Hey kære læsere <3
Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Klippe.
Alle meninger er dog mine egne.
Alle meninger er dog mine egne.
Titel: Den magiske sten
Forfatter: Sissel Moody
Serie: Forbandelsen over Laitana #1
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet: 2019
Antal sider: 511
Tror du på magi?
Tror du på, at der er et andet sted, du er bestemt til at være en del af? Tror du, at det kun hører til i dine drømme og tanker? Hvad nu hvis den verden findes?Hvad nu hvis magien blot venter på dig?Hvad nu hvis du bare skal tro på det? Jeg, Linea, tror på, at magien findes. Underlige drømme. Feen foran mit vindue. Det lysende brev. Det var bare de første virkelige tegn. Da Lurany dukkede op på mit værelse og fortalte om Laitana og forbandelsen, der lå over landet, vidste jeg det. Det var meningen, at jeg skulle følge med ham. Jeg hørte til et andet sted, og stedet var magisk.
Den Magiske Sten er første bind i trilogien Forbandelsen over Laitana.
Sissel Moody har formået at skabe en skøn fortælling om Linea, der bliver mobbet i skolen, ikke har det helt store selvværd og samtidig stadig tror på magi og har gjort det hele sit liv. Så da Lurany kommer og tager hende med til Laitana, er hun ikke i tvivl om at hun skal tage med.
Jeg nød bestemt at tage med Linea på eventyr til et helt nyt sted, lære Laitana at kende og se hvad dette nye sted havde at byde på - til trods for at det tager lidt tid før historien kommer ordentlig i gang.
Ikke mindst det at det overordnet set er en kamp mellem det gode og det onde, som egentlig er bogens fremdrift. Jeg nød den mission Linea blev sat på, sammen med en gruppe af de karakterer vi møder i Laitana og de eventyr de alle drager ud på for at finde stenen.
Elsker især det at Laitana bliver så fint beskrevet undervejs, idet man bliver introduceret til de forskellige områder de kommer hen og det at der er et kort forrest i bogen - den brugte jeg en del, for at kunne følge med i hvor vi var henne undervejs. Ikke mindst det at man bliver introduceret til forskellige væsner/fabeldyr, som vi bevæger os rundt i den her nye verden. Hvert væsen har endda hver sin funktion/opgave, såvel som værende en del af et system i Laitana.
En ting jeg dog havde lidt problemer med, var at Linea blev beskrevet som værende 17 år og gik i gymnasiet - men for mig virkede hun ikke helt som værende 17 år personlighedsmæssigt. Hun virkede som værende yngre, lidt mere barnlig og en der velsagtens kunne have været folkeskole elev, uden det egentlig havde gjort noget ift. handlingen fremadrettet og alt hvad der skete i Laitana.
Hun ender endda med at spoile 'the element of surprise', som de i den grad havde til deres fordel, da de møder den der havde lagt forbandelsen. Her kunne jeg godt mærke at jeg evt. er en smule uden for målgruppen, da jeg lidt bandede Linea langt væk over hendes 'nu skal jeg gi' dig, skal jeg' og ødelægger det moment de havde kørende med hvem der havde overtaget.
Men på en og samme tid nød jeg dog at se Linea gå fra at være en ensom og usikker pige som jeg kan nikke genkendende til da jeg selv har kæmpede med ensomhed og dårligt selvværd/selvtillid, det at have det svært med sig selv, sin krop og det at agere sammen med andre, til at udvikle sig til ar have en større selvtillid og bedre selvværd i hendes rejse gennem Laitana og de venskaber hun udvikler undervejs. Så fedt at se hende hvile mere i sig selv i slutningen, finde et nyt syn på sig selv og sin krop, idet hun er en smule buttet og har en uregerlig hårmanke.
Sproget var dejligt letlæseligt, og passer godt til selve målgruppen, som værende fra 12 år og opefter. Dog havde jeg en fornemmelse af at handlingen var mere et 'tell, don't show', frem for 'show, don't tell'. Her kunne jeg have ønsket at der var blevet fokuseret på at gøre det omvendt. Også selvom jeg på forhånd vidste at Sissel havde startet med at skrive historien i en alder af 14 år (you go, girl), ville det have været rart hvis der havde været fokus på den del i redigeringen.
Og scenen hvor Linea første gang møder Lurany ansigt til ansigt, følte jeg lidt at der var en omgang 'info-dumping', idet Lurany straks giver hende en masse informationer uden afbrydelser og det at Linea ikke helt får mulighed for at forholde sig til hvad det er han fortæller hende, før de nærmest er på vej til Laitana. Hun tager der ret så roligt, selvom det er mange ting på én gang - selvom hun tror på magien.
Til trods for det, kunne jeg ikke andet end holde af de små twist og overraskelser man fik undervejs. Der var vitterligt øjeblikke hvor jeg måtte stoppe op og tænke over de forskellige informationer man fik serveret og de små ting/handlinger der blev beskrevet undervejs. De fik mig til at undre mig over visse ting og lade mig drive videre til at finde ud af hvad der ville ske.
Nød at lære de forskellige karakterer at kende, venskaberne der blev opbygget og hele afslutningen med kampen der var blevet bygget op til igennem hele bogen (til trods for Lineas lille outburst). Og ikke mindst det at slutningen på bogen lægger op til at vi kan forvente mere, såvel at det hele ikke 'bare' afsluttes på en enkel bog.
Og kan vi lige her på falderebet tage et øjeblik og beundre forsiden? For hold nu op, hvor kan jeg ikke andet end holde af den forside. Den er for mig så fint dragende for en fantasy fortælling, der har noget at sige. Så flot, smuk og lige som den skal være. Perfekt, siger jeg bare. Perfekt.
Alt i alt giver jeg bogen 3,5 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina <3
Sissel Moody har formået at skabe en skøn fortælling om Linea, der bliver mobbet i skolen, ikke har det helt store selvværd og samtidig stadig tror på magi og har gjort det hele sit liv. Så da Lurany kommer og tager hende med til Laitana, er hun ikke i tvivl om at hun skal tage med.
Jeg nød bestemt at tage med Linea på eventyr til et helt nyt sted, lære Laitana at kende og se hvad dette nye sted havde at byde på - til trods for at det tager lidt tid før historien kommer ordentlig i gang.
Ikke mindst det at det overordnet set er en kamp mellem det gode og det onde, som egentlig er bogens fremdrift. Jeg nød den mission Linea blev sat på, sammen med en gruppe af de karakterer vi møder i Laitana og de eventyr de alle drager ud på for at finde stenen.
Elsker især det at Laitana bliver så fint beskrevet undervejs, idet man bliver introduceret til de forskellige områder de kommer hen og det at der er et kort forrest i bogen - den brugte jeg en del, for at kunne følge med i hvor vi var henne undervejs. Ikke mindst det at man bliver introduceret til forskellige væsner/fabeldyr, som vi bevæger os rundt i den her nye verden. Hvert væsen har endda hver sin funktion/opgave, såvel som værende en del af et system i Laitana.
En ting jeg dog havde lidt problemer med, var at Linea blev beskrevet som værende 17 år og gik i gymnasiet - men for mig virkede hun ikke helt som værende 17 år personlighedsmæssigt. Hun virkede som værende yngre, lidt mere barnlig og en der velsagtens kunne have været folkeskole elev, uden det egentlig havde gjort noget ift. handlingen fremadrettet og alt hvad der skete i Laitana.
Hun ender endda med at spoile 'the element of surprise', som de i den grad havde til deres fordel, da de møder den der havde lagt forbandelsen. Her kunne jeg godt mærke at jeg evt. er en smule uden for målgruppen, da jeg lidt bandede Linea langt væk over hendes 'nu skal jeg gi' dig, skal jeg' og ødelægger det moment de havde kørende med hvem der havde overtaget.
Men på en og samme tid nød jeg dog at se Linea gå fra at være en ensom og usikker pige som jeg kan nikke genkendende til da jeg selv har kæmpede med ensomhed og dårligt selvværd/selvtillid, det at have det svært med sig selv, sin krop og det at agere sammen med andre, til at udvikle sig til ar have en større selvtillid og bedre selvværd i hendes rejse gennem Laitana og de venskaber hun udvikler undervejs. Så fedt at se hende hvile mere i sig selv i slutningen, finde et nyt syn på sig selv og sin krop, idet hun er en smule buttet og har en uregerlig hårmanke.
Sproget var dejligt letlæseligt, og passer godt til selve målgruppen, som værende fra 12 år og opefter. Dog havde jeg en fornemmelse af at handlingen var mere et 'tell, don't show', frem for 'show, don't tell'. Her kunne jeg have ønsket at der var blevet fokuseret på at gøre det omvendt. Også selvom jeg på forhånd vidste at Sissel havde startet med at skrive historien i en alder af 14 år (you go, girl), ville det have været rart hvis der havde været fokus på den del i redigeringen.
Og scenen hvor Linea første gang møder Lurany ansigt til ansigt, følte jeg lidt at der var en omgang 'info-dumping', idet Lurany straks giver hende en masse informationer uden afbrydelser og det at Linea ikke helt får mulighed for at forholde sig til hvad det er han fortæller hende, før de nærmest er på vej til Laitana. Hun tager der ret så roligt, selvom det er mange ting på én gang - selvom hun tror på magien.
Til trods for det, kunne jeg ikke andet end holde af de små twist og overraskelser man fik undervejs. Der var vitterligt øjeblikke hvor jeg måtte stoppe op og tænke over de forskellige informationer man fik serveret og de små ting/handlinger der blev beskrevet undervejs. De fik mig til at undre mig over visse ting og lade mig drive videre til at finde ud af hvad der ville ske.
Nød at lære de forskellige karakterer at kende, venskaberne der blev opbygget og hele afslutningen med kampen der var blevet bygget op til igennem hele bogen (til trods for Lineas lille outburst). Og ikke mindst det at slutningen på bogen lægger op til at vi kan forvente mere, såvel at det hele ikke 'bare' afsluttes på en enkel bog.
Og kan vi lige her på falderebet tage et øjeblik og beundre forsiden? For hold nu op, hvor kan jeg ikke andet end holde af den forside. Den er for mig så fint dragende for en fantasy fortælling, der har noget at sige. Så flot, smuk og lige som den skal være. Perfekt, siger jeg bare. Perfekt.
Alt i alt giver jeg bogen 3,5 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar