Sider

tirsdag den 7. april 2020

'Monstre' af Louise Haiberg // Død Verden #1 // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup.
Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Monstre
Forfatter: Louise Haiberg 
Serie: Død verden #1 
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2017
Antal sider: 255

Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden.Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister.Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem.Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser.Jeg skriver den til fremtidige generationer ...
Nera lever og overlever i en verden hvor døden venter om hvert hjørne. Zombier lagde den gamle verden i graven, og livet handler nu om ren overlevelse.Intet sted er trygt, og alt virker tabt da menneskehedens redning dukker op fra en uventet side.Men alt har en pris, og er det virkelig det værd?Hvor langt vil man gå for at holde sig i live?

Louise, Louise, Louise - du kan vitterligt noget med sproget og du har virkelig en sans for at fortælle en historie, som jeg på ingen måde kunne slippe.
Selvom jeg ikke er typen der normalt læser zombie-bøger, så måtte jeg give det en chance og jeg blev bestemt ikke skuffet af den første bog i 'Død verden'-serien. Har tidligere kun læst første bog af 'Dæmon dræberen' af Louise Haiberg, men elskede den bog og hendes portrættering af den hovedpersonen der. Det samme gælder her, da jeg elskede at lære Nera at kende, idet hun er en badass karakter - der både gør hvad hun kan for at holde sin gruppe i live og samtidig har sine sårbare sider.
Samtidig så nød jeg også samspillet mellem Nera og resten af karaktererne. Louise formår virkelig at give liv til alle karaktererne, så de hver især har deres egne stemmer og deres egne personligheder.

Jeg elskede bogens format ift. de dagbogs sider der er med i bogen. Man får et dybere indblik i Neras tanker, hendes følelser og alt hvad hun gennemgår, såvel som hendes fortid og de ønsker hun har for fremtiden - udover den basale overlevelse. Det at hun holder fast i sin sårbarhed er en ting jeg nød at følge med i, da det er en hård verden hun lever i. Ikke mindst det at hun nægter at glemme alle dem de har mistet undervejs. 

Det at Louise Haiberg formår at lege med formatet på sin egen måde med de håndskrevne dagbogs sider, er for mig kun et stort plus. Det giver bestemt bogen det ekstra touch, af at forfatteren formår at lege med det og ikke blot lader dagbogs siderne være en del af det andet, men at det står ud blandt resten af fortællingen - på sin egen måde. Både ift. de udstregninger Nera laver, kruseduller og alle de gange hun bliver afbrudt midt i det hele eller de er nødt til at bryde op og komme videre, for ikke at ende som zombie føde.

Hele bogen igennem er der både tempo, spænding og den verden, som Louise Haiberg har kreeret, står lyslevende for mig. Beskrivelserne undervejs gjorde at jeg bestemt kunne leve mig ind i det der foregik og det var let at mærke at hun havde gjort sit forarbejde ift. verdens opbygning, karakterer og fortællingen i sig selv. Det var fedt at følge med i den nye verden, hvor alt var en god blanding af kaos, venskaber og ukendt territorie, såvel som zombierne - selvom det kom til et punkt, hvor vi bliver introduceret til et helt nyt væsen, som jeg ikke mindes at have stødt på før. I hvert fald ikke i den her kombination, af to væsner i en.
Der var der lidt en blanding af fascination, overraskelser og ageren i hvem disse nye væsner var - og selve beskrivelserne af den tiltrækning de har på mennesker. Lige så meget som den måde 
Men jeg elskede bestemt at følge med i det eventyr som forfatteren formåede at tage mig med på. Historien er lige som den skulle være, karaktererne stod levende frem og afslutningen? Den gav mig bestemt mod på at læse videre i serien.

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar