'Ursiderne' af Nanna Foss // Spektrum #3 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Ny uge er lig med en ny anmeldelse.

Denne gang er det tredje bog i Spektrum-serien af Nanna Foss. 

Titel: Ursiderne 

Forfatter: Nanna Foss 

Serie: Spektrum #3 

Forlag: Tellerup 

Udgivet: 2017

Antal sider: 547

Jeg døde da jeg var ti år. Var det ikke for drengen med de grå øjne, havde det været min eneste død. Men jeg fik en ny chance dengang. En chance jeg ikke har tænkt mig at spilde. 

16-årige Nasrin møder den dreng som reddede hendes liv da hun var lille. Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de år der er gået. Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker: Det er den samme person.

Drengens venner er mistroisk overfor Nasrin. De snakker om uhyggelige skygge lysner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting. Og måske kan det rent faktisk lykkedes. Hvis hun tænker sig om. Hvis hun tager de retter beslutninger. Spørgsmålet er om man kan ændre noget, som allerede er sket. Det vil hun snart finde ud af. Det er kun et spørgsmål om tid... 

URSIDERNE er tredje bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Nanna, for pokker. Først og fremmest vil jeg gerne lige vide, hvordan pokker du kunne afslutte bogen på den måde? Det er fandme ikke fair.

Endnu en gang blev jeg taget med storm. Nanna formår virkelig at holde fast i en, med spænding, indlevelsesrige situationer og karakterer jeg både kunne grine og græde med.

Ikke mindst Nasrin, der er den nye pige i gruppen. Hun er både stærk, sårbar og helt sin egen. Til trods for at hun knap nok lader folk komme tæt nok ind på livet af hende, er der så meget kaos indvendig at jeg personligt har lyst til at kramme hende. Det var en fornøjelse at lære hende at kende og glæder mig til at følge med i hvordan hendes evner udvikler sig. 

Lige så vel som at se Nasrin udvikle en relation til Adriana og lære hende lidt mere at kende. Jeg kan ikke andet end smile af deres lille 'venskab' der udvikler sig, til trods for at den måde de finder sammen på.

Jeg er vild med at se gruppen udvikle sig, hvordan de i fællesskab forsøger at takle deres evner på hver deres måde, så vel som dagligdagen. Mest af alt at lære Nasrin at kende, hvordan hun er som person og ikke mindst den forbindelse der bliver bundet mellem hende og 2 af dem fra den tidsrejse gruppe vi møder i 'Geminiderne'. Ikke mindst humoren mellem Noah og Pi, med deres små ordspil og at se Linus i et nyt lys, ift. taklingen af Albans evner.

Der er stadig rigeligt med spænding, mysterier der skal opklares og en hel del spørgsmål, der hober sig op. Elsker at det bliver mere indviklet vedr. en person fra Nasrins fars arbejde, som agerer ifm. en skandale i forskellige årtier. Samtidig med at vi støder på flere tidsrejsende, der ikke ligefrem gør mysteriet lettere at finde ud af.
Formåede endda at knibe et par tårer hen mod slutningen, og jeg nød at læse Nasrin tanker og følelser igennem de anderledes sider, der var undervejs.

Er stadig imponeret over hvordan Nanna formår at holde styr på alle de tråde hun får kastet ud, den måde hun skriver på, der gør at jeg ikke kan andet end at læse den ene side efter den anden, og er spændt på hvordan Nanna formår at svare på de utallige spørgsmål i de kommende bøger. 

Slutningen er noget af en Cliff-hanger, som for mig er ret ond. Nu kan jeg da ikke andet end at vente på at få fat i 'Kvadrantiderne'.

XOXO - Rina <3