Dødens engel - K. L. Berger // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Dødens engel

Forfatter: K. L. Berger

Serie: Fortællinger fra døden

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2019

Antal sider: 372

Søg Jahve, og han vil give jer det svar, I længes efter. Søg sandheden, og I vil finde forståelsen. Søg løgnen, og I vil finde modet.

Det er århundreder siden, at Døden snød Himlen og Helvede for deres retsmæssige sjæle – men da sandheden om bedraget kommer for dagen, får det vidtrækkende konsekvenser for alle. Inklusive menneskene. Dommedag er få uger væk, og med Helvedesriddernes genopstandelse slutter Raven, Zeph og Dalia sig til krigerne. Vil Jahve endelig give dem de svar, de behøver? Vil sandheden bringe lys over Dommedag? Og hvad er det for en løgn, som ifølge Døden indeholder modet selv? De tre halvbørn står over for deres hidtil hårdeste prøve, når alt kulminerer, og menneskehedens eksistens står på spil. Dødens engel er tredje og sidste bind i Fortællinger fra Døden.

Well, Katja har gjort det igen.

Hun har endnu en gang formået at slå benene væk under mig, med en bog jeg ikke kunne slippe. For en gangs skyld greb jeg en bog, jeg læste færdig på under en uge - hvilket ikke sker så tit for mig. To uger kan måske gøre det, men 'Dødens engel' er var en bog der trak i mig og tog mig med på noget af en afslutning.

For det første er Raven lige så badass, handlekraftig, viljestærk og har en uendelig tro på menneskeheden, selvom andre har opgivet dem. Hun vil for altid have en speciel plads i mit hjerte og ville ønske jeg havde halvdelen af hendes mod. Zeph og Dalia er med på at stoppe dommedag, på godt og ondt, hvori de finder deres styrker og svagheder. Hvad end det er i feltet eller bagtroppen, der holder dem i front kørende.

Katjas formåen i at samle alle tråde er skønt, måden hun skriver på og taklingen af at holde styr på hele tre hovedpersoner i hver deres kapitler, samt det at de hver især skinner igennem på hver deres måde. Ikke en eneste af dem føltes flade, såvel som de andre karakterer man møder undervejs. Man ved hvem der er hvem og de har alle fået en stemme. Så fedt!

Myter, religioner og trosretninger spiller ind på så god en måde, at jeg ikke kan andet end holde af fortællingen. Hver og en får de en stemme, en repræsentation og gøres levende på hver deres måde. De tydeliggøres og forklares uden at man føler at de dumpes ned over en som en lang smøre, men mere som små bider der bliver forklaret, når det har relevans for selve handlingen. Jeg elsker det! Mest af alt den måde Katja formår at fortolke det og anvende det på bedste vis.

Specielt Leviathan, som vi for alvor møder ansigt til ansigt i den her bog. En karakter, en myte og intet mindre end genial udspillet. 

Og Lilith? Noahs første kone? Genialt koblet på dommedag, hendes forbindelse til Livet og alt hvad der hørte til omkring hende. Well played, Katja, well played.

Og Ash? Du sødeste, lille dødling. Hvor hæslig du end må se ud og hvad du end er for en skabning, så kan jeg ikke andet end se det sødeste og mest nuttede lille væsen. Bare det at du nævnes, giver mig et smil på læben. Tak, Katja, for at kreere Ash - har mest af alt lyst til at kramme ham og have ham som kæledyr.

Og kan vi lige tale om afslutningen? Den er helt klar som den skal være. Selvom der ærgerligt nok er dødsfald, så kan man ikke undgå at gå i krig uden der er nogen der mister livet. Det var både spændende, nervepirrende og dramatisk på bedste vis. Fra da dommedag endelig begynder, til det hele er slut og der på fineste vis bliver rundet af. Raven og co. får den afslutning de fortjener.

Katja har alt i alt kreeret en fantastisk fortælling, et eventyr uden lige og karakterer der alle har deres styrker og svagheder. Beskrivelserne undervejs gør at man selv føler man er der, set gennem karakterernes øjne. Specielt Himlen og Evighed, og de steder man bliver ført hen, er andet end hvad jeg havde forestillet mig - og alligevel som det skulle være. Passede perfekt til historien.

Alt i alt giver jeg 'Dødens engel' 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Ursiderne' af Nanna Foss // Spektrum #3 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Ny uge er lig med en ny anmeldelse.

Denne gang er det tredje bog i Spektrum-serien af Nanna Foss. 

Titel: Ursiderne 

Forfatter: Nanna Foss 

Serie: Spektrum #3 

Forlag: Tellerup 

Udgivet: 2017

Antal sider: 547

Jeg døde da jeg var ti år. Var det ikke for drengen med de grå øjne, havde det været min eneste død. Men jeg fik en ny chance dengang. En chance jeg ikke har tænkt mig at spilde. 

16-årige Nasrin møder den dreng som reddede hendes liv da hun var lille. Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de år der er gået. Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker: Det er den samme person.

Drengens venner er mistroisk overfor Nasrin. De snakker om uhyggelige skygge lysner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting. Og måske kan det rent faktisk lykkedes. Hvis hun tænker sig om. Hvis hun tager de retter beslutninger. Spørgsmålet er om man kan ændre noget, som allerede er sket. Det vil hun snart finde ud af. Det er kun et spørgsmål om tid... 

URSIDERNE er tredje bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Nanna, for pokker. Først og fremmest vil jeg gerne lige vide, hvordan pokker du kunne afslutte bogen på den måde? Det er fandme ikke fair.

Endnu en gang blev jeg taget med storm. Nanna formår virkelig at holde fast i en, med spænding, indlevelsesrige situationer og karakterer jeg både kunne grine og græde med.

Ikke mindst Nasrin, der er den nye pige i gruppen. Hun er både stærk, sårbar og helt sin egen. Til trods for at hun knap nok lader folk komme tæt nok ind på livet af hende, er der så meget kaos indvendig at jeg personligt har lyst til at kramme hende. Det var en fornøjelse at lære hende at kende og glæder mig til at følge med i hvordan hendes evner udvikler sig. 

Lige så vel som at se Nasrin udvikle en relation til Adriana og lære hende lidt mere at kende. Jeg kan ikke andet end smile af deres lille 'venskab' der udvikler sig, til trods for at den måde de finder sammen på.

Jeg er vild med at se gruppen udvikle sig, hvordan de i fællesskab forsøger at takle deres evner på hver deres måde, så vel som dagligdagen. Mest af alt at lære Nasrin at kende, hvordan hun er som person og ikke mindst den forbindelse der bliver bundet mellem hende og 2 af dem fra den tidsrejse gruppe vi møder i 'Geminiderne'. Ikke mindst humoren mellem Noah og Pi, med deres små ordspil og at se Linus i et nyt lys, ift. taklingen af Albans evner.

Der er stadig rigeligt med spænding, mysterier der skal opklares og en hel del spørgsmål, der hober sig op. Elsker at det bliver mere indviklet vedr. en person fra Nasrins fars arbejde, som agerer ifm. en skandale i forskellige årtier. Samtidig med at vi støder på flere tidsrejsende, der ikke ligefrem gør mysteriet lettere at finde ud af.
Formåede endda at knibe et par tårer hen mod slutningen, og jeg nød at læse Nasrin tanker og følelser igennem de anderledes sider, der var undervejs.

Er stadig imponeret over hvordan Nanna formår at holde styr på alle de tråde hun får kastet ud, den måde hun skriver på, der gør at jeg ikke kan andet end at læse den ene side efter den anden, og er spændt på hvordan Nanna formår at svare på de utallige spørgsmål i de kommende bøger. 

Slutningen er noget af en Cliff-hanger, som for mig er ret ond. Nu kan jeg da ikke andet end at vente på at få fat i 'Kvadrantiderne'.

XOXO - Rina <3

'Geminiderne' af Nanna Foss // Spektrum #2 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Geminiderne

Forfatter: Nanna Foss

Serie: Spektrum #2

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2018

Antal sider: 656

Jeg vil ikke tænke på ham. Jeg VIL ikke!

Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes?

Ham og mig. Det går bare ikke.

Punkt 1: Jeg er livsfarlig.

Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt.

Punkt 3: Fik ejg nævnt at jeg er livsfarlig?

Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem … og hvorfor. Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse. Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden. Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i rød hættetrøje. Snart opdager de at der er andre ligesom dem. Men hvem kan de stole på? Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt. Det er kun et spørgsmål om tid …

GEMINIDERNE er andet bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Nanna Foss har gjort det igen.

Endnu en gang er jeg ladt tilbage med en følelse af uendeligt mange spørgsmål, som står ubesvarede hen. Spørgsmål, som jeg håber på at finde ud af, jo længere man kommer ind i serien.

'Geminiderne' er fortalt af Pi, som jeg i forvejen syntes om fra 'Leoniderne', og man kom i den grad ind på livet af hende - hendes tanker, handlinger og hvad der gemmer sig bare de spraglede farver hun går rundt i. Elsker Pi, der er fuld af overraskelser, grin og for at have en skøn personlighed.

Ikke mindst er jeg vild med søskende forholdet mellem hende og Noah, som Nanna Foss formår at vise på så skøn en måde, at man ikke kan andet end at elske dem. Deres humor imellem er fantastisk. Plat, men lige til den rigtige side.

Lige så vel som forholdet mellem Noah og Alban, der for mig er lidt af en speciel sammensætning. Elsker det.

Bogen var virkelig ikke til at slippe, idet Nanna endnu en gang formår at tage en med på et spændende eventyr igennem tidsrejser, mystiske hændelser og dobbeltgængere fra flere forskellige tider - det er lige til at blive rundtosset af. Plottet er gennemført, skrivestilen er dejlig let, og udviklingen af historien er lige som den skal være.

Undervejs var der plot twist efter plot twist, som gjorde fortællingen endnu mere spændende. Lige som man tror man ved hvad der kommer til at ske, bliver man guidet en anden vej. Nanna overraskede mig flere gange, på den gode måde.

Nye karaktere, evner og informationer bliver introduceret, små tråde/spørgsmål bliver besvaret, så vel som nye bliver kastet ind i ringen og gør en mere forvirret - og slutningen leder virkelig op til at der skal ske noget, uden at der bliver givet for mange informationer på en gang. Nanna formår at give informationerne på de rigtige steder og de rigtige tidspunkter.

Hvordan Nanna formår at holde styr på det hele, er lidt af en gåde. Jeg følte mig revet med fra start til slut, forvirret på den gode måde, følelserne kommer i spil og alt er gennemført.

Alt i alt giver jeg 'Geminiderne' 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Skyggesjæle' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #6 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Skyggesjæle

Forfatter: L. J. Smith

Serie: The Vampire Diaries #6

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2010

Antal sider: 477

Elena Gilberts store kærlighed vampyren Stefan Salvatore er blevet fanget af dæmoniske kræfter, og Elena drager ud for at lede efter ham sammen med Damon - Stefans bror, der også gerne vil have hende, og barndomsvennen Matt. Men Elena føler sig tiltrukket af Damon, mens de forsøger at finde Stefan, og kommer i tvivl om, hvilken bror, hun egentlig er forelsket i.

Skyggesjæle er helt klar en mindre forbedring ift. sin forgænger. Mest af alt omkring det at Elena føler sig mere tilpas i sin nye menneskekrop, kombineret med at hun nu føler sig mere tiltrukket af Damon - i deres jagt mod at redde Stefan. Det giver et par mindre problematikker undervejs. Ikke mindst er Damon påvirket af sine handlinger fra slutningen af 'Mørkets frembrud', der undervejs dukker op igennem 'Skyggesjæle'.

Det er fedt at man følger Elena og Damon, i deres færd for at nå til mørkets dimension, ligeså vel at man også får øjeblikke fra Fell's Church via Matt og Mrs. Flowers. Forfatteren opretholder trofast tonen med at man følger handlingen via forskellige synspunkter. Der er stadig rigeligt med gang i den, Elenas retfærdighedssans kommer i spil, hvilket giver en del ballade og ikke alt ender med at følge planen - og de må finde andre veje til at komme hen til målet.

Fell's Church er et stort rod, efter kitzunierne har været i gang, og som stadig er i gang med at splitte byen ad. Det er skønt at vide at forfatteren stadig forholder sig til det hun satte i gang i forrige bog, og se hvordan det påvirker byen og hvordan det hele udvikler sig.

Ikke mindst bliver man introduceret til nye personer undervejs, og det at Elena, Damon og co. giver den gas i mørkets dimension, for netop at finde frem til nogle nøgler, der skal hjælpe dem med at redde Stefan - hvilket ikke er helt så nemt som man kunne håbe. Samtidig kommer man mere ind bag Damon, og hvad han eventuelt går og gemmer på, bag hans hårde og umiddelbare facade. Den del var det jeg holdt mest af - for mig gav det Damon et plus point og minder en om, at han ikke er helt så slem som han ellers gerne vil have en til at tro.

Der er gang i den i en god del af bogen, men indimellem føltes visse dele en smule langtrukkent og unødvendigt - selvom jeg på visse punkter godt kan følge at det skal have plads. Men det virkede en smule for meget for mig.

Alt i alt giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3