Hey kære læsere <3
Så kom vi til fjerde bog i 'Spektrum'-serien af Nanna Foss, og sikke en bog.
Så kom vi til fjerde bog i 'Spektrum'-serien af Nanna Foss, og sikke en bog.
Titel: Kvadrantiderne
Forfatter: Nanna Foss
Serie: Spektrum #4
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2019
Antal sider: 699
Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste? At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden. Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke. Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser. Både for ham selv og for andre. Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen. Over monstrene, over løgnene – og over sig selv. Noah indser snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid …
KVADRANTIDERNE er fjerde bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.
Noah, Noah, Noah. Hvor skal jeg dog starte med dig? Du er mere end den hårde facade du sætter op, men samtidig en røvbanan uden lige. Du gemmer på mere end hvad du vil stå ved. Og for pokker, hvor kan du være noget af et grødhoved. Men samtidig en jeg har gevaldigt lyst til at give et ordentlig kram - for det fortjener du, lige så vel som du fortjener en lammer.
Jeg ønskede ikke andet end at ville læse 'Kvadrantiderne' efter den afslutning der var i 'Ursiderne'. Selvom jeg først har taget fat i 'Spektrum' serien her i år, så er jeg intet mindre end fanget af karaktererne, handlingen og alt hvad tidsrejserne har at byde på. Ikke mindst når det er Noah vi kommer ind bag og en karakter jeg fra starten gerne ville vide mere om - se hvad der gemte sig bag facaden. Og det må jeg indrømme at jeg gjorde i stor stil.
Noah's fortælling er en venden op og ned på alting, uden helt altid at vide hvad der er drøm eller virkelighed - for med Noah er der de brutale drømme der truer med at slå ham ihjel gang på gang. Specielt når han nægter at sove, da det er der monstrene kommer. Han gør alt hvad han kan for at undgå at sove - spiller computerspil, drikker energi drik, hører højt musik. Men søvnen sniger sig alligevel ind på ham og monstrene lige så.
Noahs minder giver et rigtig godt indblik i hvem Noah var, før vi møder ham i 'Leonderne' og giver en mulighed for at se hvordan han er gået fra A til B.
I de forgangne bøger fik man en fornemmelse af ham som person, med en facade der gemte sig noget bag. Man fik fornemmelsen af at der lå mere bag hans sorte ydre og humoristiske kommentarer. Men her får man Noah uden filter. Jeg fik en fornemmelse af hvem han er, hvorfor han har reageret som han har gjort på visse tidspunkter i de forgangne bøger og fået et indblik i hans tanker.
På samme tid fik jeg et par gode grin, da gruppen holder nytårs fest og Noah træder ud af sine vante klæder og giver et nyt look en chance. Såvel som man får en fornemmelse af Noahs frygt, hans følelser og afmagt ift. at han gerne vil kunne passe på dem han holder af.
Elsker den måde Nanna Foss formår at beskrive Noah, så jeg som læser for alvor kommer ind i hovedet på ham og hvad der sker inde bag facaden. Man både føler med ham, forstår ham og har lysten til at give ham en kram - såvel som stadig vil give ham en mindre lussing. Eller en 'rusketur' -alt efter hvordan man forstår den del (hvorend man kommer fra i landet).
'Kvadrantiderne' er intet mindre end en skøn pageturner, fyldt med spænding, grin og tidsrejserne bliver mere farefulde end tidligere. Jeg nød at se gruppen have det sjovt sammen til deres nytårsfest, slå sig løs, uheldige situationer der fører flere uheldige situationer med sig og mest af alt samarbejde om tidsrejserne og mysterierne der hober sig op - endda med en tilføjelse af stress, hverdagens normalitet og de hverdags problemer de hver især går og kæmper med.
Hen mod slutningen sad jeg med hjertet oppe i halsen, og visse kapitler gav mig en rynke mellem brynene og forvirrende tanker, jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af. For hvad var pludselig virkelig og hvad var en del af Noahs drømme? Og var der noget jeg var gået glip af?
Well played, Nanna. Well played.
Nanna Foss formår virkelig at skabe en YA/Sci-Fi fortælling, der har så meget mere på hjerte end blot en gruppe unge der formår at kunne rejse i tiden og forsøger at løse et mysterie der bliver kastet i skødet på dem, uden de ved hvorfor. Nogle tråde bliver samlet op og bundet knude på, lige så vel som der bliver kastet flere ud og jeg står igen tilbage med ubesvarede spørgsmål. Hvordan pokker gør du det, Nanna?
Alt i alt giver jeg 'Kvadrantiderne' 5 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina <3
KVADRANTIDERNE er fjerde bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.
Noah, Noah, Noah. Hvor skal jeg dog starte med dig? Du er mere end den hårde facade du sætter op, men samtidig en røvbanan uden lige. Du gemmer på mere end hvad du vil stå ved. Og for pokker, hvor kan du være noget af et grødhoved. Men samtidig en jeg har gevaldigt lyst til at give et ordentlig kram - for det fortjener du, lige så vel som du fortjener en lammer.
Jeg ønskede ikke andet end at ville læse 'Kvadrantiderne' efter den afslutning der var i 'Ursiderne'. Selvom jeg først har taget fat i 'Spektrum' serien her i år, så er jeg intet mindre end fanget af karaktererne, handlingen og alt hvad tidsrejserne har at byde på. Ikke mindst når det er Noah vi kommer ind bag og en karakter jeg fra starten gerne ville vide mere om - se hvad der gemte sig bag facaden. Og det må jeg indrømme at jeg gjorde i stor stil.
Noah's fortælling er en venden op og ned på alting, uden helt altid at vide hvad der er drøm eller virkelighed - for med Noah er der de brutale drømme der truer med at slå ham ihjel gang på gang. Specielt når han nægter at sove, da det er der monstrene kommer. Han gør alt hvad han kan for at undgå at sove - spiller computerspil, drikker energi drik, hører højt musik. Men søvnen sniger sig alligevel ind på ham og monstrene lige så.
Noahs minder giver et rigtig godt indblik i hvem Noah var, før vi møder ham i 'Leonderne' og giver en mulighed for at se hvordan han er gået fra A til B.
I de forgangne bøger fik man en fornemmelse af ham som person, med en facade der gemte sig noget bag. Man fik fornemmelsen af at der lå mere bag hans sorte ydre og humoristiske kommentarer. Men her får man Noah uden filter. Jeg fik en fornemmelse af hvem han er, hvorfor han har reageret som han har gjort på visse tidspunkter i de forgangne bøger og fået et indblik i hans tanker.
På samme tid fik jeg et par gode grin, da gruppen holder nytårs fest og Noah træder ud af sine vante klæder og giver et nyt look en chance. Såvel som man får en fornemmelse af Noahs frygt, hans følelser og afmagt ift. at han gerne vil kunne passe på dem han holder af.
Elsker den måde Nanna Foss formår at beskrive Noah, så jeg som læser for alvor kommer ind i hovedet på ham og hvad der sker inde bag facaden. Man både føler med ham, forstår ham og har lysten til at give ham en kram - såvel som stadig vil give ham en mindre lussing. Eller en 'rusketur' -alt efter hvordan man forstår den del (hvorend man kommer fra i landet).
'Kvadrantiderne' er intet mindre end en skøn pageturner, fyldt med spænding, grin og tidsrejserne bliver mere farefulde end tidligere. Jeg nød at se gruppen have det sjovt sammen til deres nytårsfest, slå sig løs, uheldige situationer der fører flere uheldige situationer med sig og mest af alt samarbejde om tidsrejserne og mysterierne der hober sig op - endda med en tilføjelse af stress, hverdagens normalitet og de hverdags problemer de hver især går og kæmper med.
Hen mod slutningen sad jeg med hjertet oppe i halsen, og visse kapitler gav mig en rynke mellem brynene og forvirrende tanker, jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af. For hvad var pludselig virkelig og hvad var en del af Noahs drømme? Og var der noget jeg var gået glip af?
Well played, Nanna. Well played.
Nanna Foss formår virkelig at skabe en YA/Sci-Fi fortælling, der har så meget mere på hjerte end blot en gruppe unge der formår at kunne rejse i tiden og forsøger at løse et mysterie der bliver kastet i skødet på dem, uden de ved hvorfor. Nogle tråde bliver samlet op og bundet knude på, lige så vel som der bliver kastet flere ud og jeg står igen tilbage med ubesvarede spørgsmål. Hvordan pokker gør du det, Nanna?
Alt i alt giver jeg 'Kvadrantiderne' 5 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar