mere af at Claras udvikling ift. det at lære at være en vildheks og det at dykke ned i det univers hun er blevet kastet ud i.

Men bortset fra det, så giver jeg 'Viridians blod' 4 ud af 5 stjerner.
Det er helt klart et læs værd for børn, unge og deres forældre.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar