Årets bedste bøger // 2019 // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

2019 har været et godt år, med et til flere gode oplevelser, og som jeg vil kigge tilbage på med et smil.

Samtidig har året også været fyldt med en god del bøger, hvoraf jeg formåede at overraske mig selv med at få læst hele 44 bøger - inkl. lydbøger.

I den anledning vil jeg her giver jer mine bedste læseoplevelser for 2019. Også selvom der har været flere gode læseoplevelser, så har disse bøger formået at få en plads i mit hjerte

1. 'Grænsen til Trafallas, del 3 - Den sidste alliance' af Julie M. Day

Dette er helt klart en bog jeg siden jeg læst bog nr. 2, havde ventet på i ren og skær spænding, og som på ingen måde skuffede mig. Julie M. Day formåede at give ALL. THE. FEELS. med en skøn, genial og perfekt afslutning på en serie, jeg har elsket fra start til slut.

Det er sjældent jeg decideret fælder tårer til bøger, men det skete absolut til denne bog. Næsten hele vejen igennem havde jeg diverse tanker og følelser omkring Grace og hendes kampgejst, men én bestemt scene hen mod slutningen fik tårerne til at flyde over - elsker når en forfatter kan få følelserne frem i en.

Julie har virkelig formået at vinde mit læserhjerte, og glæder mig til at se hvad hun ellers har at byde på.

2 'Dødens engel' af K. L. Berger. (Fortællinger fra døden #3)

Well, sjældent har jeg oplevet en bog der greb min hånd og nægtede at slippe, før jeg havde vendt den sidste side. 'Fortællinger fra døden' serien holdt jeg af fra start, med Raven der er lutter badass og har et hjerte der kæmpe for de svage. Ikke mindst fik jeg en bog i 'Dødens engel, som jeg læste på under en uge, hvilket jeg elsker når det sker.

Skrivestilen er skøn, karaktererne træder klart igennem og alt omkring universet er lige som det skal være. Katja Berger formår virkelig at tage en med på et eventyr uden lige - ikke mindst en afslutning der var lige som den skulle være.

'Dødens engel' er helt klart en afslutning på en serie, som jeg ikke kunne andet end holde af. Jeg fik set karaktererne udvikle sig, kæmpe og ikke mindst finde hoved og hale i diverse myter.

3. 'Spektrum'-serien af Nanna Foss

Før 2019 havde jeg kun hørt godt om denne serie, men endnu ikke kastet mig over den. Men oh boy, hvor hev den mig med fra første færd og jeg elskede hvert sekund af de nu fire bøger der er i serien - ud af de planlagte 9.
Hver en bog følger en ny hovedperson, hvori jeg er imponeret over at Nanna Foss formår at kunne beskrive hver karakters personlighed, tanker og handlinger - samt holde styr på både plot, relationer og diverse mysterier der sker undervejs. Det er helt klart en af de serier jeg ikke kan andet end have beundring overfor, og hvor jeg spændt vender hver en side.
Dette er en af de serier der har fået en plads i mit hjerte.

4. 'Hvor jeg hører til' af K. L. Berger (Onshore #1)

'Hvor jeg hører til' er en virkelig stærk bog inden for sin genre - nemlig YA/Young Adult. Det er en af de genrer jeg gerne vil læse flere bøger fra, hvoraf denne bog helt klart er en af de gode. Katja formåede virkelig at få italesat det at gå rundt med selvmordstanker og depression på fineste vis, hvori jeg på en måde kunne spejle mig i hovedpersonen. Ikke at jeg har oplevet det hun har, men nogle af tankerne.
Det er helt klart en bog der satte tanker i gang, fik følelserne i spil og kan åbne op omkring nogle ting, som ellers er ret så svære at tale om.

5. 'Til døden os skiller' af Kit A. Rasmussen

Dette var en bog af en forfatter jeg først har stiftet bekendtskab med i år, men ikke desto mindre en forfatter jeg med glæde vil læse mere af.

'Til døden os skiller' var både en bog der skildrede en vigtigt emne som vold i forhold, i et levende sprog der var lige til at gå til og karakterer der er dejligt levende. Den overraskede mig på så mange måder, med hensyn til hvem der egentlig var den 'skyldige' og slutningen overraskede mig. Samtidig fik den mig til at tænke, hvorefter jeg stod tilbage med en læseoplevelse af at mine fordomme blev vendt på hovedet.

Kit A. Rasmussen fortjener at blive anerkendt med denne bog.

6. 'Arvingen' og 'Kronen' af Kiera Cass (The Selection)

Året startede ret godt ud med at jeg fik afsluttet 'The Selection'-serien af Kiera Cass. Serien var for mig rigtig spændende, indlevelsesrig og jeg blev mindet om hvorfor det er jeg elsker at læse. Karaktererne er levende, skrivestilen er skøn og hele universet er lige som det skal være.

Mest af alt rev bøgerne mig med fra start til slut, hev mine følelser med i spil - hvilket er en af de ting jeg elsker ved bøger, og en af de ting der gør at de får en speciel plads i mit hjerte.

Også selvom hovedpersonen ikke er den samme som den var i de første 3 bøger i serien, så kunne jeg ikke andet end holde af karakteren - selvom personen var liiiidt af en røvhat, men hun formåede at udvikle sig undervejs. På den gode måde.
Disse bøger er en del af en serie, jeg vil elske at genlæse.

Det var så alt hvad jeg havde for i år. Jeg håber I nød at følge med her på bloggen og at vi ses igen i 2020.

XOXO - Rina <3

'Midnat' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #7 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Midnat

Forfatter: L. J. Smith

Serie: The Vampire Diaries #7

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2011

Antal sider: 486

Elena Gilbert vender tilbage, og hendes vampyrkæreste Stefan Salvatore er fri fra sit fængsel. Men redningen af Stefan har en utilsigtet konsekvens: Hans vampyrbror Damon Salvatore er nu blevet almindlig dødelig.
I Midnat møder Elena, Stefan og Damon de mørkeste øjeblikke, de hidtil har oplevet. Der er fare, romantik og overnaturlige kræfter på spil.

Ved ikke helt hvor jeg skal starte med den her bog. Retningen i den her serie kører ud i et spor, jeg ikke ved hvor ender.
For slet ikke at snakke om de hemmeligheder der kommer frem i lyset. Meredit får for en gang skyld noget mere baggrund, end hvad jeg tidligere har læst i de forgangne bøger, samt hendes bedstefars baggrund for hvorfor hans ageren i en tidligere bog var lidt mystisk - det giver mere mening nu, end tidligere.

Alt omkring det der sker i Fell's Church og i Mørkets Dimension hænger godt sammen, selvom de forskellige synspunkter i bogen forvirrede mig dog en smule, når de skiftede rundt inde i kapitlerne - i stedet for ved hvert kapitelskift. Nogle gange skiftede det lidt 2 gange, men ikke at det var det helt store. Specielt når forfatteren skiftede synsvinkel fra værende i Fell's Church til Mørkets Dimension og tilbage igen.

En ting er at Damon endte som menneske igen, hvilket han forståeligt nok ikke er glad for. Men det at han i løbet af kort tid ender med at blive vampyr igen, og får sin tidligere 'kræfter' tilbage, sker i min optik en tand for hurtigt. Ikke at jeg ikke kan se han godt kan få sine kræfter tilbage og blive vampyr igen, men en lille smule mere modstand ville have gjort ham godt - til trods for at han vinder mit hjerte en smule mere, for hver bog der går. Der er en tand 'menneskelighed/kærlighed' i ham, hvis man ser en smule under overfladen.

Noget andet er at flokken der bliver tilbage i Fell's Church, mens resten begiver sig ind i Mørkets Dimension, lidt virker som værende en tam flok. Ja, de klarer det rigtig godt, men selve handlingen der foregår i den lille by virker en smule tamt. Visse ting bliver der fint lagt låg på og rundet en sløjfe, men en smule langtrukkent. Det bedste var dog Mrs. Flowers, der træder mere i karakter ift. hendes evner, hvilket jeg rigtig godt kunne li' - mest af alt ift. hvordan hun har ageret i de forgangne bøger.
Det der sker inde i Mørkets Dimension er på sin vis lidt mere spændende, selvom visse ting er lidt for meget i min optik - men giver dog alligevel en god mening, ift. bogens titel.

Afslutningen af bogen - well, den ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige til. At alt hvad der er sket i de forgangne bøger op til og med denne bog, bliver på en måde ligegyldig ift. at visse ting bliver ugjort. Hvad skulle det til for? Selvfølgelig er der en pris for det, men helt ærligt? De er gået igennem så meget, for at alting hallvejs bliver slettet - bortset fra deres minder. I hvert fald den lille gruppe der er involveret i at få det hele til at ende ved det gamle.

Forskellige ting bliver afrundet, bundet sløjfe på og spørgsmål bliver besvaret. Der kommer lidt mere kød på visse ting, mens visse personer og karakteristika bliver sat i baggrunden.

Alt i alt giver jeg bogen en 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Kvadrantiderne' af Nanna // Spektrum #4 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så kom vi til fjerde bog i 'Spektrum'-serien af Nanna Foss, og sikke en bog.

Titel: Kvadrantiderne 

Forfatter: Nanna Foss 

Serie: Spektrum #4

Forlag: Tellerup 

Udgivet: 2019

Antal sider: 699

Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste? At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden. Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke. Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser. Både for ham selv og for andre. Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen. Over monstrene, over løgnene – og over sig selv. Noah indser snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid …
KVADRANTIDERNE er fjerde bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Noah, Noah, Noah. Hvor skal jeg dog starte med dig? Du er mere end den hårde facade du sætter op, men samtidig en røvbanan uden lige. Du gemmer på mere end hvad du vil stå ved. Og for pokker, hvor kan du være noget af et grødhoved. Men samtidig en jeg har gevaldigt lyst til at give et ordentlig kram - for det fortjener du, lige så vel som du fortjener en lammer.

Jeg ønskede ikke andet end at ville læse 'Kvadrantiderne' efter den afslutning der var i 'Ursiderne'. Selvom jeg først har taget fat i 'Spektrum' serien her i år, så er jeg intet mindre end fanget af karaktererne, handlingen og alt hvad tidsrejserne har at byde på. Ikke mindst når det er Noah vi kommer ind bag og en karakter jeg fra starten gerne ville vide mere om - se hvad der gemte sig bag facaden. Og det må jeg indrømme at jeg gjorde i stor stil.

Noah's fortælling er en venden op og ned på alting, uden helt altid at vide hvad der er drøm eller virkelighed - for med Noah er der de brutale drømme der truer med at slå ham ihjel gang på gang. Specielt når han nægter at sove, da det er der monstrene kommer. Han gør alt hvad han kan for at undgå at sove - spiller computerspil, drikker energi drik, hører højt musik. Men søvnen sniger sig alligevel ind på ham og monstrene lige så.

Noahs minder giver et rigtig godt indblik i hvem Noah var, før vi møder ham i 'Leonderne' og giver en mulighed for at se hvordan han er gået fra A til B.
I de forgangne bøger fik man en fornemmelse af ham som person, med en facade der gemte sig noget bag. Man fik fornemmelsen af at der lå mere bag hans sorte ydre og humoristiske kommentarer. Men her får man Noah uden filter. Jeg fik en fornemmelse af hvem han er, hvorfor han har reageret som han har gjort på visse tidspunkter i de forgangne bøger og fået et indblik i hans tanker.

På samme tid fik jeg et par gode grin, da gruppen holder nytårs fest og Noah træder ud af sine vante klæder og giver et nyt look en chance. Såvel som man får en fornemmelse af Noahs frygt, hans følelser og afmagt ift. at han gerne vil kunne passe på dem han holder af.
Elsker den måde Nanna Foss formår at beskrive Noah, så jeg som læser for alvor kommer ind i hovedet på ham og hvad der sker inde bag facaden. Man både føler med ham, forstår ham og har lysten til at give ham en kram - såvel som stadig vil give ham en mindre lussing. Eller en 'rusketur' -alt efter hvordan man forstår den del (hvorend man kommer fra i landet).

'Kvadrantiderne' er intet mindre end en skøn pageturner, fyldt med spænding, grin og tidsrejserne bliver mere farefulde end tidligere. Jeg nød at se gruppen have det sjovt sammen til deres nytårsfest, slå sig løs, uheldige situationer der fører flere uheldige situationer med sig og mest af alt samarbejde om tidsrejserne og mysterierne der hober sig op - endda med en tilføjelse af stress, hverdagens normalitet og de hverdags problemer de hver især går og kæmper med.

Hen mod slutningen sad jeg med hjertet oppe i halsen, og visse kapitler gav mig en rynke mellem brynene og forvirrende tanker, jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af. For hvad var pludselig virkelig og hvad var en del af Noahs drømme? Og var der noget jeg var gået glip af?
Well played, Nanna. Well played.

Nanna Foss formår virkelig at skabe en YA/Sci-Fi fortælling, der har så meget mere på hjerte end blot en gruppe unge der formår at kunne rejse i tiden og forsøger at løse et mysterie der bliver kastet i skødet på dem, uden de ved hvorfor. Nogle tråde bliver samlet op og bundet knude på, lige så vel som der bliver kastet flere ud og jeg står igen tilbage med ubesvarede spørgsmål. Hvordan pokker gør du det, Nanna?

Alt i alt giver jeg 'Kvadrantiderne' 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3